San Marino og Bologna, Italien 2013-2014

San Marino

Italien

Jeg skulle lige på arbejde en enkelt dag mellem jul og nytår, og så kunne nytårsferien lørdag d. 28. december gå til San Marino og Bologna.

D. 28. december 2013
Den "sædvanlige" afgang med KLM fra Aalborg 6.20 betød at vækkeuret ringede inden kl. 4, men det var ok, for jeg havde været vågen fra kl. 3 alligevel. Når vi skal rejse, så sover jeg aldrig ret godt. Jeg har altid mareridt om at sove over ....

10 minutter inden afgang fra Randers bliver vi enige om, at vi hellere må tage en lidt større kuffert nr. 2 med. Vi har nemlig planlagt at shoppe i Bologna, og det ville jo være synd, hvis der ikke blev plads til indkøbene.

Derfor måtte jeg på loftet lidt i 4, finde kuffert og pakke om. Men, vi kom af sted til tiden (næsten) og der var selvfølgelig ingen trafik på denne tid af døgnet, så vi var i Aalborg i god tid. Vi tjekkede ind, kom igennem sikkerhedskontrollen og satte os og ventede.

Afgang til tiden. En sandwich og en cola ombord mod Amsterdam, hvilket gjorde godt i maven. Lidt ventetid i Amsterdam, men afgang mod Bologna til tiden.

Bologna lufthavn så ret lille ud ved ankomst - sådan lidt Tirstrup-agtigt, men da vi kom ind i ankomsthallen kunne vi godt se, at den nok var noget større. Det tog for evigt inden kufferterne kom, hvilket var lidt imponerende, da vores fly var det eneste med ankomst netop på det tidspunkt. Vi blev enige om, at det nok var fordi personalet var gået il frokost. Men, kufferterne kom, og vi gik ud i afgangshallen for at finde "Firefly", hvor vi havde booket vores bil. Der var mange - rigtig mange - biludlejningsselskaber, men det eneste sted, hvor der var andre kunder, var selvfølgelig hos Firefly. Det gik nu ok hurtigt, og så fik vi nøglen til vores bil.

Det var selvfølgelig en FIAT :-)

En helt ok størrelse bil, og den så fin ud. Okay, lidt bulet, men det skal en italiensk bil være.
Vi fik sat vores medbragte GPS på og så gik turen ud af lufthavnen og imod San Marino. Nu kan jeg jo sagtens sige, at det var nemt at køre, for det var Kennet, som sad ved rattet, men det virkede nu ret nemt. Italienerne kører bedre og mere hensynsfuldt end rygtet siger.

Efter 1½ time var vi på hotellet. Et Best Western til 450 kr. pr. nat med morgenmad. Det var en god overraskelse. Man fik virkelig meget for pengene.

Vi tog lidt vand i hovedet, lagde bagagen og tog så til San Marino by - den historiske by. Den lå 6 km. fra hotellet. Da vi kom hertil blev vi ledt ind i et P-hus af et par officielt udseende p-vagter. Vi parkerede og der var en elevator og gangsti direkte op til bycentrum. Det var nemt. Der er lidt Disneyland over bymurene, tårnene og udsigten, jo længere du kommer op. Vi to en pause og fik

Udsigten fra toppen

Glühwein og varm chokolade. På toppen er man ca. 750 m. over havet. Der er mange turister i gaderne - selve byen har kun 4400 indbyggere.

Det var hyggeligt at gå rundt i de smalle gader og kigge på butikker, tårne og udsigten.

   
Hyggelig gade

Vi spiste en tidlig (efter italienske forhold) aftensmad kl. 18.15 og tog derefter hjem på hotellet.
Hotellet havde en indendørs pool, som vi prøvede af. Der var kun os, både i poolen og i jazuccien, så det var hyggeligt.
Vi havde været tidligt oppe hvilket godt kunne mærkes. Et varmt bad og så læse lidt, så vi kunne holde den gående til kl. 22. Så var det go´nat.

