Cambodja 2012

25.2.2012
Vi fik udleveret en indrejseblanket, som skulle udfyldes mens vi stod i en lang, varm kø. Det hader jeg, for hvor er det svært at skrive uden underlag mens du skal holde køen, svede som et svin og skubbe din bagage med fødderne. Men, det gik.

Vi havde hørt mange historier om hvor forfærdelig turen over grænsen var med mange skift mellem transportmidler. Det var dog slet ikke så slemt. Fra grænsen gik en gratis bus til transportcenteret. Herfra går der bus (meget sjældent) og deletaxa. Vi fandt en deletaxa, og sammen med et canadisk/argentinsk par, kørte vi til Siem Reap. Vi blev sat af ved et hotel, hvorfra en tuk-tuk med lad kørte os det sidste stykke vej til hotellet. Vi havde booket hotellet hjemmefra, da det virkede som om der var 1000 hoteller i Siem Reap, og det ville være nemmere, hvis vi kunne sige, hvor vi ville køres hen.

På tripadvisor havde vi læst, at vores hotel meget gerne ville sælge en tur. Det passede! Inden vi overhovedet havde set vores værelse, havde de solgt os en tur. Det var lidt stressende, men på den anden side var det jo sent eftermiddag, og vi ville gerne se Angkor den næste morgen.

Hotellet tilbød gratis tuk-tuk indtil midtbyen og det benyttede vi os af. "Hvor vil I af?" spurgte tuk-tuk manden. Tja... vi var jo lidt ankommet til byen og til landet, så vi vidste ikke rigtigt ... men sagde bare "down-town" og så blev vi kørt ned til bargaden.

Trafik i Siem Reap

Der var virkelig mange turister i Siem Reap. Hold da op. Så mange barer og restauranter havde vi ikke set meget længe. Der udover massører, souvenirbutikker, isboder og hele turist-svineriet. Der var meget at kigge på, og det gjorde vi så hele aftenen.

26.2.2012
Efter en acceptabel, men lille morgenmad, skulle vi på heldagstur. Desværre var vores guide ret håbløs. Han talte meget dårligt engelsk, og fagligt vidste han næsten intet om Angkor. Vi tog turen "baglæns" og sluttede af med Angkor Wat. Det gjorde, at der var mindre travlhed, men omvendt missede vi den imponerende vej mod Angkor. Paladserne stammer fra det gamle Khmer rige. Hver hersker byggede sit eget palads, og det betyder, at det tager lang tid at komme rundt. Vi havde valgt kun at bruge én dag her, og dermed kun se de største seværdigheder. Det var et godt valg. Vi havde det nok sådan, at efter en dag med ruiner, så var det nok.

Vi fandt ud af, at alle kan blive guide ved Ankor Wat. Det var alene et spørgsmål om at betale et fee til myndighederne.

Det første vi så, var det imponerende Angkor Thom. Nok det mest imponerende af alle områderne vi så, og også det nyeste. Angkor Thom består af en række templer, hvoraf det mest imponerende er Bayon, som består af en lang række ansigter. Ingen ved vidst rigtig hvorfor, det er lavet sådan. Templer er også fyldt med relieffer fra bla. krige og sejrsparader. De fleste af områdets bygninger er bygget fra år ca. 900 til 1200, og er til dels paladser, til dels templer. Indbyggerne var buddhister, men mod slutningen af perioden blev de hinduer og ødelagde mange af statuerne. Over tid blev området forladt - måske pga. klimaforandringer. Flere steder kan man se, at junglen er vokset henover templerne, som blev genopdaget i 1860'erne.

Fra Bayon gik vi til en kæmpe mur, fyldt med billeder af elefanter i "live size", Terrace of The Elefants. Lige ved siden af ligger en ruin - "palace of the leper king", men igen ved ingen hvorfor. Måske havde en af kongerne spedalskhed, men det kan også være der, hvor kongerne blev kremeret. Vi kunne kun komme videre ved at gå igennem en "turistfælde" med mad og drikke. Dem, der ejer boderne, betaler myndighederne for en plads, som til gengæld sætter afspærringer op, så turisterne kun kan komme videre ved at gå forbi boderne. Det skal dog siges, at det var et godt tidspunkt at gøre et drikke-stop, og at priserne var særdeles overkommelige.

Vi så en del templer, hvor bla. Ta Prohm gjorde indtryk, da det var dækket af træer, og havde en mere original atmosfære. Vores guide satte os af i en dyr restaurant, hvor alle de "rige" turister spiste. Vi kunne godt have nøjedes med madboderne, men orkede ikke at gøre vrøvl.

Frokost

Så var tiden kommet til højdepunktet, Angkor Wat. Vi troede, at hele området hed Angkor Wat, men i virkeligheden er det blot et af tempelområderne. Omkranset af voldgrave, ligger et kæmpe tempel i flere etager med flotte relieffer. Foran er nogle kunstige søer, der i vindstille vejr spejler ruinerne. Det var flot, men vi synes nok at Angkor Thom var mindst lige så flot.

