Hong Kong 2012

31. marts
Vi ankom til Hong Kong lufthavn. Det tog lidt tid at komme ud og få bagagen, men skidt. Herefter spurgte vi om vej til lufthavnsbussen, som vi på forhånd havde tjekket, skulle køre tæt på der, hvor vi skulle bo. Man kan også tage toget fra lufthavnen, men prisen med bussen var 75 % lavere. Vi fandt busstoppestedet og kom i kø. Der var mange, er skulle med, men heldigvis var der plads til os.

Kø til bussen

Der er lange køer til busserne, og i modsætning til Danmark, så holder man sin plads, og ingen snyder foran. Vi havde noteret, hvor mange stop vi skulle med, og hvor vi skulle af. Desværre viste det sig, at firmaets hjemmeside ikke havde meget med virkeligheden at gøre. Stoppestedet  havde ikke samme navn i bussen, som den havde på hjemmesiden, så vi måtte gætte os lidt frem.

Vi kom dog af et sted, der var i nærheden af det planlagte og efter at have spurgt lidt om vej fandt vi hotellet.

1. april
Det var vanskeligt at finde hotellet og vanskeligt at finde derfra igen. Vi ledte et stykke tid inden vi fandt undergrunden væk derfra. Generelt viste det sig, at være en bedre ide at tage bussen end at gå.

Vi fulgte LP's forslag til en gåtur i det centrale Hong Kong. Vi så lidt af den smule, der er tilbage af det gamle HK. Vi så en hel del butikker der solgte mærkelig ting fra havet, det lugtede grimt så grimt ud! De solgte også fuglereder til astronomiske priser. Der var også nogle få gamle templer, fyldt med røgelse og dufte. Man No templet er et af de ældste i området og ret interessant. Templerne fylder ikke så meget i Hong Kong og det ser ud til, at det er mere museer end levende bedehuse.

Der blev også tid til lidt gratis fornøjelser - Hong Kong Zoo.

Et lille sted, med et lille udvalg af aber. Dog er det ret pænt, de indfødte ser ud til at nyde lidt grønt midt i byen, og dyrene ser ud til at have det godt. Det er et stort aviarium (sted, hvor fugle flyver frit under et meget stort net), som desværre var lukket da vi var der. Et mindre bur med Tukaner var åbent, og det var sjovt at se disse mærkelige dyr helt tæt på.

Derfra gik vi hen og tog peak-tramway, og tog op på the peak på 552 meter. Det tog lidt tid at finde turistinformationen - det viste sig at være en sporvogn mit på en stor plads! Her fik vi en del brugbare kort, men meget information kræver netadgang. Det var lidt koldt pga. den megen blæst, men vi fik varmen da vi GIK nedad. På turen ned så vi flere voldsomt imponerende villaer! Der var også mange dyre sportsvogne. 

Om aftenen tog vi til backpacker kvarteret for at spise. Det ligger på den anden side af havnen, og vi kom derover med metro. Vi fandt et højhus - det berømte Chungking Mansioins -, som var fyldt med etniske restauranter, butikker og hostels. Her var helt klart stor konkurrence om kunderne og priserne var lave. Vi blev nærmest overfaldet af repræsentanter fra restauranterne, og blev hevet med til en indisk restaurant på 4 sal. Vi fik en menu med flere retter og havde faktisk næsten restauranten for os selv. Turen op foregår i en meget lile elevator. Normalt er der lang kø, men er du gæst, skal de nok sørge for at få dig frem i køen.
 
Herefter gik vi på Tempelstreet Market, hvor alt kunne købes. Vi kiggede på boderne og gik herefter ned til havnefronten og kiggede på skyline. Det var helt fantastisk. Alle de høje bygninger og alt det lys. Wauw. 

Vi tog båden tilbage til vores bydel, og gik hjem til hotellet. Hold da op hvor havde vi gået langt. Det var to trætte turister, der var tilbage på hotellet kl. 23 og faldt i en dyb søvn. 

2. april
Dagen var afsat til shopping. Der er rigtig mange indkøbscentre i Hong Kong. Dyre ting - billige ting .. og ting så eksklusive, at vi almindelige dødelige ikke engang har råd til at kigge på vinduerne. Kennet ville høre, hvad en Gucci taske kostede, men Pernille synes det var for pinligt, så der blev nedlagt forbud mod at genere den eksklusive ekspedient med noget så dumt, som at bede om en pris på deres varer.

