Polen 2011

WizzAir begyndte i foråret 2011 at flyve lavpris fra Aarhus - Gdansk. Vi skulle have en billig og kort sommerferien i sommeren 2011, da vi senere på året skulle påbegynde vores 3½ måned lange rejseorlov. Derfor var Polen et perfekt rejsemål.
Kun lidt over 1 times flyvning fra Aarhus, ingen tidsforskel og billige billetter. Vi gav omkring 700 kr. pr. billet og dette inkluderede alle skatter, afgifter (for at have bagage med og for at betale) + transfer ind til Gdansk by. En ganske rimelig pris.

25.6.2011
For en gangs skyld skulle vi ikke af sted midt om natten. Lørdag var der derfor både tid til morgenmad, avislæsning, tøjvask og rengøring af dyrenes bure. Kl. 14.30 blev vi hentet af Pernilles forældre, der skulle køre os til Tirstrup. Allerede på det tidspunkt stod der "afvent info" ud for vores flyver, når vi gik på lufthavnens hjemmeside. Vi ringede til Tirstrup, men telefonen blev ikke engang taget. Så ringede vi til den polske lufthavn. De mente dog ikke, at der var noget problem.

Vel ankommet til Tirstrup kunne vi konstatere, at flyet var forsinket i 2 timer. Vi satte os ind og læste avis og blev flået for kr. 25,50 + pant for en halv liter cola.

Vi blev gennet ud til udgangen og stod klar, da flyet landede fra Polen. WizzAir var hurtige til at få folk og bagage ud og ind, og snart var vi på vej. Kaptajnen må have trykket godt på speederen, for vi endte med at nøjedes med lidt over 1 times forsinkelse. Det var desværre alligevel for sent til at vi kunne nå vores tog til Malbork. Vi købte en bíllet til den næste afgang og gik ud i Gdansk for at spise aftensmad.
Kl. 24, efter 1 time i et gammelt skrumletog, nåede vi Malbork. Vi fandt vores hotel hurtigt og så må hovedet i seng.

26.6.2011
"The thing to do" i Malbork er at besøge deres slot/borg. En kæmpestor turistmagnet.
Entrebilletten koster 39 Zloty og inkluderer en audioguide, som er ret god. Man bevæger sig rundt på slottet mens man får fortalt stedets historie. Turen tager ca. 3 timer. Skal man op i tårnet og nyde udsigten over området må man slippe 8 Zloty mere. Der står, bla. i Lonely Planet, at man SKAL tage en guidet tur for at komme ind, og at den er inkluderet. Det er ikke korrekt. Der er kun ture på polsk og man må gerne gå rundt selv.

Slottet er flot restaureret og giver et glimrende indtryk af fortiden.

Efter rundturen satte vi os uden for ved et af de små madsteder og vi lidt frokost. Herefter hentede vi vores bagage på hotellet og gik på banegården, hvor vi købte en billet til Torun. 138 km - 3 timer. Ja, ja, togene er ikke hurtige i Polen. Til gengæld er de billige og dette her Arrivatog var endda moderne og ganske komfortabel.

Vi kom til Torun (208.000 indbyggere) og fandt en bybus, der for 2,5 Zloty kørte os ind til midtbyen (10 min). Vi tog en chance og hoppede af - det var garanteret tæt på vores hotel :-)  og jo, det var det faktisk. Vi tjekkede ind på B&B Hotel, og med en receptionist, der talte fint engelsk. Sådanne mennesker finder man ellers ikke mange af her i Polen og de fleste ser bare sure ud og siger noget på polsk når vi spøger om de taler engelsk. Det virker dog som om de unge mennesker er noget mere engelsk-orienterede end de lidt ældre.
Man skal lige være opmærksom på, at Torun har mere end én banegård, og at det højst sandsynligt godt kan betale sig at hoppe af på "Miastro" i stedet for at køre med tli "Glowny" (hovedbanegården), da den ligger et par kilometer fra byen og de fleste hoteller.

Torvet i Torun

Vi gik ned i byen for at spise aftensmad og fandt et ganske udmærket sted, der udelukkende serverede "dumlings" (dej med forskelligt fyld), som er en af Polen helt store must-do´s inden for mad. De smagte rigtigt godt og med salat til, ½ l. øl og ½ l. sodavand, kunne man vel ikke sige noget til regningen, der lød på 45 Zloty. Vi har konstateret, at "almindelig" blandet salat med hovedsalat tit koster mere end en hovedret med kød og kartofler. Til gengæld kan man få kålsalater til næsten ingen penge. 

