Antal indbyggere: 301,139,947 (estimeret juli 2007.) Areal: 9,826,630 km2 Hovedstad: Washington Købekraft pr. indbygger: 46.000 USD |
En god dollarkurs har gjort, at vi har bestemt at tage til USA i sommeren 2008. Vi har jo besøgt USA et par gange før, men der er fortsat mange ting og steder, vi ikke har set endnu.
Turen til USA
Vi skulle flyve fra Hamborg. Afgang lørdag morgen meget tidligt, så vi kørte fra Randers fredag nat kl. 24. Turen derned gik fint - problemerne startede først ved check-in. Manden bag skranken tastede og tastede, men måtte til sidst give op. Vi var ikke i hans system – vi havde ingen billet. Vi blev henvist til Delta-skranken, hvor man forsøgte at finde vores reservation. Det lykkedes dem at finde en billet fra Amsterdam til Atlanta og Atlanta til Memphis, men turen Hamborg til Amsterdam, den var der ikke. Ligeledes kunne han oplyse os om, at vi skulle overveje, hvordan vi ville komme hjem fra USA, for vi havde ingen returbillet. Ydermere var flyet til Amsterdam fyldt …. så det ….
Vi ringede til billetbureauet i USA. De kunne ikke se noget problem. De mente vi havde billet, flyselskabet sagde, at det havde vi ikke. Tiden gik, Kennet styrede på forunderlig vis sit temperament ret godt, mens jeg var tæt på et hjertestop.
Delta forsøgte at forklare os, at vi havde en billet, men at der ikke var reserveret plads. Dette gjaldt også på hjemturen.Memphis
Taxa fra lufthavnen 26 USD. Der er ikke andre muligheder for at komme ind til byen. Der findes busser i byen, men de er upraktiske at bruge for turister, for ingen kan finde ud af, hvor de kører hen. Taxaer koste ca. 6 USD fra udkanten af downtown ind til selve downtown.
Beale Street
Den berømte "fest-gade". Her er der mange barer og bodegaer. Gaden er lukket
for kørende trafik, og der er mange spisesteder. Usædvanligt at se i USA.
Mississippi River & Mud Island
Entre til museum: 8 US (inkluderer kørsel med Monorail). Her er lavet en
kunstig "kopi" af Mississippi floden. Man kan følge den hele vejen fra dens
udspring til den løber ud i havet ved New Orleans. Der er forklaringer til
forskellige historiske begivenheder undervejs og geografiske fænomener. Der er
også gode forklaringer om floden og livet på floden.
National Civil Rights Museum
Entre 12 US/ 14 US med audio-guide. Et utroligt spændende museum, der ligger
i det samme motel, Lorraine Motel, hvor
Martin Luther King
blev skudt. Det er rystende at se, at officiel racisme fandt sted langt op i
1960'erne. Vi var nogle af de eneste hvide i miles omkreds - en ret sjov
fornemmelse.
Her blev Martin Luther King skudt
Vi tog toget fra Memphis til New Orleans. Vi elsker togturene, og denne tur var også fantastisk. Togsporene inde i Memphis by var sunket i jorden pga. et "sinkhole", men så fik vi en bustur ud til et togstop lidt uden for byen, hvor turen så startede i stedet. Toget var, som altid i USA, forsinket, så vi sad temmelig længe i bussen inde i byen og ventede.
Kennet står uden for bussen og venter på afgang
New Orleans
Gåtur i det franske kvarter.
Få en turbeskrivelse på turistinformationen og gå rundt i kvarteret og se de
flotte huse.
Guidet tur i bil rundt i byen
39 US. Der er forskellige udbydere og forskelligt indhold. Vi tog en, der på
3 timer kombinerede det franske kvarter, et område ødelagt af Katrina samt en
kirkegård.
Gravmonumenter på kirkegården.
Turen bookes ved firmaet (turistinformationen gør det også gerne), og man bliver hentet og afleveret ved ens eget hotel.
Ødelagte huse i New Orleans
Cabildo - historisk museum
Entre 6 US. Fortæller New Orleans´ historie fra indianerne kom til lige
efter borgerkrigen. Der var også en lille udstilling omkring orkanen Katrina.
Andre ting at gøre:
Tag den gratis færge til bydelen Algiers. Gå en tur på Moonwalken nede ved
vandet. se Det franske marked og St. Louis Katedralen. Lige over for katedralen
er en fin park, hvor man kan tage et hvil.
