Rusland 2013

D. 22.6.2013
Op kl. 5.15 men hvad gør det, når man skal på ferie?

Kl. 6.10 blev vi afhentet af Pernilles far og mor, som igen agerede taxa. Huset var lukket ned og kaninerne afleveret til svigerforældrene - vi skulle værre væk i 5 uger, og det er alligevel lang tid.
Der var som sædvanlig ikke meget trafik på denne tid af dagen, så kl. 7 var vi i Aalborg. Vi tjekkede hurtigt ind, boardede til tiden  og kom uden problemer til København. Da vi havde to ikke-sammenhængende billetter havde vi givet os selv god tid til til at skifte i København. Selvfølgelig var flyet til tiden, når vi nu for en gangs skyld havde masser af tid :-) Kennet forsøgte at få os opgraderet på flyet, men det lykkedes desværre ikke. Skidt, turen var kun lidt over 2 timer.

Flypersonalet var ikke til at slå et smil af. Alle vores fordomme om russere blev bekræftet fra minut 1. Maden blev serveret. Tørt brød og dårligt skinkepålæg til Kennet og bønnesalat til mig. Fordom nr. 2 bekræftet - maden er elendig :-)

Ankomst i Moskva. Vi skulle hente vores bagage og tjekke den ind igen. Bøvlet men ikke anderledes end i USA. Vi stod i kø for at få vores visum tjekket. Hver turist tog lang tid, men endelig var det vores tur om 2 personer ... og lige der, blev gitteret trukket ned og køen blev lukket. Ok - ingen forvarsel, ingen undskyld vi lukker her - næ, bare "goodbye du". Vi fandt en anden kø og kom ind i Rusland.

Vi fik bagagen og fik den tjekket ind igen. Vi havde 7 timer i lufthavnen så vi havde besluttet at bruge penge på Diners Loungen. Der var 4 i Moskva Lufthavn, men ingen i den terminal (indenrigs) som vi skulle flyve fra og som vi dermed havde billet til. Vi prøvede og prøvede at forklare den sure , russisktalende personale, at vi gerne ville ud af terminal D og ind i terminal E eller F og derefter ind i D igen. Det kunne ikke lade sig gøre og efter flere forsøg gav vi op.

Security skal også lige have et ord med på vejen. Ingen taler engelsk men kigger surt på dig og siger "ajfweoriafjdsskovtjevskl". Det betød åbenbart "du skal lukke låget på din tablet op og tænde for den". Det gjorde jeg så.

Vi gik tilbage til terminal D og fik noget aftensmad. Herefter ventede vi. Vi skulle først flyve omkring midnat.

23.6.2013
Afgang til tiden. Kaptajnen sagde, at turen ville tage 4 timer. Vi troede 5? Ville vi så mon være fremme kl. 6 i stedet for kl. 7? Næ, vi fandt ud af, at tidsforskellen var 4 timer og ikke 3, som vi troede, så ankomst til Tomsk lokal tid ville være omkring kl. 7.

Vi fik lidt at spise, nogen lunde det samme som sidst - hvilket ikke gjorde det bedre, og få forsøgte vi at sove lidt.

Vi ankom til Tomsk. Luften var kølig men solen dejlig, selv om klokken kun var 7. Vi fik vores bagage, skulle vise bagagetag for at komme ud, og så stod vi i ankomsthallen. Vi spurgte i informationen, hvordan man kom ind til byen. Damen kunne ikke engelsk, men fandt en, som kunne. Taxa ville koste ca. 100 kr. en bus omkring 10 kr. pr. billet. Vi valgte bussen. Det var en lille minibus, som sjovt nok, når det nu var en lufthavnsbus, ikke havde plads til bagage. Vi blev dog stoppet sammen og så gik turen de 22 km. ind mod byen. Der sad en ung mand foran os. Han spurgte på engelsk, hvor vi skulle hen? Da han selv skulle af før os fortalte han chaufføren, hvor vi skulle af. Stor hjælp, ellers havde vi aldrig fundet ud af det. Udfordringen var, at vores kort var på engelsk og alle gadenavnene var på russisk. Vi gik efter Kennet fornemmelse, men den stemte ikke helt. Vi begyndte af spørge os for. Heldigvis havde vi hotellets navn skrevet ned på russisk. Nogen ville gerne hjælpe andre gik bare videre. Vi blev sendt op og ned ad samme gade flere gange, indtil et ældre ægtepar fik peget os ind på den rigtige sidegade og så fandt vi vores hotel. Et lille mini-hotel, vel med 8 værelser, og en flink ejer, som lod os få værelset med det samme, selv om kl. kun var 9. Hun kunne intet engelsk, men var smilende og venlig (den første smilende russer vi havde set!).

Vi friskede os lidt op og gik ud i byen. Her var meget stille, men det var selvfølgelig også søndag. Vi købte sodavand, brød og chips og satte os i park og nød solen. Vi lagde os på bænken, men kunne godt mærke, at vi vidst hellere måtte komme videre for ikke at falde i søvn. Vi manglede jo en nattesøvn, og det kunne efterhånden mærkes.

Vi så byens historiske museum. Entre 40 rubler og så 35 for at komme op i tårnet. Som forventet var alle forklaringer på russisk, men udsigten fra tårnet var jo lige god ad en grund. På vejen ned fra museet kiggede vi forbi en katolsk kirke, hvor messen var i gang.

På museet. En kopi af byens fæstningsværk.

En af byens historier er om  forfatteren Anton Chekhov, som besøgte byen og bestemt ikke syntes om den. Han skrev i sin dagbog "en kedelig by med uinteressante mennesker". Byen hævnede sig ved at fremstille og offentliggøre en karrikatur-statue af ham ved byens 400 års jubilæum i 2004. .Den står nede ved vandet, og alle lokale, som kommer forbi, gnider på statuens næse (tager ham ved næsen).

Ved byens teater står Lenin og kigger og peger. Hvad han peger på vides ikke, men dyster ser han ud.

Vi gik tilbage til hotellet. Vi trængte virkelig til en lur. Det blev til 2½ time. Spændende, om vi kunne sove senere.

Vi gik ud i byen og fandt en cafe, hvor vi ville spise. Engelsk spisekort havde de sørme også - fantastisk, for ellers ville det virkelig blive en udfordring. Griseører, lever og tunge er almindelige retter, også på en fin cafe som denne, og hvem har lige lyst til at sætte tænderne i det? Vi fik to store salater, 2 pizzaer og øl og vand for under 200 kr. Det var ganske fint, og Pernille var meget imponeret over ingredienserne på hendes - kiwi, banan og jordbær og med jordbær sovs. Vidst mere en dessert end mad - men uhmmm, det smagte godt.

Tilbage på hotellet var udfordringen at holde os vågne til kl. 22. Det havde vi besluttet for at være sikre på, at vi ikke vågnede næste dag kl. 5. Det lykkedes os vi sov som små børn.

24.6.2013
Jeg vågnede kl. 7, men faldt i søvn igen og sov til kl. 8. Tænk, at vi havde sovet i 10 timer. Vi trængte åbenbart. Friske gjorde vi klar til morgenmad. Det indtog man på værelset. Vi fik en bakke med grød, yoghurt og frugt, en franskbrød med ost og noget som lignede en "mælkebar".

Morgenmaden var hurtigt spist men vi ventede lige på, at det skulle blive lidt lunere, inden vi bevægede os ud.

Vejret var en sjov størrelse. Luften var kølig, men når solen kom frem var det virkeligt lunt. Det blev derfor en dag med "trøje af - trøje på".