27.6.2011
Vi spiste morgenmad på hotellet og gik herefter ned i midtbyen.

Gågaden i Torun

Byens lokale helt er Nicolaus Copernicus, som var en kendt matematiker, økonom, poet, læge og astronom (ja, han kunne lidt af hvert). Hans statue står selvfølgelig centralt på byens gågade.

Byen er kendt for sine honningkager og man kan komme ind og se, hvordan de bliver lavet og selv prøve. Det er dog nok mest for børn og da der var en hel time til næste visning, sprang vi over.

Vi kom forbi resterne fra byens gamle slot/borg. Man var i gang med en stor restaurering, men noget kunne man se, bla. kældrene, som de var færdige med. En af dem husede fangekælderen og Pernille havde helt klart ikke set featuren med sensor og en rungende stemme, der gjaldede "wa ha ha ha", da vi gik forbi. Kennet synes, det var alle pengene værd, (5 Zloty p.p så vidt jeg husker), at se Pernille hoppe flere meter og nærmest løbe ud af kælderen.

Ved kanten til floden var lavet trapper, hvor mange kunne sidde og nyde solen. Der var også en lille båd, som sejlede folk over til den anden side. Vi tog turen over, gik en lille tur og gik så tilbage hen over byens store bro, hvor der var biler i kø, cykler og så en masse gående trafik. 

Dagen sluttede af på en indisk restaurant med lækker mad og herefter en lille gåtur i byen og så hjem og slappe af.

28.6.2011
Efter morgenmaden pakkede vi og gik til banegården. Vi var der i god tid og sad og nød solen mens vi ventede på toget til Poznan.

Vi venter på toget mod Poznan

Det var et gammeldags tog med kupeér, hvor der kunne være 8 i hver. Vi satte os godt til rette og nød den lille tur på 2 timer og 45 minutter.   Vores hotel lå også lidt væk fra banegården. Vi fandt vejen, hvor det skulle ligge. Nr. 36 havde hotellet, og vi så snart nr. 10 så det måtte være lige om hjørnet. Sjovt nok var det nogle meget lange matrikler, de havde i denne by og det krævede nogle skridt, at komme til nr. 36. Hotellet var en gammel russer-kolos. Kæmpestort, gråt og kedeligt. Inden for var det dog bedre og værelserne var fine og rimeligt store, og til prisen, 300 kr. pr. nat, kunne man bestemt ikke kræve mere.

De små "fiskerhuse" på torvet i Poznan

Vejret var helt fantastisk, så der måtte lidt solcreme til og så ned i byen.

Vi besøgte først turistbureauet og fik lidt info om byen. Herefter gik vi rundt og så midtbyen. Byen er, efter polske forhold, en mellemstørrelse by med ca. 550.000 indbyggere. Den virkede dog ikke så stor, men det var nok fordi, ligesom hjemme i DK, så bor folk ikke nede i midtbyen.

Torvet i Poznan

Vi skulle også lige i Rossmann, som er Polens svar på Matas, for med det hver ville Kennet snart løbe tør for solcreme med høj faktor. Efter yderligere kiggen på byen gjorde vi et stop på byens centrale plads og fik en øl på en restaurant, som sjovt nok var jødisk. De er ikke så sippede her i Polen. 

Vi så et par af byens flotte kirker, gik rundt på byen centrale plads og beundrede alle de flotte huse, herunder byen rådhus.

Vi spiste aftensmad på Restaurant Shiraz, som serverede indisk mad i noget særprægede omgivelser. Alt var lilla og meget hipt. Maden var god, men tjeneren havde ikke fornemmelsen for, at man gerne lige ville slå mave mellem retterne, så det gik virkeligt hurtigt :-)

Vi gik tilbage til hotellet, dog af en lille omvej, for vejret var helt fantastisk.
På hotellet satte vi os ned i lobbyen for her var internet. Hvem kunne ikke drikke en cola i den hede, så heldigvis fortalte receptionisten os, at der var en lille købmand/kiosk 200 m. nede ad gaden (med det sjove navn "den grønne frø"), som havde åbnet til kl. 23.

Den grønne frø :-)

2l. Pepsi Max rigere gik vi tilbage til værelset, hvor vi åbnede vinduerne ud imod byen og lod den lune aftenbrise strømme ind i værelset. Fantastisk aften.