D. 29. december 2013
Kl. 8 var vi nede til morgenmad. Der var helt tomt i restauranten. Mon vi var de eneste, som boede her på hotellet? Det var vi ikke, fandt vi ud af, men vi var blot tidligt på den. Det var en lækker morgenmad med mange muligheder og god kvalitet.
Vi sad en lille times tid og nød at vores ferie var i gang.

Kennet havde egentligt planlagt, at vi skulle til Assisi, men efter et nærmere kig i guidebogen og på GPS´en kunne vi se, at det ville blive en lang tur. Vi valgte i stedet Gubbio, som også skulle være en flot by. Den lå "kun" et par timer væk.

Igen - jubel for GPS´en som viste os vejen og lige ind på byens store (og gratis) parkeringsplads. Turen dertil var gået ad bjergveje - meget smukt men også lidt hårdt for mig, som ikke altid er så kørestærk.

Byen har en lang historie Den var en vigtig by blandt de umbriske folk før Roms erobring, og den er berømt for fundet af et sæt af bronzetavler, der udgør den største overleverede tekst i oldumbrisk. Efter den romerske erobring i det 2. århundrede f.Kr... forblev byen en vigtig by, hvilket byens romerske teater, som er det næststørste bevarede, bærer vidne om.

Byen set nedefra parkeringspladsen

I den tidlige middelalder blev Gubbio meget magtfuld. Byen sendte 1000 riddere på det første korstog under lederskab af hertug Girolamo Gabrielli, og ifølge den udokumenterede overlevering skulle de være de første til at trænge ind til Jesu grav, da Jerusalem blev erobret i 1099. De følgende århundreder var meget omskiftelige, og Gubbio var del i krige mod de omkringliggende byer i Umbrien. I en af disse krige sikrede byens biskop, Sankt Ubaldo Baldassini byen en overvældende sejr  i 1151 og en velstandsperiode.

I 1350 tog hertug Giovanni Gabrielli af Borgovalle, medlem af Gubbios fornemmeste famlie, magten. Hans regeringstid var kort, og han måtte i 1354 overgive magten til kirken ved kardinal Gil Alvarez De Albornoz.

Gabriello Gabrielli, Gubbios biskop, udråbte sig få år senere til Gubbios hersker (Signor d’Agobbio), men blev forrådt af en gruppe adelsmænd, herunder flere slægtninge, og tvunget til at forlade byen og søge tilflugt på sit slot i Cantiano. Efter at slægten Gabrielli mistede politisk magt blev Gubbio underlagt staten Montefeltro, og herefter Kirkestaten (1631). Da Kirkestaten i 1860 brød sammen, indgik Gubbio i Kongeriget Italien.

                 

Fantastiske scener fra Gubbio

Gubbios centrum har et middelalderpræg, og byen er præget af mørkegrå sten, snævre gader og gotisk arkitektur. En stor del af husene i Gubbio er fra det 14. og 15. århundrede og var oprindelige boliger for velhavende købmænd. Husene har ofte en ekstra dør mod gaden og ganske tæt på hoveddøren. Denne ekstradør er smallere og noget over gadeniveau. En sådan dør kaldes en porta dei morti, fordi det blev sagt, at den kun blev anvendt til at fjerne døde fra huset. Det er efter al sandsynlighed imidlertid næppe sandt, men der er ingen enighed om en alternativ forklaring på disse ekstra døre

Piazza Grande ligger i hjertet af byen. Pladsen er domineret af Plazzzo de Colsoli fra 1300 tallet. Der er et museum i bygningen, som vi dog sprang over. På den anden side af pladsen er Plazzo del Podesta, som er bygget i samme stil, og er der hvor byrådsalen nu er beliggende.

I den vestlige ende er Plazzo del Bargello, som var middelalderpolitistation og fængsel. Foran er springvandet Fontana de Pazzi - det betyder "de gales springvand". Det siges at går man rundt om springvandet 3 gange bliver man gal. Tja ... :-)

Vi gik rundt i byen og nød de gamle bygninger og smalle gader.

