Libanon 2004

Nogle tusinde SAS Eurobonus point løber ud i 2005. Det vil være en synd ikke at bruge dem, og SAS's ruter er blevet kigget på for at finde et egnet sted at komme hen i efterårsferien 2004 alternativt påsken 2005. 

En dag læste vi i SAS News, at Snowflake (SAS's billig-ruter) ville åbne en rute til Beirut. Det var da anderledes og højst sandsynligt også lunt i oktober!

Kort efter var turen bestilt. 

Afgang fra Kastrup mandag d. 11. oktober kl. 6.15 krævede en overnatning i København. Den tog vi ved Pernilles søster. Turen startede således en kold oktobermorgen på Østerport station. Klokken havde kun lige sneget sig på den anden side af 4.30, men alligevel gik DSB konduktøren fløjtende gennem toget. 

Vi forventede det værste af in-checkningskøen i Kastrup. Gad vide, om ikke vi var de eneste "ikke-etniske danskere", og om  ikke alle de andre medbragte både komfurer og microbølgeovne? Det gik dog over al forventning, og vores fordomme blev gjort til skamme. Vi slentrede lige så stille mod gaten. Klokken var lidt i 6, og aldrig havde vi set Kastrup Lufthavn så stille før. 
Sammenlignet med fly til f.eks Indien og Bangladesh foregik ombordstigning og flyvetur yderst civiliseret. Ingen tændte gasblus undervejs ligesom mængden af håndbagage ikke var større end på en almindelig charterflyvning til Grand Canaria. 
En mor og hendes børn var ikke kommet til gaten i tide. Deres bagage var ombord og da man (heldigvis) ikke flyver med folks bagage uden ejermænd måtte vi vente på at bagagen blev lokaliseret. Herefter var der tekniske problemer med den ene motor og så lidt almindelig kø. En times tid senere end planlagt satte vi kurs mod Beirut. 

Velankommet til Beirut snuppede vi vores enlige rygsæk og delte en taxa ind til byen med en dansk/libaneser. Han gav os lige et par rejsetips, og så var vi klar til at udforske. Vejret var i øvrigt rigtigt godt - det føltes omkring 25-28 grader. Vi blev sat af på busstationen, hvor der med det samme afgik en bus mod Byblos. 

Byblos (Jbail)

Byen var i gang med nedpakning til vinterten og der var ikke mange turister at spotte. Vi kunne også se, at der ikke var mange overnatningsmuligheder i byen. De fleste turister bruger Beirut som udgangspunkt for en endagstur til byen. Vi fandt Motel/Restaurant Abi-Chmou, som havde værelser til 40 US, hvilket vidst var det billigste sted i byen. 
Værelset var fint, selv om man her virkelig kunne sige, at der var bad og toilet på værelset. Disse to fornødenheder var nemlig blot gemt af vejen bag et forhæng. Nå skidt, toilettet duede alligevel ikke, så vi brugte det nede i receptionen. 

Vi gik op i byen for at få lidt at spise. Byen havde flere små sandwich-steder, og det var lige hvad vores maver trængte til. 

Vores første måltid - sandwich og cola

Herefter gik vi en tur ned til havnen. Det er svært at forestille sig, at denne lille nydelige havn engang har været et stort verdens handelscentrum, men det var herfra at cedertræet (som byen er berømt for) blev udskibet til hele verden. Senere var det her at korsridderne byggede forsvarsværker på hver side af havnens munding. En kæde mellem de to tårne kunne hæves og dermed forhindre at skibe sejlede ind i havnen.

Byblos havn

Nu havde vi været tidligt oppe, og da vi samtidig havde hørt, at man spiste til aften sent i Libanon mente vi nok, at det var helt legalt lige at tage en lille en på øjet. Vi lagde os op på værelset, og faldt i søvn. Omkring kl. 17 mente den lokale moské, at det var på tide, at vi kom op igen - i hvert tilfælde blev der kaldt til bøn i moskéen lige uden for vores vindue. Det var den lur!

Nu var vi jo vågne, og vi gik en tur i byen og herefter fik vi lidt mad. Efter aftensmad på Rif´s Grill gik vi en tur rundt i byen. Fra vejen kunne man se ruinerne. Det var et flot syn med lyset.

Ruinerne om aftenen

Der sker ikke meget i Byblos en mandag aften, så vi gik tidligt hjem for at få en god nats søvn. Så kunne vi også komme tidligt op næste dag og kigge lidt nærmere på ruinerne.