Vi kom forbi byens universitet. Der hang et stort skilt med "135". Vi gættede straks på, at de nok var blevet udpeget som landets 135 bedste universitet - men nej, de havde såmænd bare fødselsdag i år, og fyldte 135 år. Guidebogen sagde, at man ikke kunne komme ind og se Universitet. Vi kiggede nu ind alligevel. Det var kæmpestort og vi så alene en lille del af en af bygningerne. Flot og velholdt og fyldt med unge mennesker (som man nok kan forestille sig)

Vi gik lidt væk fra hovedgaden, i et område kendt for at have mange gamle træhuse. Mange af dem trængte til vedligeholdelse, men med lidt fantasi kan man godt forestille sig, hvor flotte de kunne være.

Vi fortsatte til "undertrykkelsesmuseet". Det kostede 50 rubler pr. person for at komme ind. Også her var al information på russisk. Det var ærgerligt, for det kunne være spændende, at vi lidt mere. Heldigvis kom en af de ansatte til os. Hun spurgte, om der var noget, hun kunne besvare for os. "Alt", måtte vi nok indrømme, og så viste hun os rundt i alle udstillingerne og fortalte. Det var rigtigt godt. Hvis ikke, vi var stødt på hende var museet desværre hurtigt gennemgået.
Ærgerligt, at de ikke lige laver en lille guidebog på engelsk, som kunne udleveres ved indgangen. Selv om der ikke er mange udenlandske, så må der være nogen ind imellem. 

Vi gik en tur langs vandet, ligesom dagen før. Vinden havde lagt sig i dag og det var behageligt dernede. Vi satte os og Kennet læste Ruslands historie.
Vi stødte i øvrigt igen på hr.Lenin igen. Han så ikke mildere ud end i går.

Vi sluttede dagens tur i byen med at se "Peter & Paul Katedralen", som daterer sig til 1911. Inden for en katedral som de fleste. Guldmotiver, marmorgulv og en evig strøm af mennesker, som blot kigger ind i 5 minutter og beder. Et koncept, som egentligt tiltaler mig en del. Husk, at i russiske kirker "tager manden hovedbeklædning af og kvinderne på". Derfor var det meget praktisk, at jeg lige havde et tørklæde med - der lå nu også nogen til alles brug ved indgangen. Udenfor var kirken speciel ved, at den stod i mursten, hvor de fleste andre, man ser, er kalkede.

Vi havde set en mexicansk restaurant, hvor vi ville spise. Vi gik ind, men det var desværre et af de steder, hvor man måtte ryge, og mange gjorde det. Der var tåget af røg, så vi gik igen. Vi endte på Peoples bar & Grill i stedet, hvor vi fik "svin og kylling" med kålsalat og da Kennet så, at et glas rødvin kun kostede 17 kr. sprang han også på det.

Kaffe og te på værelset og nyheder på computeren  - en skøn afslutning på dagen. 

25.6.2013
Morgenmaden havde et tvist i forhold til dagen før. I dag havde franskbrødet marmelade i stedet for os, og der var yoghurt i stedet for frugt og yoghurt. Vi spiste og begav os ud på hovedvejen for at finde en bybus, som kunne køre os de 3 km. til busstationen. I gamle dage var vi nok gået, men vi betalte de 3 kr. p.p. og lod os fragte. Busstationen hedder Tomsk1 og rigtigt mange busser gik derud. Derfor kom der også hurtigt en. Vi blev sat af og gik ind for at købe billet til Novosibirsk. Der gik en bus kl. 9.10 og klokken var 9.05. Vi kunne lige nå det. Heldigvis var ombordstigning ikke startet endnu, så der var ro på. Vi gik bagagen lagt under bussen og sat os, og så kørte vi. Vi var hurtigt ude af byen.

Landskabet mod Novosibirsk var med mange birketræer og ganske få huse. Der var virkelig øde herude.

Vi stoppede ca. halvvejs for en tissepause. 30 minutter og mulighed for at købe mad og drikke. Så videre. Forventet ankomst var 14.10 men allerede en time før det var vi tæt på byen. Det undrede os lidt, indtil vi fandt ud af, at den sidste del af turen pga. trafik virkelig tog en hel time. Lige inden busstationen kørte vi forbi vores hotel. Hvor heldig kan man være? Vi fandt derfor også hurtigt hotellet og fik tjekket ind. Damen i receptionen kunne lidt engelsk og nikkede ja til, at hun nok skulle registrere os hos politiet. Fint, så var det også overstået.

Igen et fint hotel og værelse. Vi gik med det samme ud for at se på byen. Vi havde læst, at Tomsk var den pæne af de to byer. Og det var nok sandt. Den havde i hvert tilfælde mere charme, uden af Novosibirsk var grim sådan set. Det var bare en storby med 1,5 mill. mennesker.

På vores vej kom vi forbi mindesmærket for damplokomotivet - som var - et damplokomotiv.

Lidt længere oppe i byen står Sankt Nikolas Kapel fra 11915, som siges at markere Ruslands geografiske midtpunkt. Det ble ødelagt i 1930´erne men genopbyggeet i 1993. Mange stoppede her for en kort bemærkning i bøn.

Vi gik op for at se togstationen, som bestod af to store bygninger - en lokal station og en langdistance station. Novosibirsk er en stor by og stationen også stor. Der afgår en del tog herfra. Det virker som om indenrigsfly og specielt lavprisfly, ikke har gjort det helt store indtog endnu, hvis man sammenligner med Asien, hvor folk bruger fly som busser. Vi fandt en automat, hvor vi kunne printe vores forudbestilte flybilletter, men vi skulle bruge både printede billetter og pas, og det havde vi ikke med. Vi måtte komme tilbage senere.

Vi besluttede os for at prøve lykken igen og finde en mexicansk restaurant. Vi havde forberedt os godt. Tegnet et lille kort og skrevet adressen ned. Vi endte i en baggård ved en boligblok men søgte lidt rundt i nærheden og fandt også restauranten. :-)

På vejen hjem gik vi forbi "Monumentet for det første trafiklys". Det siges at stå der, hvor byens første trafiklys var sat op. 

26.6.2013
Morgenmaden skulle spises i en cafe, som lå i stueetagen af bygningen. Den var selvstændig og altså ikke en del af hotellet. Vi havde fået udleveret spisebilletter. Der var helt tomt, da vi kom derned, og kiggede lidt rundt. En dame instruerede på russisk. Vi måtte tage noget brød, vi fik grød, der var salat, nogle små brød med ost og kød, juice og te/kaffe. Underligt, at der ikke var smør til brødet, men det bruger man åbenbart ikke.
Vi spiste og det var ok.

Vi gik ud  i byen og startede ved byens Lenin statue. Den er flankeret af 3 vinkende partisaner, som ser ud som om de forsøger at regulere trafikken. Ved siden af statuerne står et symbol, som tæller ned til det kommende vinterol, som holdes i Sochi (i det sydlige Rusland). Efter nedtællingen må det være i februar 2014.

Byen har en Teater- og balletbygning, som med den store sølvkuppel er på linie med Moskvas Bolshoi. Det skulle være fantastisk flot indvendigt i salene. Vi kunne kun kigge ind i forhallen og her var ikke meget at se.

Vi kiggede forbi det lokale stadion, med plads til 12.500 tilskuere. Det var mindre end det i Tomsk, men umiddelbart i bedre stand. Her spiller den lokale klub, Sibir, i en række svarende til 1. division.

Vi kom forbi en stor park, hvor det så ud som om de fleste af byens skoler holdt til den dag. Der var forlystelser, rig mulighed for at købe is og slik og en stor scene, hvor børn optrådte med dans og sang.

Vi gik op for at se Opstandelses-kirken, som med sin fine guldkuppel daterer sig tilbage fra 1914. Heldigvis kom vi lige forbi, da præsten var i gang med velsignelsen. Vi kiggede lidt med. Kirken var i 2 etager, hvilket vi ikke synes vi plejer at se.

