Qatar 2013

D. 29.3
Vi ankom med flyet fra Bahrain.

Heldigvis var der ikke så mange "andre nationaliteter" med flyveren,  for med den fart, eller mangel på samme, som emmigrationsfolkene havde, så havde et fyldt fly taget hele vores ferie.
Vi fik stemplet vores pas og betaling, 100 QR skulle bare indbetales via kreditkort, og så var vi velkomne.

For første gang på denne tur kom vi ud i bagagehallen før bagagen. Igen var vi heldige og bagagen var med.

Vi vekslede vores Bahrain valuta til Qatar valuta og fandt en taxa. Startgebyr 25 QR, hvilket er højt. Specielt taget i betragtning, at der åbenbart kun var 2,6 km. til hotellet og turen alt i alt kom til at koste 27,5 QR.

Vi havde booket Mövenpick Hotel hjemmefra og fået en god deal. 640 kr. pr. nat med morgenmad.

Vores værelse var desværre ikke klart. Øv, vi havde håbet ... men måske kunne receptionisten se skuffelsen, for hun opgraderede os til luksusværelse som var klart i løbet af 5 minutter. Lækkert. Vores bagage blev brugt op på værelset og en ansat viste os værelsets indretning. Uha, noget mere luksus end vi er vant til. Værelset var virkeligt stort og lækkert badeværelse med kar. Tøfler, badekåbe, tykke håndklæder, te og kaffe og sørme et fad med friske dadler.

Vi kiggede ud af vinduet og så vores nabo. En moske. Juhu! og med håbet om, at råbe-manden ikke råbte for tit i købet af natten.

Vi pakkede rygsækken og gik ud for at kigge på byen. Først til guldsouqen. Den  var lukket her midt på dagen. I stedet gik vi til Souq Waqif, som er Dohas souq. Der har været marked på stedet i mange, mange år, men stedet er virkelig blevet sat i stand og ligner på visse steder næsten Disneyland. Vi satte os på en cafe og Kennet fik frokost. De bestilte samtidig "drik hvad du kan cola" til 17 kroner. De ville blive underskud for den stakkels cafe, for vi var tørstige.

Vi gik tilbage til hotellet og tog et bad. Et kig på tripadvisor og vi fandt en indisk restaurant 10 minutter fra vores hotel. Vi gik ud for at finde den. Vi troede vi havde fundet den, men efter et kig rundt var det vidst mere en grillbar. Vi gik videre. 2 blokke længere henne lå en anden restaurant. Vi gik ind, og blev gennet ind i familiesektionen - dvs. 4 borde bag et klæde - men det var også ok. Spisekortet havde "hvad vi skulle bruge" og mere til. Lækkert. Vi bestilte masser af mad, og der kom masser af mad. Uhmmm. Det smagte fantastisk, og prisen på 45 kr. for 2 personer var jo fundet.

Godt fyldte gik vi hjem på hotellet til kaffe og chokolade. Fredag aften var åbenbart jazz-aften på hotellet, og der var så meget gang i den, at vores værelse på 4. sal "bumpede". Vi ringede ned i receptionen og fik at vide, at musikken først ville stoppe kl. 1. Tak for kaffe. Vi lagde os til at sove, men pludselig stod to ansatte i værelset. Ups, hvad skulle de? De blev vidst lige så forskrækkede som os, og sagde "undskyld, undskyld" og skyndte sig ud igen.

Heldigvis kan jeg jo sove hvor som helst, men måske skulle et så fint hotel overveje, om specielt deres forretningsrejsende, om fredagen skal holdes vågne til kl. 1.
 

D. 30.3
Spændte gik vi ned i restauranten. Hvad kunne sådan et stort hotel mon ikke diske op med til morgenmad?
Det var et orgie. Der var så meget mad, at jeg troede, det var løgn. Indisk, europæisk og arabisk. Varmt og koldt - en kok, som vendte et par æg til dig. Hold da op.
Godt fyldte gik vi ud for at se poolen. Den var ikke stor, det kan man ikke sige og antallet af liggestole var heller ikke imponerende. De kunne ikke være vant til mange hvide turister her. Jeg fik mig heldigvis en liggestol og indtil der blev en ledig, gik Kennet en almindelig stol.

Godt gennembagte var det tid til at være lidt kulturelle. Vi gik på Museet for Islamisk kunst, som bliver rost til skyerne på disse kanter. Der er ingen entre til museet. Selve bygningen var rigtig flot, hvilket også var gældende for den måde, udstillingerne var sat op på. Desværre synes vi der manglede noget baggrundsinformation og historie om de udstillede ting.

 

Vi tog de gode gåben på, og gik langs strandpromenaden indtil byen, en tur på 6,5 km. Undervejs var der et par bygninger og et par skulpturer at se, men ellers er det mest turen langs vandet, som er speciel. Da vi nåede frem satte vi os i en lille park - i skyggen - hvor også mange af de lokale havde valgt at slappe lidt af.

Så begav vi os tilbage igen.
Vi gjorde stop i Souq Waqif, som nu var åben. Vi kunne nu se, at souqen var meget mere end restaurationsgaden, som vi havde set dagen inden. Der var gader med fugle og kaniner, tøj, souvenirs, husholdningsartikler osv. osv., og selv om der selvfølgelig var mange turister, så var det altså også her, at de lokale handlede.