29.6.2011

Der var ikke morgenmad med i hotellets pris, og henset til, at værelset kostede 300 kr. virkede det som helt ude i hampen, at skulle tilkøbe morgenmad til 160 kr. for to. Derfor gik vi i stedet ind hos en bager på banegården og købte boller og flutes med pålæg. Vi skulle tanke op til dagens tur, der gik til Wielkopolska National Park, hvor vi skulle vandre. Efter en lille togtur på 21 km. var vi i Mosina, hvor turen startede. Nede i midtbyen var ruten også beskrevet på et stort skilt, men ingenting om, hvordan man kom hen til, hvor ruten startede. Vi havde købt et 7 Zloty kort på turistkontoret (og heldigvis for det, ellers var vi faret vild), men det hjalp ikke meget. En venlig mand, der selvfølgelig kun talte polsk, ville gerne vise vej. Han var dog vidst ikke selv helt sikker, men spurgte sig lidt for, og fik så peget os i en retning. Vi stolede på ham, for vores eget bud var ikke bedre. Vi fandt et skilt, at her startede nationalparken, men stadig ikke rigtigt, at ruten startede. Vi var tæt på at opgive, men pludselig fik vi øje på nogle brugbare pile, og så var turen i gang. Nogle steder var der fine malede pile, andre steder var de mere falmede og ikke alle steder havde man gjort sig den ulejlighed at vise af, når en vej delte sig i to. Men, med kort, og Kennets fabelagtige evner ud i at finde vej, så gik det. Vi mødte ikke mange på den første del af turen, men da vi kom til Gireckie søen var der mange cykelister og andre vandrere. Ruten var nem uden stigninger og vejret fantastisk. Vi gjorde holdt for at spise vores medbragte mad mens vi nød udsigten ud over søen.

Turen sluttede af i byen Puszcykowo, hvorfra vi tog et tog hjem til Poznan. En dejlig vandretur på ca. 17 km.

Vi spiste aftensmad på en lille, lokal restaurant, hvor der var dumlings og biksemad på menuen.

30.6.2011
Igen startede morgenen på banegården, men denne gang afgangsstedet "Miastro". Inden afgang havde vi dog lige besøgt "den grønne frø" for at købe morgenbrød til dagens tur, som gik til Gniezno. Byen har kun 70.000 indbyggere, men har spillet en vigtig rolle i tilblivelsen af Polen. Midtbyen er lille og hyggelig og restaureret i forbindelse med byens 1000 års fødselsdag for nogle få år siden.

Vi startede med at besøge byens katedral, hvor vi også kæmpede os op i tårnet og fik en fin udsigt ud over byen. Det er gratis at besøge kirken, men koster 3 Zloty at komme op i tårnet.

    

Vi havde spottet en stor kirkegård i byens udkant og gik herover. Pernille synes (makabert - ja måske) at kirkegårde er interessante. Det giver et godt indblik i landets kultur (påstår hun). Denne kirkegård var meget velorganiseret. Gravstederne stod på lige rækker med flotte sten, kunstige blomster og andre dekorationer. Der er tit billeder på de katolske gravsteder, men ikke her. Et hjørne af kirkegården var udelukkende til børnegrave. Specielt én gav et sug i maven. Her var bamser, hjerter og andet legetøj og et billede af en 2-3 årig pige.

Byen har også en smuk sø og vi gik en tur omkring den.

Så havde vi set byen og vi satte os på torvet og fik noget at drikke og lidt frokost. Herefter gik turen tilbage til Poznan. Vi hvilede fødderne og gik ned i byen for at spise. Vi fandt en restaurant ligesom den i Torun, hvor vi kunne få bagte dumplings. Hmm, de smager bare fantastisk. Kennet fulgte denne gang mit råd og prøvede dem med kartoffel og løg. De fylder godt og for første gang på denne tur kunne han ikke spise op :-). Der er gods i polsk mad.

1.7.2011
Vi stod tidligt op og gik til banegården. Herefter en tur på 2½ time med tog og så var vi i Wroclaw. Byens banegård var ved at blive renoveret, så det var ret kaotisk, blot at finde ud. Vi besluttede os for allerede nu at købe en billet til Krakow, så var det klaret. Vi skulle først af sted om et par dage, men var der kaotisk kø ved billetlugerne. Vores billetdame så ud som om hun var meget træt af livet. Gabte og virkede nedladen over for  kunderne. Den bedste måde at købe billet på er (når man ikke taler polsk), at man selv har fundet afgangstidspunktet og så skriver dato, til- og fra by og tidspunktet ned på en seddel. Damen kiggede på vores seddel og sagde noget mens hun tastede løs på computeren. At vi ikke forstod polsk var åbenlyst ikke hendes problem. Prisen på billetten var ret høj, og vi fandt ud af, at det var fordi, der var tale om et hurtigttog og at alle vognene var 1. klasse. Hun skrev 15.26 til os, men så vidt vi kunne se var der kun et tog 15.16. Underligt, men vi ville under alle omstændigheder være på banegården til 15.16 (hvor det senere også viste sig, at toget gik!). Jeg ville betale med mit Mastercard, hvilket ikke tidligere har givet problemer. Der skal bare tastes pinkode og så kører det. Men, hos damen skulle der skrives under og jeg havde så ikke lige fået underskrevet mit kort og så skældte hun ud igen. Det var dog sikkert nemmest for hende at lade os betale, for til sidst fik vi lov - også uden underskrift på kortet.

