Stockholm, nytår 2007/2008

Nytåret stod for døren og tankerne gik tilbage til en skøn nytårsferie i Helsinki et par år tilbage.
Nogle bonuspoint var modne til at blive brugt, og de blev byttet til to returbilletter til Stockholm. Der var ingen indenrigsfly at få fra Århus, så vi tog via Aalborg. Med udgangspunkt fra Randers var det også helt ligegyldigt.

Turen til København gik efter planen og vi kom ombord på flyet til Stockholm. Problemer med computeren. Klart nok, vi får altid problem-flyene. Det betød en mindre forsinkelse, som dog blev minimeret ved, at vi blev parkeret hurtigt i Arlanda og kom ud af flyveren med det samme. Bagagen kom og vi nåede vores flybus til Solna.

"Turen er gratis" sagde buschaufføren, "min billetmaskine er i stykker". Vi takkede. Det var da nemt tjente 160 Dkr. Pengene blev senere brugt på frokost.
Vi nåede Solna og fandt hurtigt vores hotel. Check-in var nemt, vi havde bestilt og betalt via Hotel Connect. Det var første gang, vi brugte dette firma, så vi var, som altid, lidt spændte på, om de virkelig fandtes, eller om vi bare havde sendt 2500 Dkr. til en hemmelig konto i Schweiz. Men, det virkede fint. Det var et super hotel og værelset var dejligt med en stor seng, stole og bord og mulighed for at lave kaffe og te. Mere kan man vidst ikke ønske sig. Ren luksus.

Vores værelse

Vi smed lidt vand i hovedet og tog så metroen ned i centrum. Første stop var turistinformationen, hvor vi fik fat i et kort over Stockholm og en masse brochurer.

Udsmykning i T-banen

Jeg lagde mærke til, at svenskerne har "hattekultur" eller nok nærmere "huekultur". Alle, eller næsten alle, har hue på. Henset til det kolde vejr er det nok også meget praktisk. Jeg tror ikke jeg så to ens huer. Der var alt fra designertyperne til de hjemmestrikkede med klapper for øerne. Virkelig et studie værd.

Strandvejen
Som i København er strandvejen en "fin" vej´, men i modsætning til den danske udgave, ligger vejen midt inde i byen. Oprindeligt var havnen et meget mudret sted, hvor man lastede træ, men da man skulle huse en stor udstilling i Djurgården i 1897 kunne man se, at en stor by ikke kunne vise sig frem, uden at have en storslået avenue. Det tog lang tid at få konstrueret husene samt at få ryddet lidt op. Helt frem til 1940 blev kajen stadig brugt i erhvervsmæssige sammenhænge. I dag fremstår vejen som meget trafikeret, men med en flot række at gamle huse, og en kaj, der domineres af turbåde.

Oskarkirken
Vi drejede lidt op i byen, og kom forbi en nydelig kirke, der holdt aftenåbent. Kirken var grundlagt af en gammel adelsmand; deraf navnet.

D. 29. december

Gamla Stan
Den nok mest kendte seværdighed er "Gamle Stan" - den gamle by. I modsætning til den danske udgave i Århus, er der her tale om en levende by, altså en naturlig og almindelig bydel i Stockholm . Bydelen er den oprindelige del af Stockholm og ligger på et par øer. Bydelen domineres af Kongepaladset, men man bemærker også de mange gamle kirker. Gaderne er små og snævre, og mange af gaderne er nærmere små stier. Store dele af bydelen er bygget i Sveriges storhedstid i slutningen af 1600 tallet.

Det Royale Palads
Entre 90 S.kr (72 Dkr.) og 130 S.kr (104 D.kr.), hvis man køber en kombinationsbillet, hvor man også kan se "3 kroner museet".

Der er rundvisninger på både engelsk og svensk.

Paladset er kongen og dronningens bopæl. Det er altså parrets normale bolig og kan derfor være lukket i større eller mindre grad. Der er mulighed for at se forskellige perioder i paladset historie, herunder en stue, der er indrettet af de nuværende dronning, der giver mulighed for at modtage besøgende i tidssvarende lokaler. Rundturen er kort (45 min.), men giver et godt indblik i historien.

Og så skal det lige tilføjes, at der er der er vagtskifte ved middagstid uden for paladset. Når man er fra Danmark er det selvfølgelig ikke unikt, men pladsen var fuld af turister, der skulle se skiftet, og vi blev da også lige stående og kiggede. Det specielle her var, at der blev fortalte lidt svensk historie undervejs.

3 kroner museet
Museet ligger i kælderen af paladset, og udgør den ældste del. Der er modeller, der viser hvordan fortet så ud i gamle dage, hvor det mere var et forsvarsværk end et palads. I dag kan man ikke længere se de gamle forsvarsværker. Det er tydeligt på murværket at se, hvordan byggestilen har ændret sig gennem tiderne.