Vi fortsatte til togstation, og denne gang havde vi vores id-numre og pas med. Vi kunne ikke rigtigt få det til at fungere, men så kom en effektiv ansat forbi og tastede løs. Ud spyttede den to togbilletter. Vi skulle dog have flere og prøvede selv. Det kom der en del togbilletter ud af. Vi satte os hen og tjekkede, at vi havde fået dem alle. Jo, jo, den var god nok. Så var vi klar til at køre tog. Vi havde booket de længere togstrækninger hjemmefra, fordi hjemmesiden er på engelsk og man ikke kan forvente, at der bliver talt engelsk på togstationerne, ligesom køerne kan være ret lange. Så er det nemmere at klare hjemmefra, hvis man altså ved, hvor og hvornår man skal køre.

Vi gik tilbage til hotellet og hvilede fødderne lidt. Vi havde fundet en "tysk" restaurant på nettet "Kellers" som vi ville prøve at finde.

Det lykkedes, men ikke uden at skulle spørge nogle forbipasserende. De fleste er meget søde til at prøve at hjælpe, men der var også nogen, som bare gik videre. Ligesom i Danmark spørger man ikke, om der er noget, man kan hjælpe med, hvis man ser nogen se fortvivlede ud. Det gør man jo fx. altid i Indien og Mellemøsten.

Hos Keller fik Kennet pølser og kartoffelmos og øl, og aftenen var reddet.

27.6.2013
Op 6.20, for vi ville nå bussen kl. 7. Ingen problem. Vi var ved bussen allerede 6.45. Den var kommet og vi satte os ind. Kl. 7 kørte den. Første stop var togstationen. Her kunne vi se, at den først kørte fra igen 7.30. Kennet spurgte chaufføren, hvor lang tid, turen til lufthavnen ville tage? Ca 1 time. Uha, så kneb det med at nå check in. Vi havde ikke troet at de 20 km. til lufthavnen skulle tage 1½ time. Kennet gik ud og spurgte en taxachauffør om prisen til lufthavnen. 50 rubler pr. km. Uha, det var dyrt, men vi ville ikke risikere at miste vores fly, så vi slog til. Han kørte godt, vores chauffør. I hvert tilfælde stærkt og vi snoede os også ind og ud i køerne. ½ time senere og 190 km. fattigere var vi i lufthavnen.

Vi tjekkede ind og satte os til at vente.

Der var ikke nummererede pladser i flyet, hvilket føltes lidt underligt for en flyvning på 2 timer, men alle fandt en plads.
Vi fik serveret morgenmad om bord. Maden ombord på Aoerflot var dårlig - denne her var ... underlig og dårlig :-) En lille bolle, en trekant ost og to store vakuumpakkede poser med pølse. Hertil en pakke ketchup og en stor kage/kiks. Hmm. Jeg kiggede lidt rundt.  Alle de andre passagerer spiste kødpålæg med velbehag. Mange rørte ikke bollen. Underligt, underligt.

Vi nåede vores mål og fik vores bagage. Vi gik ud for at lede efter en bus, som kunne transportere os til metrostation Geologicheskaya, hvorfra vi skulle gå til hotellet. Der var flere busser, men de kørte alle sammen til togstationen og der skulle vi ikke op. Vi spurgte og spurgte, men ingen forstod, hvad vi ville eller også kunne de ikke forklare os svarest. Efter at have gået lidt rundt besluttede vi os for at tage den minibus, som kørte til togstationen. Så måtte vi tage en metro tilbage derfra. Vi hoppede ind. Der var ikke meget plads tilbage. Hvorfor pokker kører de i busser til lufthavnen, som ikke har plads til bagage? Nå, vi fik os installeret og betalte de 2 x 20 kr. som turen kostede. Vi var lige kørt ind i byen, da chaufføren stoppede og fik os forklare, at hvis vi hoppede af der, så var der få meter til en metro som kunne køre os hen til den metro, som vi skulle til. Fino, vi hoppede af, og ganske rigtigt fandt vi en metro ikke langt væk. Vi kiggede fortvivlet på metroskiltet. Hvilken station var vi mon på? En ansat pegede for os og vi fik stavet os igennem hvilken station vi skulle til. i købte billet (4 kr.) og tog metroen 2 stop. Vi gik op, kiggede lidt på vores kort og begyndte at gå i den retning, som vi håbede på, var den rigtige. Det var det, konstaterede Kennet. Længe leve hans retningssans, for jeg har ingen - overhovedet.

Der var et stykke vej til hotellet, men Kennet fandt det i første hug. Vejret her var lidt varmere end i Novosibirsk, så det ville blive godt at komme op på værelset og få lidt mindre tøj på. Hotellet var et lille sted med kun 8 værelser, men en vældig flink receptionist, som SÅ gerne ville snakke og fortælle og hjælpe, men altså kun kunne russisk.

Vi begav os mod byen. Første stop var ved byens flodbred, hvor vi fik en øl og en sodavand, mens vi nød solen.

Herefter til Romanovs Henrettelsessted. Oprindeligt var det meningen, at Romanovs skulle sendes i eksil i Sibirien men i blev i stedet i 1918 henrettet af bolsivikkerne. Familien bestod af 2 voksne, 4 døtre og 1 søn. Henrettelsen skete i et hus i Yekatarinienburg. På stedet blevet oprettet et museum, som hylder ateisme. Det blev revet ned igen af Boris Jeltsin, som var bange for at det skulle blive samlingssted for folk, som hylder zaren. I dag står der en stor flot kirke på stedet.  Ved siden af står et lille trækapel, som hylder familiens grantante.. Hun var en from nonne, som havde hjulpet familien, men også hun blev slået ihjel.  

(genopstandelseskirken så vi først)

Vi gik lidt rundt i "det litterære kvarter", hvor der var nogle renoverede træhuse, flere af dem er nu museer af forskellig art.

Vi hilste på Boris (Jeltsin) og hans statue, inden vi satte næsen mod aftensmaden.

Vi sluttede dagen af på TGI-fridays med burger og fritter. Herefter hjem til aftenskaffe i fælleskøkkenet.

28.6.2013
Vi startede dagen med morgenmad i det lille fælles opholdsrum. Brød med smøreost, agurk, æg og ærter, en yoghurt og en kogt pølse med bulgur. Lidt underlig forhold man har til morgenmad i Rusland måtte vi konstatere efter snart en uge her. Til gengæld fik vi juice, hvilket var første gang.

Aftenen inden havde vi skrevet til et hotel i Kungur (den næste by, vi skulle til) om de havde et værelse. Det gik vi ud fra de havde, for det var et stort hotel, men vi kunne se at booking.com og de andre bookesider ikke havde dem på mere, og vi ville ikke risikere at ende i Kungur uden overnatningssted. Der var nok 1-2 andre hoteller i byen, men de så små ud, om vi kunne ikke komme i kontakt med dem.

Vi havde fået svar "this day of free rooms does not". Jeg oversatte til, at de ikke havde ledige værelser. Hmm, det var selvfølgelig også weekend men øv da. Vi måtte satse på, at et af de andre hoteller havde værelser. Jeg prøvede alligevel at skive til hotellet, om de vidste, om der var andre hoteller i byen. Svaret kom prompte "we leave room. Cost 3000 rubles. Book it for you?". Jeg forstod ikke en meter. Havde de fundet noget til os på et nabohotel? Jeg skrev til dem og spurgte, men fik svaret, som jeg forstod det, at vi skulle bo på deres hotel. Nå, underligt, men det skulle man nok ikke tænke over. Vi besluttede os for at tro, at de ikke havde flere almindelige værelser tilbage, men at vi nu havde booket et luksusværelse. Det tydede prisen i hvert tilfælde på.

