strand, sand og palmer - et paradis på jorden
Antal indbyggere: 178.631 (estimeret juli 2002.) Areal: 2944 km2 Hovedstad: Apia Købekraft pr. indbygger: 3.500 USD |
Findes himlen på jorden?? Ja! Prøv Samoa i Stillehavet, og du vil ikke blive skuffet.
På vores jorden-rundt-tur havde et af Pernilles krav været, at der skulle indgå et ophold på et tropeø til ren afslapning. Valget faldt på Samoa. Her var vejret lidt bedre end på Fiji, knap så turistet og billigere. Vi blev ikke skuffet.
Stranden ud for vores fale-by
Samoa består af Samoa og American Samoa. Vi valgte Samoa da denne del er billigere og ikke turistet af et hav af amerikanere. Samoa består af mange små øer med Upolu som hovedøen med hovedstaden Apia, og den større Savaii. Vi havde hørt, at Savaii havde de bedste strande, og straks ved ankomsten tog vi ned til havnen og sejlede til øen. Turen tog en times tid.
Ved havnen holder alle busserne. Der er ingen køreplaner, og alle busser kører ad en vej rundt på øen. Forskellen er, hvor langt de kører. Forhør ved de lokale, ellers finder man aldrig ud af at komme med den rigtige bus.
Vi overnattede den første nat på Siufaga Beach Resort. En lille hytteby ejet af en italiensk læge, som havde slået sig ned på øen. Her var eget bad, faste vægge og en dejlig have. For den luksus betaler man selvfølgelig, og efter en nat tog vi videre for at finde et "rigtigt" fale (hytte) by, med hytter på stranden.
Vi fandt et skønt sted, Vacations Beach Fales i Manase, som åbnede i september 2001. Alle hytter var derfor nye, ligesom fællesfaciliteterne også var fine. Der er hytter ved stranden og i en lille have. Byen har flere små hyttebyer, så det skulle være til at få en plads.
Hytterne
Hytterne ligger 3 meter fra stranden, og interiøret er to madrasser på gulvet og en affaldsspand. Bad og toilet er delt (6 toiletter til 10 hytter) i en udendørsbygning, men er rene og pæne.
Om natten sænkes palmegrenspersiennerne ned, og hytten er afskærmet. Om dagen åbnes de for at få luftet ud. Der er elektricitet i hytten, og der er puder og lagner, som i øvrigt skiftes et par gange om ugen.
Morgen- og aftensmad er med i prisen (ca. 110 kr. p.p pr. døgn). Der er rigeligt med mad, som indtages ved langbord i fælleshytten, hvor der også kan købes drikkevarer, spilles kort og hygges.
Fælles aftensmad
Vandet ved Manase er varmt og rent, og man kan simpelthen ikke lade være med at hoppe i !
Øen byder også nogle få muligheder for at tage på tur. Bla. forefindes vandfald på øen, blowholes og steder, hvor man stadig laver den traditionelle Tapa (lidt som papyrus).
På Safuga Hotel bor en geolog fra Australien. Han arrangerer ture rundt på øen, og kan fortælle en del om planter, dyr og øen.
Samoanerne er kristne, og kirken er en stor del af deres liv. Alle er i kirke om søndagen, og efterfølgende er der stor frokost for alle i byen/famlien. Vacation Beach Fales arrangerer også søndagsmiddag, hvor der bla. er hummer ad libitum.
Alle kirker er åbne for turister, og til gudstjeneste. Der findes bla. katolske missionærer på øen. Vi fik et lift af missionæren Bob til gudstjeneste. (da alle skal i kirke kan man altid få et lift.)
I Babtiskkirken Pick-up truck til katolsk messe
For ganske få penge er det muligt at flyve tilbage til hovedøen. Turen tager 20 minutter og er ganske fornøjelig.
Vores lille fly bliver lastet
Der er 5 rækker i flyet + 1 række til piloten. Det vipper lidt men udsigten er fantastisk.
Totalvægten må ikke overskrides i nogen fly. Men da passagerantallet, fragt mv. jo er begrænset er det specielt vigtigt at vide præcist hvor meget alting vejer. Derfor bliver ALT vejet inden ombordstigningen - også passagerne !!
Pernille + håndbagage vejes inden ombordstigningen
På hovedøen Upolu opholdt vi os kun i 1½ dag. Vi fik set lidt af Apia, men den er turistet og uden den helt store charme. Her kan dog vaskes tøj og man kan også finde en internet-cafe.
Synd at Samoa ligger så langt væk - ellers ville det være vores foretrukne vinterferie-rejsemål.
Flere billeder fra Samoa | Rejsetips for Samoa | Rejseoversigten | Forsiden |
Klik her | Klik her | Klik her | Klik her |
Spørgsmål eller kommentarer ?? Skriv til os