Jeg foreslog en tur med svævebanen. Det plejede at være en lukket kabine, man tog turen i, men denne her var åben, med plads til to stående voksne. Men det gjorde bare turen mere sjov og udsigten bedre.

 
Svævebanen

På toppen ligger en fin kirke fra 1100 tallet og er stedet, hvor Gubbios biskop fra 1100tallet er begravet, men det er turen derop og udsigten, som er den egentlige grund til at gøre turen. 

Det begyndte at småregne, men ikke noget, vores vinterjakker og medbragte paraply ikke kunne klare.
Vi kom forbi en lille cafe, hvor der blev serveret pizza. Et meget populært sted. Børnefamilier, ældre, mænd med slips ... alle var lige inde og spise en slice. Vi gik ind og fandt heldigvis et bord, så Kennet kunne få stillet den værste frokostsult.

Det var næsten stoppet med at regne, da vi kom ud igen. Dagen var ikke helt slut, så vi besluttede at køre den ekstra time og se Assisi. 

Turen var kun ca. 50 km, men vejene er ikke altid så lige, som vi er vant til, så turen tog næsten 1½ time. 

Byen er især kendt for den hellige Frans af Assisi, der levede i denne by og på bjerget i nærheden, og ligeledes for hans kvindelige modstykke, Clara af Assisi. Men, det er også en gammel umbrisk og siden romersk by, som stadig rummer betydelige antikke minder, hvoraf mest synligt er den romerske tempelfacade på kirken Santa Maria sopra Minerva.

Basilikaen og andre bygninger og steder i området har været på Unesco verdensarvsliste siden år 2000.

Smuk gade i Assisi

Den nuværende pave, Pave Frans, har taget sit navn efter "Frans af Assisi".

Vi så Basilica de San Francisco, som består af en øvre kirke bygget omkring 1230. Kirken indeholder nogle meget berømte friskoer, som fortæller bibelens historie til befolkningen. I den nedre kirke er der på hovedalteret er 4 berømte friskoer. Nedenfor denne kirke er San Francis grav.

Vi gik ad gågaden igennem byen - og også her kunne man kun nyde de smukke gader og detaljer.

Vi vendte næsen og fiat´en hjemad.

Klokken var næsten 20 da vi nærmede os San Marino, så vi besluttede at finde et sted at spise på vejen hjem. Jeg så et skilt med "Osteria". Vi stoppede og gik ind. Det var et virkeligt populært sted med mange gæster - alle lokale. Vi faldt over stedets pizza (virkelig god !) og Kennet fik også dessert. Under 30 euro for os begge - yderst rimeligt.

Vi kørte hjem - mætte af oplevelser og god mad.

D. 30. december 2013
Efter morgenmaden kørte vi igen til den gamle bydel i San Marino. Vi skulle ind og se tårnene, som vi ikke nåede den første dag.  Det var sindssygt tåget og der var spøgelsesagtigt skær over byen. Lidt "uhyggeligt" men også spektakulært.

Det første tårn, Guaita, er omsluttet af to ringe af forsvarsmure og er samtidig en del af San Marinos bymure. De ældste dele er bygget i 1000 tallet, og det er muligt inden for at se en lille udstilling om tårnenes historie.

Det andet tårn, Cesta, er bygget uden for murene på Titano-bjergets højeste punkt. Forsvarsværket fra 1200-talet er nu våben-museum med rustninger, skydevåben mv.

Tårn nr. 3 i baggrunden

Herefter kørte vi til Urbino. Byen lød interessant i guidebogen. Turen dertil var smuk og vi kom op i bjergene og så det "rigtige" San Marino. Byen i sig selv var ikke noget specielt. Der lå et slot, som skulle være flot, men det var selvfølgelig lukket. Vi gik  tur rundt i byen, så en enkelt kirke, og så gik turen tilbage til vores hotel.

En lille dukkert blev det til inden turen gik ud for at spise.