Vi havde besluttet at tage i City Gate Outlet. Her var et indkøbscenter med mere end 80 butikker, som solgte mærkevarer til nedsatte priser. Det var en lang tur med metroen, næsten helt ude i lufthavnen og turen tog vel alt i alt næsten en time. Vi startede i Levis-butikken og allerede efter ét butiksbesøg havde Kennet fået nok. Han duer bare ikke til at shoppe. Han var varm og sur. Jeg foreslog, at han kunne sætte sig op i en cafe og så ville jeg hente ham senere. Han afslog og gik med rundt.

Efter lidt "opvarmning" blev han dog god igen.

5 timer og en del indkøbsposer senere tog vi metroen ind mod byen igen. Op på hotellet og hvile fusserne, og jeg kiggede desperat på indkøbsposerne og på rygsækkene. Hvor skulle det hele være? Nå skidt, der var jo først et problem om et par dage, når vi skulle hjem igen.

Om aftenen tog vi til bydelen "SoHo" - South of Hollywood Road. Det er en bydel der ligger i flere "niveauer", hvor en rulletrappe forbinder niveauerne.

 
Restauranter                                              Udendørs rulletrappe

Øverst ligger et middelklassekvarter, og derfor kører rulletrappen nedad fra 6-9 og opad resten af dagen. Der ligger en mængde barer og restauranter hvor der kommer en del vesterlændinge der arbejder i Hong Kong. I Hong Kong er man meget pro-fremskridt, og derfor er alle gamle bygninger ryddet af vejen. I SoHo har man dog ladet ganske bygninger stående tilbage. Desværre er det ikke muligt at se dem indefra. Vi spiste på A Caramba, som var en hip mexicansk restaurant. Vi var heldige at få et bord, for det var tydeligvis en populær restaurant. Ved siden af sad nogle yngre karrierefolk fra Australien. Interessant at høre, hvordan korruptionen er udbredt i metroselskabet, og at det diskuteres åbenlyst. Vi gik ned - hvilket også var nødvendigt, da rulletrapperne kun gik op - og fik kigget lidt på alle restauranterne og butikkerne i området.
 

3. april
I dag gik turen til Macau. Vi tog undergrunden ud til havnen. Her købte vi en billet, til en afgang 1 time senere. Da vi kom ned i afgangshallen viste det sig, at der å alle afgange er en Standby kø, som vi gik hen til. Dermed kom vi af sted 45 minutter før planlagt. Det viste sig, at vi kom til at sidde på buuisness class. Emigrationen tog 45 minutter og der var enormt mange mennesker. Det tog meget lang tid at komme ind i Macau, og der var ikke det store setup for så vidt angår hjælp. Det var lidt svært at finde rundt men vi tog en casinobus til Lisboa Grand. Kiggede indenfor i casinoet, men det virkede ikke specielt interessant.

Vi tog den gåtur, der er angivet i LP. Det var overraskende interessant. Byens Portugisiske arv er tydelig, hvor specielt museet "Macau Museum" var spændende.

Macau Museum

Det ligger i et gammelt fort på toppen af en meget stejl bakke. I centrum er en ikonisk bygning - ruinen af en gammel kirke, hvor der var masser af liv. Vejret var godt, uden at være for varmt.

 
Torvet i Macau

Vi besøgte også et sjovt lille pantelåner-museum. Her kom helt sikkert ikke mange turister.

Vi sluttede af i den sydlige del af byen, hvor vi fandt et busstoppested med busafgang til The Venezian (casino). Vi gik rundt og kiggede på casinoet. Selv om vi kun var i casinoet for "de almindelige mennesker" synes jeg mindste indskuddene var store. Vi brugte 20 HKD i en enarmet tyveknægt af den gammeldags slags med "arm". Vi vandt et par gange, men lige så hurtigt (selvfølgelig) smuttede pengene væk igen. Selve casionet var mere funktionelt end pænt og når man sammenligner med fx. Las Vegas, så manglede det pragt og "glamour".

Vi kiggede butikker og fik noget at spise inde i det store casino-kompleks.

   

Herefter hjemad. Bus direkte fra casinoet til havnen, hvor vi fik en billet til en afgang 1½ time senere. Vi forsøgte at komme med på standby billet med lykkedes ikke første gang. Anden afgang 15 min. senere var der bedre held. 1 time senere var vi tilbage i Hong Kong. Emigrationen tog heldigvis ikke mere end 5 minutter denne vej. På vej til metroen så jeg lige den taske, som jeg gerne ville have. Så shoppede vi, selv om klokken var blevet 21.

Derefter en lille metrotur og så i fuld firspring op for at nå shuttlebussen tilbage til hotellet. Kl. lidt i 22 var vi tilbage på hotellet efter en lang men god dag.

