Sydkorea 2012

Vi havde holdt 2 ugers sommerferie i 2012, og når man normalt rejser i 4, så synes det jo ret kort. Derfor tog vi, igen efter stor forståelse og fleksibilitet fra Kennets arbejdsgiver, fri i uge 41+42, og planlagde en tur til Sydkorea.

Med KLM´s introduktion af en flyrute fra Aalborg til Amsterdam, var verden lige pludselig noget nemmere at nå - i stedet for at skulle via København.
Vi plejer altid at skulle flyve fra Aalborg klokken meget tidligt men denne gang turen med afgang fra Aalborg kl. 12. Vi kunne derfor stå op kl. 7.30, spise morgenmad, fodre alle kæledyrene og alligevel være i god tid.

Vi kørte til Aalborg, fandt en P-plads i rimelig afstand fra terminalen, tjekkede bagagen ind (sådan en kort tur kræver jo ikke mere end 10 kg, selv om jeg synes jeg hade pakket "alting").

Afgang til tiden kl. 12 og ankomst i Amsterdam kl. 13.10. Der gik ikke længe inden skiltet viste, at vi var forsinket med 1 time. Nå, bad luck. Vi kiggede butikker og forsinkelsen sneg sig op på 2½ time. Vi gik ind og fik noget at spise. Der var lang tid til afgang, som var estimeret til 20.15.

Vi tjekker, hvornår denne venten kan udløse noget kompensation - mad eller penge. 3 timer, så skal vi have noget mad. Det kniber lidt, men glade ser vi på skærmen, at KLM havde valgt at give passagererne en snack-voucher. Vi gik hen til en automat, som ville spytte vores vouchers ud. Vi kiggede spændt på dem. 5 euro. Wauw. Jamen hold da op .Det kunne ikke engang købe en sandwich eller et meal på Mac Donalds. Vi spurgte KLM´s personale, om voucherne kunne bruges i butikkerne, for så kunne vi da købe lidt slik. Men nej. Vi kiggede lidt rundt og endte på MacDonalds. Vi fik en sodavand hver, en is og en lille pose pommes frites til deling. Vi er godt klar over, at KLM ikke var forpligtet til at give noget, men dette her virkede som en rød klud. Så hellere lade vær. Vi fik i øvrigt også en telefonvoucher. Den kunne bruges til nationale opkald i Holland i hele 5 minutter. Hvis en flyver er forsinket fra Holland til Sydkorea, så havde man nok mere brug for at ringe til Sydkorea end til Holland!.

Endnu et sikkerhedstjek og så blev vi boardet. Det var effektivt og gik som efter en snor. Kl. 20.15 var der afgang - det var helt som lovet. Flyet var helt fuldt og vi kunne se frem til næsten 10 timer. Der blev serveret mad, og Kennet kunne vælge mellem koreansk ruskumsnusk med kylling eller hollandsk fiskeret. Nogle gange er jeg bare glad for at være vegetar :-)

Stewardessen kom rundt med indrejsekort og tolddeklarationskort. Jeg sad og hvilede lidt, og i skyndingen må stewardessen have forvekslet mig med en "gul", for jeg fik ingen indrejsekort :-)  Den fejl blev dog hurtigt rettet, da vi kontaktede hende igen.

Så var det tid til en lur.
 

7. oktober 2012
Kennet sov som en sten. Øv, hvem der kunne, tænkte jeg. Til gengæld fik jeg is som snack midt om natten.
Kort før ankomst blev serveret morgenmad, og så var vi klar til ankomst. 2 timer forsinket, kl. 12.50, satte flyet hjulene på koreansk jord. Vi kiggede spændte ud. Vejret så godt ud.

Vi blev sendt med en intern metro over til ankomsthallen. Heldigvis kom vi først til immigrationen og skulle derfor kun vente ca. 10 minutter på at komme igennem. De bagerste i køen står der sikkert endnu.

Herefter ned til bagagebåndet og selv om vi skulle vente lidt på Kennets rygsæk, så kom den. Vi fik hævet kontanter, og en info-dame hjalp med vejen til bussen. Det tog en time, så var vi ved det stop, hvor vi skulle af. Heldigvis havde hotellet givet en rigtig god vejledning på deres hjemmeside, så det var nemt at finde ud af. Vejen fra lufthavnen og ind til byen er god, og trafikken flyder. Måske fordi det var søndag? Måske fordi busserne havde deres egen bane?

Vi fandt hurtigt hotellet, selv om det var gemt nede ad en gyde. Vi fik vores værelse, og som i alle andre asiatiske lande, så er værelserne meget små. Jeg havde heldigvis booket et deluxe-værelse, for ellers kunne vi nok ikke have haft vores rygsække derinde. Værelset var dog fint med nyt og stort badeværelse, tv, køleskab og wifi. Den flinke unge mand i receptionen udleverede et kort over byen og så var vi klar til en lille gåtur. Klokken var efterhånden blevet 15.

Vi startede ved Unhyeongung, som er et mindre palads, som blev bygget i 18-hundrede tallet. Her ses, hvordan Heungseon Daewongun og hans familie boede. Paladset bestod af mange små rum, adskilt af døre med rispapir, så lyset kunne komme ind. Kvinder og mænd var meget opdelte, og kvinderne skulle ikke kunne ses fra gaden.

Tilbage i tid skulle de kommende embedsmænd igennem en krævende eksamen, hvor kun 30 ud af 10.000 ansøgere fik et job. For at genskabe ceremonien fra dengang er der festivitas en gang om året. Tilfældigvis var det lige da vi var der. Der var opvisning og unge mennesker i fint tøj.

Studine

Jogyesa, er det største buddhistiske tempel i Seoul og blev bygget i 1938. Inden for står 3 guld-Buddhaer, der repræsenterer Buddha i forskellige udgaver; en læge-Buddha, en fra det vestlige paradis og Buddha, der levede i Indien, og som blev oplyst.

Turen gik herefter til et område kendt for designerhatte, små smykkebutikker og andre butikker. Hertil kom en masse mindre boder, hvorfra alverdens snacks blev solgt. Kennet kiggede nysgerrigt på alle de lækre sager, og prøvede også en varm, nylavet kartoffelpandekage. Vi sluttede dagen af i området i Bukchon Hanok-village, som er et område med mange gamle, vedligeholdte huse. Bliver de renoveret er det med respekt for de gamle byggemetoder og stile. Samtidig ligger området også højt, så udsigten ud over byen er også god.