Vi kørte af sted for at finde et sted at spise. Det var ikke så nemt. Underligt, for der var mange spisesteder, men nogle steder var det svært at parkere, andre havde kun åbent til frokost, andre igen så tomme ud osv. osv.
Vi fandt Plazza Grande, hvor Kennet havde set, at der skulle være spisesteder. Det var svært at finde parkeringsplads, for enten var der ikke plads eller også måtte man vidst nok ikke parkere. Vi fandt dog til sidst en plads og også et dejligt lille spisested, hvor vi fik god mad og hyggede os.

Herefter hjem til tv, hygge og læsning.

D. 31. december 2013
Sidste morgen i San Marino. Vi nød morgenmaden, pakkede det sidste og kørte mod Bologna. Turen tog 1½ time, men det vidste vi jo fra turen den anden vej.
Vi fandt nemt hotellet - længe leve GPS´en - men desværre var værelset ikke klart til os. Klokken var også kun 12, og check in var fra kl. 14. Vi gik lidt info om bussen ind til byen, et kort osv. Vi havde egentligt regnet med at tage bussen ind til byen om aftenen for at spise og så tage en taxa tilbage. Receptionisten sagde dog at det kunne være meget svært at få en taxa, da det var en meget travl nat. Derfor var det bedst at køre.

Hmm, det var synd for Kennet som havde glædet sig til menu med vin. Derfor sagde jeg selvfølgelig ja til, at jeg nok skulle køre. At vi ikke havde betalt for 2 chauffører betød vel ikke noget. Jeg skulle kun køre 6 km, og der skete sikkert ikke noget.

Vi kørte ind til byen, og jeg så vejen lidt an. Den så fin ud, og det var nemt at finde den parkeringskælder, som receptionisten havde anbefalet.

Vi gik ud for at se på byen.

Bologna er hovedstaden i regionen Emilia-Romagna. Bal. Ferrari og Lamborghini produceres i denne region.
Regionen er desuden kendt for sine fødevarer, som er af højeste kvalitet. Fx. parmasanosten, balsamico-eddiken og skinkerne.

Bologna har elegante arkader og skumle gader med moderne forretninger - hvilket giver byen en blanding af middelalder og 21. århundrede. Byen har desuden over 100.000 studerende på byens universiteter, hvilket sætter sit præg på byen.

De omtalte arkader er et andet kendetegn for byen. Paraply er ikke nødvendig hvis det regner og om sommeren kan man gå i skygge for solen. Byen har 35 km. arkader, så den må siges at være dækket godt ind. Baggrunden for at bygge arkaderne var mangel på boliger i middelalderen. Især efter oprettelsen af Europas første universitet i 1088 valfartede studerende fra hele Europa til byen, og omkring år 1300 var Bologna en af Europas 10 største byer med et indbyggertal på 50.000. Derfor udvidede man simpelthen husene ved at bygge i luftrummet over fortovene. Solide arkader over fortovene kunne bære op  til 5 etager med ekstra lejligheder. Til gengæld blev de brostensbelagte gader så snævre, at der i dag er ensrettet kørsel i det meste af midtbyen.

Vi gik rundt i byen og nød solen, de små smalle gader og flotte kirker.
En af byens flotteste gader er Via Clavature, som har huse i forskellige farver, udhæng, arkader osv.

Så gik turen til gågaden Drapperie, som er fyldt med eksklusive delikatesseforretninger. Kød, fisk, skaldyr og frugt - alt i højeste kvalitet og flot sat op.

Piazza Santo Stefano er omsluttet af elegante arkader, men der er intet overdådigt ved Bolognas ældste kirke Santo Stefano. Oprindeligt et kompleks bestående af syv små sammenhængende kirker - nu er 5 tilbage. Hovedkirken er Crocifisso.

