Ecuador 1998

Små indianere og lange busture

14 dage efter vores bryllup rejste vi til Ecuador. Så kan man godt kalde det en slags bryllupsrejse – men rejsen var altså bestilt inden brylluppet var aftalt – så ....…

Pernilles kusine Lene havde været guide i Venezuela, og havde lidt bekymret spurgt til vores spanskkundskaber. De var ikke-eksisterende, men skulle det være et problem? Hun forærede os en spansk-palør i bryllupsgave – det var vidst svar på det J

Vi havde hørt en del om, at Sydamerika var plaget af kriminalitet, og var derfor meget mistænksomme og på vagt. I Amsterdam lufthavn børstede vi tænder og gemte pengesedler i sko og diverse lommer. Set i bakspejlet måske lidt overdrevet, men det føltes rigtigt på det tidspunkt.

Der er langt til Sydamerika. Vi fløj fra Billund via Amsterdam og til Quito i Ecuador (to mellemlandinger, Curacao på de hollandske Antiller og Guayaquil) i alt 22 timer inklusiv lidt ventetid de forskellige steder.

Vi ankom til Quito, men tog straks bussen til Riobama, ca. 4 timer, da vi kom tilbage til Quito når vi skulle retur til Dannmark.

Riobamba

Vi var trætte, og fandt hurtigt et hotel. Ingen kunne engelsk, men personalet var smilende og venligt. På vores bedste spansk (efter paløren) spurgte vi efter et par badehåndklæder. Nedenstående var hvad vi fik – til deling.

Bade-håndklæde ?

Personalet forsøgte at fortælle os et eller andet da vi tjekkede ind – vi troede, at der var musikfestival i byen. Vi blev klogere. Vi havde fået værelset oven på det lokale diskotek!! Næste morgen skiftede vi hotel. I øvrigt var der ikke en eneste gang på turen, hvor vi ikke skiftede hotel efter den første nat.

Markeder

Der er flere små markeder i byen, og lørdag er store-markedsdag. Kunsthåndværk og fødevarer er hovedvarerne på markedet, som mere eller mindre fylder hele byen, men dog er størst omkring 5 de Junio Argentinos. Alle kommer fra de omkringliggende byer medbringende ting til salg og kurve til varer de vil købe med hjem.

Indianermarked

Gåtur

Byen har flere skønne pletter og parker. Gå en tur rundt i centrum, og du får dem at se. Blandt andet kan nævnes byens hovedplads Parque  Maldonado med en statue af den lokale videnskabsmand samt flere vandfontæner og de mange gamle huse i kolonistisk stil.

La Balbanera

Uden for byen ligger La Balbanera, en lille kirke, som oprindelig er fra 1534, og dermed Ecuadors ældste kirke. Ikke meget af den oprindelige kirke er tilbage på grund af gentagne jordskælv.

Endagstur

En rigtig god endagstur er til Guano, et par kilometer uden for Riobamba. Guano er kendt for sine flotte tæpper, og et besøg værd. Tag bussen et par kilometer længere og du kommer til Santa Teresita. Herfra skal man gå et lille stykke og ender ved balneario (spa), og der er forskellige pools med vand fra naturlige kilder.

Vandretur

Der er flere turarrangører i byen og mange forskellige muligheder for vandreture. Som nybegyndere valgte vi en todagstur  mellem de to bjerge Chimborazo og Carihuairazo. Bjergene er meget tilgængelig og man kan rent faktisk køre i bil helt op til 4.800 m. højde. For at undgå højdesyge blev vi dog kun kørt op i ca. 3.200 m. hvorefter det var på gåben. Vi havde egen jeep med på turen, som var læsset med telte og proviant.  Pga. højden var det hårdere end først antaget, og det gik ikke så hurtigt. Heldigvis gjorde det langsomme tempo at der var god mulighed for at nyde det flotte landskab. Vores overnatningssted lå i ca. 4.000 m. højde. Lige før vi nåede dette sted kørte jeepen fast, og det var ret uheldigt. Den havde al vores udstyr med, og vi kunne derfor ikke undvære den. Vores guider prøvede at få den fri men uden held. Derfor besluttede de sig for, at vores overnatningssted skulle være i grøftekanten, der, hvor jeepen holdt. Tja, hvorfor ikke – Pernille orkede heller ikke at gå mere den dag.

Jeepen kørte fast

I 4.000m.’s højde er der selv i Ecuador, tæt på Ækvator, meget koldt. Temperaturen var kun lige over frysepunktet. Vores guider fik sat telte op, og frysende krøb vi ind. Det blev en kold nat, og Pernille overvejede flere gange, hvorfor bryllupsrejsen var gået til en bjerg i 4.000m.’s højde og ikke til Hawaii.