4. april
I dag ville vi lidt ud og se lidt natur. Vi tog ned til havnen, hvor vi fandt færgen til Lamma. Øen er ret lille, og kun i den by man ankommer til, er der veje. Der findes en god vej der fører sydpå over en bakkekam. I den sydlige del ligger en lille havneby. Herfra tog vi en sti til byen Tung O og tilbage til Sok Kwu Wan. Det gik henover nogle meget flotte bakker, mens de små huse dernede i byen så noget usle ud.

Tilbage på fastlandet tog vi en af Lonely Planets gåture. Det inkluderede blandt andet et par markeder, hvor jeg købte en taske.

Vi besluttede, at I aften skulle vi have god pizza. Vi fandt en Pizzahut tæt på, og gik derhen. Vi måtte sidde i kø i 10 min. for at få et bord, men umiddelbart så det ud som om vi kom foran i køen. Vi bestilte forret og pizza, og gjorde opmærksom på, at vi gerne ville have vores forretter først, og pizzaen bagefter. Vi glemte dog at sige, at vi gerne ville have maden samtidig. Det virker fjollet, at det er nødvendigt at sige, og faktisk er det også ligegyldigt, for de leverer ikke maden samtidig alligevel :-)  Der gik meget lang tid med at få leveret maden, men så kom min forret. Vi rykkede for Kennets mad, og så kom pizzaen. Kennet skældte ud, og lederen kom ilende. Jeg tror faktisk ikke, at han kunne se problemet, men de tog pizzaen med tilbage og så kom hans forret. Maden var god, så ok, at de ikke kan finde ud af det med rækkefølge og at ingen gider at vente næsten en time på en pizza.

5. april
Vi sov lidt længe. Det var vel ok når det er sidste dag på ferien. Vi spiste morgenmad og så gik vi en gåtur efter den lille folder, som vi havde fået på turistinformationen. Lidt over middag begyndte det at regne og kl. 14 tog vi tilbage til hotellet. Det regnede simpelthen for meget til at det var hyggeligt at gå ud. Vi tjekkede mail, tog et dejligt langt bad og pakkede vores ting sammen. Vi forlod hotellet kl. 17.45 og tog shuttlebussen til Central Station, hvor vi kunne tjekke vores bagage ind og tage en metro direkte til lufthavnen. Vi ville egentlig have taget bussen, da den er noget billigere, men vi ville ikke risikere at skulle stå uden for og vente for længe, hvis det nu begyndte at regne rigtigt kraftigt igen. Desuden er det meget nemt at checke ind, og der er ingen kø. Lidt dyrere men meget nemmere.

Vi kom igennem sikkerhedskontrollen og gik på Spaghetti House for at spise aftensmad. Vi kiggede butikker og forsøgte at slå tiden ihjel på internettet. Afgang var først 00.30.

Endelig afgang. Alle mand kom ombord men der gik længe inden flyet lettede og faktisk yderligere 45 min. før vi havde nået den endelige højde. Vi fik serveret en snack og så skulle man forsøge at sove lidt.

Klar til afgang

6. april
Lidt søvn blev det til, men ikke meget. Sådan er det jo altid. Vi fik morgenmad og landede i Dubai kl. 5.30 Dubai tid og skulle vente 3 timer på vores afgang til København. Vi kiggede butikker og ventede. Så afgang til København. Københavns lufthavn var som blæst. Langfredag er ikke en travl rejsedag, og slet ikke i indenrigs. Vi ventede på afgang og endelig!

Vi landede i Tirstrup, fik vores bagage og så ud i ankomsthallen. Hele familien stod og ventede med flag. Skønt at se dem igen!!
Det var ret koldt, og selv om vi synes vi havde taget godt med tøj på, så var der stor forskel på Afrika og Asien og så lille Danmark. Vi kørte alle til Ryomgård, hvor Kennets forældre trakterede med en dansk "frokost til aftensmad". Dejligt. Vi fik snakket og hygget, og så var det afgang til Randers, og hjem til hus og have. Ikke meget havde ændret sig i de 3½ måned, vi havde været væk. Ikke engang meget post, var der kommet. Vi satte en vask over, og ryddede lidt op.

Underligt at være hjemme i huset på 175 kvm. Hvad skulle man bruge al den plads til? Nu havde vi boet i en rygsæk så længe. Kennet kastede sig straks over fjernsynet og jeg nussede bare lidt rundt.

Så var det tid til at komme i sin egen seng. En dejlig fornemmelse. Igen en stor og fantastisk tur var ovre, og hverdagen kaldte snart igen.

Vi håber begge, at vi snart kan komme af sted igen.