Kenya 2005

Vi kom med bus over grænsen fra Uganda (læs om vores Ugandatur her). At komme over grænsen gik utroligt nemt. Alle blev godt nok overfaldet af ivrige vekselmænd, der meget gerne ville veksle vores ugandiske shillings til kenyanske shillings, men det var også det. Alle stod pænt i kø, vi fik udfyldt vores visumansøgning, betalte 50 US p.p, og så var vi i Kenya.

Fra grænsen tog det ca. 3 timer, så var vi i Kisumu. Som de eneste skulle vi af her. Det var mest almindeligt blandt turisterne, som var de primære passagerer i bussen, at tage hele turen til Nairobi. Vi havde heldigvis valgt et stop undervejs - så spændende var busturen heller ikke.

Kisumu

Vi fik vores bagage og gik op mod et hotel, som Lonely Planet anbefalede. Vi fandt Hotel New East View, som reklamerede med at være "det bedste i byen". Nå ja, det bedste var det måske ikke, men dejligt rent og med masser af varmt vand. Vi fik eget bad og toilet og en stor morgenmad for 134 kr. pr. nat for et dobbeltværelse, så det var vel en ok deal.

Vi fik lidt vand i hovedet, og gik derefter ud for at se på byen. Kisumu er Kenyas 3. største by, hvilket man dog ikke lige mærkede. Det var dog den største by vi havde været i længe, og her var "rigtige" butikker, fortov, mange biler, cafeer og restauranter. Med det fulgte også tiggere og gadebørn, der løb efter os for at tigge penge.

Der var nogle få attraktioner i Kisumu, men mest vil jeg anbefale byen som afslapning og shoppingsted.

Gade i Kisumu. På venstre side af gaden er
et marked, hvor der sælges tøj og frugt.
 

Kisumu-museum (entre 200 KSh = ca. 16 Dkr)
Et godt museum med forskellige udstillinger.

En udstilling viser forskellige redskaber, våben, møbler og smykker brugt af den kenyanske befolkning igennem tiderne. Der er også en stor udstilling med udstoppede fugle.
Museets højdepunkt (synes vi) er den udendørs udstilling af stammen Luo´s traditionelle boplads med hytter og gode forklaringer omkring stammens familiemønster, liv og traditioner.  Bestemt værd at bruge lidt tid på.

Desuden kunne man se en lille udstilling af Kenyas slanger og en lidt makaber indhegning med en kæmpe krokodille.

Man bruger et par timer her - primært fordi den udendørs udstilling er rigtig god. Vi blev dog lidt længere, da billetdamen ikke kunne give tilbage på vores 10.000 KSh-seddel (ca. 80 kr.). Hun fandt nogle byttepenge mens vi så udstillingen, men der manglede stadig noget. Vi blev, som så ofte før, bedt om at "købe" en sodavand for pengene. Det gjorde vi så, og satte os på jorden uden for museet og nød det gode vejr, mens vi "drak vores byttepenge".

Flodheste-sted
Vi kridtede de gode vandresko og gik en tur ud af byen mod Dunga, hvor man kunne være heldig at se flodheste. Efter guidebogen skulle turen være på 3 km., men vi gætter nu på, at den nærmere er 5. På stedet er det muligt at tage en båd ud på søen. Vi blev på bredden og kiggede efter flodheste. Vi så ikke nogen, men fik til gengæld en snak med en lokal omkring vandstand, fisk og livet i Kenya, mens vi kiggede på en lokal fisker, der fiskede fra en sten ude i søen.
På vejen hjem gjorde vi holdt ved en lille cola-bod, hvor vi fik cola (surprise!) og hjemmelavede chips. 

Afgang
Vi stod op en tidlig morgen og gik mod busstationen. Byen var lige så stille ved at vågne. Vi fandt en bus mod Nairobi, og kl. 7 var der afgang. 6½ time senere stod vi på Nairobi busstation.