Næste morgen var vi klar omkring kl. 8. Det var resten af byen bestemt ikke. Alt var stille og der var ingen mennesker på gaden. Omkring kl. 9 gik vi over til ruinerne. Det gode var, at vi havde hele området næsten for os selv.

Ruinerne  i Byblos
Det kostede 6000 LBP (pt. = 24 Dkr.) p.p. at komme ind.

Det mest dominerende monument i ruinområdet er borgen bygget  af frankerne i det 12. århundrede. Borgen er primært bygget af stenblokke fra de romerske ruiner. Nogle af stenene er de største brugt til bygningsværker i hele mellemøsten, dog lige bortset fra en eller to i Baalbek). Borgen måler 49,5 x 44 meter. Fra borgen har man en rigtig god udsigt ud over byen.

Området rummer forskellige ruiner, herunder Resheph Templet, Baalat Gebals tempel, Obelisk Templet og et romersk teater. Desuden findes et fint lille museum, der fortæller om stedets historie - alt er skrevet på engelsk.

Udsigt over ruinområdet

Langs vejen op til Baalat Gebals tempel står 6 søjler fra omkring år 300.

De romerske søjler

Stedet er et must see - afsæt et par timer.

Johannes Døbers kirke
I centrum af byen ligger Johannes Døbers kirke. Opførelsen blev påbegyndt i 1115 men bygningen blev svært beskadiget af et jordskælv i 1170. Gamle søjler blev brugt i indgangspartiet og den kraftige forstærkning i vestsiden menes at være for at forhindre yderligere skader. Kirken har et usædvanligt udseende. Skibet vender mod nordøst men en skarp drejning bringer den nordlige halvdel af kirken ind i den mere traditionelle øst/vestretning. Det skyldes en fejl i planlægningen som man først opdagede da skibet var blevet bygget, og fejlen blev rettet halvvejs i byggeriet.

Johs. Døbers kirke i Byblos

Efter en tur op gennem handelsgaden og en sodavand på en cafe hentede vi vores rygsæk og fandt en bus mod Tripoli. Det var en mindre servicetaxa, og de øvrige passagerer var primært soldater. Turen tager omkring en time og koster ikke meget mere end 5 kr.

Tripoli

Vi bliver sat af inde midt i Tripoli, Libanons 2. største by. Vi aner ikke, hvor vi er men forsøger via bykort at skaffe os et overblik. Vi spørger om vej til et pensionat, som vi har set i Lonely Planet, og alle er meget venlige til at guide os videre.
Vi prøver de første to billige pensionater i Lonely Planet. Begge steder er der fyldt. Vi har en sidste chance, Palace Hotel. Heldigvis har de plads her. Hotellet ligger i en flot gammel bygning, men indenfor er alting slidt. Vi får et værelse for 20 US med balkon og eget bad. Ikke dårligt, selv om værelset ligger ud til vejen, og vi nok må forvente noget støj.

Taynal Moskeén
Lidt uden for centrum, ved den store gravplads, ligger Taynal Moskeen. Pernille trak i fleecetrøjen for at skjule armene og tog tørklæde på. Vi gik ind, og blev mødt af lederen i moskéen. Han talte et godt tysk, og vi fik en fin rundvisning og en god snak.

Taynal udefra

Moskéen er virkelig flot og et fantastisk eksempel på islamisk religiøs arkitektur. Moskéen er bygget i 1336 af Sayf ed-Din Taynal ovenpå ruinerne af en kirke. Flere elementer er genbrug fra kirken, fx. to egyptiske granit søjler indeholdende sen-romerske bogstaver. Væggene er ret simple, lavet i sten, med flotte kontraster af Mamluk dekoration. Specielt indgangen til den anden bedesal er et mesterværk af skiftende sorte og hvide stenstriber med arabiske inskriptioner, marmorpaneler med geometriske mønstre og et bikubemønstret halvkuppel. 

Pernille med fleece og tørklæde i Taynal Moskéen

Markeder
Tripoli har flere markeder (souqs), hvor alt er til salg. Det er spændende at gå rundt her - pas på - det er nemt at blive væk.

Raymond de Saint-Gilles Citadellet
Byens nok største attraktion. Entrepris er 7500 LBP (pt ca 29 Dkr).