St. Louis Katedralen
Brug et par timer i byen. På turistkontoret fås et kort over byen med en
gåtur mellem de gamle (i amerikansk forstand) istandsatte huse. De er typisk fra
1840-1880´erne. Byens turistkontor er ufatteligt stort for så lille en by.
Tag ud og se indianerlandsbyen syd for byen. Det var hjemsted for Natchez
indianerne, der var en lille gruppe der boede i området. De skiftevis handlede
med og sloges mod Franskmændene, der på det tidspunkt havde magten i området. Stedet har et lille museum og viser
udendørs, hvor indianerne boede, herunder en rekonstrueret hytte. Der er
naturligvis ingenting tilbage nu, men der er en vis charme over stedet.
Gratis entre.
Vicksburg
Vicksburg ligger ved Mississippi floden. Den væsentligste grund til at besøge byen er, at den var centrum for nogle af de vigtigste slag i den amerikanske borgerkrig der foregik i den vestlige del af USA. Placeringen ved floden gjorde, at byen hindrede nordstaternes flåde i at komme sydpå. Ved hjælp af nogle undslupne slaver fra syd, fik nordstaterne nys om, at de kunne kommer over floden længere sydpå. En flåde sneg sig i nattens mulm og mørke forbi Vicksburg og hjalp til med at færge tropper over til østsiden af floden, syd for Vicksburg. Disse tropper endte efter en række træfninger med at belejre Vicksburg. Forsvarerne kæmpede længe og håbede til det sidste, at der ville komme forstærkning fra hovedbyen Jackson.
Nordstaternes sejr her, kom dagen efter slaget ved Gettysburg og betød begyndelsen på enden for sydstaterne. Nu kunne nordstaterne uhindret sejle sydpå og dermed skille sydstaternes hær i to dele - øst og vest for floden. Kort tid efter faldt New Orleans til nordstaterne, og dermed forsvandt en del af sydens muligheder for at handle med udlandet.
National Military Park -
Slagmarken.
Entre betales pr. bil - 8 US.
Museum og køretur i egen bil med forskellige stops. Der er mange mindesmærker
der er opstillet af delstaterne der, hvor deres tropper kæmpede. Der er også en
stor kirkegård.
Stedet er stort så sæt god tid af.
Skuespillere viser, hvordan et gevær blev ladt og skudt med
Museet i den gamle retsbygning
Entre: 5 US
Sjov samling af forskellige udstillinger om byen, fx. omkring 2.
verdenskrig, borgerkrigen, indianerne mv. Her kan man se krigen lidt fra et
sydstatsperspektiv. Der er mulighed for at købe meget store flag af enhver art,
hvis man skulle have de lyster.
Birmingham
Civil Rights Institut - Borgerrettighedsmuseet
Entre 10 US (med FDM-kort 6 US)
Museet er kendt som det vigtigste og bedste af sin slags i USA. Det var også meget flot, men museet i Memphis var helt på højde med Birmingham. Det kan overraske, at der for kun 40 år siden var så stor forskel på hvid og sort. Ikke overraskende var hovedparten af de besøgende på museet sorte.
Kennet nyder udsigten ved vejkanten. Vi er på vej til Atlanta
Atlanta
Stone Mountain
Entre 8 US for en bil
Stone Mountain er en meget stor sten, der ligger tæt på det centrale Atlanta.
Det har udviklet sig til en lille forlystelsespark, hvor der er en del
aktiviteter for børn. Mange af de lokale bruger området til at cykle og løbe. Vi tog turen op ad bjerget og tog bjergbanen ned igen. Prisen for
bjergbanen er 6 US one-way.
Præsidenterne er indhugget i bjerget
Vi spillede også mini-golf. Pris 10 US pr. person. Det er en 18 hullers bane lavet
over "tog-temaet".
Det er andre små forlystelser samt et glaspusteri, en smed og et sted, hvor
børnene kan lave deres egne stearinlys. Området har, ud over turen over bjerget,
også andre gåture i området.
vi spiller minigolf
Rå natur ved Stone Mountain
Savannah
En af de flotteste byer i sydstaterne, da den kom igennem borgerkrigen uden
de store skader. Dermed har de et meget stort område på 1 * 1 mile, der er fyldt
med gamle bygninger.