Heldigvis havde guiderne ekstra tøj med til os, og det blev nødvendigt på andendagen, hvor guiderne i øvrigt havde fået skovlet jeepen fri igen. Vi skulle nu gå hen over bjerget, og jeepen kørte tilbage til byen og om på den anden side af bjerget for at møde os.

På det tidspunkt, hvor nedenstående billede er taget har vi så mange lag tøj på, at det er svært at røre sig.

Det var RIGTIGT koldt

Vi fortsatte turen gennem et lamareservat, og fik mulighed for at besøge en lamafarmer og hans familie. Senere blev vi hentet af jeepen der kørte os det sidste lille stykke op til de højeste overnatningssted i Ecuador i 4.800 m. Man kan gå de sidste 200 højdemeter op til en lille hytte, som benyttes af bjergbestigere som beskyttelse mod vind og vejr. Det tager ca. 30 minutter.

Pernille havde svært ved at klare højden, og var ikke i stand til at gå de sidste 200 m. Udsigten blev derfor nydt fra de 4.800 m.

Fantastisk udsigt

Det var en rigtig flot tur, men hård pga. højden. Husk varmt tøj!

Cuenca

Busturen til Cuenca tog 6-7 timer, og var nervepirrende. Pernille sov, mens Kennet så buschaufføren jonglere bussen rundt i bjergene – ofte lidt for tæt på kanten, men spændende, det var det.

Cuenca har officielt 200.000 indbyggere, men bøgerne siger, at der nok nærmere er 300.000. Alligevel har byen formået at bevare charmen og hyggen. Der er flere små caféer, bla. Café Austria, som serverer nogle dejlige kager og varm kakao, mens man læser i Lonely Planet, skriver postkort eller spiller spil.

En regnfuld morgen - klar til nye eventyr

 Church of San Blas

Alle byer i Ecuador har en kirke, og her er alle velkomne. Hvis man har tid og lyst bør man deltage i en af de mange katolske messer. Man er meget velkommen, og selv om man ikke kan spansk er stemningen og den skønne sang alligevel fantastisk.

Tag for eksempel et kig på church of San Blas, og deltag evt. i en messe.

Markeder

Byen har flere markeder, specielt torsdagsmarkedet er stort.

Parque Calderón.

Byens hovedplads. Den dominerende bygning er den nye katedral, Catedral de la Inmaculada, med en stor blå kuppel.

Den er specielt smuk når den er oplyst, men tidspunkterne hvor den er det, er skiftende og aldrig kendt på forhånd. Det var meningen, at denne katedral skulle være den største i Sydamerika, men på grund af en beregningsfejl ved fundamentet kunne bygningen ikke laves så høj som ønsket, da man var bange for, at hele bygningen ville styrte sammen.

Katedralen

Ingapirca

En anden endagstur kan gå til Ingapirca.

Disse ruiner er de vigtigste inka-ruiner i Ecuador. De ligger i 3.200 m’s højde. Arkæologer mener, at ruinernes centrale bygning, kendt som Solens Tempel, har haft religiøs og ceremoniel betydning.

Denne bygning indeholder nogle af Inkarigets fineste stenarbejde, blandt andet flere trapezformede nicher og indgange som er så typiske for Inkaerne. De mindre velbevarede huse har nok været brugt til opbevaring, og hele komplekset har muligvis været brugt som et hvilested for royale budbringere på vej fra Quito til Tomebamba. 

Ruinerne

Ruinerne har desværre været kendte og tilgængelige, hvorfor mange af de oprindelige sten er blevet stjålet og brugt til almindeligt husbyggeri. Ruinerne er ikke så imponerende som dem der findes i Peru. Skal man ikke til Peru, er Ingapirca absolut et besøg værd.

Macas

Det var en lang og bumpet bustur til Macas. Vejene led stadig under tidligere regnskyl og var ujævne og flere steder næsten ikke-eksisterende. I alt tog turen vel omkring 13 timer, og vi nåede først frem efter mørkets frembrud.

Vi var med garanti de eneste turister i den lille hyggelige jungleby. Vi blev snart kendte, og alle hilste på os når vi gik rundt i byen. 

Vi fandt et fantastisk overnatningssted i Hostal Esmeralda med egen tagterrasse. Den kinesiske restaurant Chifa Pagoda China blev vores stam-spisested – ja vi spiste der faktisk hver aften. Det var rigtigt godt, men udvalget i Macas var heller ikke stort. 

Byen er et hyggeligt sted at slappe af, ikke mindst fordi stedet absolut ikke er overrendt af turister. 