Vi brugte også morgenen på at korrespondere med et turistbureau i Perm om en tur til Gulag36 (koncentrationslejr). Sådan en tur er sindssygt dyr, men vi ville gerne af sted. Vi fik dem ned i pris fra 110 euro p.p til 95 euro p.p. og så havde vi en deal.

Så var klokken blevet over 10 og det var tid at komme ud i byen. Vi ville prøvekøre en tur med sporvognen, så vi havde styr på turen til togstationen dagen efter. Vi havde noteret, at vi kunne tage nr. 3, 14 og 20. Der kom nr. 21 forbi. Der stod Bogzan på den. Det vidste vi betød togstation - eller i hvert tilfælde station. Vi hoppede på. Det viste sig, at den kørte til stationen men den modsatte vej. Derfor tog det en time at komme derop, hvilket ikke lige var meningen. Nå skidt, vi skule jo ikke nå noget. Vi kiggede lidt rundt for at finde jernbanemuseet. Det var ikke umiddelbart lige ved stationen. Vi spurgte os for, og blev peget i den rigtige retning.

Der var ingen entre på museet og viste jernbanens historie. Det hele var selvfølgelig kun på russisk, men det var vi ved at vende os til. Der var to andre besøgende på museet. To svenske mænd på 55+, som også fandt stor interesse i russiske tog.

Vi tog en sporvogn ind mod byen for at se Krigsmuseet. Vi var de eneste gæster og billetdamen så lidt overrasket ud, da vi trådte ind. Entre var 100 rubler p.p. Det hele var på russisk men det virkede som et museum, som hyldede de enkelte krigshelte mere end en fortælling om krigene.

Vi fortsatte ned til vandet og satte os på samme cafe som i går og fik øl/vand og nød solen.

Vi fortsatte til indkøbscentret Dom Knigi og kiggede lidt russisk mode. Aldrig har jeg set så mange skobutikker før. Det var helt vildt. Der udover også tøjforretninger, lidt indretning og en del sportsbutikker.

Vi gik hjemad og satte os i opholdsrummet og drak te og kaffe. Ejeren kom med kold juice for det var en varm dag i dag. Det havde hun ret i. Termometeret var tæt på 30 grader i dag.

Vi tog en sporvogn ned i byen og gik på "Ratskeller", som var et tysk spisested. Masser af kød på menuen og meget populær blandt russerne. Der blev også serveret store øl til.
Vi gik hjemad i den lune sommeraften og fik pakket til næste dag.

29.6.2013
Vækkeuret var sat til kl. 7. Så havde vi god tid inden afgang fra hotellet 7.40. Vi stod op, børstede tænder og så kiggede jeg på mit armbåndsur, og så på Kennet. Mit ur var kun 6. Det var hans også. Til gengæld havde min mobiltelefon, og dermed mit vækkeur, ændret tidszone i løbet af natten. Nå, men så lagde vi os da igen en times tid. Godt, at det var den vej, at uret havde flyttet sig.

Vi forlod hotellet og gik over for at vente på en sporvogn. Der gik 10 minutter og så kom nr. 3 - den bedste, for den kørte hele vejen til togstationen. I god tid var vi på stationen og fandt platformen og vores tog. Kl. var lidt over 8 og toget, som var et langdistancetog var først ved at vågne. Det bar præg af, at vores et transportmiddel, hvor folk opholdt sig længe, for flere var næsten flyttet ind.

Vi spiste kiks og drak cola, og kiggede ud på træerne, som vi kørte forbi. Der var klart mere by på denne strækning, end der havde været på busturen fra Tomsk til Novosibirsk. Toget var mere velorganiseret end dem, som fx. har kørt med i Indien. Godt nok blev der spist mad alle steder, folk sov og snorkede højlydt og børn rendte rundt, men der var ikke affald alle vegne og passagererne gik ud for at børste tænder!

Vi ankom præcist til tiden - 13.04. Vi ledte efter en bus nr. 9 som i følge Lonely Planet skulle køre til hotellet. Der kom en, vi hoppede på og medpassagererne forvissede os om, at det var den rigtige bus.
Vi havde ikke kørt længe, da en af passagererne sagde "hotel Staglamit", og hov, så skulle vi af. En rar dame viste os vejen hen til hotellet. Det var en stor, grå betonklods - ligesom vi havde forestillet os.

Vi var lidt spændte på, om vi mon havde en reservation. Det hele var jo foregået på noget gebrokkent engelsk via en mail bare dagen før. Men jo, det virkede sådan. Der var en lang indtjekningsprocedure her, hvor vi og de skulle udfylde en masse papirer - fx. skulle vi svare på, hvad vores profession var og hvor længe, vi havde udøvet den.

Vi fik vores værelse. Det var stort, men gammelt, støvet og slidt. Der var igen gardiner i den ene del af værelset og i den anden del var de så tynde, at lyset væltede ind. Der var hul i loftet og en pivende A/C. Fantastisk. Nå skidt, det var jo ikke på hotellet, vi skulle bruge vores tid.

Vi gik over til ishulerne - grunden til, at man overhovedet kommer til Kungur. Man må sige, at hotellet ligger godt - kun 50 meter fra indgangen. Der var lang kø, og vi troede, at køen var sat i stå, for der skete ikke rigtigt noget. Vi fandt dog ud af, at det var en meget langsommelig proces. Skulle man fx. betale med kreditkort skulle man hviske sin pinkode ind igennem vinduet til billetdamen. Vi bookede en tur til 600 rubler. Afgang 1½ time senere. 

Imens vi ventede fik vi en øl og nød vejret.

Rundturen tog 1 time og 20 min. Området er et netværk af huler, som strækker sig omkring 5 km. hvoraf ca. 1,5 km. er åbent for publikum. Det gamle finno-ugrikske folk, som boede her, troede, at der boede et monster i hulerne. Temperaturen er mellem minus 2 og 5 grader. Hulerne her er de største af deres slags i Rusland og de eneste, som er åbne for publikum. Da vi var der var der kun is i de første af hulerne, men om vinteren er store dele af hulerne iset til. Det er et underligt fænomen, hvor temperaturen udenfor er 27 grader, og 2 meter inde i hulerne, så ser man pludseligt frostvejr.

Efter rundturen gik vi tilbage til hotellet. Vi overvejede at gå ned til byen for at spise, men havde svært ved at bedømme, hvor langt der var. Busser gik ikke så tit, så det turde vi ikke være afhængige af. Langs vejen, tæt på hotellet, fandt vi "Cafe og Bar 777". Vi gik ind. Det var et pænt spisested, men selvfølgelig intet engelsk spisekort. Servitricen kunne nogle få engelske gloser og oversatte. Vi fik hhv. 2 og 3 retter og brød til for under 200 kr. Fantastisk.

På vejen hjem gik vi forbi en lille købmand. Det var ligesom i gamle dage i Danmark. Et stort lokale med diske og hylder. Man kunne se varerne men ikke tage dem selv. Man gik til disken og fik af den ansatte, hvad man skulle. Vi købte chokolade og tog det med hjem til aftenhygge. Det ville jo nok alligevel blive sent, inden vi sov, for værelset var pga. de manglende gardiner oplyst som midt på dagen. 