Storkirken
Kirken ligger i umiddelbar nærhed af paladset. Kirken er stor, og adskiller sig meget fra danske kirke på grund af den gotiske udsmykning. Det er også meget anderledes at se en kirke, hvor mursten er en så tydelig del af interiøret. Der er en meget dramatisk skildring af kampen mellem St. Georg og dragen i sengotisk stil.

Den tyske kirke
Det kom som en stor overraskelse for os, at tyskerne har haft så stor indflydelse på Stockholm. Flere steder var gadenavne og bygningsnavne inspireret af tysk. I 1700 tallet var hansabyerne dominerende i hele østersøregionen. Købmænd fra Tyskland etablerede sig i hele regionen og dermed også i Stockholm. Det var en flok meget rige mennesker og deres indflydelse dermed tilsvarende stor. Kirken har et klart katolsk præg i stilen, og kan godt virke lidt tung. Det skyldes måske, at vi var der på en mørk og regnfuld decemberdag? Der stod salmebøger på tysk, så den må stadig blive brugt af en tysktalende gruppe.

D. 30. december

Blasieholmen
Der er en lille halvø, som er adgangsvejen til Skeppsholmen, og er i modsætning til denne ø et sted, hvor der rent faktisk bor folk. De bor med en flot udsigt til skærgården. Der er mange flotte palæer i området.

Skeppsholmen
Som navnet antyder, er der tale om en ø, der for mange år siden blev brugt som flådestation. I dag er det et center for kulturlivet, og der ligger en skole for unge kunstnere. Det er også her, at den berømte Chapman ligger. Chapman er et skib, ombygget til vandrehjem. Da vi var forbi, var skibet til renovering. For de finkulturelle er der et meget stort kunstmuseum med fokus på moderne kunst. Der står også nogle meget besynderlige figurer på græsplænerne, der minder om papmache lavet af børn! Hvis det var et udtryk for, hvad der var inde på museet, var det godt at vi ikke gik ind. Der er meget nydeligt, og et godt sted at gå en tur. Herfra går der en lille båd, der kan sejle én over til Vasamuseet eller ind til byen. Stockholmskortet gælder ikke her, men det gør en 3-dages billet.

Vasamuseet
Entre 80 S.kr (64 Dkr.)

Der er rundvisninger på både engelsk og svensk.

Sveriges største fiasko nogensinde, og de har lavet et stor museum til at mindes det! Yderst mærkeligt. Det er et helt museum, om kun et skib, der sank efter mindre end 10 minutters sejlads. Skibet sank i skærgården og gik ned med mand og mus, og 50 mand druknede. Da man 1956 begyndte at planlægge hævningen, kunne man se, at skroget var næsten intakt. Der manglede kun toppen af masterne, der var blevet skåret af efter skibet sank. Dette skyldes det lave saltindhold i skærgården der betød, at der ingen pæleorme er i vandet til at kunne ødelægge skroget.

Skibet blev kemisk udtørret, og de få manglende dele blev sat på med frisk træ. Det er nemt at se forskel på det gamle og det nye, hvilket også er meningen. Det er et imponerende stort skib. Der er kanoner på to dæk, og var det første af sin slags i Sverige. Måske netop derfor sank det. Det var designet til kun at have et kanondæk, men det svenske kong Gustav (Vasa) ville ikke så tilbage for danskerne og englænderne og forlangte derfor et ekstra dæk. Skibet blev meget højt og tyndt. Dermed var det også meget ustabilt. Udstillingen giver ikke noget endeligt svar på, hvis skyld det var, men der var lidt modstridende informationer i skiltene og den mundtlige tur.

Øjensynligt var kongen øverste ansvarlig for skibet. Den ansvarlige på byggepladsen døde, og dermed var der ingen reelt at skyde skylden på. Guiden lagde ansvaret på designet; skibet var simpelthen for højt og for smalt. Efterfølgende blev skibene gjort bredere. En anden begrundelse, der blev fremhævet i en af udstillingerne var, at der var for lidt ballast i bunden af skibet. På grund af det ekstra dæk, skulle der lægges flere sten i bunden af skibet. Det blev ikke gjort. Den ansvarlige officer løj under det efterfølgende søforhør, og opgave ballasten til at være større end den rent faktisk var.