Gåtur i det historiske område
Hæfte med gåtur kan købes på turistinformationen for 4 US. Der medfølger
information om de huse, man ser undervejs. Materialet siger, at turen tager 2 -
2½ time, men vi brugte næsten 5.
Synagogen Mickve Israel
Vi kom forbi på gåturen og gik inden for. For 5 US pr. person fik vi en
personlig rundvisning i synagogen og museet, og mulighed for at stille en masse
spørgsmål. Har man bare en lille smule interesse i jødedommen, så er stoppet her
en rigtig god ide.
Katolske kirker
Vi kom forbi flere kirker på vejen, fx. St. John the Baptist. Den så lidt
tegneserieagtig ud. Måske fordi, den er bygget i 1800, men ser ud som om den er
bygget i 1700.
Mighty Eight Air Force
Museum
Entr: 10 US - 1 US i rabat med AAA
Fortæller historien om USA´s del af 2. verdenskrig. Under 2. verdenskrig samlede
man USA´s luftvåben i England under én kommando. Den fik titlen "8. fleet". I
1983 oprettede man museet
her. Det er imponerende, og det er interessant at se krigen i Europa, set
fra USA. Der er naturligvis en meget stor glorificering af USA, og man nævner
slet ikke bombardementerne af de store tyske byer med efterfølgende store civile
tab.
Udstillingen gør et stort nummer ud af, at man præcisionsbombede under krigen. Vi var så heldige at støde på en gruppe, hvor guiden rent faktisk havde været pilot i 2. verdenskrig. Han sagde, at når den forreste slap sine bomber, fulgte resten efter og så håbede man, at man ramte noget vigtigt. Der var ingen tvivl om, at han nok var nærmere sandheden end de fine skilte. Det er helt klart et godt museum, og de fortæller mange gode historier.
Fort Polaski
Entre 3 US.Fort Pulaski er et lille fort med en
interessant historie. Det ligger i et sumpområde, og nås via en række broer.
Fortet bidrog til historien ved at tabe et slag! Sydstaterne havde besat fortet
uden kamp, og troede at det var uovervindeligt. Murene var tykke, og vandet
omkring fortet gjorde, at det kun kunne bombarderes fra lang afstand.
Nordstaterne havde imidlertid opfundet et nyt våben - kanoner med riflet
løb. Det gjorde, at der kunne skydes længere end før, og Nordstaterne kunne fra
stor afstand bombardere Fort Pulaski. Det betød, at man fremover ikke længere
byggede store stationære forts. Der ligger nogle fine strande lidt længere ude
mod kysten, men vi valgte at vende om og køre op mod Charleston.
Charleston
Gåtur i det historiske område
Man kan få et kort over seværdigheder i byen, men der er ikke en særlig rute
som der var i Savannah. Byen var hårdere ramt under borgerkrigen, og er ikke
helt så velbevaret som Savannah. Til gengæld er byen større og har andre
seværdigheder at byde på.
Fort Sumter
US 15 (bådtur og entre på fortet)
15 minutters fortælling om historien, 45 min. på egen hånd, herefter bådtur
tilbage. Fort Sumter var arnestedet
for den amerikanske borgerkrig. Da Abraham Lincoln blev valgt som præsident, var
der stor utilfredshed i syden. Han blev valgt uden en eneste stemme fra syd.
Derfor trak South Carolina sig ud af USA. Det er vigtigt at huske på, at de
amerikanske stater var uafhængige kolonier, på samme måde som Canada. Derfor
mente SC, at de kunne trække sig ud af unionen. De betragtede derfor Unionens
soldater som fjendtlige tropper, og bad derfor tropperne på Fort Sumter om at
forlade stedet. Samtidig sendte Lincoln forstærkninger til fortet. Derfor var
syden nødt til at give fortet et ultimatum. Da tropperne ikke forlod stedet,
blev de bombarderet af South Carolinas millits. Hermed var borgerkrigen en
realitet. De næste 4 år forsøgte nord at erobre fortet igen. Oprindeligt var
stedet 3 etager højt, men til sidst var der kun en bunke ruiner tilbage, og i
dag er stedet kun i 1 plan.
Man har meget travlt, hvis man skal nå at se det hele. Museet bør besøges,
men det er også interessant at få en kort historisk gennemgang af en parkranger.
Patriosts point
Entre: 15 US
Kennet har altid haft lyst til at besøge et hangarskib, og
her var muligheden!