Nairobi

Vi havde hørt så meget skidt om Nairobi, og var virkelig på vagt over for lommetyve, banditter, voldsmænd og andre suspekte personer. Vi forsøgte at finde en taxachauffør, der vidste hvor Nairobi Backpackers lå. Her havde vi booket overnatning gennem Jysk Rejsebureau, og det var også her vores safari startede næste dag.

Vi måtte til sidst blot fortælle en chauffør i hvilken bydel dette hostel lå, og så tog vi den derfra. Det lykkedes til sidst at finde Nairobi Backpackers, hvor vi fik vores 125kr.-værelse men satte straks kursen ned mod Nairobi midtby. Vi skulle se lidt af byen inden det blev mørkt. Alle steder bliver anbefalet, at Nairobi by ikke skal opleves by-night, og derfor skulle vi være hjemme igen inden det omkring 19.30 blev mørkt.

Nairobi midtby

Vi fik vekslet penge, set lidt på byen, købt turens første is og så satte vi næsen hjemad igen. Da mørket faldt på blev Nairobi ret kold. Jeg var glad for min fleecejakke, og da det blev sengetid krøb vi godt ned under tæpperne. Vi brugte ikke så meget tid på myggenettet. Alle myg måtte være døde af kulde.

Næste morgen fik vi morgenmad (bananpandekage til mig, lækkert!!) og så var vi klar til 4 dages safari. De første 3 dage skulle vi være 5 personer og den sidste dag 3 - to engelske piger og så Søren fra Skive - ja, ja, verden er lille.

Efter at have ventet vel næsten en time på en parkeringsplads mens kokken købte ind til maden de næste dage satte vi næsen mod Masai Mara.

Masai Mara

Vi fik frokost undervejs i Narok, en lille by et par timers kørsel fra Nairobi. Herefter gik turen videre, og kl. 17 nåede vi vores lejr, Akacia-lejren. Vi fik tildelt et telt, lagde vores bagage, og så var det tilbage i safari-bussen og turen gik ud på vores første gamedrive. Vi fik 2½ time i parken, og fik set de første dyr. I forhold til Uganda var her klart flere dyr. Der var også langt flere turistbusser og meget mere uro.

Området blev udlagt til reservat i 1961, og strækker sig over 1510 km². Området består af 2 zoner. Den inderste fungerer som nationalpark. Her må mennesker ikke bo, mens masaierne fortsat kan bo i den ydre zone og holde deres kvæg. Ud over masaierne skal området ligge uforstyrret hen (under alle omstændigheder burde det være sådan, men der er ikke den store kontrol). Masai Mara grænser op til Serengeti, og græssende gazeller, antiloper, zebraer og gnuer findes i store mængder til glæde for en sulten løve, leopard eller hyæne. Elefanter, bøfler og giraffer er også rimelig almindelige mens næsehornene har været tæt på at uddø. Heldigvis er antallet på vej op igen. Masai Mara har 95 forskellige dyrearter og 450 slags fugle.

Taget på safari-bussen var blevet skubbet op og vi kunne alle 5 kigge ud og se de fantastiske dyr.

Antilope

Et løvepar har lige haft en hyggestund -
hunløven ser vældi´ tilfreds ud.

Turen gik herefter hjem imod lejren. Vi var godt trætte - det havde været en lang dag. Vi slappede lidt af, tog et bad og så var det tid til aftensmad. Vores egen kok havde lavet spaghetti med kødsovs, kålsalat og masser af frisk frugt til dessert. Vi spiste sammen alle 5. Mørket var faldet på, hyænerne hylede i det fjerne, og det var bare ren hygge.

Næste dag startede vi med fælles morgenmad og så var der dømt game-drive hele dagen. Vi fik set "the big five" og alle andre tænkelige dyr.

En flok zebraer kigger på os - masser af gnuer i baggrunden

Pernilles yndlingsdyr - giraffen.