30.6
Morgenmaden var ikke inkluderet og den megen mad fra aftenen inden gjorde, at vi blot stod op, pakkede og tjekkede ud. Vi gik op til hovedvejen og heldigt nok kom der en bus kort tid efter. Vi stod af på busstationen og gik ind og købte en billet til Perm. Den afgik lige om lidt. Dejligt. 2 timer og en rystetur senere var v i Perm. Efter kortet skulle vi bo ret tæt på busstationen, men den var ikke nøjagtigt tegnet på kortet. Kennet spurgte om vej en enkelt gang og så satte vi af sted mod hotellet (håbede vi). Og jo, efter kun 15 minutter var vi ved vores hotel og tjekkede ind. Det mest professionelle tjek ind til dato på denne tur. Vores værelse var nyt og lækkert - ren luksus. Vi gik ned i byen og søgte turistbureauet, som skulle have åbent, selv om det var weekend. Vi fandt hotellet, hvor det skulle ligge, men det havde lukket fordi det var weekend. Nå, der kommer åbenbart ikke turister i weekenderne i Perm. Vi havde læst om en aftegnet gåtur i Perm, og den ville vi gerne have haft en brochure på, men vi måtte undvære. Vi fandt heldigvis selv rutens startsted og en grøn streg på fortovet viste vejen. Smart og sørme om ikke der var skilte på engelsk ved hvert stop. Turen tog 2½ time og fik os godt rundt i Perm.

Vi spiste aftensmad på en italiensk restaurant og sov herefter som små børn i den fantastiske seng.

1.7.
Vi var spændte på, om morgenmaden kunne leve op til den øvrige standard på hotellet, og jo heldigvis. Det var uden tvivl den endnu bedste morgenmad. Buffet med yoghurt, musli, ost, pålæg, smør, frugt, brød, juice, kager og et par lune retter.
Vi spiste med velbehag.

Herefter gik vi på busstationen. Vi skulle med bussen til Khokhlovka, hvor vi skulle de deres "open-air museum". Turen derud tog et par timer og var et yndet turistmål blandt unge mennesker, som havde lærred og pensler under armen. Der var også flot. Det må man sige. Lige ned til vandet og med marker og træer, som gjorde hele landskabet grønt. Entre til museet var 120 rubler p.p.

Huser en imponerende samling af træbygninger, herunder to kirken fra år 1800. De fleste bygniner er fra 1800-tallet eller begyndelsen af 1900-tallet, herunder en gammel saltfabrik.Vi brugte et par timer på museet. Der er ikke mange forklaringer, og dem, der er, er på russisk. Men, det er nu egentlig ok bare at gå rund tog kigge på bygningerne; også fordi omgivelserne er så flotte.

Vi havde nogle timer, inden bussen kørte hjem igen, så vi gik ned til den nærliggende landsby og så, hvordan "de rigtige russere bor". Herefter fandt vi en lille cafe, hvor øllene var billigere og slog tiden ihjel indtil turen gik hjemad.

Aftensmaden blev på en serbisk restaurant, som vi havde set på Tripadvisor. Vi skulle nok have taget lidt pænere tøj på, konkluderede Kennet og det kunne han have ret i, for det var et fint sted. Vi fik god mad og Kennet endda montenegrinsk vin til, for 270 kr. Fantastisk

2.7
Morgenmaden var  lige så god som dagen før og de spillede Emmelie de Forest på fjernsynet V pakkede og gjorde os klar til dagens tur til Perm 36.
Vi blev hentet ved hotellet og kørt til Perm 36, en tur på ca. 1½ time.

Blev bygget i 1946 og var igennem 3 forskellige perioder arbejdslejr for kriminelle og politiske modstandere. Helt op til 1988 sad modstandere af systemet fanget her. I perioderne sad hhv. 1000, 500 og 250 fanger her.

Der var mange arbejdslejre  i hele landet, men kun Perm 36 lykkedes det ikke staten at ødelægge. Vi så først en film på engelsk, som gav en introduktion og herefter fik vi en rundvisning. I alt ca. 2 timer. Så gik turen hjemad igen. Vi valgte at skippe den inkluderede frokost og i stedet fik vi turen lidt billigere. Vi blev sat af på togstationen og med lidt besvær fandt vi et sted, hvor de opbevarede bagage (150 rubler pr. styk). Vi så den nærliggende par og noget "moderne kunst" og fortsatte på gåben ind imod byen. På vejen stødte vi på en bar/cafe og satte os ind og fik lidt imod varmen. Inde i byen spiste vi aftensmad på McDonalds. Nogle gange skal det også være billigt.
Vi provianterede til den forestående togtur og tog en sporvogn ud på banegården.

Først 5 minutter før togets ankomst blev perronen offentliggjort. Vi har bemærket, at det er normalt i Rusland. Meget underligt. Men, heldigvis gjorde vores tog stop i Perm i 30 minutter, så der var god tid til at komme på. Vi havde booket en kupe på 1 klasse, for at få vores eget. Det var nok lidt over vores prisniveau (6613 rubler p.p), men vi havde flottet os. Det var nok den fineste kupe, vi endnu havde prøvet og den største. Der var ikke køjeseng men to senge ved jorden og luft og lys. Herligt. Vi satte os godt tilrette, drak cola og spiste chips mens landskabet kørte forbi.

Undervejs på turen skulle tidszonerne skifte med 2 timer og vi ville nå Moskvatid. Det betød, at vi skulle stille urene to timer tilbage og derfor skulle holde os vågne i lidt tid - gerne minimum til kl. 24 (altså kl. 22).

3.7.
Natten gik over al forventning. Det var en god seng og vi blev vugget i søvn. Vi var vidst begge vågne i løbet af natten en gang eller to, men kun for at falde i søvn igen med det samme. Indrømmet, 1 klasses tog er en dyr fornøjelse, men absolut også behageligt.

Ankomst til tiden, og op i afgangshallen, for vi kunne lige så godt allerede nu købe en togbillet til turen i morgen, hvor vi skulle videre til Vladimir. Der var lidt kø men internet, så vi kunne jo købe billetten online og så printe den. Smart - altså lige indtil der ikke var mere strøm på computeren, hvilket selvfølgelig skete to minutter før, vi var færdige med bestillingen. Det krævede et par forsøg på tabletten, men så lykkedes det og med vores bookingnr. og vores pas kunne vi printe vores billetter, og finde en bus ind mod byen. Den første bus vi hoppede på kørte den forkerte vej - dvs. væk fra byen. Vi hoppede af igen og fandt en bus på den anden side af gaden. Vi var i tvivl om, hvor langt vi skulle med, og kom også til at hoppe af et bus før tid. Skidt, vi hade jo gode ben. Vi fandt hotellet og tjekkede ind. Et  standard Ibis-hotel, med hvad man kan forvente. Dyrt (ca. 730 kr. med morgenmad) for vores budget men jo alligevel billigt efter danske forhold.

Vi gik ud for at se på byen.

Byen havde et flot centrum, herunder en lang promenade, hvor man kunne se vandet og de flotte huse, som lå her. 

Byens Kremlin (fæstningsværk) daterer sig tilbage til 1515. Blev bygget af en italiensk arkitekt med 13 tårne og 12 meter høje mure. De fleste bygninger er i dag regeringskontorer. Der er et monument over de faldne i 2. verdenskrig med en ild, som brænder for evigt.
Der er også nogle enkle museer, bla. en del kunstmuseer, som vi dog ikke så.

Vi kom også forbi et lille marked, hvor der kunne købes tøj, mad og "lidt af hvert". .

Vi gik langs vandet og en god gåtur, og vi var ved Pechorsky Klostret. Et 1600-tals kloster, med en meget flot kirke. Der var en fantastisk ro i området, og vi gik bare lidt rundt og kiggede.

Herefter var det tid til at hvile benene. Vi havde gået rigtigt langt og det var godt lunt. Heldigvis havde hotellet en god A/C.

Vi gik ud i byen for at finde et sted at spise. Byen var i flere niveauer, så en bygårtur var overraskende hård.

Spiste på en såkaldt engelsk pub og gik en aftentur på byens meget lange gågade. Herefter hjem. Vores indre ur var stadig to timer foran tiden her, så kl. 23 var vi godt brugte. 

4.7.
Morgenmaden var en god overraskelse. Masser af vestlig mad. Uhmm - der sad vi længe.
Vi tjekkede ud og efterlod bagagen på hotellet.