Herefter på med gåbenen og de ca. 2 km. op til midtbyen, hvor vores hotel lå. Vi havde i Wroclaw tilladt os den luksus at bestille et 4-stjernet hotel. Det var gammelt med masser af charme, pænt og rent. Receptionisten talte fint engelsk og vi var heldige at få vores værelse, selv om det ikke engang var middag endnu.

Byen har ca. 630.000 indbyggere, men virker igen ikke så stor. Midtbyen har en rigtig stor plads med mange, rigtig flotte restaurerede huse. Om restauranterne i gadeniveau med deres påklistrede "beer-gardens" ødelægger eller forskønner, kan man diskutere.

Byen er i øvrigt kendt for sine mange gnomer. Det er små væsener lavet i messing, som står alle vegne. De har alle et "tema", som fx. kan referere til der, hvor de står (en bank-gnom uden for en bank, en gnom, der spiser pirogger står uden for en restaurant mv). Gnomerne var stille oprør mod russerne i 1980´erne, hvor alt graffiti hurtigt blev malet over med hvid maling. En "rebel" fandt på at male en grom, lige så snart man så en klat hvid maling; et anti-kommunistisk symbol var født. I 2005 fandt man på et opsætte den første gnom-figur og snart kom flere til. I dag er der mere end 180 rundt om i byen, og guidebogen siger, at polakkerne er holdt med at tælle, så mange er der. Det bliver hurtigt en sport at søge efter gnomer og man holder hele tiden øje med, om man kommer forbi én. Man ser store, voksne mænd ligge på knæ og fotografere de små kræ :-). Vi købte selvfølgelig et gnom-kort på turistbureauet, så vi nemmere kunne lokalisere dem :-)

                                                                                                      Gnomer i Wroclaw.

En af byens helt store attraktioner er Raclawice Panorama (22 Zloty p.p). Den ligger i en cirkelformet bygning og er et 15 x 114 m. maleri, der fortæller om slaget i Raclawice i 1794. Billedet er 3-dimensionelt, da der ligger sand, grene mv. foran, som gør, at gulv og vægge flyder sammen på en fantastisk måde. Der er en fortælling om slaget på polsk, men headset til turisterne, som også har én med dansk tale (fantastisk). Det er alle pengene værd - besøget tager 30 minutter.

Billede fra rotundaen

På byens hovedplads ligger som sagt rigtigt mange flotte huse, også nogle sjove. Fx. Hansel and Gretel, som er to smalle huse, der er forbundet med en bue fra 1728, der dengang førte til byens kirkegård. Man kan få lang tid til at gå med at kigge på bygningerne her.

Om aftenen havde Kennet set sig varm på en amerikansk restaurant, hvor udvalget af burgere var stort. Vi kiggede lidt på byen og satte herefter retning mod restauranten. Vi fandt hurtigt vejen, hvor den skulle ligge og igen måtte vi konstatere, at matriklerne her i landet er MEGET lange. Vi skulle blot gå 30 husnumre, men da vi efter 45 min. kun var halvvejs begyndte vi at tænke, om vi nogen sinde ville nå derud. Det lykkedes dog og restauranten lå i et indkøbscenter, så der blev også lige tid til at kigge lidt butikker.
Vi havde dog fået gang nok for den dag, så vi tog bussen hjem til midtbyen igen efter vores aftensmad.

Vi konstaterede, at mad og drikkepriserne her i Wroclaw, hvor der er mange flere turister end i Poznan, er noget højere. Kennet gør det op i ølpriser og de er i hvert tilfælde 50% højere her end i Poznan. Det betyder fx, at 0,5 l. øl på restaurant er oppe i 7-8 Zloty. Stadig vildt billigt, men når man nu har været vant til at give 4-5 Zloty, så rykker det jo i tegnebogen.

Som sagt var vores hotel meget fint og lå rigtigt godt. Desværre lå der en bar lige på den anden side, og de festede til kl. 02. Pernille kan jo sove hvor som helst og altid, men Kennet havde lidt sværere med det. Receptionisten kunne ikke gøre så meget men lovede, at det sluttede kl. 23, hvilket dog ikke holdt vand.