Et rigtigt
hangarskib, der var med under 2. verdenskrig. På skibet er der forskellige ture
man kan gå. Det er en oplevelse at stå oppe på dækket, men et besøg i kantinen
er også ret imponerende. Der er en del fly, fra forskellige tider, og der bliver
vist nogle ret gode film omborg. Der er også en lille ubåd, der ikke nåede at
komme med under 2. verdenskrig. Pernille synes det var ubehageligt småt. Der er
også en destroyer; Laffey. Den er interessant, da den næsten blev ødelagt under
2. verdenskrig, og er det eneste overlevende skib af sin slags fra WWII. På skibet vises en dokumentarfilm lavet af Discovery Channel.
Endelig er der et coastguard skib, som var under reparation, og derfor ret
uinteressant. I det store hele var besøget en stor oplevelse. Vi har jo ikke så
mange hangarskibe i Danmark. Det er muligt at besøge andre og større hangarskibe
andre steder, men denne type, CV2, er nu også temmelig stor.
Der er ikke meget plads i sovesalen i en ubåd!
Pernille på terrassen foran Drayton Hall
Plantagehus. Rundt om i hele syden, har man forskellige ejendommen, som man
kan besøge. De var oprindeligt hovedbygninger på plantager. Der er stor forskel
på stederne. Nogle steder kan man bo, andre er små "Disneyland", og enkelte er
som dette sted, historisk korrekte Vi kom gratis ind, da der man denne sommer
havde en kampagne, der gav fri entre til lærere. Huset var uden
møbler, hvilket ved første kig var skuffende, men som guiden sagde gav det bedre
mulighed for at nyde selve huset og dets charme. Efter rundvisningen måtte vi
give hende ret. Havde huset haft møbler havde fokus været på dem. Problemet med
at indsætte møbler ville også være at holde dem i et hus, hvor der ikke er el.
Huset var
beboet af den dame, der var forbilledet for filmen "Driving Miss Daisy". Det var
meget interessant, og slet ikke som vi havde forventet. Der er en lille park,
men det er et sted der med rimelighed kan ses på 2 timer.
Congaree National Park
Gratis. En fin lille park, med gode stier. Den ligger i området mellem nogle
høje bakker og floder. Der er mulighed for at sejle i kano, men der kræver at
man starter ud i en nærliggende by. Det var ikke muligt at arrangere på forhånd,
og vi valgte derfor at gå en lang tur. Området er meget sumpet, og der kan være
mange myg. Vi var heldige, og havde kun problemer med virkelig store
edderkopper! Hvis man vælger at gå den lange tur til floden, skal man være
forberedt på mudder og have godt med vand med. Der er forskellige stier, der
alle er ok markerede, men tag et kort med.
Fin sti på starten af ruten
Smuk natur
Køretur på Blue Ridge Parkway
En af de mest berømte ture i USA. Den starter i Smokey Mountain og går nord på
til Shanandoah Valley. Vi startede midt på ved Asheville, der er en fin lille
by. Vi var lidt uheldige, og måtte køre en omvej pga. vejarbejde, men vi fik
alligevel en flot køretur. Vejen har sin egen
hjemmeside. Det er nemt at køre
turen, der ikke er så "farlig" som man kan opleve i sydeuropa. Vejen har altid
været planlagt som en tur for turister. Der er dermed ingen byer direkte på
vejen, og der er stor fokus på at nyde turen. Der er mange steder, hvor man ikke
kan overhale, og turen tager derfor meget lang tid. Det er til gengæld nemt at
køre væk fra vejen, og tage en større vej, hvis man kommer i tidsnød. Vejen er
ekstremt populær blandt motorcyklister.
Grand Father Mountain
Entre 14 US pr. person.
Der er mange seværdigheder langs vejen. Et af dem er Grandfather Mountain som er det højeste punkt på ruten. Det er, meget usædvanligt, ejet af private.
Swinging Bridge
Hovedseværdigheden er Swinging Bridge. Det er en hængebro der fører over til
et udsigtspunkt. På den anden side er det
muligt at gå op til det højeste punkt. Det skulle være en ret hård tur, og da
Pernilles astma ikke havde det så godt, valgte vi i stedet at gå langs Grandmothers Trail.
Her ender man også ved et udsigtspunkt, men det er nemt og tager kun 1 time
tur/retur.
