Vores kaniner

Vi har pt. desværre ingen kaniner. Vi har lige mistet vores to gamle, dejlige kaniner, og da sommerferien nærmer sig vil vi ikke købe nye lige nu. .

Vi mindes:

Jensine - død 19. juli 2004

Hun blev købt som dværgvædder i Calles Dyrerige i Ålborg, men hun voksede hurtigt ud af det indendørsbur, og viste sig nok nærmere at være en blanding mellem en fransk vædder og en dværgvædder.

Jensine var leder af flokken. Hun havde et roligt og godt temperament. På hendes gamle dage blev hun blevet mere kælen, men hun bestemte SELV, hvornår det var klappetid, og løftes ville hun under ingen omstændigheder frivilligt.

Jensine blev pludselig stille og lå bare i sit bur. Dyrlægen sagde, at hun havde kræft i maven. Vi besluttede os for at få hende aflivet. Det var alene et spørgsmål om tid, og vi ønskede ikke, at hun skulle lide. Inden vi fik hende til dyrlægen den følgende dag var hun stille sovet ind. Det passede fint med Jensines temperament. Hun ville selv bestemme - og det sidste hun bestemte var, at hun nok selv skulle beslutte, hvordan hendes liv skulle ende.

Vi kommer til at savne Jensine utrolig meget. Hun var en meget speciel kanin med en fantastisk personlighed. 

Oline - død 22. november 2004

Oline har vi fået brugt i Bonnies Dyrehandel i Randers, og vi er derfor ikke helt sikker på, hvor gammel hun er. 

Dyrehandleren havde fået hende fra en familie, som ikke kunne have hende mere, og vi kunne få hende gratis. Vi faldt straks for hende, da hun var meget tam og virkede tillidsfuld og glad. Da vi ydermere fandt ud af, at hun var gravid tog vi hende med hjem med det samme.

Hun var en særdeles god mor - den mest omsorgsfulde kaninmor, vi nogen sinde har haft. Ungerne fik lov til at dige længe og hun nussede om dem hele tiden, også efter at de var blevet store.

Oline er flokkens kælepot, og ELSKER at blive aet og taget op. Vi siger, at kaniner ikke kan være jaloux, men Oline er en undtagelse. Hun forsøger altid at komme i vejen når vi nusser om de andre .. hun vil også være med.

Ellers må man sige, at Oline har haft et lidt hårdt liv. Den kanin, som havde gjort hende gravid hos dyrehandleren, havde samtidig bidt hende i nakken/ryggen. Det betød, at hun udviklede en stor byld, som vi desværre ikke opdagede lige med det samme. 

Dyrlægen forsøgte at fjerne den uden operation, og hver dag skulle vi presse væske ud af den. Det gjorde helt sikkert ondt, men Oline tog det flot. Til sidst måtte vi dog give op, og hun blev opereret. Hun kom sig lynhurtigt, og tog sig af sine unger, selv om hun var træt og nyopereret. 

                                                            Skønt at være på græs uden snor

Da hun kom udenfor fik buret besøg af rotter. Vi troede først, at det var mus, og gjorde ikke noget. På et tidspunkt fik rotterne unger, og blev aggressive. Oline er jo godheden og nysgerrigheden selv, og kom derfor åbenbart for tæt på. Rotten bed hende i foden, og vi måtte have hendes ene "tå" opereret væk. Hun havde lidt koordinationsproblemer i starten efter operationen, men kom sig igen lynhurtigt.

Vi kontaktede selvfølgelig en rottefænger, som gav rotterne gift, og i mellemtiden flyttede alle kaninerne ud til mine svigerforældre, som passede godt på dem. Vi har nu lagt trådnet i bunden, som evt. rotter ikke kan bide igennem. Tråden er gravet 2 meter ned i jorden, så kaninerne alligevel kan grave. 

Vi fik Oline gratis ved dyrehandleren, men pga. dyrlægeregninger er hun alligevel vores "allermest-dyreste kanin" :-). 

Oline og Bertha er blevet rigtigt gode venner

Nysgerrig kanin

Opdatering d. 5.3.2004. 

Oline er desværre blevet blind på det ene øje på sine gamle dage. Dyrlægen siger, at det er grå stær. Det er ikke farligt for Oline, men det ses klart, at det hæmmer og skræmmer hende, at hun ikke kan se halvdelen af verden. 

Hun er rykket ned sidst i flokken, og vi synes også, at hun er blevet endnu tyndere end før. Vi overvejer nu, om hun skal ind og gå. Udenfor har hun bare så meget mere plads, og vi har undt af at hun skal sidde i et lille bur indenfor. Hun kan desværre ikke hoppe frit rundt indenfor, da hun hygge-bider i alt og ikke er renlig. 