2.7.2011
Efter morgenmad i den lille, men meget nydelige restaurant, gik vi på busstationen. Vi havde kig på at besøge Trzebnica, en lille by 25 km. fra Wroclaw. Byen skulle have nogle flotte gamle bygninger, men, da vi nåede busstationen var bussen lige gået og der var over en time til næste afgang. Vi besluttede os derfor for at bruge dagen i Wroclaw i stedet.

Vi gik ud til den jødiske kirkegård fra 1856. Der er ikke mange jøder tilbage i Polen, men kirkegården står stadig som symbol på de mange, der engang var i byen. Indgangen virkede mere som indgangen til en fabrik, men inde bagved lå kirkegården, hvor gravsten faldt fint i med træer, buske og efeu.

En del af eftermiddagen brugte vi på at finde gnomer, men det blev også til et besøg på et "chokoladeria", hvor vi drak kaffe/te og spiste lun chokoladekage med is. Temperaturen var nemlig faldet en del og de 16 grader, som termometret kunne præstere, kaldte mere på kaffe end på en kold øl.

Vi bevægede os også ud i forstæderne og gik forbi byens zoo, botaniske have og endte ved "folkets hal" fra 1913, som er et rundt auditorium med 6000 siddepladser. Det er et Unesco site, men det kan undre hvorfor? Måske var det kønt indvendigt, men udefra var det tungt og klodset. Man kunne ikke komme ind.

Der var også en lille park og et flot springvand. Selv om det regnede lidt var der en gæst med paraply, der sad og nød udsigten.

Vi tog en sporvogn tilbage til byen, vi skulle jo nødigt gå vores ben helt korte :-)

Aftensmaden skulle være rigtigt polsk og vi fandt et lille sted med polsk mad, få borde og "bestilling ved disken". Jeg fik traditionel polsk kartoffelpandekage og kålsalat, mens Kennet spiste gullaschsuppe og wienersnitsel. God og tung mad på en kold dag, og i rigelige mængder.

3.7.2011

Regnen vækkede os før vækkeuret. Vi gik ned og spiste morgenmad - måske ville regnen holde? Nej, det skete ikke, så vi tog godt med tøj på og slog paraplyerne op.

Vi gik rundt i byen og så nogle af deres flotte kirker; Marie Magdalena kirken - herunder en tur op i det 72 meter høje tårn, St. Adalbert kirken og byens katedral. Der var gudstjenester alle stederne, men derfor må man gerne kigge. Polakkerne kommer og går alligevel også selv til gudstjenesterne, så det forstyrrer ikke.

Et sjovt påfund som vi så på vores vej var en bro, hvor polakkerne havde sat hængelåse som et symbol på kærlighed. Hængelåsene havde forskellige former og farver og flere havde indgraveret navne og årstal.

Det regnede stadig kraftigt og vi var godt våde. Men, det stoppede os ikke. Dog synes vi at en museumsbesøg var på sin plads, da det regnede allermest. Det var et militærmuseum med lidt arkæologi i sidebygningen, men skidt, bare det havde tag på. Det kostede 7 Zloty at komme ind og der var tørt. Så skidt med at militærmuseet var 3 sale; 1 med skydevåben, 1 med "noget blandet" og 1 med hjelme og det hele uden engelske forklaringer. Vi så også lidt arkæologi fra Wroclaw og herefter ud i regnen igen. Vi var godt våde, da vi kom til hotellet. Vi fik vores bagage og tog en sporvogn ned til banegården. Normalt ville vi være gået, men det regnede bare for meget. På banegården var alt fortsat kaos og der var intet perronnumer på vores tog. Der er aldrig nogen man spørge på en polsk banegård, så vi ventede og ventede, men heldigvis var der nogle flinke mennesker, der fortalte, at damens "gnyfski gnyfski" i højttaleren betød ,at vores perron var nr. 3. Efter at have forceret en mindre flod nede i tunnelen under perronerne, kom vi op til toget, og fandt vores pladser. Den "flinke" dame (hende den sure billetsælger) havde givet os pladser flere sæder fra hinanden - venligt? not! - men heldigvis var der masser af ledige sæder, så vi satte os bare.

Det var dejligt at komme ind i tørvejr og så de våde sko af. Turen til Krakow tog 4½ time, og der var for engangsskyld  lidt fart over toget. Togets passagerer var yngre backpackere. Det var første gang på vores tur, at vi så så mange turister på ét sted.

Krakow station var stor og udgangen endte i et stort indkøbscenter - ligesom i Århus. Første test var at finde ud af centeret. Det lykkedes, og så gik turen på gåben mod den jødiske bydel, hvor vores hotel lå. Heldigvis var det holdt med at regne og turen var fin og kortere end forventet. hotellet var over forventning henset til prisen - dejligt, når det går den vej. Vi smed rygsækkene og gik ud for at finde noget let at spise. Klokken var efterhånden næsten 21. Vi fandt et lille pizzeria tæt på hotellet, fik noget at spise og bagefter hjem på hotellet til lidt læsning og afslapning.