Pernille på vej over broen
Yorktown
Yorktown Battlefield
Entre: 10 US pr. person
En af de helt store seværdigheder på østkysten er det historiske 3
kantsområde, der indeholder den første permanente bosættelse i USA, Jamestown,
stedet for det sidste vigtige slag under frihedskampen mod England og det
historiske Williamsburg, som er USA´s svar på Hjerl Hede.
Yorktown var scenen for slaget mellem Washingtons tropper, der blev støttet af franskmænd i kampen mod Englænderne. Franskmændene havde afskåret englænderne fra af få forstærkning fra søsiden og englænderne var omringet. Slaget foregik i 1781, og der er intet tilbage, men man kan køre rundt og få mange interessante oplysninger. Der er også et godt informationscenter. Det er interessant, at når USA vil løsrive sig fra England, er det en retfærdig frihedskamp, men når Syd vil løsrive sig fra Nord, er det en ødelæggelse af den nationale enhed! Jeg tror ikke, at amerikanerne er bevidste om det, men man bliver meget klar over, at det er sejrherrerne der skriver historien. Når man besøger Yorkstown skal man være opmærksom på, at der er to besøgssteder; et privat og det "offentlige" - det pæne, genopbyggede og det "oprindelige".
Williamsburg
Openair museum
Forskellige typer entreer. Vi valgte et endags-pas med adgang til alle de
historiske huse og paladset - 43 US pr. person. Det er et af de få steder vi har
besøgt, hvor 1 dag ikke er nok. Vi kunne lige nøjagtigt nå at besøge (næsten)
alle huse, men man bør sætte 1½ dag af. Stedet er ejet af en fond, og
bygningerne er originale. Det ligger som Den gamle by i Århus, men der er bedre
plads. Byen udenom er ikke så synlig som i Århus. Man parkerer lidt udenfor og
tager en bus ind til byen. Det er også muligt at gå, og dermed kommer man forbi
en plantage.
Stedet er meget interessant, og her er mange turister.
Vi hører om, hvilke retter man fik serveret "dengang"
James Town
Historic Jamestown
Entre: 10 US - men er inkluderet hvis man har en billet til Yorktown
Battlefield. Billetten er gældende i op til 7 dage. Også her er der to steder. Vi
besøgte, igen, "det rigtige sted". Det andet sted ligger lige ved siden af, og har
bygget kopier at de skibe, der bragte kolonisterne til byen. Der er også
skuespillere, der spiller rollen som kolonister. Stedet vi besøgte har
genopbygget de oprindelige hegn, der beskyttede kolonien. Der er et nyt museum,
der fortæller om historien. Besøgscenteret har også interessante udstillinger.
Der var også en dame med en hane, der fortalte koloniens historie.
Oprindeligt var det kun mænd der ankom, og over 2/3 døde af sygdom eller indianerangreb. Det var ikke et ret godt sted de valgte, og da kolonien havde fået fodfæste flyttede man byen til Williamsburg, som dermed blev en af de ældste byer i USA, hvor der stadig bor mennesker. James Town er i dag kun et museum. Der er ingen by mere.
Richmond
Richmond er kendt fra Bort Med Blæsten. Det var sydstaternes hovedstad, der
kun lå 100 km fra nordstaternes hovedstad. Alligevel varede borgerkrigen 5 år.
Kampene foregik næsten kun i sydstaterne og naturligvis var der mange slag
heromkring.
Virginia State Capitol
Gratis entre og incl. rundtur på 45 min. Det er delstatens hovedby og
regeringscentrum, og her kan man se lokalregeringen. Den mødes kun 2 måneder om
året. Resten af tiden er det guvernøren der styrer staten. Regeringen skal
godkende budgettet og lave de overordnede retningslinjer som guvernøren så skal
gennemføre. Bygningen er derfor mest historisk interessant, selv om den stadig
bruges i dag. De var meget stolte af, at den engelske dronning havde besøgt
stedet i 2003.
Museum and White House of the Confederacy
Hver for sig koster entre 8 US, men kombinationsbillet fås til 11 US.
