Bulgarien 2004

Som skrevet under Rumænien ankom vi med tog til Bulgarien, Veliko Târnovo, efter 6½ time i tog. Turen var ret varm, da vi havde fået den eneste kupe i hele toget, hvor vinduet ikke kunne åbnes. Pæne som vi jo er, bad vi ikke om en anden, men stor-svedte i minimum 4 timer. Det var nu ok - helt sikkert bedre end regnen vi kom fra.

Kennet i toget på vej til Bulgarien

Vi fulgtes med to japanere. Deres engelskkundskaber var begrænsede, og vi lovede at hjælpe dem med at finde et overnatningssted. Det blev ikke noget problem. På banegården blev vi mødt af en lidt underlig mand, som tilbød os privat overnatning. Hans engelsk var ikke så godt, og vi mente bestemt, at han ville have 50 LEV (200 kr) p.p. for en overnatning. Vi vidste, at det var alt for meget, og protesterede højlydt. Han ville så give rabat, og sagde så 10! Fra 50 var det da lidt af en rabat... nåå, han havde sagt 15. Vi fik værelset for 2x10 LEV (80 kr.), og der var også plads til japanerne. De var lykkelige. Så billigt havde de aldrig overnattet før. Når der er japanere i farvandet tager alle ågerpriser - alle ved jo, at japanere er rige.

Veliko Târnovo

Efter guidebøgerne er Veliko en af de flotteste byer i Bulgarien. Yantrafloden løber igennem byen, som er fyldt med flotte gamle huse. Over byen, på Tsarevets Hill, ligger ruinerne af  byens gamle citadel. 

Veliko er en malerisk smuk by!

Mellem år 5500 og 4500 før Kristus var området beboet af Neolitterne. Tsarevets Hill, på hvilken fortet nu ligger, var beboet af Thracianere i år 2000 før Kristus. Romerne byggede murene til det første fort, og i det 5. århundrede blev et Byzantinsk citadel bygget på Tsarevets Hill af Kejser Justinian. Herefter kom Slaverne som erobrede byen i det 7. århundrede.
Under det dygtige lederskab af brødrene Asen og Petar blev Tarnovgrad et hovedcentrum for oprøret imod de byzantinske herskere. Dernæst fulgte grundlæggelsen af det andet bulgarske imperium (1185) og Tarnograd blev den næstvigtigste by i området efter Constantinobel, og handel og kultur blomstrede i de næste 200 år. Den 17.7 1393 faldt Tarnograd igen, denne gang til tyrkerne efter en 3 måneders belejring og fortet blev ødelagt. Byen faldt hen til stilstand indtil den bulgarske kultur og nationalisme genfandt sig selv i midten af det 19-århundrede. I 1877 befriede den russiske general Gurko byen fra tyrkerne. Byen blev omdøbt til Veliko Târnovo og pga. dens betydning i det andet bulgarske imperium blev den valgt til stedet, hvor den bulgarske forfatning blev skrevet i 1879. Det var også her at den uafhængige stat Bulgarien blev udråbt i 1908

Kirker

Utallige kirker er blevet bygget i og omkring byen. Fx.

40 martyrers kirke
Ligger i det gamle Asenova kvarter. Kirken blev bygget i 1230 for at fejre bulgarernes sejr over Byzantinerne. Det blev brugt som royalt mausoleum og senere som en moske af tyrkerne. Kirken er smukt restaureret og indeholder værdifulde manuskripter, statuer og ikoner.

St. Georgi kirke
Kirken er højst sandsynligt bygget i 1612 på ruinerne af en middelalderkirke. Den blev ødelagt af Ottomanerne, men genopbygget i det tidlige 17-århundrede.

Centrum
Byen har et par flotte parker, hvor det er fint at slappe af. Der er en del turister i byen, hvorfor centrum indeholder en del butikker.

Fortet
Fortet er uden tvivl byens hovedattraktion.
Tsarevets Hill blev beboet af Thracianerne og Romerne men Byantinerne byggede det første rigtige fort på bakken mellem det 5. og 7. århundrede. Fortet blev genopbygget og forfinet af Slaverne mellem det 8. og 10. århundrede og igen af Byantiernene i det tidligere 12. århundrede. Fortet nåede sit højdepunkt da Târnovgrav blev hovedstaden i det andet bulgarske rige, men blev ødelagt af tyrkerne i 1393.