Om aftenen tog vi igen ind til byen. Der var stadig meget at kigge på.

Bargaden
 

27.2.2012
Vi slappede af ved mini-poolen inden vi gik en tur. Sjovt, som billeder kan snyde. Da jeg bookede hotellet online så pool-området stort og lækkert ud, men det var ret småt. Heldigvis havde alle andre lyst til at bruge deres dag ved ruinerne, så vi havde de to drømmesenge og poolen for os selv.
Senere på dagen, da skyggen havde overtaget poolområdet, gik vi hen til nationalmuseet, som faktisk var ret interessant. Udstillingerne er præsenteret flot, og der er også lidt forklaringer, omend det kunne være bedre. Derfra fortsatte vores gåtur helt ind til byen. Som nævnt er bycentrumet kun for turister, så der var rig lejlighed til at forkæle sig med mad, drikkevarer og personlig pleje. Pernille fik ordnet negle og Kennet en fodmassage. Det sidste kan IKKE anbefales. De ved helt klart ikke, hvad de har med at gøre. Det meste er harmløst tjatten, men på et tidspunkt vred de rundt i knæet, og det gjorde ret ondt. Så hold jer fra massagen :-)  men neglebehandlingen kan anbefales. 

28.2.2012
Så gik turen videre til Phnom Penh, Cambodjas hovedstad.
Vi skulle hentes 8.30 men blev hentet allerede 08.15. Det var lidt den omvendte verden i forhold til, hvad vi havde prøvet før. 10 minutter i tuk-tuk til bussens kontor, hvor vi først skulle køre kl. 09.00. Afgang næsten til tiden, men vi ventede på 2 turister, der ikke havde kunnet snøvle sig sammen til at være klar til tiden. Efter kun 2 timers kørsel holdt vi pause i ½ time. Chaufføren skulle som i alle andre asiatiske lande, have frokost når det var frokosttid, og vi måtte desuden vente 15 minutter på en lokal, der var forsvundet. Typisk i denne del af verden, men uanset at vi ved, at det er sådan, blev Kennet stadig irriteret. :-)

Vi ankom til Phnom Penh efter 6 timer og fandt en tuk-tuk, der ville køre os til hotellet, California 2.

Vi blev mødt af ejeren, men meget flink amerikaner, som havde boet i Cambodja i mange år. Han foreslog, hvad vi skulle se i byen og viste billeder fra Phnom Phen, der kun var 10 år gamle, men som lignede noget fra 50'erne. Udviklingen går sindssygt stærkt her, og ejeren sagde, at havde man penge, så var her et godt sted at investere dem. Vi spurgte også lidt til, hvordan man fik sig et visum til Vietnam. Det var åbenbart en standardting i Cambodja, som alle turister skulle bruge, for det kunne de nemt skaffe. En rejsebureau-repræsentant kom forbi og hentede vores pas, og 1 dag senere var de retur, nu med flotte visum - og det kostede næsten ikke noget. Det kunne aldrig betale sig selv at have bøvlet med at skulle på ambassaden osv.

Vi boede som sagt meget centralt, og kunne starte en Lonely Planet gåtur fra vores hotel.

Først til en høj med et tempel på toppen - i mange år det højeste punkt i byen med sine 27 meter, og den eneste bakke i miles omkreds.

Forbi et par gamle hoteller med charme samt den amerikanske ambassade før vi nåede til banegården. Da vi var der, var der kun godstransport, men skinnerne så nyrenoverede ud, så måske genoptagers passagertransport på et tidspunkt?  Derfra til Central Marked, der også er en turistfælde (Kennets fortolkning). Det er overdækket, ret varmt og med alverdens turist gejl til salg. Ved siden af lå et moderne højhus, der fungerer som et slag indkøbscenter. Det er lidt sjovt, da hver eneste butik ligner noget man ser på markedet. Altså små boder kastet ind mellem hinanden og ret ukoordineret. Der er et par ok spisesteder, hvor der er behagelig AC.

Det russiske marked

Vi brugte aftenen på at kigge lidt på byen. Vi boede meget tæt på alting, herunder flere restauranter og barer.
 

29.2.2012
Som turist i Phnom Penh er der i hvert tilfælde 2 ting, som man som minimum skal se; Killing Fields of Choeung Ek og Tuol Sleng Museum. Og det skulle vi selvfølgelig også. Alle byens tuk-tuk´er tilbød en tur, hvor de kørte til disse to steder og så også til det russiske marked og selvfølgelig ventede på deres kunder, mens stederne blev besøgt. Måske kunne man tage individuelle tuk-tuk´er men jeg tror ikke, at det ville blive billigere - og det så også ud som om det kunne være svært at fange en tuk-tuk ved Killing Fields, hvor alle tuk-tuk´erne ventede på deres medbragte kunder.