Jefferson Davis var sydens eneste præsident. Han var en speciel person, der var meget syg, men som alligevel blev meget gammel. Han havde stedet her som præsidentbolig. I dag er det svært at se, at det var en præsident værdig, da det ligger inde mellem en lang række højhuse. Stedet har tidligere være kritiseret for at være for pro-konføderation (sydstaterne). Som vi oplevede det ,var det meget objektivt, og gjorde opmærksom på, at Syden nok næppe gjorde noget ulovligt. De meldte sig blot ud af USA, hvilket USA ikke ville acceptere, og derefter valgte at besætte sydstaterne. Efter krigen blev Jefferson Davis anholdt og fængslet i 2 år, men som det blev fremhævet på museet, er det tvivlsomt, om han gjorde noget forker. Det svarer vel til, at Danmark vil ud af EU?
Der er et parkeringshus i forbindelse med museet (bruges også af der nærliggende sygehus). Parkeringsbilletten stemples i museet ved køb af billet, og så er parkering gratis. Man kan parkere gratis hele dagen, selv om man kun besøger museet et par timer. Der bor ikke så mange i byen, men den fylder utroligt meget.
Shenandoah National Park
Shenandoah er en forlængelse af Blue Ridge Parkway, men er i modsætning til denne, en nationalpark. Det betyder, at det koster penge at komme ind i parken, og at der kun er få veje ud af parken. Skal man alligevel sydpå mod Smokey Mountain, kan man godt springe parken her over, men for os, var det en stor oplevelse. Der er mange korte vandreture i parken, og nogle få lange. Husk, at der er bjørne og det kræver lidt omtanke. Vi var så heldige at se bjørneunger mens vi kørte gennem parken.
Luray Caverns
Entre: 20 US (17 med FDM rabat). Der er i området en del huler, og denne er
den største. Der er 1 times rundvisning. Guiderne var 15 årige skoleelever, som
havde lært alle informationerne udenad og ikke viste mere end det. Det er flot at se
på, men informationerne af begrænset værdi. Der kan åbenbart være lang ventetid,
men vi kom om eftermiddagen og kunne gå lige ind.
Hawkbills Trail
3 mil - 4,67 km. Gåturen tog os 1½ time og startede med en hård opstigning.
Højeste punkt på turen er ved udsigtspunktet 1380 meter. Vi startede udenfor
parken. Endnu engang fandt vi ud af, at det godt at have en bærbar PC med.
Vi kunne undersøge, hvor vi med fordel kunne starte turen, og dermed starte med
opstigningen.
Havde vi startet
inde i parken, var vi endt med at gå op af, og det ville have været hårdt. Vi så
nogle hjorte og flotte fugle undervejs. Vi gik en tur, hvor vand var temaet, men i juli var
alle vandløbene tørre. Det betød at vi kunne gå tørskoet, og at vandfaldet var
en lille strøm. Alligevel var det en god tur. Der er et detaljeret kort
her. Da vi gik turen
havde vi glemt den lille stigning der kommer hen mod slutningen :-)
Hapers Ferry
Indgang til parken/byen 6 US pr. bil
Shuttlebus til byen og til slagmarken.
Cykeltur
Vi lejede cykler hos River Riders til kr. 40 US for en hel dag + skat og
afgift.
Turen er på en god sti og lige ud hele vejen.
Kennet tager et hvil på cykelturen
Hershey
Hershey Park
Entre: 48 US og 10 US pr. bil for at parkere
En rigtig fin park, med mange forlystelser for både voksne og børn. Mange
spisesteder med fastfood til rimelige priser og ok kvalitet.
De har et stort og flot vandland.
Vi brugte 9 timer i parken, og da der (i forhold til Disney parkerne) faktisk
ingen køer var ved forlystelserne, så nåede vi rigtig mange ture. .
Hershey Outlet
Mangler du lidt tøj eller sko? Så er det stedet at gå hen. Vi brugte meget tid
hos Calvin Klein, hvor udvalget var stort og priserne meget rimelige. For 1500
kr. fik vi: 2 par jeans, 1 par lærredsbukser, 2 bælter, 2 herre T-shirts, 4 par
herre boxers, 1 dame T-shirt og 1 damebluse ... og det hele selvfølgelig
originalt Calvin Klein. De havde også mange tasker til rigtig gode priser. Et
besøg værd! Se udvalget på dette
link.
Næsten alle de lidt større byer har et outlet-område, så tjek ud, hvor de
butikker, som du gerne vil besøge, er.