Arkæologerne har indtil videre fundet ruiner af mere end 400 huse, 18 kirker og mange klostre, butikker og tårne. Ud over Baldwins Tårn og Patriarkens kompleks er ikke meget restaureret her.

Få skilte er på tysk og ellers er al forklaring kun på bulgarsk. 

Murene var engang op til 12 meter høje og 10 meter tykke. Flere steder kan man gå på de restaurerede mure.

Patriarkens kompleks bredte sig engang over 3000 m2. Her ligger Den velsignede Frelsers kirke, nok bygget i 1235, men er efterfølgende blevet kraftigt restaureret. Indvendigt har en kendt bulgarsk kunstner dekoreret væggene. Flere kendere siger, at det bestemt er mere specielt end kønt. Tja måske, men meget interessant.

Ruinerne fra Det royale Palads ses også. Herfra har 22 konger regeret. Paladset dækkede engang mere end 4500 m2 og husede en enorm trone (omkring 30x10 meter).
Gå en tur i området, og medbring gerne selv en guidebog (eller køb en i Veliko), som kan beskrive det, man ser.

Lys og lyd-show
Til tider holdes et lys- og lydshow med fortet i centrum. Man kan aldrig vide, hvornår det holdes, og man kan heller ikke købe/bestille billet.
Lyder det indviklet? Det foregår sådan her:

de store turselskaber booker hos fortet, hvis de har minimum 25  turister, som hver betaler 12 LEV (ca. 50 kr.), og så kører showet. At sætte showet op kræver en hel del, bla. at vejen til Gorna Opryahovitsa bliver delvist lukket.
Kører showet ringes der med kirkeklokkerne omkring kl. 21.30 - så starter det hele kl. 22.
Mød op på parkeringspladsen udenfor fortet - det gør alle de lokale også. Herfra er udsigten helt perfekt. En gratis fornøjelse. (de betalende turister sidder på opsatte stole også på parkeringspladsen).
Showet er flot dog kunne man godt have ønsket sig at det også indebar en fortælling om stedets historie.

Tilbage til Rumænien - ja eller nej?
Vi havde bestilt togbilletter tilbage til Rumænien. Valget stod imellem tog ved middagstid eller et nattog. Vi havde valgt nattoget for at få en hel ekstra dag i Bulgarien, hvor vi ville se Arbanasi.
Da vi stod op om morgenen regnede det - nej det regnede ikke - det høvlede ned. Øv - nedtur. Vi sad på vores værelse og kiggede ud i håbet om at vores stirren ville få regnen til at stoppe. Det lykkedes ikke. Vi blev enige om at tage middagstoget i stedet, da der ikke var nogen grund til at være blive i Bulgarien med dagregn. Kennet meldte sig næsten frivilligt til at løbe ind til togbillet-kontoret for at købe nye billetter. Disse kunne nemlig ikke købes på stationen, da det var udenrigsbilletter.
Kennet kom tilbage efter sin tur - våd til skindet. Vi tog en taxa til banegården og mens regnen silede ned ventede vi på toget. Toget kom ikke. Vi fik at vide, at det var startet fra Istandbul, og at togene herfra altid var forsinkede. Alle tog det pænt - det var åbenbart almindeligt. Et ældre ægtepar pakkede madpakken ud og begyndte den helt store picknik på bænken i ventesalen. Den bestod af en hel, stegt kylling, som blev indtaget med fingrene. .

Vi fik at vide, at vi nok kom til at vente minimum 2½ time. Suk. I mellemtiden var regnen stilnet af, og vi begyndte at lege med tanken om at tage til Arbanasi alligevel og først tage nattoget. Vi havde jo købt billetter til begge tog. Vi tog en hurtigt beslutning. Det var lysnet i vejret og vi blev! Efter lidt diskuteren og forviklinger på bagageopbevaringskontoret var vi igen på farten. Vi tog en taxa og 15 minutter senere var vi i Arbanasi.