Vi måtte op i byens 97 meter høje tårn - Torre degli Asinelli - som blev bygget i 1119 og har 500 trappetrin. Det er samme vej op og ned, hvorfor det kan være lidt tæt. Udsigten fra toppen er fantastisk. Det koster 3 Euro p.p. at få lov til at svede :-)

Så var det tid at komme tilbage til hotellet. Jeg ville gerne lige slå fusserne lidt op, inden vi skulle ind og fejre nytår.

Vi havde booket et bord på forhånd. Vi ville gerne være sikre på, at vi havde et sted at spise nytårsaften og det måtte gerne være lidt specielt. Efter megen søgen fandt vi Aroma de Roma. Vi skrev til dem, om de havde åbent nytårsaften. Vi skrev også til en del andre restauranter, men hørte ikke fra nogen. Aroma svarede, og på fint engelsk .. og de lavede desuden, uden problemer, en menu til mig uden kød.

Prisen incl. drikkevarer var kun 60 Euro. Kennet var skeptisk, det var næsten for billigt ! men det så fint ud på deres hjemmeside, så vi bookede.

Værten - ejeren himself - kom og hilste på - kyssede hånd - og så startede en fantastisk aften med mange retter mad og vin ad libitum.
Værten fortalte stolt om alle de nationaliteter, som var til stede, og vi klappede og hilste på hinanden.
 

Imens vi spiste dessert fyrede værten lidt fyrværkeri af. Vi kunne sidde inden for i varmen og se det hele.

Da middagen var forbi skulle vi spille "tombola". Det vidste sig at være banko. Vi fik alle udleveret en spilleplade og så trak "fatter" numre. Tallene blev råbt op på italiensk og for det meste også på engelsk. Første præmie gik til den med 2 nr. på en række. Derefter 3, 4 og 5. Til sidst var det pladen fuld ... og den næste, med pladen fuld. Der blev hujet og grinet, og specielt fordi amerikanerne ikke havde forstået konceptet og råbte banko (eller tombola) flere gange, men at have det korrekte antal numre.

Hverken Kennet eller jeg vandt noget, men det var ganske festligt!

Vi sluttede af med at snakke lidt med et amerikansk par fra Florida men ved to-tiden var det tid at sætte næsen hjemad.
Værten havde svært ved at slippe os. Jeg er sikker på, at han havde hygget sig mindst lige så meget som kunderne.

Vi gik ned mod bilen. Der var mange mennesker på gaden. Mest unge mennesker. De virkede fulde og der var en "dansk stemning" (det var ikke et kompliment). Vi så kun én taxa på hele gåturen, så vi var glade for, at vi ikke havde satset på denne løsning. Jeg fik bilen ud af parkeringskælderen uden problemer og kørte hjem. Der var ikke flere parkeringspladser på den offentlige parkering uden for hotellet, så vi betalte 5 euro og parkerede bagved. Så op og i seng. Der var lidt uro på gangen - unge mennesker, som kom hjem fra byen, men i løbet af 5 minutter sagde Pernille & Kennet go´nat.

D. 1. januar 2014
Når man er ved at være halvgammel, så er det altså sent at komme i seng lidt i 3. Vi sov derfor til kl. 9.15, og gik lidt dvaske ned til morgenmaden. Den var fin med stort udvalg, men kvaliteten af maden var helt klart ikke på højde med den, vi havde mødt på Best Western i San Marino. Men, ingen klager der var helt sikkert noget for enhver smag - og hvad kan man forlange for 46 euro pr. nat?

Vi havde besluttet at bruge dagen i Firenze. Næsten alt er lukket i Italien 1. nytårsdag, men byen i sig selv skulle være et besøg værd.

Der var kun 80 km. til Firenze, men turen tog alligevel 1½ time. Det var en flot tur, selv om det meste foregik på motorvej. Vejen havde udsigt til bjergene og vi kørte ind og ud af tunneler. Vi var lidt i tvivl om, hvor vi skulle parkere, men Kennet fandt heldigvis - med hjælp fra GPS´en - en P-plads, som lå rimelig tæt på midtbyen. Han spottede også den rigtige retning og i løbet af 15 minutter på gåben var vi inde i byen.