Mit krav til aftensmadsted var, at der skulle stå et eller andet på engelsk. Vi fandt et sted, hvor madmutter tog spisekortet og slog op på siden med kylling (i alle afskygninger). Derefter pegede hun på øllene. Så kunne turisterne vel klare sig :-)  Der var også kyllingefødder og andet spændende på menuen, men det sprang turisterne over.

Mætte og trætte gik vi hjem imod hotellet. Vi boede virkelig centralt, så det var en kort tur.
Tilbage på hotellet var det tid til afslapning og planlægning af morgendagens oplevelser. 

For at få tiden vendt rigtigt var det vigtigt ikke at sove før tidligst kl. 22, og vi holdt ud! Men på det tidspunkt var der også slukket. Det var skønt at lægge hovedet på puden og sove.
 

8. oktober 2012
Morgenmad i Korea er sjældent noget at råb hurra for, havde vi hørt. Derfor var vi også lidt spændte, da vi gik ned til morgenmaden. Den var dog overraskende fin. Te/kaffe, juice, cornflakes, 2 slags toast, croissanter, morgenkager, kage, frugt, salat, ost, skinke, marmelade og lidt lunt.

Vi sad længe over morgenmaden, det er for os noget at det hyggelige ved at være på ferie. Lidt i 10 var vi ude af døren, og mærkede den dejlige varme fra solen.. Luften var kølig og frisk - det var vel efterår. Trøjen røg hurtigt i rygsækken, for t-shirt var rigeligt.

Vi startede på Gyeongbokgung Palace, bygget i 1395. Entre 3000 Won pr. person. Et palads med en særdeles turbulent 600 års historie. Det blev brændt ned i 1592 og lå i ruiner i næsten 300 år indtil det blev genopbygget i 1865. I 1895 blev dronningen myrdet her af japanerne, som få år senere i 2915 fjernede meste af paladset. Store dele af paladset er blevet genopført igennem de senere år. Stedet var der hvorfra kongen herskede over landet og varetog landets interesserer.

I området ligger også National Folk Museum, og entre til er indeholdt i prisen. Et fint museum med forskellige genstande om livet i Korea.

Paladsområdet er meget stort, og skal man rundt og se det hele, tager det nemt 3-4 timer. Har man ikke tiden til det, så vælg nogle af bygningerne ud. For os "ikke-kendere" er bygningerne meget ens. Der udleveres gratis guidebog på engelsk ved indgangen og der er også skilte undervejs.
På  vejen ud var kl. hel, og derfor overværede vi vagtskiftet på paladset. De farvestrålende vagter marcherede rundt og gav en fin opvisning.

I bydelen Namsan ligger en bakke af samme navn på 226 meter og ovenpå denne N Seoul Tower. Tårnet er 188 meter og huser bla. flere restauranter og mulighed for mod betaling på Won 10.000 pr. person at komme op i tårnet. Turen op kan gøres med bus, på gåben eller med cablecar. Vi tog cablecaren (pris 8000 Won p.p) Vi tog et kig på udsigten. Turen ned skulle have været på gåben, men da der kom en bus forbi, så hoppede vi på den og fik et lift ned til byen igen. 

Herefter gik turen til Namsangol Hanok Village. Gratis entre. Det er 5 huse, alle fra 18-hundredetallet, som er flyttet fra forskellige steder i Seoul til dette område. I weekenden kan man se forskellige håndværk blive udført. Vi så to mænd, der lavede strå-sko. Der er tale om huse i den pænere ende, som har været beboet af rigere Seoulnitter. 

I husene er der desuden mulighed for mod betaling af deltage i forskellige aktiviteter; udklædning i traditionelt tøj, deltage i teceremoni mv.
I tilknytning til byen kunne man også se "Seoul Milleninium Time Capsule", som blev lavet i forbindelse med Seouls 600 års dag som hovedstad i Korea. I kapslen er pakket 600 effekter,  som repræsenterer Seoul  og indbyggernes liv. Det er meningen, at kapslen skal åbnes d. 29. november 2394, som er 1000 års dagen for Seoul som hovedstad.

Vi satte os ned for at diskutere, hvad vi så ville se. Klokken var ved at være 18, så det havde været en lang dag. Jeg var dog faldet over Namdaemun Markedet, som ikke lå så langt fra hvor vi var. Det er et marked, der sælger alt; specielt var der meget tøj, sko og tasker. Inde midt på gaden var sat små plastikborde op, og her stod "mutter" og solgte nystegt mad. Vi fandt et sted med engelsk spisekort og bestilte. Det virkede så ikke helt, for Kennet fik nudler med blæksprutte i stedet for med kylling, men ellers var det rigtigt godt. Jeg fik en stor grønsagspandekage. Til forret suppe ad libitum og så øl og sodavand. Omgivelserne gjorde det til en fantastik måltid. 20.000 Won i alt.

Vi kiggede butikker og også et stormagasin, hvor vi kunne se nærmere på Armani jakkesæt og Häggöff friluftstøj til mange tusinde kroner.

Herefter gik turen hjemad. Vi havde været i gang i 11 timer og var trætte i benene. Vi brugte aftenen på at læse og på at finde et hotel i Seoul, når vi kommer tilbage inden hjemturen. Hotel Doulos, som vi bor på nu, er udsolgt, når vi kommer tilbage.

Så var det sengetid, men pludselig var jeg slet ikke træt mere. Øv, hvor kan kroppen snyde én. Den var over et, inden jeg faldt i søvn.

9. oktober 2012
Kl. 8 var det op, selv om kroppen ikke var helt enig. Morgenmaden var lige så god som i går og vi var ude ad døren omkring 9.30.

Vi startede på "The War Memorial of Korea". Gratis entre. Et meget informativt museum, hvor alle beskrivelser var på engelsk. Der var mange sale med forskelligartet fremstilling, hvilket gjorde det spændende. Udenfor var en stor udstilling af fly, tanks og andet krigsmateriel.

Inde midt i Seoul ligger Inwangsan-bjerget. Toppen ligger 338 meter oppe og mange seoulnitter bruger bjerget til udflugt og motion. Undervejs op ad bjerget ligger små templer, som bliver brugt af shamanister og buddhister. Udsigten på vej op er fantastisk og samtidig er de flotte stenformationer også fantastiske. På vejen ned fra bjerget gik vi langs Seoul forts mur, som er genopbygget i et omfang på 10 km.  Det var en rimelig hård tur, og det var da lidt kritisk, når man blev overhalet af en ældre seoulnit, der nærmest løb op ad bjerget.
Koreanerne er kendte for at kunne lide naturen og at motionere. De er særdeles velklædte og sporty.