Lancaster
Har man set the Witness med Harrison Ford, har man en idé om stedet. Byen er centrum for det landområde, hvor de to religiøse gruppe, Amish og Mennonitter bor. De stammer fra kristne i Europa, der tror på voksendåb. De mener ikke, at man kan tage stilling til dåben, før end man er voksen. Det gjorde dem uønskede i Europa, og de måtte flygte til USA (og Sydamerika). Den oprindelige tro på voksendåb har begge grupper stadig tilfælles, men Amish tror på, at man skal fokusere på Gud. Det betyder, at de ikke tror på mission og på moderne tildragelser som telefon mv.
Det er vigtigt at forstå, at de IKKE er imod moderne teknologi som sådan, men de mener, at det distraherer. Det betyder, at de ikke har en telefon i deres eget hus, men godt må bruge en offentlig telefon. Bliver et amish medlem syg, går man til telefonen og ringer til lægen. De bruger moderne medicin men betaler ikke til sundhedsforsikring. Man får hjælp af samfundet til at betale regningerne. De går også kun i skole i 8 år, og til det formål har de opnået en særlig undtagelse i det krav der ellers gælder i USA om 9 års skolegang.
Når et barn bliver voksen, får det mulighed for at rejse ud og se resten af verden. Ikke alle gør det, men muligheden er der. De unge mennesker må være "udenfor" i al den tid, de har brug for. Tiden bruges til at beslutte, om de ønsker at leve som Amish. Beslutter den unge sig for, ikke at ville tilhøre Amish, er der ikke noget problem. Den unge bevarer kontakten til familien og er accepteret. Men vælger man at slutte sig til Amish, kan man ikke "melde" sig ud igen. I så fald bliver man udstødt af familien og ses ikke igen. Dermed lever man op til principperne om voksendåb - det er frivilligt om man vil være med eller ej, men har man sagt ja, må man stå ved sit valg.
Området bærer præg af de mange Amish. Der er hestevogne overalt, og man ser voksne køre rundt på løbehjul.
I modsætning til, hvad navnet antyder, er der ikke tale om en by, men om en gård. Stedet er ikke særlig interessant, men man får en god rundvisning med masser af oplysninger om Amish og deres levevis. Det gør, at stedet er værd at besøge. Som alle andre steder, er det ikke Amish der viser rundt. De er meget indadvendte. Visse steder er det Mononitter og andre steder er det "helt almindelige" mennesker man møder.
En meget interessant lille turisby. Her kan man smage ægte amish mad. Det er fantastisk godt! Det hele bliver lavet fra grunden af. Der er mange butikker, der sælger forskellige produkter - alle lavet af amish.
Farmer Market
Et overdækket marked, med endnu mere mad! Her ville vi handle, hvis vi boede
i nærheden. Ost, frugt, brød, marmelader, kød - alt var lækkert og indbydende.
Overdækkede broer
Flere steder har man broer, der er overdækkede. Det er meget specielt. Vi kunne ikke finde ud af, hvorfor de har disse broer. Måske for at have et sted at komme i tørvejr, når det regner? I gamle dage må der have været meget langt mellem husene, og broerne er fra slutningen af 1800 tallet.
Ellers bør man blot køre lidt rundt på de mindre veje og se alle Amish-folkene køre i deres hestetrukne vogne, se børn og voksne på rulleskøjter eller løbehjul og tag et smugkig ind på gårdene, hvor det særprægede tøj hænger til tørre og både voksne og børn arbejder i haven eller på marken.
Amish karet på vejen
Dame på sit løbehjul
Philadelphia
Vi kørte til Philadelphia. Det var ikke planen, men vi er meget glade for, at vi gjorde det. Der er masser af muligheder for at parkere midt inde i byen. Alt kan ses til fods, så stil bilen og gå rundt. Det koster dog 15 USD at parkere for en dag!! Der er mange P-huse, men det er en stor fordel at orientere sig på forhånd. Der er en oversigt her.
Liberty Bell
En meget underlig ting, er amerikanernes fascination af Frihedsklokken (Liberty Bell). Klokken er udstillet i Philadelphia, og der er gratis entre. Der kan godt være meget lang kø, og alle vil have taget deres billede lige præcis foran klokken. Den er berømt, da det var den klokke man brugt til at ringe med, så folk kunne samles for at høre oplæsningen af uafhængighedserklæringen d. 8. juli, 1776. Klokken er blevet et symbol på mange ting .- fra frihed til slaverne til kvinders rettigheder. Pga. en fejl i produktionen af klokken, er den revnet. Senere reparationer har kun gjort tingene værre.