Vi spurgte til, hvordan vi nemmest kom til togstationen, og fik at vide, at der rent faktisk var en metrostation næsten lige uden for. Vi tjekkede den ud, og ganske rigtigt. Vi var kun ét stop fra banegården - det var nemt.

Vi gik ud i byen. Det var omend endnu varmere end i går, selv om klokken kun var omkring 10.

Vi startede ved Annunciation Monastery. Bygget i 12-hundredetallet og ligger blandt byens ældste bygninger. Som den eneste kirke indtil videre, skulle jeg tage nederdel på, for at komme ind. Jeg troede, at det var mine bare underben, som var problemet, men så senere en anden besøgende, som var blevet bedt om at tage en nederdel uden på sine lange bukser.
En ansat viste os en lukket del af kirken, og ellers gik vi rundt og kiggede. Man må desværre ikke tage billeder indenfor.

Vi gik op til Kremlin igen. Vi havde set det i går, men det kunne godt fortjene endnu et kig.

Herefter gik vi op i gågaden og fandt et sted, hvor øl og sodavand kostede næsten det samme pr. ml og så nød vi solen, indtil turen gik tilbage til hotellet for at hente bagagen. Vi ventede på metroen, tog et stop og hoppede af. Lidt spændte på, om det var det rigtige sted, for vi havde alene spurgt om vej på russisk. Der var ingen skilte eller andet, som kunne give os en ide om, hvor vi var. Der var et par andre med rygsæk. De så meget målbevidste ud og vi fulgte efter. Det viste sig at være et godt valg, for efter at have gået lidt rundt i nogle gange under jorden, kom vi op på togstationen. Vi fandt skiltet til perron 6 og gik derud. At komme ombord på et hurtigttog kræver tjekning af bagage på linie med en flyvetur. Afgang til tiden. "Hurtigttoget" kører ca. 150 km/t, hvilket vel svarer meget godt til et dansk tog, men efter russisk standard er det hurtigt.

Vi ankom til Vladimir og fandt hurtigt vores hotel. Det lå i meget rimelig gåafstand til busstationen, hvilket var godt, når vi de kommende dage skulle bruge bussen på vores ture.

Flot hotel udefra og flot lobby. Værelserne var ægte russiske med guld og gul. Desuden var der kun A/C i lobbyen, og da temperaturen havde sneget sig op omkring 30 grader, var værelset meget varmt. Vi overlevede med et åbent vindue og en vifte. Når vinduet var åbent havde vi desuden fin udsigt til en kirke, som hver time synes den ville spille en lille melodi på klokkespillet.

Det var svært i Vladimir at finde en restaurant med engelsk spisekort, men det lykkedes til sidst. Det var en italiensk restaurant med både ude og indeservering. Vi valgte at sidde udenfor i det dejlige vejr. Maden var klart hjemmelavet, og det opvejede, at portionerne var så. Vi sluttede af med en isdrink og mojito.

Internettet virkede kun i lobbyen og på gangen uden for vores værelse. Vi åbnede alle vinduerne - dvs. det i vores værelse og dem på gangen og så satte vi os i stolene på gangen, og forsøgte at køle lidt ned. 

5.7.
Vi sov til kl. 8. Dagens planer var ikke stramme, så vi kunne godt "holde lidt ferie". 
Morgenmaden var en buffet og ganske udmærket. Man kunne sidde både indenfor og udenfor, hvilket var ganske hyggeligt her den lune morgen.

Vi gik til busstationen og købte en billet til Suzdal. Turen tog 50 minutter. Vi havde læst, at bussen holdt et par kilometer uden for byen, hvilket også var rigtigt. Vi kunne god se, at de andre passagerer blev siddende. Det var så fordi bussen med et trylleslag blev lavet om til en bybus, og mod betaling af en bybusbillet, 13 rubler, så kunne vi blive kørt ind til byen. Og det gjorde vi så. 

Vi startede ved Sct. Eutymius Klostret.  Billet som includerede alle seværdighederne - 350 rubler. Suzdals kloster blev bygget i det 16 og 17 århundrede af Vasily d. 3, Ivan den Grusomme og Pozharsky-familien. De grundlagde alle nyt stenbygninger og tilførte land til klostret. Det blev omgivet af en høj murstensvæg og tårne i det 17-århundrede.

Stedet husede forskellige små udstillinger - bla. af ikoner.

Herefter gik vi over floden og så Intercession Klostret. Oprindeligt grundlagt i 1364 som et sted, hvor man kunne sende zarens uønskede koner i eksil.

I Genopstandelseskirken betalte vi 50 rubler for at komme op i tårnet, og få en glimrende udsigt ud over byens og alle den kupler.

I byens Kremlin besluttede vi os for kun at se katedralen med de blå kupler med guldstjerner (entre 80 rubler). Grundlagt i 1000-tallet. 

Vi fandt en lille cafe, hvor vi fik en øl og en vand. Vejret var fantastisk og det var godt bare at sidde lidt ned..

Vi gik ud til vejen og ventede på bybus, som kørte os til stationen og herefter hjem.

Vi gik ud i byen, og ledte efter et tjekkisk spisested, som vi havde set på tripadvisor. Vi havde ikke kunnet finde det aftenen inden. Vi fandt det uden problemer (hjalp at vi havde tjekket det på et kort!). Vi havde faktisk været forbi der aftenen inden vi vidste det bare ikke, da vi ikke havde bidt mærke i navnet. De havde ikke noget engelsk spisekort, det var derfor, vi var gået videre dagen inden. i dag var vi dog forberedte, og havde lavet en google-translate inden vi gik derhen og skrevet ned, hvad vi gerne ville have. Derfor kunne vi nu på bedste russiske manér bestille mad. Godt nok var det kartoffelbåde, som Kennet fik og ikke kartoffelmos, men ellers var det helt efter planen.

6.7.
Dagens undskyldning for at sove længe var at det var weekend :-) Vi sad længe over morgenmaden. Det var virkeligt lunt og dejligt at sidde udenfor. Kl. 10 lukkede morgenmadsrestauranten og vi var nødt til at gå.
Vi gik 2 minutter hen ad vejen. Her var et busstoppested, hvor en bus til Bogolyubovo skulle afgå 2 gange i timen. Vi ventede tålmodigt, og så kom den. Selv om der var 11 km. til Bogolyubovo var det en bybus, vi var med, og turen kostede kun 15 rubler.

Billetdamen fortalte os, hvor vi skulle af, men det var heller ikke til at misse, for det store kloster stod helt ud til vejen.

Vi gik ind og kiggede os lidt omkring. Der kom en præst forbi og i forbifarten tog jeg hurtigt et billede. Det måtte man ikke, fik jeg med store gloser påskrevet på russisk af en nonne.
Klostret er et renoveret 1700-tals kloster. De to største bygninger er klokketårnet fra 1841 og katedralen fra 1866.

En gåtur gennem byen og via en stenbelagt sti gennem en eng bragte os til Church of the Intercession on the Nerl. Uden for var en lille sø, og her var stor aktivitet blandt russerne, som åbenlyst synes det var skønt at blive kølet ned.
Skønheden i kirken ligger i dens simple, men perfekte proportioner. En brillant beliggenhed, delikat brug af smukke udskæringer.

På vejen tilbage kunne vi høre buldren i det fjerne. Det ville blive regnvejr inden længe. Vi gik tilbage til hovedvejen og fandt en bus tilbage til Vladimir. Det var ikke samme bus som vi tog ud, så vi holdt godt øje med, hvornår vi skulle af. Vi skiftede til en bybus og tog ud for enden af byens hovedgade, og ville så gå tilbage. Vi satsede på, at det ikke blev for meget regnvejr.