Flot stenformation på vej op ad Inwngsan

Vi sluttede af på Seodaemun Prison History Hall. Entre 1.500 Won. Bygget i 1908 og i dag et symbol på japanernes grusomhed, da de herskede over Korea fra 1910 til 1945. Stedet har huset op til 3500 fanger, da modstanden mod japanerne var på sit højeste i 1919. Flere af beskrivelserne og filmene var ikke på engelsk og der manglede denne her "følelse", som mange andre tidligere fængsler, vi har besøgt, har. Vi kunne godt have tænkt os nogle flere historier om de indsatte og mere om baggrunden for, at så mange endte her. Stedet er ok, men der er plads til nem forbedring.  

Vi tog hjem til hotellet og tog 30 minutters afslapning. Herefter til Gangnam-området, hvor vi ville kigge lidt på de rige (og se, om nogen dansede Gangnam-style :-) Der var helt klart mange rige mennesker i dette område. Dyre biler og dyre butikker og masser af lys og lysreklamer.

Mig og ham fra "Gangnam style"

 Vi spiste burger på en cafe og herefter var det tid til at komme hjem og hvile fusserne og få pakket rygsækkene. Der var afgang til Andong næste morgen.
 

10. oktober 2012
Vi spiste morgenmad og pakkede vores ting. Tjek ud gik lige så hurtigt som tjek ind. Her i landet er der ikke alt det "pas-pjat" og kontrolformularer, hvor man skal skrive hvem, hvad og hvor.

Ca. 25 min. med metroen og så var vi på busstationen. Fine skilte og en information med engelsktalende dame. Super-service. Vi købte en busbillet og ventede ca. 20 minutter, så var der afgang. Der var ikke mange med bussen, så der var god plads. Bussen i sig selv gav også god plads - brede sæder og mulighed for næsten at ligge ned. Luksus.

Busstationen

Der var motorvej hele vejen, så turen fløj af sted. 2 timer og 40 minutter senere var vi i Andong. Vi blev sat af ved busterminalen ca. 5 km. fra midtbyen. Vi kiggede rundt på busstationen, men alt var på koreansk og ingen turistinformation. Vi måtte med en taxa ned i byen. Taxachaufføren forstod hverken "train", "railway" eller "fut-fut", så vi måtte have pegebogen i brug. Det virkede.
Lige ved siden af togstationen ligger er ganske udmærket turistinformation, hvor personalet taler godt engelsk. Her fik vi information om seværdigheder, busser og afgangstider og et par forslag til overnatning. Vi tog Andong Hotel, for det havde vi hørt om før. Vi gik derop og fik et værelse. Billigt - kun omkring 200 kr. for et dobbeltværelse, og endda et, der var veludstyret med ting og sager. Det gik op for os, at det var et "love-hotel", altså et sted, hvor koreanerne kommer for kortere tid end et døgn. Det var dog et ganske fint sted, og ud fra klientellet, var der også andre end os, der valgte at blive hele natten.
Og hvad var der så på værelset? Jo - føntørrer, hårbørster, tandpasta, hårstylingprodukter,  silkekimonoer og alverdens ting inden for ørepinde, cremer mv. Desuden var toilettet sådan et af dem med varme i sædet og mulighed for lufttørring. Spøjst. :-)

Vi gik ned på hovedgaden og tog bus 46 til Hahoe Folk Village. 1200 Won pr. busbillet - 40 min. Entre 3000 Won p.p. Byen har 230 indbyggere og er en rigtig by, hvor folk bor og arbejder. Alle huse er restaureret ud fra originale principper og derfor fremstår byen som at træde ind i fortiden. Nogle af husene havde ladet porten stå åben og så kunne man lige så forsigtigt kigge ind. Det var som sagt en rigtig by og folk boede der.

Der var blandt anden en lille kirke, hvor vi kiggede ind. Alle byens indbyggere havde deres egne hjemmesko stående i entreen, så man kunne tage dem på ind i kirken :-)

 

Der bliver i området dyrket en masse frugt og grønt - andre beboere ernærer sig ved at sælge souvenirs til turisterne.

Vi manglede at se et par huse, da regnen begyndte at vælte ned. Vi tog en hurtig beslutning, da den næste bus tilbage til Andong gik om 10 minutter. Vi løb op til busstoppestedet og i tørvejr. Puha, hvor kunne det regne meget på ikke så lang tid. Vel tilbage i Andong måtte vi op på værelset for at få tørt tøj på. Det var en ret våd regn, de havde her.

Men, det var heldigvis bare en byge, så vi kunne kigge butikker på gågaden i Andong og finde et sted at spise tørskoet. Andong er fantisk en ok pæn by med et bycentrum, som man er i gang med at renovere og opgradere. Det skal nok blive pænt, når de er helt færdige.

11. oktober 2012
Der blev ikke serveret morgenmad på hotellet, så det betød jo blot, at vi kunne sove lidt længere :-)
Vi skule bruge formiddagen på at se Andong Folk Village og museum og museet åbnede alligevel først kl. 9.
Vi pakkede vores ting men kunne lade dem stå på værelset, da check ud først var kl. 12.
Vi gik på togstationen og købte en togbillet til toget til Gyeongju, så var det til en side. Man vidste jo aldrig, om vi kunne risikere, at det ville være udsolgt, hvis vi kom i sidste øjeblik

Vi tog en taxa til Folk Village (4000 Won) og købte entrebillet til museet - 1000 Won p.p. Museet er ganske informativt med kronologisk fortælling om traditioner i Korea fra liv til død. Vi fandt fx. ud af, hvorfor mændene i gamle dag gik med høj hat. Det var fordi man som dreng skulle lade håret gro og lavede en fletning, som hang ned ad ryggen. Når man blev voksen og gift, skulle håret sættes op på hovedet i en knold, og dermed skulle hatten være høj, så der var plads til håret. Der er gode forklaringer på engelsk til udstillingen.

Uden for museet er en lille "by" med forskellige traditionelle huse og skrin. Udendørsmuseet er åbent 24 timer og gratis. Det ser dog ikke ud som om, der er meget lys der, for ellers kunne det være et skønt sted at gå aftentur. Der er omkring 17 huse af varierende størrelse. De er umøblerede, så det er byggestil og størrelse, som er interessant. Oversætteren er desværre ikke nået udenfor, så her stod al forklaring kun på koreansk. Vi måtte i stedet bare nyde husene og udsigten

 

Det er et ret stort område og man kan sagtens bruge 1½ time udenfor, mens museet tager en lille time. Klart værd at besøge, selv om guidebøgerne ikke nævner det som interessant.