4.7.2011
Morgenen startede med en god stor morgenmad - den største morgenmadsbuffet vi havde set på denne tur.

Derefter gik vi op på byens allerstørste turistattraktion, Wawel Slottet. Godt nok vidste vi fra sidste mandag, at mange ting har lukket om mandagen, men vi tænkte ikke på, at det også kunne gælde denne kæmpe attraktion. Det var dog heldigvis ikke hele slottet, der havde lukket, og vi fik set udstillingen "crown tresury & armoury", hvilket er gratis om mandagen. Katedralen var også åben (entre 12 Zloty p.p og 7 Zloty for audioguide). En meget flot katedral fra 1364 med masser af historie. Man ser også gravkamre, Sigismunds klokke og de royale krypter. Endelig er der tilknyttet et lille museum også.

Vi ville også gerne se de royale lejligheder og de royale sale, men de var lukket. For at være sikker på at kunne komme ind torsdag, bookede vi allerede nu billetter og tidspunkt. Det kostede 16 Zloty oveni billetpriserne (som var hhv. 25 og 18 Zloty).

Herefter et besøg på turistkontoret for gode råd. Mens vi stod her begyndte det et høvle ned (øv), så vi satte næsen hjem mod hotellet. Et par timer senere havde det regnet af og solen tittede frem. I mellemtiden havde vi med hjælp fra receptionisten på hotellet fået booket en tur til Auschwitz - så var tiden ikke helt spildt.

Nede i byen igen tog vi et kig på byens torv og de bygninger, der er her. Torvet er 200 x 200 meter, og altså et større et af slagsen. Vi synes dog at torvet/pladsen i både Poznan og Wroclaw var mere indbydende og pæne. I Krakow var der bare for mange mennesker på pladsen og den er meget mere rodet end i de andre byer.

Vi gik også ned igennem en overdækket butiksarkade, som stammer fra det 14. århundrede. Dengang var det handelsgaden, hvor der blev solgt tøj. Nu sælges der souvenirs og kunsthåndværk.

Lige inden lukketid nåede vi Florian Gate og Barbican (et rundt 3-etagers forsvarsværk) - entre 7 Zloty, som viser en lille udstilling om de gamle bymure og tårn, der har beskyttet byen. Florian tårnet er fra omkring 1300 og det meste af muren og de øvrige tårnene blev revet ned i 1800-tallet. Dette er et af de eneste velbevarede fæstningsværker i Europa.

Kig fra skydehul på Barbican

Vi spiste på Restaurant Indus, som vi havde læst serverede autentisk indisk mad. Ja, puha. Det skal jeg love for :-) Her kunne de i hvert tilfælde finde ud af at lave hot curry. Det var et populært sted og tjenerne var noget forvirrede. Det lykkedes at give vores mad til nabobordet til gengæld fik vi deres regning. Men, skidt, maden var god.

Herefter hjem og slappe af, inden turen næste morgen tidlig skulle gå til koncentrationslejren Auschwitz.

5.7.2011
Om morgenen slog maverne knuder. Øv, var det mon den indiske mad, som ikke havde været helt god? eller var det bare fordi den havde været så stærk? Vi drak lidt te/kaffe og spiste nogle "stop-piller" for at være klar til turen til Auschwitz.

Vi blev hentet af turbussen på vores hotel og de næste 45 min. kørte vi rundt og samlede turister op. Øv, at bo på det første opsamlingshotel, men sådan er det jo nogle gange.

Auschwitz

I Auschwitz blev vi mødt af en repræsentant fra See Krakow, som var vores turselskab. Hendes funktion var at vise os hen til guiden, som skulle vise os rundt. Fint nok, men kunne chaufføren ikke have gjort det? Nå, fast arbejde :-) Vores guide tog os med rundt i Auschwitz og fortalte undervejs. Desværre gik det hele så stærkt, at der ikke var tid til at fordøje det man så - for det var stærke sager. Specielt rørte udstillingen med alt det afklippede hår mig. Føj da, eller udstillingen med børnenes legetøj. Turen rundt tog et par timer, og der var som sagt fart på. Havde vi været derude selv ville vi nok have brugt 3.

Briller fra de døde i lejren                                              Proteser                                                                         Kufferter tilhørende de indsatte

1,5 mill. fanger døde i Auschwitz-Birkenau, og blev enten brændt eller begravet i massegrave her. Auschwitz står næsten 100% som da tyskerne forlod den i januar 1945, og er et fantastisk og stærkt sted at besøge. .