Vi så mange elefanter - et prægtigt dyr

På et tidspunkt kommer vi til en lille flod. Kunne vi mon krydse denne lille bitte flod (flod var så meget sagt, men så "vand lidt mere end en lille pyt")? Chaufføren prøvede. Vi kom over vandet, men op ad den lille bakke med løst sand, det ville safari-bussen ikke. Vi sad fast - rigtig fast. Vores chauffør Jimmy kaldte hjælp over walkien. Ikke mange minutter efter var hjælpen der. 10-15 chauffører og andre safarigæster skubbede sig blå i hovederne, men lige lidt hjalp det. Busserne måtte om foran og trække os fri. Det betød at de måtte over floden lidt længere nede og så komme igen. Det lykkedes et par stykker af dem selv at sætte sig fast, men vi ventede tålmodigt. Imens fik vi lov til at se os lidt omkring - men kun lidt, der kunne jo være dyr. Vi gik ned til floden, og drengene jokede om, at der kunne være løver. En sten blev kastet ned ad floden, og kort tid efter lød høje dunkelyde. Hold da op, hvor kunne vi hurtigt komme på benene og op til bussen! En flodhest var blevet godt knotten over stenkastet og kom buldrende. Vi kom i sikkerhed og i øvrigt var flodhesten også drejet af, men hjertet bankede lige ekstra højt, og Jimmy nægtede os adgang til floden - vi skulle holde os til bussen.

I mellemtiden var redningen kommet. En anden bus med slæbetov fik os hevet op, og vi kunne køre videre. 

Vi er kørt fast i sandet. Vores chauffør for-
driver ventetiden på taget af bussen.
Vi blev dog hurtigt "reddet" af en anden
safaribus, som trak os op.   

Og så er det vidst tid til frokost ......

Det er frokosttid. Mine 4 medpasagerer spiser
      tun og skinketoast med banan og melon til dessert.

At få lov til at se en leopard var åbenbart ikke almindeligt. På et tidspunkt får vores chauffør en melding om, at der er en i nærheden. I forhold til alle de andre busser kører vi om på den anden side af beplantningen ..... og vupti ..... helt tæt på vores bus går en leopard. Wauw. Inden de andre busser kom om til os er dyret gået igen, men vi fik et rigtigt godt kig. 

Leoparden - helt tæt på

Sidst på eftermiddagen efter mange timers intens dyre-kigning gik turen tilbage til lejren. Kennet gik op til baderummet for at vaske støvet af - Pernille nød den sidste eftermiddagssol uden for teltet, og ville gå i bad bagefter. Desværre var der problemer med vandforsyningen. Vandet blev rødt, vidst pga. jord i rørerne, og var umuligt at bade i. Kennet nåede sit bad - Pernille måtte springe over.

Igen gik aftenen med spisning og hyggesnak. 

Akacialejen. Vores telt. Det står godt i læ
under et stråtag. Uden for er to stole, hvor
man kunne sidde og nyde solnedgangen.

Omkring midnat vågnede jeg (Pernille). Blæren ville at toiletbygningen skulle besøges, og det kunne ikke vente til næste morgen. På med tøjet - det var ret køligt om natten. Teltet blev lynet op og jeg gik ud. Det var virkelig mørkt og eneste lys kom fra min lommelygte. Pludselig kom en masaimand med spyd småløbende imod mig. Det var skræmmende - ven eller fjende? Jeg satte farten op, og i max. tempo i forhold til den fyldte blære gik det mod toilettet. Jeg overvejede om ejerne af lejren vidste, at der løb en vild masai rundt om natten og skræmte gæsterne?
Jeg kom på toilettet og småløb tilbage i min varme sovepose.
Næste morgen berettede jeg om nattens farlige situation. Kennet kunne blot fortælle mig, at masaierne var opsynsmænd, som faktisk skulle beskytte gæsterne mod uvelkomne gæster og vilde dyr. Hmmm, det var ikke særligt pinligt vel? Masaien må have undret sig....

Tidligt næste morgen forlod vi lejren for den sidste game-drive. Vi havde troet, at vi om morgenen skulle se mange dyr, men det virkede som om de alle sammen var gået hjem. Vi så ganske få dyr, men var vel også ved at være mættet - vi havde jo set rigtig mange dyr de sidste par dage.

