Ukraine 2004

Kirker, kupler og billig øl

Den stod på arbejde indtil fredag kl. 16. Herefter hjem og pakke, og lørdag formiddag var vi klar. Pernilles forældre kørte os til Tirstrup Lufthavn og kl. 11.45 var der afgang mod København. Efter lidt ventetid i Kastrup gik turen videre til München, hvor vi fik lidt aftensmad  inden turen kl. 19.20 gik mod Kiev. Vi blev lidt forsinkede og først omkring kl. 23.15 landede vi i Borispol lufthavn.

Vi slap rimeligt hurtigt gennem både immigration og told. Jeg bemærkede bla. en amerikansk pige, som igen og igen blev udspurgt af en kæmpe-kvinde iført uniform, om, hvor hun skulle hen, hvor hun skulle bo osv.osv. Den stakkels amerikaner står der nok endnu.
Vi blev hentet af en forudbestilt chauffør og kørt til Hotel Andrews. Eller det vil sige næsten til hotellet. Pludselig stoppede chaufføren - der stod en række sten-heller på vejen. "Hmm",  mumlede han, "de var her ikke i går".
Jeg synes ellers, at de så ret stationere ud. Vi gik resten af vejen, ingen problemer, vi var der næsten.  Indtjekning gik fint og efter lidt over 12 timers rejse kunne vi lægge os i vores senge på vores første stop på rejsen.

Kiev

Bevæbnet med nogle få fotokopier fra "Lonely Planet Østeuropa" bevægede vi os ud i Kiev. Alle mine fordomme om gråt beton og varemangel blev gjort til skamme. Kiev var faktisk en ganske pæn by. Gamle bygninger og flotte kirker kæmpede om pladsen med nye, moderne glashuse og forretninger. 

Man kan nemt bruge en dag på at gå rundt i Kiev og kigge på gamle bygninger og ikke mindst alle kirkerne. 

Sct. Andrew´s kirke
Tæt på hvor vi boede lå Sct. Andrew´s kirke, som er en inspireret barok fortolkning af de traditionelle kirker i Sct. Petersborg, Rusland.

I år 1744 besøgte den russiske kejserinde Elizabeth Alexey Rozumovskys hjemland og besluttede sig for at bygge sit sommerresidens her. Symbolsk lagde hun selv den første sten til det nye palads med tilhørende kirke. Den italienske arkitekt Bartolomeo forestod konstruktionen.  Kirken blev bygget i 1753.

Sct. Andrew´s

Kyiv-Pechersk National Preserve  (hule-klostret)
Området er en af Ukraines større attraktioner. Det blev bygget i 1051 og kendes som det spirituelle hjerte for det ukrainske folk. I det 11 århundrede blev det centrum for udvidelsen og konsolideringen af kristendommen. Mange kendte kunstnere og forfattere har arbejdet i klosteret. Klosteret blev plyndret og ødelagt af mongolhæren i 1240. I slutningen af 16 hundrede tallet blev det til et Lavra (Lavra er en ærestitel, der gives til ekstra store og religiøst vigtige klostre.) Navnet "hule-klostret" er givet fordi hulerne i området blev beboet af områdets første munke.

Og lidt på afstand

De fleste af bygningerne stammer fra det 17 og 18 århundrede og er fine eksempler på ukrainsk barok arkitektur. Der er kun 1 kirke, som stammer fra det 12. hundrede (på hvilken der i øvrigt er lavet meget få ændringer). Kirken over hovedindgangen og kaldes Nadvratna, hvilket i øvrigt betyder "den over indgangen" Det er et mirakel at den har overlevet efter som klostret igennem historien har været målet for mange fjendtlige angreb, ødelæggende ildebrande og andre katastrofer.

Sct. Michael klostret
Den 7-kuplede katedral er et must-see både om dagen og om aftenen. Ærkeenglen Michael anses for at være Kievs beskytter. Det er måske derfor at det nyligt restaurerede Sct. Michael kloster står særligt nært til indbyggernes hjerter. Det er et uforglemmeligt indtryk man får.  Dette uvurderlige relikvie for Kiev er himmelblå i sin farve og med guldglitrende kupler med smukt dekorerede buer og vidunderligt interiør. Hele det religiøse kompleks er et studie i smagfuldt og raffineret æstetik. 