Herefter kørte bussen os til Birkenau, eller Auschwitz II, som den også hed. Her var levekonditionerne værre end i Auschwitz. Sovebarakkerne var oprindeligt bygget til heste og toiletterne var en lang række af huller, hvor fangerne kunne sidde på lange rækker og besørge. To gange om dagen fik man lov til at besøge et toilet og højst et par minutter ad gangen. Hårde vilkår, når man tænker på, at mange af fangerne havde kronisk diarre.

Toilet i Birkenau

En enkelt togvogn var bevaret. Flere jøder havde lagt sten på trappen op til vognen, ligesom de gør på deres grave. Vognene var jo også en slags grav. Kom du med her, overlevede du højst sandsynligt ikke.

Det var et fantastisk sted, men så ærgerligt, at vi ikke fik tid til at se det ordentligt og til selv at gå mere rundt. Vi brokkede os til turistkontoret (som havde anbefalet turselskabet) og til selskabet, da vi kom tilbage, for vi var blevet lovet en tur på 7 timer, men incl. køren rundt for at hente folk, varede den under 6. Vi har ikke hørt fra selskabet, men der er rigtig mange selskaber at vælge imellem, så tag et andet en See Krakow!

Da vi kom hjem slappede vi af et par timer, for det var begyndt at regne. Det stoppede heldigvis efter et par timer og så gik vi ned i byen og kiggede, fx. i byens store indkøbscenter "´Gallaria", hvor der lige blev købt et par sko.

Lidt aftensmad og så hjem i seng.
 

6.7.2011
Fra morgenen var det gråt og trist. Nå, det holder op med at regne snart tænkte vi, og pakkede paraplyerne og tog på busstationen og fandt en bus til Skala. Vi skulle nemlig ud og vandre i Ojcow Nationalpark. Fra Skala gik der desværre ingen bus til Ojcow men vi kunne komme med noget af vejen. Efter et par km. blev vi sat af, og fortsatte til fods. Det regnede stadig og der kom sørme noget vand. Vi så en flot kirke undervejs, flere "bedesteder" og nogle flotte klippeformationer. Det havde dog været nemmere at beundre det hele, hvis ikke det havde høvlet ned.

Kennet finder vej i regnvejr

Et eller andet gik galt, i hvert tilfælde havde vi set forkert på kortet og det slot, som vi skulle se, lå ikke der, hvor vi havde regnet med. Nå skidt, ruten blev ændret og vi skulle tage "gul rute" i ca. 12 km. Selv om det regnede var stierne rimeligt gode og fremad gik det. Ruten var nem at følge og godt mærket. Og dog. Pludselig endte stien og vi stod og kiggede ind i en mark med knæhøjt græs. Her havde ikke gået nogen for nylig. Kennet gik videre for at se, om det var den rigtige vej. Han kom til et hus, hvor først én og senere yderligere to, ældre damer nervøst kiggede ud. De var bange for, hvilken skummel type, der kom til deres hus inde midt i skoven. De blev dog lettede, da Kennet hev vandrekortet op og spurgte om vej. Det viste sig, at vi var drejet forkert og damerne fik med tegnsprog vist os på rette spor igen. Turen havde betydet godt med vand og mudder til Kennets fødder og ben, men skidt, det regnede jo stadig, så vi var alligevel våde.

Kirke vi så på vejen

Resten af turen gik fint og nemt og vi nåede slottet, Pieskowa Skala (entre 10 Zloty). Slottet er et af de bedst bevarede slotte i Krakow-området og havde en samling af gammel kunst og møbler. Fint nok, men det ville have været interessant at få lidt mere at vide om slottets historie (på engelsk) men det gjorde vi ikke. Vi nød slottet udefra for det var flot og lå flot - og nu var det også blevet tørvejr.

Slottet                                                                                 Slottet                                                                                "Herkules kølle" var navnet på denne stenformation

Vi fandt en bus, og var heldige, at den gik hele vejen til Krakow. Vi var så beskidte og våde, og det var fantastisk at kunne smide alt det våde tøj og komme i bad.
Herefter på en rigtig polsk restaurant, hvor menuen stod på pirogger og pandekage med gullash.
 

7.7.2011
Efter så mange dage på Hotel Kazimierz var vi næsten flyttet ind og det betød stor pakning, inden vi kunne checke ud. Herefter gik turen op til Wavel, hvor vi så de royale sale/kamre og de private boliger. Den første var uden guide og de næste kunne man kun gøre med guide - en tur på 1 time, hvor vi gik fortalt om interiøret og også små historier fra slottets historie.