Vi kørte tilbage til lejren og fik morgenmad. Herefter pakkede vi sammen og turen gik mod Lake Nakuru National Park.

Masailandsby

Vi stoppede på vejen for at besøge en masailandsby. Vi blev vist rundt af høvdingens søn, og fik svar på alle mulige og umulige spørgsmål.

Masaierne udgør ca. 2% af Kenyas befolkning. De lever primært af kvæghold, mens få dyrker en smule majs og grøntsager. For mange er masaierne symbolet på Kenyas stammefolk, selv om der findes mere end 70 forskellige stammefolk i Kenya

Masaipiger synger velkomstsang for turisterne.

Lake Nakuru

Når vejr og vind er optimalt er området fyldt med ikke mindre end 2 mill. flamingoer. For det meste er der dog "kun" et par hundrede tusinde. Det er dog nok til at hele søområdet på 62 km² har et lyserødt skær.

Efter at have sat de to engelske piger af i Narok (de skulle tilbage til Nairobi), ankom vi efter mange timers kørsel ad dårlige veje til vores lejr Mbweha Camp. Vi fik udleveret nøgler til vores telte (hængelås), og tog herefter et tiltrængt bad. Vi fik serveret en fin middag i restauranten, og selv om priserne på sodavand og øl i denne fine lejr var dobbelt så høj som andre steder, kunne det ikke ødelægge humøret. Vi sluttede dagen af med kaffe og te ved pejsen i baren - ren hygge.

Sørens telt til venstre og vores til højre

Natten ved Lake Nakuru var kold - meget kold. Vi startede ud med tæpper, men vågnede begge i løbet af natten og fandt vores termosoveposer frem. Umm, skønt. Vi gætter på, at nattetemperaturen var omkring 5 grader.

Vi fik en god og stor morgenmad og var så klar til at se flamingoer, pelikaner og næsehorn.

Der var flere forskellige dyr i området .......

Et næsehorn krydser vejen

Pelikaner - et underligt dyr

Vi kørte rundt i parken i ca. 4 timer incl. frokost i det fri ved Baboon Cliffs, hvor der sjovt nok ikke var nogle bavianer at se.
Søen med alle flamingoerne var et fantastisk syn. Her fik vi også lov til at stige ud af bilen og se dyrene tæt på. En rigtig god oplevelse.

Vi satte herefter næsen mod Nairobi. 4 timer senere var vi tilbage på Nairobi Backpackers. Det havde været en rigtig god tur - og bestemt pengene værd.

Nairobi

Så var vi tilbage i Nairobi. Byen har ikke så mange seværdigheder at byde på, men den ene dag vi havde til rådighed kunne vi fint fylde ud.

Railway Museum (entre 200 KSh = ca. 16 Dkr.)
Selvfølgelig skulle vi lige forbi jernbanemuseet og se lidt på tog - det er jo Kennets store interesse. Det var et fint lille museum med en god udstilling om jernbanens historie i Kenya og Uganda. Uden for var udstillet flere lokomotiver og et par togvogne.

Interesserer man sig for tog kan man godt bruge 1-1½ time her.

Et af lokomotiverne på museet.

National Museum (entre 200 KSh = ca. 16 Dkr.)
Et ok museum, hvor man godt kan bruge et par timer. Her er udstilling om menneskets udvikling fra abe til homo sapiens. Desuden rummer museet store samlinger af udstoppede dyr og fugle. Den sædvanlige udstilling med redskaber, våben og smykker findes også her.
Endelig findes en udstilling med kenyansk kunst.

Resten af dagen brugte vi på bare at gå rundt og kigge på byen.

Kl. 18 tog vi en taxa til banegården. Vores tog til Mombasa afgik kl. 19, og vi ville gerne være i god tid. Vi fik tildelt et boardingkort, spisebillet og omkring kl. 18.30 kunne vi gå ombord.
Vi rejste 1. klasse, og havde egen kupe. Her var to køjer, et skab og en lille håndvask. Toget var slidt - men hvad gør det når udsigten var strålende?