Endagstur til Arbanasi

Arbanasi er en fin lille by, som er god til en endagstur. Lonely Planets kort over byen er ret dårligt, og det kan være svært at finde rundt. Vi fandt ud af, at problemet bestod i, at gaderne i byen ikke har navne.

Nogle af bulgariens rige bor her i byen i store villaer rundt om i byen. Mange af dem ligger bag høje mure, men andre kan man godt smugkigge på.

Byen har næsten 90 kirker, huse og klostre, som er beskyttet som kulturelle monumenter af de bulgarske myndigheder. Oprindeligt blev byen etableret af kristne i det 15. århundrede. I 1538 blev byen givet af Sultan Süleyman I til hans svigersøn, og byen voksede. Indbyggerne i byen drev forretninger med så fjerne egne som Grækenland, Rusland og Indien. Byen blev desuden et yndet sommeropholdssted for de rige. Alt denne rigdom fik en brat ende i 1798 da byen næsten blev 100% ødelagt af tyrkiske bander.

Der er som sagt mange klostre og kirker i byen, men ganske få er åbne. Det koster de obligatoriske 16 kr. p.p. at komme ind i kirkerne. Bemærk, at alle forklaringer og beskrivelser kun er på bulgarsk. Den ældste tilbageværende kirke er "Nativity Church". Gennem det 16. og 17. århundrede accepterede de relativt tolerante tyrkiske herskere i Arbanasi at flere kirker blev bygget. Indvendigt er kirkerne smukt udsmykket med malerier malet fra 1632 til 1649 - mere end 3500 figurer er afbilledet i omkring 2000 scener. Bemærk, at kirken har et neutralt udseende udefra, og kun er udsmykket indvendigt. Dette var en krav fra tyrkerne.

The Nativity Church

I det 16. århundrede blev St. Achangel Michael & Gabriels Kirke bygget på ruinerne af en tidligere kirke. Også her er udsmykningen flot, men kirken er dunkel indvendig så det kan være svært at se det hele.

St. Demetrius Church, St. Atanassius Church, St. Georges Church, St. Bogoroditsa Kloster og St. Nikola Kloster kan også ses i Arabanasi, men kun udefra - i hvert tilfælde da vi var der. Der er min opfattelse, at restaureringsarbejdet går hurtigt her, og måske er flere af kirkerne åbne allerde nu. 

Det var desværre ikke tilladt at fotografere indenfor i nogen af kirkerne.

Ellers bør man blot gå en tur rundt i byen og nyde stilheden og alle de flotte huse.

Et bulgarsk fænomen

Alle steder i Bulgarien så vi dette fænomen. Der hænges en mindeplanche ved dødsfald . Vi fandt ikke ud af, om planchen
blev hængt op der, hvor afdøde boede, eller om familien hængte den op på deres egen dør. Under alle omstændigheder kun-
ne man altid se et billede og fødsels/dødsdag.

Disse fotografier er taget i Arbanasi, men vi så det også i Veliko.

Vi gik tilbage fra Arbanasi. Det kunne man sagtens gøre. Det var en fin tur på en times tid.

Vi brugte et par timer på internetcafe og sluttede af med et festmåltid på en stor pizzarestaturant. Hmm, de lavede kæmpepizzaer og portions-salaterne blev serveret i store røreskåle. Hold da op hvor sad vi der længe. Det var guf!

Herefter gik vi lige så stille ned mod banegården. Vi skulle skifte en enkelt gang, og kom herefter i sovetog. Vi fik vores helt egen kupe. Køjerne var redt og alt var så fint - det var virkelig luksus.

I løbet af natten blev vi vækket 4 gange. Diverse officielle personer ønskede at genere os mest muligt, selv om vi bare gerne ville sove. Kennet fik lov til at sove - Pernille tog vagten. Mange gange måtte hun svare på hvem vi var, hvor vi skulle hen osv. osv. Kun ved det sidste tjek krævede de at Kennet vågnede så de kunne tjekke, at han lignede manden i passet. Det kunne de godt have sparet sig. Kennet var ligbleg og med morgenhår og udbrød bare "hvad!!" Pernille redede trådene ud og så slap vi videre til Rumænien.

Den lille afstikker til Bulgarien var slut, og du kan læse om den videre tur i Rumænien HER