Nu venter vi et par uger, og så ser vi, hvordan det går. 

Opdatering 20.3.2004

Oline blev tyndere og tyndere, og vi så ingen anden udvej end at tage hende ind. 

Det viste sig at være en rigtig god ide, for hold da op hvor hun spiste og drak. Vi prøver at snakke og kæle med hende så tit så muligt, så hun ikke bliver ensom. Hun virker som om hun godt kan lide sit lille, trygge bur, for tager vi hende med uden for buret hopper hun selv ind igen. Hun kan IKKE lide vores trægulv. 

Hun er livet meget op, og er helt sikkert også begyndt at tage på. Det ser ud som om hun må være på "pensionat" herinde hos os resten af sine dage, men det er nu også meget hyggeligt, synes de to ejere. Desuden har Oline lært at gå på nogle tæpper, vi har lagt uden for buret, men ikke ud på trægulvet. Og endnu bedre har hun lært at bruge kattebakke. Fantastisk!

Opdatering 22.11.2004

Oline var blevet sløj. De sidste 2 dage kom hun ikke ud af buret mere, og spiste næsten ikke. Vi vidste godt, hvor det bar hen, og håbede bare, at det ville gå hurtigt så hun ikke led. 
Her til aften bestemte vi os for, at hun skulle aflives hos dyrlægen i morgen, da hun bare blev svagere og svagere. 

Hun døde kl. 20.00 mens vi aede hende. 

Vi kommer virkelig til at savne denne søde og sjove lille kanin, som bare var så dejlig at have inden for. 

Tulle - død april 2007

Vi købte d. 2. april 2005 en lille ny kanin. Hun er en løvehoved og meget sød. Den første dag hos os har hun brugt tiden på at falde lidt til - snuse rundt i sit nye bur, og ellers bare at sove.

Nu har Tulle boet hos os i en uge, og vi er sikre på, at hun kunne blive en rigtig god spring-kanin. Hun er svær at holde i køkkenet, selv om vi har sat høje forhindringer op. Vupti, og Tulle er inde i stuen.

Hun er en meget tillidsfuld kanin, der gerne ligger på sofaen sammen med Kennet i timevis....

Tulle har nu boet hos os i 3 uger, og hun er er ca. 10 uger gammel. For at sikre os, at hun trives og tager på, bliver hun "kontrolvejet". Det sker i køkkenvægten, som dog nu er ved at være for lille. De sidste to uger har nu forøget sin vægt fra 500 g til 800 g.

Hun er ikke helt så stille mere - dvs. at hun hellere hopper rundt og udforsker fodlister, korkpropper mv end at sidde på sofaen og blive nusset.

Tulle er nu 12 uger, og desværre meget glad for fodlister. Vi har været nødt til at tape listerne til, men det holder ikke Tulle tilbage ... desværre

Opdatering d. 8. juni 2005

Så er det tid, at Tulle flytter "hjemmefra", og ud til de andre kaniner. Det er med vemod, for hun er virkelig en dejlig indekanin, men hun er jo en kanin, og hun skal ud og være hos de andre.

Vi tog et par billeder, inden turen gik udenfor.

Opdatering april 2007
Mens vi var ude at rejse skrev Kennets far til os, at han havde fundet Tulle død i sit bur. Hun havde ikke vist tegn på sygdom eller andet, men var bare faldet om. Hun blev kun 2 år og det var alt for tidligt, at vores dejlige lille uldtot ikke skulle være hos os mere.

Bertha - død 6. maj 2009

Bertha har i flere år haft problemer med tænderne og gik regelmæssigt til "tandlæge" og fik klippet tænderne; ellers var hun ikke i stand til at spise. Vi synes, at hun var blevet meget tynd på det sidste og fik tjekket hendes tænder ekstraordinært. Der var dog ikke noget galt. Vi fik en second-opinion hos en anden dyrlæge, som kunne konstatere, at Bertha havde en besværet vejrtrækning hvilket skyldtes vand i lungerne og sikkert også hjerteproblemer. Hun kunne ikke holde sig selv ren og der var kun ét at gøre.
Det var SÅ sørgeligt, at skulle sige farvel til vores "aller-største nuser-kanin", men lide, de skal vores dyr ikke, så derfor var vi nødt til at få hende aflivet.
Hun lå fint og fredfyldt i sin transportkasse, da jeg kom hjem og vi begravede hende nede i baghaven, lige ved siden af Esmaraldas bur.
 