Vi fik billetmanden til at ringe efter en taxa, så vi kunne komme tilbage til Andong. Den kom hurtigt og vi var tilbage på hotellet på ingen tid. Vi pakkede, checkede ud og gik på togstationen. Toget var forsinket  - 6 minutter - men igen fin service og information på engelsk. Der var masser af plads i toget, så det havde ikke været nødvendigt at bestille plads - men det var jo ikke til at vide. Gode, brede sæder og en stille og rolig tur på 2 timer og 10 minutter og så var vi i Gyeongju.

Vi havde aftenen inden bestilt hotel i Gyeongju for de næste 2 nætter. Det var derfor bare at sætte i rask trav fra togstationen. Der er i øvrigt både i Gyeongju og Andong nogle gode turistinformationer, hvor personalet er meget informative og hjælpsomme og begge steder tales et ganske godt engelsk. Damen på turistbureauet havde foreslået en taxa til motellet, for der var langt - mindst 25 minutter på gåben - men niks, jeg ville gerne gå. Koreanernes ben må bare være noget kortere end vores, for det tog kun omkring 15 min. at komme derned, og så fik man jo set noget undervejs.

Vi gav den gamle dame vores Agoda booking-nummer og så var hun tilfreds. Hvad vi hed og vores pas, det var lige meget. Vi fik vores værelse. Igen stort og rigt udstyret - denne gang fx. med stort badekar og 2 pc´ere. .
 

Man skal jo ikke spilde tiden, når man er på ferie, siger min turguide, så derfor var det med det samme på med gåbenene og af sted.

Vi tog bussen til Gyeongju Nationalmuseum. Vi spurgte ved busstoppestedet for at sikre os, at vi kom med i den rigtige retning. Turen kostede 1500 Won p.p. men jeg havde kun en 10.000 Won seddel. Nej, det gik ikke sagde chaufføren. Hmm, så gestikulerede vi, at så måtte vi jo stige af igen. Så forbarmede chaufføren sig over os, og vi fik lov til at betale, og fik byttepenge retur i 500 mønter - det var en del.  Der var gratis entre til museet og ligesom alle andre steder, havde mange skoleklasser benyttet sig af det. Guidebogen siger, at dette nationalmuseum nok er det bedste i hele Korea. Stedet opbevarer mange af originalerne til de arkæologiske fund, som er gjort i området. Udenfor står Emilie-klokken som er en af de største og bedst restaurerede i hele Asien. Det siges, at den lyd kan høres 3 km. væk, blot med et let puf. Man må dog ikke ringe med klokken, så om det er rigtigt vides ikke.

Vi fortsatte ind mod byen på gåben. Næste seværdighed var Anapji Pond. Entre 1500 Won pr. person. Stedet er et meget populært sted at få taget bryllupsbilleder, ligesom stedet i eftermiddags- og aftentimerne bruges af par som romantisk sted for en gåtur. I juni, juli og noget af august er stedet fyldt med blomstrende lotus. I oktober, hvor vi var der, kunne man se alle de visne lotus. Bygningerne i parken brændte i 935 og mange effekter fra bygningerne endte i søen. De blev først genopdaget i 1975 og kan nu ses på Gyeongju Nationalmuseum.

Vi gik igennem et par parker og fandt tilsidst Tumuli Park - entre 1.500 Won p.p - som har 23 gravhøje fra Shilla Monarkiet og familiemedlemmer. Udefra ligner de blot en høj begroet med græs, og slet ikke så imponerende som fx. pyramiderne i Egypten, men formålet har været det samme.

 
Gravhøjene

Èn af gravhøjene, Cheonmachong, er åben for besøgende. Gravhøjen er 13 meter høj og 47 meter i diameter og blev bygget omkring det 5. århundrede. Der er en lille udstilling inde i højen. De udstillede genstande er dog kopier, men originalerne kan ses på Nationalmuseet.

Vi spiste burger på den lokale udgave af McDonalds - Lotteria - og der var også plads til en kæmpe muffin fra bageren, som vi tog med hjem til kaffen. 

12 oktober 2012
Vi tillod os at sove lidt længe, og gik ned og fandt en bus til Bulguk-sa. På en masse stenterrasser ca. 16. km. fra Gyeongju ligger dette flotte tempel (entre 4000 Won pr. p.p) bygget i år 528. Det blev næsten fuldstændigt ødelagt i forbindelse med japanernes invasion i 1593, og først i 1970´erne blev det genopbygget og restaureret. Templet er på Unescos liste over Cutural Heritage Sites. Templet er malet flot og omgivelserne med bjergene, grantræer og blomster er fantastisk. Templet er et af de mest besøgte i Korea og der kan være ret fuldt, specielt i weekenderne. 

For 1000 Won kunne man få lov til at bimle med klokken, og det skulle Kennet selvfølgelig prøve.

Man kunne tage en bus videre til Seokguram Grotten. Vi besluttede os selvfølelig for at gå. Det var en rimelig hård tur, som kun gik op ad i de omkring 3,5 km turen er. Entre til grotten 4000 Won pp. Lige inden grotten lå et tempel med lamper i flotte farver.

 
De flotte tempellamper - langt fra og tæt på

Vi havde mere i benene, så vi fortsatte helt til toppen af bjerget. Her var stille. Ingen andre havde valgt at gå helt til toppen. Den eneste person vi så på toppe var oprydningsmanden, som gik og fjernede affald (prisværdigt må man sige).

Udsigten fra toppen                                    Vi nåede toppen

Vi spurgte ham om vejen ned, bare for at være sikker. Det var dog ok nemt at finde ned, selv om stien nogle steder var svær tilgængelig. Den var simpelthen regnet væk. Heldigvis er koreanerne jo praktiske folk, og de havde været ude og sætte hjælpetov op. Vi kom ned ad bjerget lige ved vejen tilbage til byen. Hvor heldig må man være. Vi ventede lidt og så kom bussen. 

Derfor var det fortjent, at vi lige tog hjem og hvilede benene, inden turen gik ud i byen hvor vi kiggede på markeder og butikker. Vi fandt en fin lille bistro - Form Bisto -  hvor menuen var på engelsk og spiste aftensmad her.