Byens navn betyder "den blomstrende". Byen blev grundlagt 59 f.Kr, som en romersk koloni. I middelalderen var Firenze et vigtigt handels- og finanscenter, og byen betragtes som arnestede for den italienske renæssance.
Firenze blev en selvstændig bystat allerede i 1030. Byen var præget af familiefejder, så husene blev bygget som rene borge med mure og høje tårne. Disse står stadig, og byen er imponerende flot.

Vejret var fantastisk. Vel omkring 10 grader og en lun sol. Det var dejligt at gå rundt i byen på de betingelser. 

Byens største seværdighed er Piazza del Duomo, som er en stor plads, hvor byens mest ikoniske katedral - Duomo - ligger. Katedralen blev påbegyndt i 1296 og det tog 150 år at gøre den færdig. Den var lukket, da vi var der, men det er også det udvendige, som er det mest storartede.

På samme plads lå Battistero, som er et døbested hvor det specielt er de forgyldte broncedøre, som er specielle (kopier). 

Piazza del Signoria. Det er centrum for byens politiske liv og omkranset af nogen af byens smukkeste bygninger. Her er også en berømt rytterstatue af Cosimo d. I, som satte ild på byen kunst - bøger, fint tøj, spejle osv.
På pladsen ligger også et palads Palazzo Vecchio, som blev bygget omkring år 1300 og hjemsted for Cosimo.

Byen har et meget kendt kunstmuseum - The Uffizi - som for mange er grund nok til at besøge byen. Nu er vi ikke til kunst, og stedet havde også lukket ... så vi gik videre.

Vi gik til bydelen Oltrarno, som betyder "på den anden side af Arno". Vi gik over broen Pronteveccio, som blev bygget i 1345, og den eneste bro i byen, som overlevede 2. verdenskrig.

 
 

Vi stod nede ved vandet og kiggede på Vasari korridoren. Solen skinnede og det var skønt. Byens almindelige borgere kunne gå nederst på broen og de fine folk gik øverst. Oprindeligt var broen bygget med små vinduer, men da Hitler besøgte byen i 1941 fik Mussolini installeret større vinduer, så Hitler bedre kunne nyde den flotte udsigt.

Vi gik ind på en cafe og fik sodavand og Kennet lasagne. Da vi kom ud var solen forsvundet og det var blevet lidt køligt. Jeg var igen glad for min store vinterjakke.

Vi så Bacilica de Santa Maria Novella, som blev bygget i midten af 1200 tallet af dominikaner-munke. Ved siden af lå en desuden en mindre kirke vi som gik forbi -  og så gik turen tilbage til bilen. Jeg betalte P-afgiften - omkring 8 euro kom vi af med - og så gik turen tilbage til Bologna.

Vi tog en time på værelset inden turen gik ud for at spise. Vi var enige om, at denne sidste aften skulle stå på pizza og Kennet fandt adresserne på 3 pizzeriaer, og vi regnede med, at på trods af at det var d. 1. januar, havde vel minimum et af dem åbent. Vi tog dem på stribe - men nej, alle 3 var lukkede. Hmm, what to do? Så tastede vi adressen på midtbyen ind og kørte i den retning i håbet om, at så kom der nok noget på vejen. Og det gjorde der heldigvis også . Midt i et boligkvarter lå et pizzaria. Vi fandt en parkeringsplads og gik ind på et meget populært lokalt pizzeria. Vi fik aftensmad og Kennet rødvin. Tilbage på hotellet pakkede vi vores ting, læste og hyggede denne sidste aften på ferien.

D. 2. januar 2014
Ingen grund til at forhaste sig på feriens sidste dag. Vi spiste morgenmad lidt i 9 og planlagde dagen. Vi skulle i Bologna outlet Village Castel i udkanten af Bologna og se, om man virkelig kunne spare penge, når vi nu var i EU-land.