                    Bertha "læser" i bogen om kaniner                                 Jeg er en sko :-)

Bertha er født i marts 2003, og købt privat i Hadsund. Hun er en fransk vædder, og da disse billeder er taget vejer hun 2,6 kilo på trods af sine kun 19 uger.

Hun er meget tillidsfuld, og løber frit rundt i huset. Desværre elsker hun potteplanter, specielt de store i gulvkrukkerne, så dem har vi været nødt til at fjerne. De betyder, at vores stue ser lidt bar ud. Hun småbidder også i telefonledninger, og derfor er de fleste af vores telefoner også ude af drift pt.

Alligevel elsker vi denne legesyge kanin, som det meste af tiden ligger bag vores CD-holder. Hun holder af at spise og at slappe af, og er således en meget sympatisk kanin.

Pyha, hvor kan man blive træt af at lave ballade

Hun leget tit med gardinerne, og synes at det er fantastisk, at de bevæger sig, når hun læner sig op ad dem. Et andet yndet sted er mellem chinchillaernes bur. Her kan hun ligge i timevis og se på at "mor" laver hjemmeside.

Som den eneste af vores kaniner elsker hun rosiner, og kan lokkes til hvad som helst, hvis der er en rosin i farvandet. 

Umm, rosiner. Jeg må godt selv ta' een.                       Yndlingssted - på Kennets skulder. 

Opdatering d. 22. august 2003. 

Bertha er nu 4½ måned gammel, og er nu flyttet ud i haven, og er blevet gode venner med de 3 andre. 

Hun er stadig en dejlig tam kanin, som ikke helt kan forstå, at hun nu er meget større end de andre. Tit ligger hun hovedet under Olines for at blive nusset med det resultat, at Oline næsten letter fra jorden. 

Bertha har ikke glemt, at hun er Kennets kanin, og hun vil stadig gerne nusses af sine mennesker. Til brug for denne opdatering satte vi hende på køkkenvægten som vi plejer for at se hendes nuværende vægt. Hmm, nu ved vi kun, at hun vejer MERE end 3,3 kilo - da stoppede køkkenvægten !! 

Bertha, februar 2004 - stor og tyk :-)

Opdatering primo juni 2005 
For sjov prøvede vi at give Bertha sele på. Gad vide, om hun ville acceptere at blive "spændt fast"? Vi har ikke de bedste erfaringer fra vores øvrige kaniner, men det skulle da have en chance.

Som man kan se på billederne gik det rigtig fint, og Bertha var faktisk rigtig god til at gå i sele. Helst langs hækken og med mange afstikkere tilbage for at sikre sig, at buret stadig var der - men alligevel.

Esmaralda - død 24. maj 2009

Bertha, Esmaraldas aller bedste ven, døde for små 3 uger siden. Fra dag til dag blev Esmaralda gammel. Det var meget forunderligt at se. Esmaralda har aldrig været syg eller svagelig, men med et mistede hun lysten til livet.

Hun spiste osv. men hun virkede trist og de sidste 2 dage trak hun vejret tungt og uden lyst.
Da vi kom ned til hende lørdag morgen lå hun lige så fint i buret som om hun sov, men hun var død i løbet af natten. Vi er sikker på, at hun ikke ville leve uden Bertha - og det tog hun konsekvensen af. Nu ligger hun begravet nederst i haven sammen med hendes elskede Bertha.

Elsker at ligge på Kennets mave

Esmaralda er købt i Plantorama i Randers. Vi kunne ikke stå for hendes lange ører og vildtfarvede pels. Hun er født i februar 2002.

Hun var lidt sky, og vil selv bestemme. Esmaralda var en fornuftig kanin, som passede på vægten. Hun elskede halm og gulerødder, og spiste ikke så meget guf og "slik". Det gik dog galt med vægten da hun var på ferie hos svigermor i 2002. 3 måneder med alle mulige godter satte sine spor,  og Esmaralda blev lidt rund og anlagde "hagepose". 

Esmaralda var "vagtkanin" i flokken. Vi tror, at Bertha var lidt døv, så det var Esmaralda, der passede på. Hun var også rigtig god til at nusse om Bertha. Esmaralda efterlevede virkelig "det er bedre at være lille og vågen end stor og doven" *s.

Esmaralda var en bred og robust kanin, som elsker mad, og er god til at grave huler.

Link til vores side:

Tak til Ann "dagens dyr"  for al hendes hjælp til at få lavet denne side og for de flotte bannere. 

Vil du linke til vores side ?? Så er du velkommen til at låne et af vores bannere:

Tilbage til oversigten

Spørgsmål eller kommentarer?? Skriv til os

rejser@pernille-kennet.dk