Skibet er utrolig flot, og man har lavet en række spændende udstillinger om livet til søs. Der er en gennemgang af de lig man fandt ved skibet, og en medicinsk opremsning af deres fysisk tilstand. De havde næsten alle skader af forskellig art, og bar præg af underernæring. De var også ret små. Det var tydeligt, at de havde haft et meget hårdt liv. Om sommeren kan man se to både udenfor. Det er en god ide at starte med biograffilmen, der viser lidt om opdagelsen og hævningen af skibet. Selv om der kun er et skib, kan man nemt få 3 timer til at gå hvis man er bare lidt interesseret i emnet.

Det nordiske museum
Entre 60 S.kr (48 Dkr.)

Et overraskende interessant museum, der viser dagligdagslivet i Sverige gemmen hundredvis af år. Da vi besøgte museet, var der en særudstilling om, hvad et museum egentlig er til for? De viste samlinger som børn havde lavet, og meget morderne optagelser af almindelige menneskers dagligdag. Der var eksempler på jul i Sverige gennem tiderne, og eksempler på mode i 400 år.  Meget interessant og lærerigt, men mest for voksne.

D. 31. december

Skansen

Det sneede - hyggeligt - d. 31.12.

Vi skulle holde nytårsaften på skansen, men da det samtidigt var et af de få steder, der var åbent nytårsaftensdag, tog vi derhen fra morgenen af. Det er bestemt en heldagsserværdighed. Det var meget koldt, hvilket dog kortede vores tur lidt af. Nogle af dyrene var også gået i hi. Stedet minder om den gamle by i Århus. Man har taget en lang række bygninger fra forskellige steder i Sverige og flyttet dem herhen. Det er mest "erhvervsbygninger" som smede, bagere o. lign. Der er en lang række landbrug fra små husmandssteder til ret store godser. En del af husene er åbne for gæster, og som på Hjerl Hede er der lokale, der spiller rollen som beboer i husene. Der er også et glaspusteri, hvor man kan købe (dyrt) hjemmelavede glasfigurer.

Stedet blev åbnet i 1891, hvor en rigmand købte området og en del af bygningerne. Senere er der også indrettet en lille zoo hvor nationale dyr udstilles. Der er god plads til bjørne, ulve, elge, sæler mv. Det er ret interessant at se Sverige repræsenteret på denne måde. Der går busser og sporvogn derud, men har man gode ben kan man også sagtens spadsere.

Nytårsaften
Vi lagde ud på Ristorante Rodolfino. Vi havde bestilt bord i forvejen, og det var heldigt nok, for det virkede som om svenskerne i stort tal gik ud for at spise nytårsaften.
Vi fik 4 lækre retter og var til sidst stopmætte.
Vi gik ned og tog bussen ud til Skansen. Området var flot om aftenen. Det var let frost og alle træerne var oplyst af farvede pærer. Vi kom lige som showet startede. Vi hørte svensk og samisk musik og undrede os over, hvornår showet "skulle gå live" på svensk tv. Omkring kl. 23 oplevede vi et dejavu, eller måske var vi med i Groundhug Day, for så startede showet forfra med akkurat samme program. Nåå, det var generalprøven vi alle sammen havde overværet. Det var ok, for den samiske pige kunne jeg godt tåle at høre igen. Da tiden nærmede sig midnat blev nytårsdigtet læst op, og så var det tid til fyrværkeri. Flot var det, men hurtigt overstået.

Efter fyrværkeriet var der folkevandring ned mod busser og sporvogne ind mod byen. Vi var heldige at få plads i en sporvogn - det var en rigtig hyggelig tur ind til byen. Herefter tog vi T-banen hjem til hotellet, hvor vi fik kransekage og kaffe på værelset. Det undrede os, at der ikke var mere fyrværkeri, men det virkede ikke som om det var noget svenskerne brugte.  

D. 1. januar
Vi sov længe, men det var ikke den store appetit, vi medbragte til det overdådige morgenbord. Aftenens besøg på den italienske restaurant havde sat sine spor. Efter en hurtig morgenmad pakkede vi vores ting sammen og tog T-banen ind til byen. Vi nåede lige ind inden vores 3-dages billet løb ud. Det var meget heldigt, for kiosken, hvor man normalt købte de billige billetter var lukket og eneste mulighed var enkeltbilletter fra den officielle billetluge til 40 S.kr. stykket. Lidt hampert for en tur på¨9 minutter.

Svenskerne ville nok gerne have beholdt os lidt længere, for det var ganske svært at finde ud af, hvor flybussen gik fra. Vi prøvede os lidt frem og fandt også til sidst terminalen, hoppede på bussen og 50 minutter senere var vi i Arlanda. Et godt råd er, at gå ind på stationen og spørge sig frem. Man skal en etage op, og nærmest igennem bygningen.

Tjek-in er nemt nu om stunder og herefter en lille flyvetur til København, et par timers ventetid og så til Aalborg.
Endnu en skøn og afslappet nytårstur var nået til enden.