Vi kom forbi en tårn, som man kunne komme op i - 50 rubler p.p. Vi gik op og fik et godt udsyn over byen. På vej op var der små udstillinger om byen - selvfølgelig kun på russisk. Fra udsigtspunktet kunne vi se lyn og torden, og det var flot, men også lidt skræmmende.

Det var begyndt at småregne og vi gik ind i byens indkøbscenter og kiggede lidt. Det var lummert derinde synes Kennet, så vi gik ud igen.

Vi så Assumption Katedralen (80 rubler). Normalt koster det ikke noget at komme ind i kirkerne, men denne her havde været smart og dele tiden op i "bedetid" (gratis og for de lokale) og "turisttid". Påbegyndt i 1158 men fik sit nuværende udseende efter at være blevet udvidet i 1180´erne i forbindelse med en brand. Mest berømt er kirken for at huse kisten af Alexander Nevsky af Novgorod.

Det regnede lidt mere nu og vi gik tilbage til hotellet til kaffe og småkager, mens regnen stilnede af.

Et par timer senere var det begyndt at klare op og vi gik ned på den italienske restaurant, som vi havde besøgt den første aften i Vladimir. Vi fik kæmpe-pizzaer og det var behageligt at sidde uden for, da regnen lige havde taget toppen af varmen.

Hjem for at pakke ned, for vi skulle videre næste morgen.

7.7.
Vi stod op kl. 7, for så var der god tid til morgenmad inden afgang fra hotellet 8.20. Vi fandt dog ud af, at hotellet, fordi det var weekend, først serverede morgenmad fra kl. 8. Nå, vente, vente, og på ægte russermanér åbnede de selvfølgelig først dørene til restauranten kl. 8.00, og her var al maden ikke engang på plads. Vi spiste på 15 minutter og så tjekkede vi ud og gik på togstationen.

Turen til Moskva blev en smule anstrengt af, at en børnefamilie på pladserne ved siden af os, synes at det var ok, at deres 3 årige søn larmede, råbte, sang sange og løb rundt i toggangen. Heldigvis var turen kun på 2½ time.

Ved ankomst fandt vi hurtigt metroen og man må sige, at den er effektiv. Kører hver 1-2 minutter med mange vogne og ikke noget med at vente længe på hver station. Det er bare ud og ind med passagerer og så af sted. Derfor var vi også hurtigt på den metrostation, hvor vores hotel skulle ligge. Vi trådte ud af metrobygningen og der lå det. Ok, det var tæt på. Jeg havde godt nok læst, at det skulle ligge godt for metroen, men dette her var helt vildt.

Vi fik vores værelse med det samme, smed vores ting og tog metroen ind til Den Røde Plads.

Museet over de store patriotiske krig (2. verdenskrig). 250 rubler i entre

Museet om Ruslands Samtidshistiorie.

Den Røde Plads

Vi tænkte, at det nok var dyrt at spise så tæt på den røde plads, så vi havde egentligt besluttet at tage tilbage til hotelområdet for at spise. Lonely Planet nævnte dog et muligt spisested. Det var en slags cafeteria men det lå i et ret dyt indkøbscenter. Vi besluttede at kigge på det. Det var et stort cafeteria, pænt og rent. Der var mange kunder i butikken og meget mad at vælge imellem. Alle retterne stod på russisk og engelsk og med priser på. Så tog man blot hvad man ville have og gik til kassen. De varme retter blev serveret på tallerkner for dig, lige direkte op ad store kogegryder.
Det smagte rigtigt godt, var billigt og kan klart anbefales.

Godt mætte tog vi hjem til vores hotel.

8.7.2013

Deres 1. punkt var at se Kremlin. Entre 350 rubler p.p. I skolen, i TV og alle andre steder har man jo hørt og set meget om "kremlin" så vi havde begge en ide om, hvad det mon var. Vi var sikre på, at det var et sted med administrative kontorer bag store mure. Det var det ikke. Kremllin betyder en byes fæstning, og den første fæstning blev rejst her i 1150. I 1220 blev det hovedkvarteret for den russiske kirke. Siden 1360 har stenmurene stort set, set ud som de gør i dag. Der blev i 1400 tallet bygget en yderligere række bygninger, og hvor der kom nye mure og tårne, som stadig står i dag.
Den vigtigste af kirkerne er Assumtion Katedralen, som udgør hjertet af Kremlin. Kirken er begravelsessted for de fleste russisk-ortodokse kirkeledere. Blev bygget i 1475 og lukket 1918 efter revolutionen. Overdraget til kirken igen i 1989, men fungerer kun som "museum".

Ivan den Stores klokketårrn står også på området. Selv om vi var der tidligt, var turene op i tårnet allerede udsolgt, så det måtte vi springe over.

Hvem har ikke hørt om Gorky Park? I hvert tilfælde i en sang :-)  Vi gik derud. Parken var tidligere kendt som en forlystelsespark for Moskvas befolkning. Nu er alle forlystelserne fjernet, men rigmanden Roman Abramovich har købt parken og i samarbejde med bystyret i gang med at gøre parken til et attraktivt sted. Der var mange stier, mulighed for at leje cykler og både, cafeer osv. Ligeledes var der afmærkede løberuter, så klart et godt sted for afslapning.

Lige ved siden af parken skulle ligge en park med gamle, kasserede statuer fra sovjettiden. Den var dog under totalrenovering og vi kunne kun kigge ind. Den ville helt klart blive flot, når de engang var færdig.

På vejen tilbage til byen kiggede vi ind forbi Frelser Katedralen. Oprindeligt lå de en kirke var 1850 på stedet, opført til at mindes Ruslands sejr over Napoleon. Den kirke blev ødelagt af Stalin under hans kampagne mod religion. Planen var at der skulle stå et 315 meter højt sovjetternes palads på stedet, herunder en 100 m. høj statue af Lenin. Det blev aldrig til noget, men i stedet var der i 50 år blot et stort hul i jorden. I anledning af Moskvas 850 års fødselsdag byggede man den nuværende kirke på kun 2 år. Pris; 350 mill. dollar.

Vi forsøgte at finde en indisk restaurant, men måtte opgive. Enten var de lukkede, eller også kunne vi bare ikke finde dem. Vi endte på en lokal restaurant nær vores hotel og kl. var 21.30, inden v nåede hjem. Trætte og lidt frustrerede over, at det ind imellem skal være så svært at finde de ting man leder efter.

9.7.2013
Dagens første punkt var at se Lenin - eller altså hans balsamerede rester. Mausoleet åbnede kl. 10 og vi ville være i god tid. Vi kunne godt huske de kæmpelange køer for at se Ho i Vietnam. Vi Man må ikke have store tasker med ind (alt over håndtaske er stort) eller kameraer. Husk, at en mobiltelefon også opfattes som et kamera. Der er et depotrum, hvor man kan få opbevaret sine ting. Dette kommer man til, efter at man er blevet lukket ind igennem den første "sluse".
Da vi var mødt op så tidligt kom vi ind som nogle af de første. Vi skulle heller ikke aflevere bagage, for den havde Kennet afleveret nede i opbevaringsrummet til Kremlin (selv om det var lidt snyd).

Vi defilerede alle forbi Lenin, mens han lå der og så ret død ud. 2 minutter og vi var ude igen.

Byen skulle have et Gulag Museum og vi glædede os til at lære mere. Der var et stykke vej derud, men vi skruede gåbenene på. Vi fandt det og et skilt. Lukket i sommerferien. Fedt. Nå, men det var der jo ikke noget at gøre ved.

Det småregnede og vi gik i TSUM. indkøbscenter. Der var mange vestlige varer. Priserne var ikke helt så høje som i Danmark, men næsten. Dog havde de Levis bukser på udsalg, og vi fandt et par til Kennet til kun omkring 600 kr. Det var et godt køb.