Vores tuk-tuk set fra bagsædet.

Først til Tuol Sleng. I 1975 overtog Pol Pot´s sikkerhedsstyrker denne skole og lavede den om til et fængsel - kendt som Security Prison 21 (S-21). Stedet blev snart det største center for indespærring og tortur i hele landet. I mellem 2975 og 1978 blev mere end 17.000 fanger ført fra fængslet og til Killing Fields, hvor de blev dræbt. Museet fortæller skrækkelige historier og viser mange billeder. Lidt mere info på engelsk kunne ønskes i nogle af udstillingerne, men uanset hvad, er jeg sikker på, at alle gik derfra med gåsehud.

Så kørte vi ud af byen - vel omkring 15 km. Så fik vi også set lidt opland. Det var hyggeligt at køre tuk-tuk. Det gik tilpas langsomt til, at vi kunne nyde byen og menneskene men tog på den anden side ikke hele dagen, som hvis man skulle have cyklet.


Tårnet for de døde.

Killing Fields var for mig et af turens højdepunkter. Det var et skræmmende sted, men samtidig også meget fredfyldt. Vi fik udleveret en audioguide og fik mens vi gik rundt til de afmærkede steder i området, fortalt stedets historie. Der var ikke meget tilbage. Det meste var fjernet af befolkningen, hvilket man selvfølgelig godt kunne forstå, men lidt ærgerligt for historien. Til gengæld var historierne ægte og godt fortalt, så man kunne næsten se, hvordan der havde set ud. Som skrevet tidligere blev ca. 17.000 mænd, kvinder og børn slået ihjel her på kun 3 år. Mange blev tævet ihjel - primært for at spare de dyre kugler. På stedet har man fundet mange massegrave. De døde blev blot smidt i store huller og gemt væk. Der er også et mindre museum, der fortæller om stedets grusomheder.

Der er lavet et højt glastårn, hvor knogler og kranier fra de døde er sat bag glas. Imponerende på en skræmmende måde. Det siges, at der er så mange knogler i jorden, at man efter et regnskyl kan se knogler stikke op ad jorden rundt omkring.

Herefter blev vi kørt til Det Russiske marked, hvor vores tur endte. Vi så ingen grund til at chaufføren skulle vente mens vi kiggede på butikker. Her kunne man købe alt og intet, og vi kiggede os lidt omkring.

Vi så lidt mere af byen på vejen hjem, men ellers var det tid til at hvile fødderne lidt inden vi skulle ud og spise aftensmad. 

1.3.2012
Dagen var sat af til byens største seværdigheder - paladset og pagoden. Der er kun åbent 3 timer om formiddagen og 3 timer om eftermiddagen. Paladset er bolig for kongen, som bruger stedet til officielle besøg. Det er rigtig flot, men vær opmærksom på, at det kun er dele af stedet, der er åbent. Specielt sølvpagoden er interessant, med sit massive sølvgulv og en marmor Buddha. I området er en lang række interessant bygninger - bibliotek, pavillon med buddha, rytterstatue mv. Alt sammen vældig flot og et dejligt sted bare at gå rundt.

Vi fandt en amerikansk bar - Freebird Bar & Grill, hvor de servede en rigtig god, men efter lokale forhold, halvdyr burger. Stedet har amerikansk charme med sportsting på væggene og Tv.
Derfra ned mod uafhængighedspladsen, hvor der var byggeri, som ødelagde udsigten lidt. Derfra gik vi ud mod vandet og i varmen gjorde vi noget, vi normalt ALDRIG gør - vi gik på bar og tog en drink. Mange restauranter og barer har gode tilbud fra frokosttid og indtil kl. 17 - 2 for 1 eller 20% på alle drinks mv. Vi sad på 1. sal i en bar og kiggede ned på "livet", men vi drak drinks og følte os som konger.

2.3.2012
Vores pick-up van kom først 2 minutter i ni. Vi skulle hente mange andre og derfor blev afgangen forsinket med 20 minutter. Heldigvis ventede bussen på os, så ingen problem. Chaufføren var en af dem, der kørte "godt", uden at det var for sindssygt. Vejene var fine og turen gik nemt.  Den sædvanlige frokostpause blev holdt - selvfølgelig kun 500 m. fra grænsen. Øv, hvor ville vi bare hellere videre, men sådan var det. Vi ankom til grænsen. Der var fuldt styr på det. Der kom mange turister, og chaufføren samlede alle pas, de blev stemplet og så udleveret igen. Bagagen blev tjekket og så var vi i Vietnam.

Vi var enige om, at Cambodja var et spændende sted og at vi godt kunne tænke os at komme tilbage.

Læs mere om vores tur i Vietnam (kommer snart)