I 1102 besatte Raymond de Saint-Gilles bakken, som havde udsigt over dalen, byen og kysten. Han besluttede sig for at omdanne dette sted, som han kaldte "pilgrimsbjerget" til et fort. Det oprindelige fort brændte i 1289 og igen senere i adskillige andre tilfælde. Det blev genopbygget i 1307 af Emir Essendenir Kurgi og der blev fortsat bygget på det indtil 19 tallet. Som en konsekvens heraf er det kun fundamentstenene der er originale. Den første indgang er en stor ottomansk indgang, over hvilken der er indgraveret en tekst fra Süleyman den Store, som beordrede restaureringen endnu engang af dette "velsignede tårn således at det kan tjene som en befæstning indtil tidernes ende". Efter dette er en bro over en voldgrav, som blev gravet af korsridderne. Inde i borgen er et forvirrende miks af arkitektoniske stilarter, der afspejler de forskellige besættere og byens omtumlede historie.

Borgen

Oppe fra borgen er en fantastisk udsigt ud over byen. Prøv at klikke på billedet her og se det i stort format.

Al-Burtasiya Moskéen
Vi kom ind på moskéens område, men selv moskéen var lukket da vi var der.

Den store moské
Konstruktionen af denne moské blev begyndt tilbage i 1294 og færdiggjort 21 år senere. Den blev bygget ovenpå ruinerne af en korsridder katedral fra det 12 århundrede. Husk at tage tørklæde med, ligesom arme og ben skal være dækket.

Parken
Vi fandt kun en park i byen, og derfor kalder jeg den "parken".  Den er ikke ret stor, men har meget liv, hvorfor det er hyggeligt at sidde her med en sodavand og kigge på mennesker.

Byen
Byen Tripoli summer af liv, og det er spændende blot at gå rundt og kigge på folk og butikker.

Udsigten fra vores balkon

Efter 2 overnatninger pakkede vi sammen og gik mod busholdepladsen. Vi ventede næsten en time, og så gik bussen mod Bcharré. Turen koster 2500 LBP (pt. lige omkring 10 kr.)  og tager 1½ time. I Bcharré skulle vi videre med taxa hos Baalbek. Der er ingen mulighed for offentlig transport hele vejen fra Tripoli til Baalbek, med mindre man tager fra Tripoli tilbage til Beirut og så derfra til Baalbek. Vi havde håbet på at der var andre turister, så vi kunne dele en taxa, men Bcharré var blæst for turister - der var kun os. Derfor tog vi selv en taxa. Det kostede 40 US og turen tog  1½ time. Det var en flot tur hen over bjergene hvor vi samtidig fik set de berømte cedertræer.

Baalbek

Vi var kun lige hoppet ud af taxaen før vi blev opsøgt af sælger, som ville sælge os en guidebog. Da vi fortalte, at vi hellere ville finde et sted at sove foreslog han "pension Jammel". Vi blev vist derhen. Stedet lå centralt, det var rent og prisen var god (20 US). Vi tog det og gik over til byen ruiner, som skulle være den største seværdighed i Libanon.

Ruinerne
Stedet rummer de vigtigste romerske ruiner i hele Mellemøsten.  Entreprisen var 12.000 LBP (ca. 46 Dkr.), men stedet var pengene værd. Sælgerne uden for indgangen sælger nogle rigtig gode små guidebøger (20 Dkr.), som fortæller meget om stedet. Der er også rig mulighed for at hyre en engelsktalende guide indenfor.

Ved ruinerne ligger et lille museum, hvor entre er inkluderet i prisen. Vi fik desværre ikke museet at se for strømmen var gået og lokalerne mørkelagt.

Jupiters tempel
Templet er bygget på en gigantisk sokkel som er 300 meter lang man nærmede sig den via en stor trappeopgang der rejste sig højt over de omkringliggende bygninger. Den bestod af et rum hvor statuen af guden stod og et omkringliggende veranda bestående af 10 søjler langs med facaden og 19 langs siden, i alt 54 søjler. Disse søjler var de største i verden. 22,9 meter høje. I dag er der kun 6 af dem tilbage.  

De 6 søjler

Bacchus templet
Templet var egentlig ikke dediceret til Bacchus men til Venus, og er det flottest dekorerede tempel i den romerske verden. Det blev færdigbygget omkring år 150, og er i fantastisk stand. Templet blev kaldt det lille tempel, da det var mindre end Jupiter-templet. For at komme ind i templet skal man op ad 30 trapper. Rundt om templet løber en svalegang med 8 søjler langs facaden og 15 ved siderne.

Bacchus-templet

Afsæt mindst 3 timerne ved ruinerne, hvis der også skal være tid til at læse om stedet mens I er der. Det er et fantastisk sted uden alt for mange turister.