Vi blev kaldt op i spisevognen, hvilket foregik ved at en tjener med en gong-gong gik op igennem toget  - det var tid til aftensmad. Vi blev sat ved bord med to franskmænd. De kunne ikke engelsk og vi kan ikke fransk, så det blev ikke til megen konversation. Vi fik serveret 4 retter. Tjenerne var fine i hvidt tøj. Godt nok var det lidt beskidt, mest fordi toget rystede og skrumlede på de ujævne skinner, og maden til tider hoppede ud af skålene. Der var ikke mange smil fra tjenerne. De virkede trætte af deres arbejde. Mest morsomt var dog, at der manglede bestik, der var kun 2 menuoversigter til deling blandt alle gæsterne, maden blev serveret lidt her og lidt der, det var umuligt at få serveret en sodavand allerede til forretten - til gengæld var der masser af vin osv.osv. Det var en oplevelse ud over det sædvanlige og vi morede os kosteligt.

Mætte, trods alt, forlod vi spisevognen og gik ned i vores kupe. Mens vi havde spist var vores kupe blevet lavet om til sovekupe. Det var rigtig hyggeligt. Fra sengen kunne man kigge ud gennem vinduet, og at falde i søvn til et togs bumplen er noget af det mest fantastiske man kan forestille sig.
Jeg vågnede et par gange i løbet af natten. Det lød som om vi var ved at køre af sporet. Hold da op, hvor var skinnerne dårlige. Men hvad, det måtte de jo også være, efter som det jo tog 14 timer at køre de 484 km. fra Nairobi til Mombasa. 

Morgenmaden var det samme show som aftensmaden. Tjenerne var ikke blevet mere venlige - de havde helt klar ikke sovet lige så godt som mig!
Kl. 9 ankom vi til Mombasa.

Mombasa

Mombasa har ca. 500.000 indbyggere. Mange charterselskaber flyver til Mombasa, og området har derfor mange europæiske turister. De bor på de store resorts nord og syd for byen, og det virkede som om de kun sjældent kom uden for hotellets beskyttende mure. Mombasa by var derfor ikke overrendt med turister i forhold til antallet af turister i området.

Vi havde også valgt at bo uden for Mombasa by, nærmere bestemt Bamburi Beach 11 km. nord for Mombasa. Vi gik fra toget op til busholdepladsen, og fandt en matatu mod Bamburi Beach. Ingen kendte vores hotel, og vi kom derfor til at stå for tidligt af. Vi bestemte os for at gå langs vejen indtil vi fandt hotellet. Det var varmt, og Kennet var rimelig knotten.
Pernille havde booket hotellet hjemmefra, for vi mente at kunne få noget rabat ved at booke via internet. Desværre havde jeg blandet "Bamburi Beach Resort Hotel" og "Bamburi Beach Hotel" sammen. Jeg havde booket på det billigste af hotellerne, men vist Kennet hjemmesiden fra det dyre hotel. Derfor blev han også skuffet, da vi kom til hotellet. Det var fint i forhold til andre steder, vi havde boet, men ikke vild luksus.

Vi fik dog et fint værelse tæt ved vandet og baren. Desværre viste det sig, at baren havde et nattelangt diskotek hver aften; derfor fik vi næste dag et andet værelse længst væk fra baren. Værelset havde en dejlig terrasse, og efter Kennets værste skuffelse havde lagt sig gik vi ned til poolen og slappede af.

Kennet sidder ved poolen og læser en bog.

Vi gik en tur langs stranden. For hvert skridt vi tog blev vi stoppet af en sælger - her var virkelig kamp om turisterne. Der var en del tang langs stranden, men vandet var varmt som i en spa - der var virkeligt dejligt.