13. oktober 2012
Bussen til Busan tog kun 1 time. Offentlig transport i Korea er meget effektivt og vejene så gode, at man kommer langt på en time. Herefter med metro lige til motellet, som vi havde booket på forhånd via Agoda. Det af de mere specielle slags og det var også derfor, vi havde forhåndsbooket det. Det var weekend, og kunne være svært at få et af de gode (og sjove) moteller. Værelserne dette sted var udstyret i forskellige farver, og der var mere end almindeligt mange features på værelset. Vi fik et gult værelse og gik herefter ud for at se byen.

Vi startede med at kigge på byens fiskemarked, Jagalchi Fish Market, som er Koreas største fiskemarked. Der blev solgt alle former for fisk og skaldyr og ønskede man at spise på stedet var der også mulighed for at slå sig ned ved et af bordene bag sælgerne og så blev den udvalget fisk tilberedt på stedet.

Vi fandt en bybus som gik til Taejongdae Resort Park. Chaufføren kørte virkeligt dårligt og heldigvis fik vi undervejs mulighed for at sidde ned, for ellers var jeg blevet meget køresyg. Parken er et yndet udflugtsmål for indbyggerne i Busan. Her er forskellige seværdigheder undervejs (fx. et fyrtårn) og ellers bare flot natur og et godt bilfrit sted at gå en tur.

Vi tog tilbage til midtbyen. Der var gang i den på sådan en lørdag eftermiddag. Kennet fik "pølse på pind" og jeg fik "kartoffel på pind". Koreanerne er vilde med at putte alt mad på en pind :-) 

Vi tog et kig på Gukje Market, hvor alt sælges fra små boder og på China Town, som er en ganske lille bydel, og noget anderledes end de China Towns vi kender. Her var mest restauranter og ingen butikker der solgte "Kina-skrammel". I området lå også lige så mange butikker og restauranter med russiske navne som med kinesiske.

Vi tog metroen til Shinsegae Department Store, som er optaget i Guiness Rekordbog som verdens største. Der var endda en etage, hvor halvdelen var optaget af H&M. Der var mange restauranter i butikken, men flest koreanske. Valget faldt dog på en kinesisk. Vi var ikke helt sikre på, hvad vi havde bestilt, men der kom to store fade med kylling. Det var superstærkt, men smagte ok. Noget ris ville dog have gjort underværker.

Vi kiggede i butikken og så tog vi hjem. Ved midnatstid ville vi sove, men der kom så meget larm fra rørene, at det var umuligt at sove. Kennet gik i receptionen, men de kunne intet engelsk. De ringede til turistinformationen, som forestår en 24 timers oversætterservice (luksus) og han fik dem forklaret, hvad problemet var. Motellet var ligeglad, for vi havde jo betalt. Kennet truede med at få kreditkortfirmaet til at trække pengene tilbage, og så fik vi tilbudt et andet værelse. Her var ingen larm fra rør, men til gengælde brummede vandbeholderen helt vildt. Jeg kunne ikke se, hvad jeg kunne gøre ved det, og vi sov lidt ind imellem, men vågnede hver gang den gik i gang. Det blev ikke til så mange timers søvn. .

14. oktober 2012
Jeg sov til kl. 7, men lod Kennet sove. Jeg nænnede ikke at vække ham, nu hvor han endeligt sov. Kl. 9 var det dog tid at komme op.

Vi tog metroen til det sidste stop og herefter en taxa (3000 Won) til Beomeosa-templet (Entre 1000 Won p.p). Templet er Busans største seværdighed, og rigtigt mange koreanerne havde denne søndag valgt at tage herud sammen med os. De var iført deres fineste outdoortøj, og klar til at gå rundt i området. Vi blev mødt af en koreansk guide fra templet. Han var egentligt japansk guide, men kunne en smule engelsk, hvis vi var interesseret. Og jo tak - man kunne altid lære lidt. Templet er fra 678 og ligger helt unikt højt over byen. Mange af bygningerne i komplekset er noget nyere, da dette sted, ligesom mange andre i Korea, har været forfulgt af brande og destruktioner i forbindelse med de japanske invasioner.

Så var det tid til noget helt andet og vi tog metroen til stranden i Haeundae. Dette er den mest berømte strand i Korea, og i højsæsonen er de 2 km. strand plastret til med parasoller og solbadende unge. Vi var dog uden for sæsonen nu, og ganske få solhungrende hvide lå på stranden. Vi gik på vestlig cafe og fik noget mad. Så gik vi en tur langs stranden og kiggede på folk, de dyre hoteller og alle caféerne.

Turen gik videre til FN kirkegården. Området huser mere end 2000 grave fra FN-soldater, som mistede livet under Koreakrigen. Der er også mindesmærker for de lande, der ydede humanitærhjælp - herunder Danmark, som hjalp via hospitalsskibet Jutlandia, der lå i Busan havn under krigen. Der var også Busan Museum, som vi skulle have set, men kroppen var træt. Derfor droppede museet og tog hjem.

Så virkede internettet ikke. Kennet gik i receptionen. Det kunne ikke repareres sådan lige, men vi måtte få et andet værelse, og denne gang et Deluxe-værelse. Jeg orkede næsten ikke at skifte igen, men vi tog et kig på værelset, som lå næsten lige ved siden af det nuværende. Det var nu ret okay, med jazucci og det hele. Vi pakkede sammen og flyttede igen.

Kennet havde fundet en indisk restaurant på nettet og vi tog metroen til området omkring et af byens universiteter. Her var virkelig gang i den. Butikker og masser af spisesteder. Vi fandt vores restaurant og fik et dejligt måltid. Herefter kiggede vi butikker - Kennet på mobiltelefoner og jeg på tøj. Så tog vi hjem. 

En tur i boblebadet og så i seng. Denne nat var der helt stille, for jeg havde slukket for kogedimsen og køleskabet. Go´ nat!

15. oktober 2012
Vi sov som små børn til kl. 8. Hvor skønt, at der ikke var noget, der larmede :-)

Vi pakkede sammen og tog metroen til busstationen. Vi fik købt billetter til Jinju uden problemer, og bussen gik 10 minutter senere. Der er busser mange gange i timen mellem Busan og Jinju, så det er nemt. Turen tager 1½ time, selv om det virkede som om chaufføren gerne ville gøre det hurtigere. Han kørte som død og helvede.

Vi ankom til busstationen i Jinju og forsøgte at finde et motel, som Rough Guide anbefalede. Det lykkedes ikke, men så kom vi i stedet forbi S-motel og det så ganske fint ud. 40.000 Won for en nat - det var lige vores pris. Værelset var ikke så stort som dem, vi var vant til, men fint og rent.