Vi tjekkede ud og kørte mod outletbyen. Den lå ca. 26 km. fra hotellet, syd for Bologna. Det var et ok stort sted med ca. 80 butikker. Mange af mærkerne var nogle, vi ikke kendte, men interessant var da Levis, Wangler og Lee, Timberland, Calvin Klein, Gab, Samsonite og nogle kendte mærker inden for husholdning. Vi fik 2½ time til at gå, og priserne var gode. Kennet fik to par Levis cowboybukser for kun lidt over 750 kr, et par flotte Timberlandsko for 500 kr og et Calvin Klein bælte for lidt for 100 kr. Jeg fik en Calvin Klein taste for under 400 kr. Det var gode køb.

Vi havde stadig nogle timer, inden vi skulle i lufthavnen, og kørte derfor til den lille by Modena, ca. 75 km. fra outletbyen og 40 fra lufthavnen. Vi havde kun en times tid i byen, men kiggede på den gamle bymidte. Modena havde overraskende mange hoteller, men det virkede ikke som om at der var nogen turister. Butikkerne havde i særdeleshed på ægte italiensk manér lukket til frokost - dvs. fra 12.30 - 15.30. Fantastisk, at det stadig eksisterer.

Modena er i øvrigt byen, hvor Pavarotti og Enzo Ferrari er født. Byen er desuden kendt for  nogle af sine gastronomiske produkter, såsom tortellini , Lambrusco vin, balsamico og parmesanost. Modena er også en by med mange cykelstier (specielt i Italien) , 16 biografer, 25 biblioteker, og et af ​​de ældste universiteter i Europa.

Vi måtte nøjedes med at kigge katedralen udefra, for den var lukket. Katedralen har siden 1997 været et Unesco World Heritage Site.

Vi kørte mod lufthavnen og betalte den sidste motorvejsafgift. Puha, vi havde da godt nok lagt nogle euro i vejskat på den her tur.

Vi fandt p-huset til aflevering af lejede biler. Vi skulle blot returnere bilen i en bås og så gå op til udlejningsfirmaet. Underligt, at de ikke ville tjekke bilen med det samme, men sådan fungerede det altså ikke i Bologna Lufthavn.

Der er mange, rigtigt mange, biludlejningsfirmaer i Bologna Lufthavn. Der var ingen kunder hos nogen af dem - altså selvfølgelig lige med undtagelse af hos FireFly .Vi gik tålmodigt i kø. Så kom to andre kunder, som blot afleverede nøglerne og gik. Vi spurgte, om vi måtte gøre det samme? Ja, ja, svarede udlejningsfyren lidt spidst. Vi gjorde også lige opmærksom på, at der var en lampe i bilen, som var begyndt at lyse orange. Det interesserede ham øjensynligt ikke. Så gik vi.

Der var lang kø ved check-in og kun en luge åben. Puha godt at vi var kommet i god tid. Efter et stykke tid åbnede de dog flere luger, og så kom der skub i køen. Sikkerhedskøen var også lang, men langt fra så lang, som da vi kom forbi den tidligere, hen imod check-in. Der var dog rimelig skub i køen og vi kom igennem i god tid. Efter kort tid var der boarding og turen gik til Amsterdam. I Amsterdam en kort ventetid på en lille time og så mod Aalborg.

Vi elsker Aalborg Lufthavn. Altid nemt og hurtigt at få kufferterne, og hurtigt ude ved bilen. Der var ikke meget trafik og selv om det småregnede var vi hurtigt hjemme i Randers. Kl. 23.15 kunne vi sige "hej" til Anton, som havde savnet os ..... eller som i hvert tilfælde bare gerne ville aes. Jeg pakkede lidt ud og satte en vask over, og så i seng.

Endnu en dejlig nytårsferie var slut.

Ferie på dette tidspunkt kan anbefales. Det er afslappende, folk er i godt humør, der er ikke nødvendigvis så mange turister og specielt dagene lige omkring nytår er flere ting lukkede og der er derfor ikke et pres på, at man skal nå alt muligt.