Stranden ved Bamburi Beach

På en gåtur i området kom vi forbi en sjov lille "restaurant" Den lå på en lille grusvej tæt på bagindgangen til flere af de dyre hoteller. Et par unge fyre med rastahår ville gerne sælge en kop "Jamaica-te". Vi sagde ja tak, og fik en god snak om alt muligt. De serverede også morgenmad, og de dage vi var i Mombasa besøgte vi den lille restaurant hver morgen og fik kenyansk morgenmad. Pris omkring 8 Dkr - ialt!

Den sjove lille restaurant

Mombasa har et par seværdigheder, men ikke mange, i betragtning af antallet af turister og byens størrelse.

Fort Jesus (entre 200 KSh - ca. 16 Dkr)
Fortet er byens største seværdighed. I perioden 1631 - 1875 skiftede fortet hænder 9 gange, og hver gang kostede det mange liv. I 1895 lavede englænderne fortet om til et fængsel, og det fungerede som sådan indtil 1958. I 1960 åbnede stedet som museum.

Fortet er tegnet af den italienske arkitekt Cairato i 1590´erne. Det er bygget i europæisk stil med 2,5 m. tykke og 16 m. høje mure. Inden for rummer museet en udstilling om kystens kulturhistorie.

Fra fortet er der en rigtig god udsigt over byen og havet.

Museet og området er et fint sted at bruge et par timer.

 

Fortets mure
 

Mombasa marked
Mombasa har et fint marked med masser af boder. Her sælges frugt, tøj og souvenirs.

Den gamle bydel
En gåtur i den gamle bydel er et must. Her er mange flotte bygninger (som dog trænger til en kærlig hånd - men ser man bort fra det kan man se skønheden) og charme. Bydelen har mange souvenirbutikker, også flere, hvor der rent faktisk er priser på varerne - skønt for en gangs skyld.

Den gamle kirkegård
Tæt på Fort Jesus ligger den gamle kirkegård. Vi havde glædet os til at se en kenyansk kirkegård, men blev skuffet. Den var totalt tilgroet, uden synlige gravsten, og var i øvrigt lukket med kæde.

Hindutempel

Vi fik et kig ind i et meget farvestrålende indisk hindutempel. Vi hyrede en guide, som gav en fin indføring i templet og dets mange malerier.

Solnedgang
Fra vores hotels bar var der en rigtig fin udsigt ud over vandet. Hver aften sad vi således og nød solnedgangen.

Solen gik ned og dagen gik på hæld. Lige så gjorde vores tur. Næste morgen skulle vi desværre hjemad.

Hjemturen

Vi havde lavet en aftale med en taxachauffør, som skulle hente os uden for hotellet kl. 5.30. Vi var lidt spændte på, om han dukkede op, men jo jo han stod uden for og ventede. Vi satte kursen mod lufthavnen. Det gik i sneglefart. Bilen raslede og det virkede som om chaufføren var natteblind. I hvert tilfælde kørte han ikke mere end 40-50 km. i timen og bremsede op hver gang der var personer eller biler i sigte. Vi mente at være i rigtig god tid, men med denne fart kunne det da godt knibe. Da vi samtidig blev stoppet af vagterne ved indgangen til lufthavnen med baggrund i, at chaufføren ikke havde fået foretaget det årlige biltjek, så begyndte vi at sidde lidt uroligt i sædet. Vi fik dog lov til at køre videre mod at chaufføren deponerede sit kørekort.

Vi nåede check-in, og heldigvis fik vi lov til at checke ind for hele turen. En times flyvning og vi var i Nairobi. Det var jo lidt hurtigere end de 14 timer i tog. Efter en kort ventetid i Nairobi gik turen til Amsterdam. Her blev der tid til at få lidt aftensmad, før den sidste flyvning til Billund. Kl. 21.20 landede i Billund. Vi fik vores bagage og blev i ankomsthallen mødt af Kennets forældre, der kørte os hjem til Randers.

En fantastisk tur var slut. Vi havde oplevet så meget og mødt mange spændende mennesker. Vi er sikre på, at vi skal til Afrika igen engang.

Læs mere om hoteller, priser, afstande, busser mv. under rejsetips.

Spørgsmål eller kommentarer ?? Skriv til os

rejser@pernille-kennet.dk