Vejret i dag var sommervarmt, med vel 25 grader, så vi tog shorts på og gik ud i byen. Jenjus absolut største attraktion er dens fort. Entre 2000 Won p.p. Fortet er bygget for at beskytte regionen for udenlandske fjender. Fortet var oprindeligt bygget i ler, men blev i 1379 genopbygget i sten for bedre at kunne modstå fjenden. Fortet er i nyere tid blevet restaureret, senest i 2002.

Fortet består af mange bygninger og spreder sig over et stort område. Vi brugte næsten 3 timer derinde, herunder en god pause, hvor vi fik is og øl.

Der havde været en festival (Jinju Namgang Yudeung Festival 2012)  de seneste 14 dage i byen, og en masse figurer stod stadig rundt om i byen, på fortet og ude i vandet. Ærgerligt, at vi ikke var kommet i går, så vi kunne have set det hele med lys på. Figurerne var dog fortsat flotte.

Vi gik forbi et stort supermarked og kiggede ind. I madafdelingen havde de virkeligt alt. Fx. havde de flyttet fiskemarkedet ind i butikken med levende fisk. Desuden var her alt, hvad hjertet kunne begære af mad og drikke; helt ligesom i et dansk supermarked.

Vi gik hjemad og jeg tillod mig en time på øjet mens Kennet var på nettet.

På vej ud for at spise aftensmad gik vi forbi busstationen for at finde bustider til i morgen. Nu var vi kommet væk fra turistruten. Ikke engang bynavnene var på engelsk mere. Vi fik dog gjort os forståelige, og fandt ud af, hvornår bussen gik og at man først kunne bestille billetter næste dag.
Så gik vi ud på togstationen. Vi skulle have udskrevet nogle togbilletter, som vi havde bestilt på nettet. Der var en god gåtur derud, men så fik vi lidt motion. Vi fik også vores billetter uden problemer og satte næsen ind mod byen, for at finde et spisested. Vi fandt en cafe/italiensk restaurant med engelsk spisekort, og havde en hyggelig aften.

Vi gik ned til byens fontæne, som skulle være flot om aftenen med lys og der skulle spilles musik. Vi ventede i ca. 15 min. men der skete ikke noget. Måske var det ikke hver aften, at der var musik? Vi fandt ikke ud af det, men slentrede hjemad til pakning og hygge.

16. oktober 2012
Kl. 7 var jeg oppe. Lidt tidligt synes Kennet, men han kunne jo lige så godt komme i sving :-) Vi pakkede og gik ned på busstationen. Der gik ikke så mange busser til Jeonju, og vi ville godt være sikre på, at der var pladser på bussen kl. 8.30. Det viste sig dog ikke at være noget problem. Der var masser af plads. Vi fik vores billetter. Vi var ikke helt sikre på, hvor lang tid turen skulle tage. Det stod ikke i bøgerne, men det viste sig, at den kun tog 2 timer.
Vi tænkte, at det nok var nemmest at finde noget at bo i nede i byen, så vi tog en taxa fra stationen og ned i byen. Hotellet, som guidebogen skrev om så virkeligt fint ud og vi gik ind. De kunne ikke engelsk, men ringede til oversættelsesservicen på turistkontoret. 66.000 Won for en nat. Det var lidt over vores budget, men det så også fint ud. Vi fik, efter lidt overtalen (der var først check-in kl. 14) vores værelse. Det var meget spartansk indrettet og i forhold til, hvad vi havde boet i de sidste mange nætter, også for dyrt. Det værste var støjen fra gågaden lige nedenfor. Jeg vidste bare, at det ville Kennet blive sur over senere på aftenen, og hvem vidste, hvornår det ville holde. Vi gik ned i receptionen. Via tolkeservice fik vi at vide, at det ville blive bedre kl. 22. Vi turde ikke løbe an på det og spurgte om lov til at checke ud igen. Det var ok. Så gik jagten ind på et nyt sted at sove. Det var åbenbart ikke så nemt. Vi ledte og ledte, men ingen moteller. Vi måtte til sidst tage en taxa og bede ham om at køre os hen til et motel, som vi havde navnet på fra guidebogen, men som vi ikke kunne finde selv. Han fandt et i nærheden, som måske - måske ikke, var det motellet, som vi søgte - men skidt, det var et overnatningssted. Det  var noget mere slidt og gammelt, end hvad vi var vant til, men vi besluttede os for at blive her i 1 nat og så se tiden an.

Det var dejligt varmt i vejret, så vi tog shorts på og gik ud i byen.
Jeonju er kendt for sin Hanok Village, som er en stor bydel, hvor alle husene er bygget i den traditionelle stil. En del af husene er lavet om til små museer og aktivitetshuse, hvor man kan se gamle traditioner blive holdt i hæv. Vi var kommet så langt ud på landet nu, at sådanne informationer, fx. om traditionerne, kun er på koreansk. Vi gik derfor mest og kiggede på de gamle huse.

Smalle gader i Hanok Village

Vi så herefter Gyeonggijeon, entre 1000 Won p.p., hvor der var en officiel engelskguidet tur. Dette parklignende skrin er fyldt med ornamenterede bygninger og flotte tæer. Det blev bygget i 1410 for at opbevare et meget specielt billede af af Kong Taejo, den første leder af Joseon dynastiet.

  

På vej hjem til motellet stak vi hovedet ind i Jeondong Katedralen, som er stor og europæisk i sit udseende. Dette var en af de første katolske katedraler, som blev bygget  Korea og er fortsat en aktiv kirke. Herefter gik vi så hjem for at se, om ejeren havde fået repareret internettet (var i stykker, da vi forlod motellet) - og sørme jo.

Efter et kort hvil gik vi ud for at spise en tidlig aftensmad. Vi havde fået anbefalet en restaurant, der serverede god Bibimbap (en koreansk ret, som man skulle være speciel god til at lave i Jeonju. Navnet betyder egentlig bare "ris" og er en bowle med ris, hvorpå der ligger forskellige af årstidens grøntsager, hakket kød og så et spejlæg. Dertil serveres en hel masse småretter. Vi var ikke helt klar over, hvad forskellen var på det, som Kennet bestilte og det, som jeg bestilte, men vi prøvede to forskellige og jeg fik via ordbog forklaret, at jeg gerne ville have min uden kød.
Det var bestemt en udfordring for smagsløgene, for mange af småretterne bestod af ting, som vi ikke sådan lige kender fra vores køkken. Kennets bowle sydede af varme da den kom, og man rørte rundt og rundt, til grøntsagerne også var blevet svitsede. Mit bowle var knap så varm, og mine grøntsager fik derfor kun lige varmen men blev ikke svitset. Vi spiste og prøvede lidt af hvert. Det var slet ikke så ringe.