Independence hall
Det er gratis at se, hvor forfatningen blev underskrevet. Besøget er todelt. Først får man en generel information om forfatningen og "bill of rights". Derefter går man over for at se lokalet, hvor papiret blev underskrevet. Der er mange mennesker, og det kan være lidt trangt. Billetterne henter man ved Independence Visitor Center, der ligger to gader nord for "Independence Hall". Det koster ikke noget, men giver et tidspunkt hvor man kan besøge stedet. Kom 15 minutter før, for at komme igennem sikkerhedskontrollen. Det kan ikke betale sig at kommer før -. der er ikke noget at se.
Constitution Center
Entre: 12 USD
Et rigtigt flot museum med film og mange "hands-on" ting - alt sammen for at forklare og informere om USA´s grundlov. Det lyder utroligt, men det var en fantastisk oplevelse. Besøget starter med en blanding mellem en film og et foredrag. Det var utroligt fascinerende. Derefter går man ind i selve museet. Her er der forskellige udstillinger hvor man kan se, hvad forfatningen betyder i dagligdagen samt historien bag. Til sidst kan man skrive under på forfatningen og få tilsendt et fint bevis pr. e-mail. Vi skrev ikke under, da vi ikke tror på, at alle skal have ret til at bære våben. Mens vi var i USA fastslog højesteret, at staten Washington DC ikke kan forbyde folk at bære skjulte våben!
Resten af dagen brugte vi på at kigge på byen, herunder små, smalle gader og Chinatown. Sidstnævnte gik vi nok lidt galt af. Der var ikke meget at se. Det var derimod interessant at se de gamle bydele, hvor man kan se små byhuse lige ved siden af højhuse.
Turen hjem
Vi kørte lidt nordpå og fandt et overnatningssted. Herfra var der kun
ca. 1½ time til JFK Airport, og da vi først skulle flyve næste dag kl. 16.35,
var der jo perfekt. Vi tog en stille og rolig morgen; god tid til morgenmad og
herefter et par timer ude i solen, og så afgang til New York. Efter de
sædvanlige småproblemer med indcheckningen kom vi igennem. Vi fandt ud af, at
der ikke var nogen spisesteder på den anden side af security checket. Derfor
måtte vi gå ud igen, for at finde en McDonalds. I modsætning til andre besøg i
USA, var der ikke nogen ventetid af betydning igennem security. Flyet lukkede
også til tiden, men så begyndte det at gå skævt. Vi kørte ud mod landingsbanen
hvorefter vi holdt stille i 10 minutter. Så begyndte vi at køre tilbage mod
gaten, men kørte forbi den. Efter 25 minutter holdt vi stille igen. Yderligere
20 minutter gik, og vi fik ingen besked af nogen art. Efter i alt 45 minutter fik
vi at vide, at vi havde ændret bane, og skulle vente yderligere 20 minutter på
at komme af sted. Det viste sig at være typisk Air France - ingen service, og kun
et meget dårligt engelsk. Sæderne var dårlige og AVOD var meget ringe. Udvalget
af film var beskedent, og de kunne ikke startes når man ønskede det.
Vi skulle igennem CDG lufthavnen i Paris. Det var en mareridt. Vi havde kun
65 minutter, og nåede det kun lige nøjagtigt. Det krævede at vi løb hele vejen.
Der var to check-in på vejen, og hver af dem var belastet af lange køer. Vi
forstår godt, at de fleste undgår at skifte fly i Paris, samt at flyve med Air
France.
Køreturen fra Hamborg var præget af heftig trafik. Det virkede som om hele
Europa var på vej til Danmark. Kennet kørte heldigvis, så jeg (Pernille) kunne
få en lille en på øjet. Det var hyggeligt, men selvfølgelig hårdt for
"chaufføren". Turen ned to 3½ time, mens vi brugte næsten 6 på tilbagevejen.
Det kunne godt ikke ødelægge, at vi havde haft en skøn tur, hvor vi havde oplevet kultur, natur, god mad, interessante mennesker - og meget, meget mere.
På denne tur besøgte vi 11 stater: Tennessee, Louisiana, Alabama, Georgia, South Carolina, North Carolina, Virginia, West Virginia, Pennsylvania, New Jersey, New York. |
Flere billeder fra USA 2008 | Rejsetips for USA 2008 | Rejseoversigt | Forside |
Klik her | Klik her | Klik her | Klik her |