Klokketårnet rummer et lille museum om restaureringen af klostret.

I dagslys

og om aftenen

Sct. Sophia katedral og kloster
Ligesom Sct. Michael et must-see både om dagen og om aftenen. Denne majestætiske kirke med 13 kupler er fra 1037 og den ældste bevarede kirke i Kiev. Kirken er bygget af prins Yaroslav den Vise (han er begravet i kirken) for at fejre sejren over Pechenegerne og for at hylde kristendommen. Kirken blev et helligt sted for indbyggerne i Kiev samt et kulturelt og politisk centrum. Det første bibliotek og den første skole i Kiev var beliggende i kirken. Sophia gjorde et stort indtryk på alle med dens mange freskoer og mosaikker, flere af dem er stadig intakte.   

Sct. Sophia katedralen

Klokketårnet

Bag katedralen står det 4-etagers (76 meter) klokketårn.  Den 4. etage og den glitrende kuppel blev tilføjet i 1852. 

Komplekset kom i 1990 på Unescos liste over "world Heritage"

Chornobyl-museet
Vi besøgte Chornobyl-museet, som rummer en samling af effekter og fortællinger om atomkraftulykken. Desværre var alle forklaringer på ukrainsk, så det eneste man kan er at kigge billeder.

Funicular
En lille kabelvogn, som kan gøre turen op ad en af byens utallige bakker lidt lettere. Den kørte dog ikke da vi besøgte Kiev. 

Andet
Kiev har MANGE flere kirker end de nævnte. Der er også et par gode parker, hvor man kan slappe af. Byen har også flere museer. Vi prioriterede dog kirkerne, og nåede rigtig mange.

Et must er også et par gange om dagen at sidde på en cafe eller på en bænk med en billig kold øl/sodavand og kigge! 

Afgang fra Kiev
Vi tog metroen til banegården. Det var nemt, rimeligt hurtigt og langt billigere end en taxa. Der var afgang kl. 10 om aftenen, og vi var spændte på, hvad vi kunne forvente af et ukrainsk nattog på 1. klasse. (= den 2. bedste klasse man kunne få)
Med lidt fagter og pegen fandt vi den rigtige vogn og kom ind i vores kupé. Der var god plads til bagagen under det nederste sæde, og kupéen var ren men slidt. Der var 2x2 køjer i kupéen, som vi kom til at dele med en far og hans vel 14. årige datter. Resten af familien (mor, datter og bedstefar) havde kupéen ved siden af. Vi glædede os over, at vi ikke skulle dele med to feststemte ukrainere med ustyrlig trang til Voodka! 
Men ... forundret blev vi, da hele selskabet flyttede ind i vores kupé og fandt en flaske frem. Den gik på omgang og spiritussen blev indtaget i flaskens hætte. Alle i selskabet fik en lille en eller to, også datteren.

Vi frygtede, hvad det kunne udvikle sig til. Det skal dog siges, at de var stille og rolige, og ikke var generende på nogen måde. Efter en halv time kom den store kvindelige konduktør med sengetøjet. Det var signal til at det var sengetid. Vi redte op og lagde os til at sove mens toget skrumlede ud i natten.

Lviv

Vi ankom til Lviv næste morgen. Ingen forsinkelser og ingen problemer. Når man har prøvet nattog i Indien var dette jo rent paradis.

Vi tog en taxa ind til Lviv centrum, og fandt vores hotel, Hotel George. Heldigvis kunne vi få vores værelse med det samme. Vi overvejede om vi skulle tage en halv time på øjet, men togturen havde egentlig givet os en fin søvn, så vi besluttede os i stedet for at se på byen.

Vores fine værelse på Hotel George

Lviv er ikke et sted med mange specifikke seværdigheder, men en by hvor det er rart at spadsere rundt og kigge på den gamle bydel og de gamle bygninger for at få et indtryk af byens historie. Den gamle bydels centrum er Town Hall, der er fra det 19. århundrede. Bygningen er omringet af smukke bygninger fra det 16. til det 18. århundrede.

Man kan bruge lang tid på blot at gå rundt i byen og kigge på alle de gamle bygninger eller sidde på en cafe, drikke en øl eller sodavand og kigge på alle de forbipasserende.
Til forskel fra Kiev havde Lviv en del turister. De fleste var endagsturister fra Polen.