Vi gik herefter ned i den nye bydel og kiggede på forretninger. Vi var blevet enige om, at det måtte være tid til at prøve én af de 1000-vis af coffee-shops, og da aftenen var mild satte vi os uden for og drak kaffe og smoothies.

17. oktober 2012
På trods af en stenhovedpude fik vi da sovet.
Som den koreanske vejrmand havde lovet var det diset og småregnede, da vi vågnede. Men, hvem er bange for lidt vand? I hvert tilfælde ikke to vandrere, som har været i Irland.
Vi pakkede vores ting, tog regnfrakke på og tog en taxa ud til togstationen. Vi havde besluttet at prøve at finde et motel herude. Det ville passe godt med at vi næste morgen skulle med toget og den bus, som vi skulle med i dag til Maisan Provinsional Park. Entre 3.000 Won. Det var ikke så nemt at finde en taxa i morgentrafikken, men det lykkedes. Vi gik op i motelområdet. Her var mange moteller. Nogle så snuskede ud, andre ok. Vi gik ind på "Hilton Motel"  (intet mindre) men ingen kom. Vi valgte i stedet "Hyatt Motel" (ja de kendte stod i kø). Ejeren forstod ikke helt, hvad to turister ville kl. 7.45 om morgenen, så han ringede til hans søster, som oversatte. Vi kunne godt få et værelse, men først tjekke ind efter kl. 14, og vi måtte ikke efterlade værdifuld bagage hos ham. Det kunne vi jo ikke bruge til noget ... og med lidt gestikuleren og sukken fik vi lov til at tjekke ind med det samme. Vi betalte så til gengæld 10.000 Won for internettet, hvilket jeg mere tror var betaling for, at han ikke kunne bruge værelset hele dagen. Men skidt, 210 kr. for et motelværelse er da også en fin pris. Vi satte bagagen op og gik ned til togstationen for at finde bussen til National Parken. Skiltene var kun på koreansk, så Kennet spurgte lidt rundt omkring. En gammel dame bekræftede, at vi stod ved det rigtige busstoppested. Det var en begyndelse Så skulle den rigtige bus blot findes, og busser i Korea har meget travlt,  så det er vigtigt, at kunne hoppe på i farten. Heldigvis skulle en ung mand med samme bus. Han talte flydende engelsk og ville sige til.

Vi kom med bussen og i de 50 minutter turen tog håbede vi på, at regnen ville stoppe. Det gjorde den næsten - det dryppede kun, da vi stod af ved parkens indgang. En engelsktalende dame på turistinformationen udleverede kort, som desværre kun var på koreansk, men kunne forsikre os om, at vi ikke ville fare vild, for vejen gav sig selv. Tjooo, nu havde hun jo aldrig været ude i naturen med os, for ville hun vide, at vi kunne fare vild overalt. Vi satte i gang. Det var en fin tur med gode udsigtspunkter, dog ville udsynet selvfølgelig have været bedre, hvis ikke det havde været så diset. Regnen stoppede dog undervejs.

Bjergene i parken bliver kaldt "hesteører bjergene" og man forstår hvorfor. De ligner to hesteører. imellem bjergtoppene ligger Unsusa. Et tempel,, som skulle være omgivet af blomster om sommeren. Der er desuden templet Tapsa som er en perle, beliggende mellem en række søjler af sten, der ligger ovenpå hinanden. Der er næsten 100 af dem og de er op til 10 meter høje. De er alle bygget  bygget af munken Yi Kap-myong, der levede 1860-1957.

Naturen i og omkring parken er flot og på nær området omkring templerne, så har man også området rimeligvis for sig selv.

Vi tog bussen tilbage til busstationen i Jinan, hvor vi tog en lille strøgtur inden turen gik tilbage til Jeonju. Det var sjovt at se en mindre koreansk by, når vi nu havde bevæget os i de større byer (over 300.000 indbyggere). Solen var også ved at få overtaget lige så stille og den varmede dejligt.

Tilbage på busstationen i Jeonju besluttede vi os for at gå tilbage til motellet. Der var kun ca. 3 km. og så kunne vi få lidt frokost undervejs. Sandwichen er ikke kommet til Korea, og selv om caféerne serverer kaffe så er det umuligt at få andet end kage til (på nær i Seoul). Vi stoppede ved den meget udbredte kæde "Paris A Baguette, hvor vi fik en baguette.

Om aftenen tog vi ind til midtbyen, kiggede butikker, mest outdoor-butikker, og spiste på en fancy ris og nuddlebar, hvor vi helt sikkert trak aldersgennemsnittet op med en del år

18. oktober 2012
Op kl. 6.30. Det tidligste på denne ferie, men vi var friske. Vi pakkede sammen og gik ned mod banegården. Det var en kølig morgen, men man kunne mærke, at der var varme i solen. Dejligt.
Vi skulle først med et lokaltog 15 min. til Iksan og her skifte til KTX-toget, som tog ca. 2 timer til Seoul. Det var Kennets drøm at køre hurtigtog, så selvfølgelig skulle vi det. Første del af turen var en skuffelse, for vi kørte slet ikke hurtigere end et normalt dansk IC3, men da vi havde kørt den første ½ time blev sporerne åbenbart bedre, for så kom der drøn på. Wauw, det var lige så det susede i ørene.

(et lånt billede - ikke vores tog - men det så lige sådan ud)

10.30 var vi i Seoul. Det var jo en gammel kending, så vi følte os næsten hjemme. Vi fandt metroen, vores metrostop og med en lille smule besvær og held, fandt vi hotellet. Der var først tjek ind kl. 14, men vi kunne stille vores bagage hos dem så længe. Det var et fint sted, vi havde booket. Marmorgulve, smilende receptionister og personale til at tilkalde elevatoren for dig.