Vejet indbød til kage, så vi gik til det cafeteria, hvor vi havde spist dagen inden. Det var også populært til frokost. Kennet fik frokost, jeg "nøjedes" med et stort stykke chokoladekage.

Forsøgte at finde synagoge. Opgive.

Vi gik til Novodevichy Kirkegården. Vi havde indtil videre ikke rigtigt set nogle kirkegårde. De lå i hvert tilfælde ikke ved kirkerne, men denne her skulle være noget helt specielt.  Den ligger lige ved siden af et kloster af samme navn og er et af de mest prestigefyldte steder at blive begravet i Moskva. I Sovjettiden blev det også begravelsessted for de berømtheder, der ikke var fine nok til at blive begravet ved Kremlin, blandt andet Khrushchev. Jeltsin ligger her også, ligesom Gorbachev kone 

Jeg ville gerne se et russisk marked. Lonely Planet fortæller om nogle forskellige, men ikke nøjagtigt, hvor de ligger. Vi forsøgte at finde et af dem, men måtte opgive. 

Aftensmaden blev indtaget på en "ægte" amerikansk diner -  Starlite Dinner.

10.7.2013
Vi sov længe og spiste morgenmad. Formiddagen blev brugt på at internette, udskrive togbilletter til Polen i hotellets buiness-center og pakke sammen.
Vi tjekkede ud og tog metroen til togstationen. Vi var ved at være ret gode til at finde rundt i Moskvas metro. Blot ved dette metrostation lå3 togstationer - alting er kæmpestort i Moskva, men man skal selvfølgelig også have i tankerne, at byen har 12 mill. indbyggere. .

XXXXX

Ankom til tiden. Fandt hotellet. Gik en aftenstur. Lå på asfalten. Spiste på en asiatist cafe.

11.7
Morgenmad i et mindre lokale, hvor der var virkeligt varmt. Synd, for maden var ok.

Dagens første punkt - Vinterpaladset (Hermitage). Vi havde booket entrebilletten på nettet for at slippe for den lange kø. Vi stod derfor kun i en lille kø, for at hente vores billetter. Det er et museum, som er beliggende i flere bygninger men primært i Vinterpaladset. En samling af kunst, som startede med Kathirine den store, der var en af verdenshistoriens største samleere. Efterfølgende zarer øgede samlingens størrelse og under revolutionen blev samlingen mangedoblet, da mange værdifulde private samlinger blev konfiskeret af staten og bragt hertil. Takket være samabejdet med udenlandske museer renoverede man stedet i 90´erne. Der er bla. malerier af Rembrandt, Cesanne, Picasso, Monet og Da Vinci. Der er også en del ægyptiske skatte. Vi brugte 3 timer her. Er man kunstinteresseret kan man sikkert brugt en hel dag.

Kazan-katedralen. Blev bygget imellem1801 og 1811. inspireret af Peterskirken i Rom. Pænest udefra indenfor er den noget mørk. Det, som gør den speciel er den 80 meter høje guldkuppel.

"kirken af frelseren af det forgæves blod" bygget til minde om zar Alexander d. 2, som blev dræbt af en anarkisk på dette sted. Kirken tog 24 år at bygge og 27 år at revonere (1970 - 1997).

12.7.
Vi skulle gå kl. lidt i syv for at være sikker på at nå toget til Vyborg. Det var stadig natportieren, som havde vagten, og han var noget knotten over at blive vækket. Han kunne ikke engelsk og var heller ikke interesseret i at hjælpe turisterne. Vi fik ham dog forklaret, at vi gerne ville have opbevaret vores bagage. At vi først ville komme tilbage næste dag forstod han ikke, men vi håbede, at det ikke ville give problemer.

Vi ankom til Nåede liiige toget. Var derfor fremme tidligt.
Fortet blvet bygget af svenskerne i 1293, men det meste man ser i dag er ændringer lavet i 1500 tallet. . 10 rubler for at komme ind og 40 for at komme op i tårnet. Rigtig god udsigt.

Vyborg har ligget skiftevis i Finland og Rusland. Eter 2. verdenskrig kom byen på russiske hænder. Der er et par små museer, og man kan klatre op i Sct. Olaftårnet.

Park Monrepo. 180 hk stor og designet i klassisk stil med mange stier, bænke, statuer mv. Meget yndet sted for brudepar at blive fotograferet. 

13.7.

Peter og Poul fortet. Entre 370 rubler

14.7
Ingen rigtige planer. Vejret var dejligt så vi startede i den ene ende af xxx og gik hele vejen. XXX.

Kloster.

Butikscenter. Kennet købte sko.
 

Dyrt at drikke øl på hovedgaden. Gik ned bagved. Her fik vi det til det halve. Kennet incl. vodka.

15.7
Tog bussen til Veliky Novgorod.
Besværligt at receptionen først var bemandet med engelsk talende personale fra kl. 8 og så var det endda først 8.15. Men vi fik vores pas og nåede bussen.

Vi ankom og gik.

Så lidt af byen og gik igennem forsvarsværket.

16.7
Kremlin.

17.7
Til Pskov.

18.7

Tog bussen ud til først Stary Izborsk, som var ved at renovere deres by/forsvarsværk.

Derefter til Pechory. .

Spiste igen på øl-stedet på vores hotel.

19.7
Sov længe. Vi skulle først med bussen 13.20.

Det regnede helt vildt.
Blev på værelset så længe som mulig - dvs. næsten til kl. 12.
Valgte at gå til busstationen. Normalt ingen problem men i dag så meget vand over alt.

Stod og dryppede af i afgangshallen.

Afgang til tiden. Stoppede lige et par min med at regne men vi læssede bussen  - tak for det - og så regnede det igen. Efter 400 meter stoppede bussen. Der var problemer med gearskiftet. Chaufføren ringede og ringede, men der skete ikke noget. Så begyndte han at skrue på forskellige dele forskellige steder på bussen. Ikke betryggende.

Vi var nervøse, for vores russiske visum udløb i dag. Hvad hvis vi ikke kom af sted? Der var ikke andre transportmuligheder til Hviderusland og vores mål lå trods alt næsten 500 km. væk så en lang tur i taxa.

Efter en time prøvede chaufføren at starte  bussen. Den hostede lidt men gik i gang og han kunne skifte gear! Vi kørte og vi krydsede fingre. Mon der holdt en anden bus til os ved næste stop eller mon bussen ville holde? Eller ville han bare køre tilbage til busstationen? Vi kunne næsten ikke trække vejret. Kennet havde spurgt rundt i bussen og ingen talte hverken engelsk eller tysk, så vi ville i hvert tilfælde ikke få noget at vide.

Vi kørte ud af byen. Puha, så måtte han jo mene, at bussen godt kunne. Vi nåede den næste by. Ingen erstatningsbus. Nå, så gik de nok. Det dryppede ind af vinduet og sædet havde ingen affjedring, men hvad betød det? Vi var på vej!!

Chaufføren kørte godt til, dog uden at det var for uforsvarligt. Måske kunne han indhente lidt? Vi holdt også kun korte pauser.

Grænsen XXXXXXXX

Kl. 19.30 - 30 min. forsinket, var vi på rutebilstationen i Vitebsk. Vi fandt en ATM og hævede penge .Der skulle kun være 2 km. til hotellet og det var stoppet med at regne, så vi valgte at gå. Det begyndte selvfølgelig igen inden vi nåede hotellet, men skidt, nu var vi så tæt på vores mål.

Dejligt værelse - sjovt hotel med masser af "tingel-tangel".

Gik ud for at spise og fik traditionel hviderussisk mad.

Hjem og et varmt bad. Dejligt.

Læs videre om vores rejse i Hviderusland HER