Vi kom forbi den lokale bager, som bagte læssevis af brød til de lokale arbejdere. Uhmm, der duftede godt. Kennet lod sig friste og købte et ostebrød, som vi spise sammen med en cola, købt hos en lille købmand.

 
 
På vejen tilbage til hotellet slog vi ind forbi guldsouqen, som nu var åben. Mange guldbutikker lå side om side. Hvis man var en rig mand ....

Klokken var blevet mange, så vi skiftede bare til lange bukser og så ud at spise på "vores sted" - Hani restaurant.

Tilbage på hotellet kom manageren forbi. Ville forklare, hvorfor vi aftenen inden var blevet forstyrret af de to ansatte. Grunden var, at værelset stod registreret som ledigt, da vi jo var blevet opgraderet. Det var helt ok. Kennet spurgte pænt, om vi evt. kunne få en sen udtjekning som "kompensation"? Manageren lovede at undersøge det, og ringede senere tilbage med besked om, at vi kunne vente med at tjekke ud til kl. 19 næste dag. Det var virkelig service. TAK Mövenpick.

D. 31.3
Vi sov helt til kl. 8 - der var ikke noget, som hastede i dag. morgenbuffeten var stadig lige lækker, men med alt det, som vi havde fået at spise de foregående dage, så var det ikke sulten, som var fremherskende.

Formiddagen var helliget til poolen. Det var virkeligt varmt i dag. Vejrmanden sagde 32 grader ved middagstid. Skønt..

Vores pool om aftenen

Efter at være blevet bagt godt og grundigt tog vi en taxa ind til Doha City Center, som med sine 350 butikker skulle være Mellemøstens største. Til forskel fra mange af de andre shoppingcentre, som man ser i området,  så var dette fyldt med "almindelige" butikker med "almindelige" varer, som også vi havde råd til at købe. Centret havde også en skøjtebane, en biograf med mange sale og et stort "funcenter" med alverdens spillemaskiner, karruseller osv.

Vi gik rundt i næsten 3 timer og kiggede, men der var ikke lige noget, som måtte med hjem. Priserne var næsten som i Danmark, i hvert tilfælde på tøj.

Vi tog en taxa til Souqen og satte os på en cafe for at nyde den sidste sol, herefter gik vi tilbage til hotellet og tog et langt bad og gjorde klar til at tjekke ud. Vi lod bagagen stå på hotellet og gik op til - ja selvfølgelig - Hani Restaurant og fik fantastisk indisk mad for 3. dag i træk.

Tilbage på hotellet og hente bagagen. Vi gik ned til strandpromenaden for at fange en taxa. Desværre uden held. Vi gik op imod hotellet igen og her var vi heldige. Et stk. taxa ... selv om man næsten lige så godt kunne gå ud i lufthavnen. På turen ind fra lufthavnen lagde jeg mærke til taxameteret, som sagde 2,6 km.
Vi måtte hæve stemmen for at få taxachaufføren til at slå taxameteret til. Det stod på 10 som start, hvilket var 6 for meget. Han prøvede "kan vi blive enige om 20?". Nej, taxameter, var vores svar, og vi kom i lufthavnen for 13.

Vi kom ind uden problemer og satte os til at vente. Vi skulle først flyve kl. 23.59. Vi glemte at veksle penge, inden vi kom forbi security. Der var heldigvis en bank inden for, men den havde pause fra 21.30 -23.00. Det var dog den eneste, der var, så vi måtte vende tilbage. Kennet nåede lige at veksle penge, inden der var afgang. Doha lufthavn er druknet i succes og derfor alt for lille. Man skal derfor køre ret langt i bus for at komme ud til de store fly. Der åbner dog en ny og større lufthavn d. 1.4 (så det var jo lige om hjørnet), hvor selskaberne uden brug for loungeadgang starter ud.

1.4
Vi fik en go´nat snack og så var der afgang. Med alderen bliver det for mig sværere og sværere at falde i søvn i en flyver. Kroppen vil ligesom ikke rigtigt falde i de rigtige folder. Det blev derfor ikke til meget søvn.
En time inden ankomst bliver lyset tændt i flyveren og så er der morgenmad. Vi kender det jo efterhånden - sådan er det altid - men gang på gang tænker jeg, at man bare ikke rigtigt er sulten og klar til at spise på dette tidspunkt.

I Shippool fandt vi nogle behagelige stole og hvilede lidt. Herefter gik vi lidt rundt for at få tiden til at gå. Afgang til Aalborg var 10.35. Det kunne mærkes, at søvn i en flyver ikke er optimalt, når man har rundet de 40

Ankomst uden problemer i Aalborg og afgang mod Randers. Der var stadig sne langs motorvejen, og det er pivkoldt - kun lige omkring frysepunktet. I Randers var første stop mine forældre, som heldigt nok lige var ved at spise frokost. Så fik vi en rugbrød med, inden vi tog hjem og pakkede ud efter en dejlig påskeferie, hvor batterierne var blevet lader op.