Efter besøget ved ruinerne gik vi en tur i parken. Det begyndte at blive mørkt og samtidig også lidt køligt. Det var bestemt den køligste aften vi havde oplevet. Vi havde læst, at Chehrazade Restaurant havde en flot udsigt over ruinerne. Vi gik derop for at få aftensmad. Maden var ikke noget specielt, men udsigten var rigtig god.

Ruinerne om aftenen - set fra restauranten

Næste morgen gik vi ned til busserne, og 2 timer efter var vi i Beirut. Vi tog en taxa til Hotel Mayflower, som vi havde læst om på internettet.

Beirut

For kun 50 US fik vi et dejligt værelse på Hotel Mayflower. Hotellet havde solterrasse på taget og en lille pool. Det passede rigtigt fint ind i vores planer, for dagene i Beirut skulle bruges til ren afslapning.

Vi fik en hel dag til at gå med at kigge på byen. En stor del af midtbyen er genopbygget med flotte bygninger, parker, træer, pladser og statuer. Det ligner enhver anden storby. Går man 2 minutter væk fra down-town området ses mange bygninger med skudhuller og andre, som er rene ruiner.

En kirke i den restaurerede del af byen

Byen har mange forretninger, hvor alle tænkelige varer kan købes. Mærkevarer findes også i stor stil. Priserne er en del billigere end i Danmark, så har man et shoppinggen så kan det også tilfredsstilles her.

Beirut har ikke mange attraktioner, som man SKAL se, så vores planer om at slappe af passede fint.

Huset her havde en flot blomsterforretning i stueplan, men resten af huset var en ruin.

Nationalmuseet
Beirut har et meget fint nationalmuseum. Entreen var 5000 LBP (pt svarende til omkring 20 Dkr.). Museet har en fin samling af arkæologiske effekter fundet i hele landet. Her kan man også se mange af de statuer, som ligesom manglede i Byblos og Baalbek. Lonely Planet har en god gennemgang af museets opdeling. Desuden er de aller fleste af forklaringerne ved montrerne på engelsk.

Et absolut must-see.

En tilfældig beboelsesblok i Beirut

Det Amerikanske Universitet
Der er adgang gennem hovedindgangen for gæster. Husk at medbringe legitimation. Der udleveres et kort over universitetsområdet ved indgangen. Kommer man i weekenden er områdets små museer lukket. Til gengæld er der behageligt stille, da det virkede som om de fleste studerende havde forladt området.

Universitetet er privatejet og alle forelæsninger er på engelsk. 

Det Amerikanske Universitet

Kirker
Byen har flere flotte kirker, som ikke nødvendigvis er nævnt i guidebøgerne. Vi gik ind og så et par stykker, herunder en armensk og en ortodox. Begge steder var der ingen problemer, hverken med at komme ind eller at tage billeder (se "flere billeder fra Libanon"). 

Pigeon Rocks
Disse sten er de mest berømte (og faktisk de eneste) naturskabte seværdigheder i hele Beirut. Det er muligt at tage en sejltur ud til stenene, men et godt overblik får man nu fra strandpromenaden. Man kan også via en stejl sti komme tættere på vandet. 

Mange bruger stedet som endestation for deres aftentur.

Pigeon Rocks i Beirut - vi nyder solnedgangen

Turen hjem

Mandag morgen fik vi morgenmad og gik ud for at købe lidt sodavand til turen. Vi havde en lille smule LBP tilbage, og Pernille gik ud for at bruge pengene på en ekstra lille souvenir - et ur. Imens pakker Kennet de sidste ting sammen. Der er en times tid inden vi skal i lufthavnen, og vi sætter os op på tagterrassen for at nyde solen.
Vi finder en taxa og for 15.000 LBP (pt. ca. 60 Dkr.) bliver vi kørt i lufthavnen.
In-checkning samt flyturen  hjem gik glat. I Kastrup kunne vi lige nå at få lidt at spise, før vi skulle med toget mod Randers. Tænk, at det kan tage længere tid fra Kastrup til Randers med et IC tog end turen fra Beirut til Kastrup - men sandt var det.
Omkring kl. 22 blev vi hentet på Randers banegård. Det regnede og var mørkt. En dejlig ferie var slut, og næste morgen stod den igen på arbejde.

Vi var enige om, at Libanon havde været en særdeles positiv oplevelse, og at vi helt sikkert kommer igen for at se den sydlige del af landet.