Vi tog en af Lonely Planets gåture i et område, vi ikke havde besøgt før - "Deoksugung-turen"

Turen bragte os bla. igennem det gamle ambassadekvarter, som fortsat husede flere ambassader. Bygningerne i dette område var mere moderne end så mange andre steder, og virkede meget moderne. Vi gik forbi Seoul Kunstmuseum og et kunstgalleri. Heldigvis er vi enige om, at kunst ikke lige er vores kop te. Så forbi franciskaner kapellet. Det var dog optaget af et arrangement, så vi måtte nøjes med at kigge udefra. Vi tog et kig på "The Russian Legation Tower", hvor Kong Gojong søgte ly i år 1896 efter at japanske agenter havde dræbt hans kone, dronning Min. Vi gjorde et stop ved det sjove Politimuseum (gratis entre). Alle forklaringer var på koreansk, men vi fik en lille folder på engelsk. Museet var godt for børn, for der var flere "hands-on" oplevelser - fx. prøv en uniform. Museet var lavet for at vise koreanerne, at "politiet er din ven".

Vi kom forbi Deoksungung Palace (også kendt som Gyeongun-gung , hvor vi gik indenfor. Der var nogle flotte bygninger og udenfor så vi vagternes skifte. Paladset er fra 1623 men delvist ødelagt af japanerne og på området blev oprettet en skole. Indgangslågen har været vidt omkring, bla. har den været en del af det luksuriøse hotel Shilla, men er nu tilbage ved paladset.

Vi sluttede af ved Seouls Anglikanske Katedral, hvor vi var de eneste besøgende. En dejlig stille oplevelse :-)

Der var ikke så langt hjem til hotellet, så vi gik. Vi fulgte en kanal, som man kom ned til ad trapper, og dermed kom væk fra gadestøjen og gik ligesom i en lille oase. Undervejs var små stenskulpturer, vandkunst mv.

Vi var tilbage på hotellet omkring kl. 16, fik vores bagage og tjekkede ind. Her skulle de faktisk have vores pasnumre. Det skete aldrig på love-motels. Da vi kom op på værelset var der 29,5 grad i værelset. Det var så varmt, at man ikke kunne trække vejret. Vi ringede ned i receptionen for der kom ikke koldt luft ud af A/C´en. De sagde, at når det var køligt udenfor, så kom der ikke kold luft ud af ventilationen. Det kunne ikke passe. Ingen kunne være på det værelse. Vi lod døren stå åben ud til gangen, men det hele stod stille. Receptionen ringede op. De ville give os et nyt værelse. Dejligt. Jeg håbede bare sådan, at temperaturen her var bedre. Vi gik ud på gangen for at tage elevatoren ned i receptionen. Her blev vi mødt af en ansat, som viste os til det nye værelse. Kennet mukkede lidt, for det lå lige op ad elevatoren, og så larmede det nok. Det gjorde så ikke så meget, viste det sig, for da døren blev åbnet havde vi fået en hjørne-suite, og det var stuen, der lå op ad elevatoren. Men, vi kunne nu alligevel ikke høre elevatoren. Det var virkelig luksus.

Vi slappede af i en times tid og nød omgivelserne. Herefter tid til at komme ud og nyde den sidste aften

Vores hotel havde en shuttlebus, som bla. kørte til Lotte Department Store. Vi hoppede på; mest fordi jeg gerne ville. Komplekset bestod af 4 kæmpe butikker på én lang række. Her kunne købes alt - virkelig alt, og Prada, Louis Vitton og Coach var der selvfølgelig også. Efter at have set på alle mærkevarerne gik vi til Namdaedong Marked, hvor mere end 10.000 boder og butikker sælger alt, herunder også de ovennævnte varer men til en noget anden pris (og kvalitet selvfølgelig).

Så var det blevet tid til at finde noget mad. Der var mange restauranter i området, men ikke lige noget, der appellerede. Vi ville egentlig gerne på TGI Fridays, men der var ventetid på 25 minutter. Vi kiggede lidt rundt, men fandt ikke noget, så vi endte alligevel på TGI og tog ventetiden som en oplevelse. Klokken blev 21.30 inden vi var færdige og tog så metroen tilbage til hotellet. Vi skulle have refunderet vores metrokort, for vi skulle jo ikke bruge dem mere. Vi kunne ikke få automaten til at tage vores kort og gik ind på et kontor. Der stod "T-money refund office" udenfor, men det kan godt være, at det bare var dem, der administrerede systemet, for de var meget forvirrede over, at vi kom derind. De hjalp os dog - selv om det krævede et opkald til tolkeservice. Vi fik dog ikke vores depositum på 3000 Won p.p tilbage. Det havde turistinformationen fortalt os, at vi ville få, men sådan var det ikke. Nå, så var vi et par metrokort til næste gang vi kommer til Korea :-)

Hjemme på hotellet blev alle faciliteter udnyttet til sidste dråbe. Badekar med masser af skum, kaffe og te, internet og ikke mest den fantastiske udsigt ud over byen og Seoul Tower.

19. oktober 2012
Der var jo ikke noget der hastede. Vi skulle først fra hoteller lidt over 11, og vi havde ingen planer indtil da. Vi sov til kl. 8 - sørme en god seng, de havde på PJ hotel, og sad længe over den tilkøbte morgenmad. Normalprisen er 125 kr. p.p (men vi havde fået den til det halve) så den skulle nydes. Der var eventyrligt mange retter; mest koreanske, men det gjorde det bare end mere spændende. Selv cola kunne man få til morgenmad - jow jow - de har forstået det, de koreanere. Vi kom godt omkring og gik herefter op på værelset. Læste avis, pakkede sammen og nød udsigten en sidste gang.

Så tjekkede vi ud og gik til lufthavnsbussen som kom i løbet af 10 minutter. Der er fast drift 3-4 gange i timen fra 4.30 om morgenen og indtil sen aften, så det må man sige er luksus.

Der var mange, der skulle med i lufthavnen på dette tidspunkt, men der var generelt ikke meget trafik, så turen tog omkring 70 minutter. Vi fik afleveret bagage og blev udskrevet fra Korea af en immigrationsmedarbejder, der så ud til at være rigtigt træt af livet. Men, vi er også enige om, at det simpelthen må være et af de kedeligste jobs i verden.

Alt det administrative tog mere tid end forventet, så jeg nåede kun lige at kigge i en enkelt butik og så var der boarding.
"11 timer og 20 minutter tager turen til Amsterdam" sagde den flinke pilot i højttaleren. Puha, det var ca. 2 tim er længere end udturen, alene pga. modvind. Fascinerende. Flyveture er bare ikke særligt spændende, når man har fløjet meget - og det har vi jo efterhånden - så den skulle bare overstås med  musik i ørene, film i tv´et og noget hjemmesideskrivning.