Jungletur

Vi aftalte med en lokal guide, Pedro Gregorio, at han ville tage os med ud i junglen. Han var halvt indianer/halvt tysker, og talte såvel tysk som engelsk. Han opsøgte os en dag på en restaurant, og vi fik en rigtig god tur med ham. Han vidste alt om planterne, hvad de blev brugt til, hvilke der var giftige osv, ligesom han kunne besvare alle vores spørgsmål om Ecuador og dets befolkning. 

Det er begrænset, hvor langt ind i den rigtige jungle, man kan nå på en dag, men pga. Pedros gode stedkendskab kom vi til at opleve så meget som overhovedet muligt. Vi tog bussen fra Macas og videre til fods. Turen hjem foregik ad floden flydende på en kæmpe gummiring – man kunne også svømme, hvis man havde lyst.   

Vi får et lift hjemad fra jungletur

Guiden arrangerede også flerdagsture, hvor man naturligvis kunne komme længere ind i junglen. 

Katedralen

Byens nye katedral er bygget på en lille bakke i udkanten af byen, og erstattede en gammel trækirke. Kirken har nogle flotte glasmosaikker.

Quito

Vi havde overvejet at flyve til Quito. Vi orkede næsten ikke flere busture, punkteringer og snørklede bjergveje.

Dagen for vores flyafgang (der var 3 om ugen) faldt dog sammen med at Danmarks fodboldlandshold skulle spille VM semifinale mod Brasilien. Det var alligevel for spændende, og hvad gør man ikke for de danske drenge?? Vi aflyste flyveturen, så Danmark tabe i fodbold, og satte os herefter til rette i en gammel bus klar til 14 timer! 

Byrundstur

Lonely Planet giver et forslag til en byrundtur, som kan anbefales. 

Jordens midte (La Mitad Del mundo)

Quitos flotteste attraktion 22 km. nord for Quito. Dette er stedet hvor Charles-Marie de la Condamine’s ekspedition i 1736 lavede målinger der med bestemthed viste, at dette var ækvator. Det var disse målinger, der var baggrund for det metriske system samt viste, at jorden ikke var kuglerund, men bulede lidt ud på midten.   

Jordens midte

Centrum af komplekset er et massivt 30 meter højt monument med en globus på 4½ m. i diameter på toppen. En gul streg viser nøjagtigt ækvator og her kan man så stå med en fod på hver sin del af kloden.

Stedet rummer også et lille etnografisk museum samt en modelby af det gamle Quito.

Et lille eksperiment er at gå ind på toilettet på den ene side af ækvator. Se, hvilken vej vandet løber i toilettet når det skyller ud. Gå til den anden side af ækvator og gør det samme! Vandet løber rent faktisk hver sin vej. Imponerende.

Plaza de la Independencia

På pladsen kan man se katedralen samt Palacio del Gobierno, også kendt som Præsident Paladset.

Uden for paladset ses et par flotte vagter, som passer på indgangen. Da præsidenten rent faktisk udfører sit arbejde fra denne bygning er sightseeing i bygningen begrænset.   

Flot fyr passer på

La Virgen del Quito

Statuen står på en rund bakke i udkanten af byen og er Quitos varetegn. Statuen bærer en krone af stjerner samt englevinger. Herfra er en rigtig god udsigt ud over byen.

Man kan gå derop fra den gamle bydel, hvilket dog af alle frarådes pga. mange røverier mod turister. Man kan i stedet tage en taxa. Vi tog ikke derud.

Parque La Alameda

Nok byen flotteste park. Den indeholder flere flotte statuer og monumenter. I midten af parken ligger Quitos Observatorium fra 1864. I den nordlige ende ligger et par store søer, hvor man kan leje robåde og vandcykler. Der er mange skønne græsplæner, hvor man kan nyde solen. 

Cykelture

For sent så vi opslaget om mountainbiketure – ellers ville vi have været på en af dem. Man køres op i bjergene med bus, og på lejet mountainbike kører man tilbage til Quito (ned ad bakke). Det gør vi næste gang. 

Museer

Quito har som en hvilken anden hovedstad mange museer. Specielt er byen kendt for sine kunstmuseer og mange gallerier. 

Kirker

Der er 86 kirker i Quito, og dermed nok at vælge imellem. En af de flotteste er La Compania, som har nogle fantastiske ornamenter. Mange af kirkerne er dog et kig værd.

Sidste bemærkning:

Vi havde 3 uger i Ecuador, hvilket var passende. Ecuador var i 1998 en god introduktion til Sydamerika, da det virkede sikkert og nemt at rejse.

Vi har senere hørt, at der i landet desværre nu er stærkt øget kriminalitet som overfald, tyveri og røveri. Det er synd, at et så smukt og behageligt land skræmmer alle turister væk. 

Spørgsmål eller kommentarer ?? Skriv til os

rejser@pernille-kennet.dk