Resten af dagen brugte vi til at slentre rundt i byen og kigge på flotte huse og kirker. Vi fik også set lidt mere af byens jødiske del, Kazimierz, hvor vores hotel jo lå. Da der næsten ingen jøder er tilbage i byen, er det jødiske kvarter alene en række gamle bygninger i jødisk stil og nogle få jødiske restauranter.

Vi spiste på Hard Rock Cafe. Kennet trængte bare sådan til en burger :-) Her stødte vi på konceptet "gratis refill" af sodavand. Lækkert.

Så hentede vi vores bagage og tog sporvognen ned på banegården. Vi tog toget til Katowice - et par timer og uden problemer. I Katowice var vi lidt bekymret for informationerne på infotavlerne passede ikke med de oplysningerne på vores billetter. Vi spurgte i billetlugen, men hun sagde, at alt var ok.
Endelig kom toget, men der var ingen sovevogn. Vi spurgte konduktøren, men han mumlede bare og pegede ned ad toget. Der havde vi været og der var ingen sovevogn. En venlig polak med et godt engelsk forklarede os, at sovevognene ville blive koblet på lige om lidt. Og sørme jo, så kom vores vogn og der var en kupe med vores nummer. Fantastisk. Vi stod ude i gangen og så toget trille ud af banegården og gik herefter ind i kupéen. Vi gjorde klar til natten, og lagde os i køjerne og nød at vi kørte ud i natten.

Nattoget er kørt ind på perronen                                               Vores kupe

En nat i et tog er aldrig 8 timers uafbrudt søvn, men det er en del af charmen.

8.7.2011
Kl. 8 var det vidst tid til at komme op. Toget skumlede og bumlede, men det er jo kun hyggeligt. Kennet hentede kaffe ved stewarden, vi slog sengen op så der i stedet var et sæde, og så nød vi udsigten de sidste 4 timer mod Gdansk.

Kennet foran toget

Næsten til tiden (12.05) var vi Gdansk. Vi gik mod hotellet og fik vores værelse. Vi havde booket et lidt bedre hotel til vores sidste nat, og fik da også et flot, stort værelse med udsigt ud over havnefronten og de flotte gamle huse.

Vi gik op i byen for at kigge på Kongevejen, som var vejen, hvor kongerne kørte i parade, når de besøgte byen. Kongevejen er en gågade og her vælter det med restauranter og butikker.

Vi gik ind for at se Maria-kirken og tog de 350 trin op i tårnet (6 Zloty p.p) for at få den bedste udsigt over byen. Efter lidt sen frokost besøgte vi det meget interessante Solidaritets-Museum (6 Zloty p.p incl. audioguide på engelsk). Her fortælles historien om Polens vej til demokrati med en flot og spændende udstilling. Sæt 2 timer af, hvis du vil hele vejen rundt.

Herefter hjem på hotellet bare lige for at vende, inden vi gik ud for at spise. Vi fandt en lidt sjov, lille restaurant - Tawerna Mestwin, hvor vi fik mad med Kashubian-præg. Stedet var indrettet med mange pyntegenstande og lignede alt af mest en dagligstue.

Efter en lille gåtur gik vi hjem på hotellet og nød den flotte udsigt ind over byen. Så skulle rygsækken pakkes for sidste gang inden hjemturen.

9.7.2011
En flot morgenmad-buffet ventede os, og udsigten fra restauranten ud over vandet fejlede bestemt ikke noget.
Vi skulle først tjekke ud kl. 12, så vi kunne lige nå at gå en lille tur i byen og besøge Artus Court (entre 6 Zloty p.p). Et sted, hvor handel har fundet sted igennem mange år. Huset er fra 1350 og har fået en stor overhaling i 1600-tallet. Desværre blev en del ødelagt under 2. verdenskrig, men er blevet flot restaureret og interiøret er også originalt og i yderst god stand.

Specielt er stedet kendt for en gigantisk kakkelovn, der med sine over 10 meter er den største i Europa.

Fontænen i Gdansk

Herefter gik vi tilbage til hotellet, flottede os med en taxa til lufthavnen (40 min. - 60 Zloty). Vi tjekke ind og sendte en venlig tanke til Diners og vores nyindkøbte kort, med hvilket vi fik adgang til deres lounge. Så var der snacks, drikkevarer og internet i ventetiden.

Ombordstigning til tiden og som sædvanligt kaotiske tilstande, når alle vil om bord samtidigt, men ok. Flyveturen på kun lidt over en time er jo hurtigt overstået, og så var vi tilbage i Århus. Her ventede Pernilles far og mor, og de kørte os sikkert hjem til Randers efter en dejlig ferie.