Lvivs gader. Brosten, gamle bygninger og sporvogne.

Etnografisk museum
Et lille museum, hvor det meste af forklaringerne desværre igen kun var på ukrainsk. Museet traditionelle folkedragter var det mest interessante. Vi erfarede, at der lå et andet museum i byen, som havde en del flere dragter (Natioalmuseet, kaldte de det). Det ville vi gerne se. Desværre lykkedes det ikke, da billetdamen ikke kunne give tilbage på 50 kr.

High Castle
Pak de gode vandreben og gå til High Castle. Udsigten ud over byen er rigtig god herfra, og restauranten på toppen serverer billig øl. Der er ingen tvivl om, at man har fortjent en øl eller sodavand, når man har kæmpet sig op. 

Ivano Franko Monumentet står midt i Lviv

Friluftsmuseum "Landboliv"

Området rummer omkring 100 gamle huse, hytter, kirker og andre bygninger fra det gamle Ukraine. Desværre er alle forklaringer på ukrainsk, og man vælger kun at åbne de huse, hvor der er tilknyttet en "vagt". Det vil sige, at en ukrainsk mand/kvinde står ved døren og holder øje med, at du ikke rører ved noget. 
Det er synd, at langt over halvdelen af et sådan museum faktisk er lukket af. 
Området var under alle omstændigheder dejligt, og stedet godt for en gåtur. Bygningerne var interessante, men det ville have hjulpet med noget forklaring. 

Marked
Lige ved Ivano-Frank Operaen ligger et lille udendørs marked. Her kan man købe souvenirs, bøger og kigge på de mange malerier, som lokale kunstnere udstiller.

Lychakiv Kirkegården
Vi har besøgt mange kirkegårde rundt om i verden, og denne her var bestemt en af de mest spændende og flotte. Kirkegården indeholdt både en del med "almindelige" grave og en krigskirkegård.

Det var ikke så nemt at finde derud, men heldigvis er Kennet jo god til det. Vi gik ud og tog en sporvogn hjem.

Krigskirkegården

Mandry
Dette private turistbureau gjorde sig bestemt fortjent til en plads blandt seværdighederne. Uden dem ville vi have haft svært ved at finde ud af togtider og at få købt billetter. Uden betaling fandt de togtider til os og gik med til billetkontoret og købte billetterne. Det var virkelig service.

Andet
Lviv har mange flotte kirker og byens centrum er ikke så stor, så den nemmeste måde at få set dem alle på er at iføre sig de gode travesko og komme afsted. Byen har også en opera og et teater, og billetterne skulle være billige i forhold til vestlig standard. Vi er ikke interesseret i hverken opera eller teater, hvorfor vi ikke brugte vores tid her.
 

Afgang fra Lviv
Vi fandt en lokal burger/pizzabar og satte os ind for at spise. Vi havde god tid, for toget gik først ved 22-tiden. Da vi pludselig kiggede ud var det som om Gud havde slukket lyset. Vi kunne se, at der snart ville komme et ordentligt regnskyl. Vi satte næsen hjemad, men for sent. Det startede med at regne. Først lidt men hurtigt tog det til og så øsede det ned. Aldrig har jeg set så meget regn, nå ja, måske en enkelt gang i Kolkata, Indien, men ellers. Vi søgte læ i en port sammen med en ældre dame. Regnen så ikke ud som om den nogen sinde ville stoppe, og vi fik en lille sludder med damen på ukrainsk/tysk.

Til sidst kunne vi ikke vente mere - vi skulle jo med toget. Det virkede også som om regnen var stilnet lidt af. Der var vand alle vegne, på fortovet, på vejen og kommende ned fra himlen.  Vi smøgede bukserne op og løb. Puha, vådt, men vi kom tilbage til hotellet, fik fat i en taxa og kom uden problemer ud til banegården. Toget var til tiden, og vi fandt vores kupé, som vi skulle dele med en ukrainsk pige.

Kennet på Lviv banegård. Vi venter på nattoget til Chernivtsi

Turen var ikke mere end 200 km lang, men tog 11 timer i tog. Vi havde fået at vide, at det var pga. "bad road". Vi fandt snart ud af, at de måtte have ment "dårlige spor" og det havde de sandelig ret i. Til tider lød og føltes det som om vi var på vej op ad en trærustchebane. Det skrumlede og bumpede, men med den lyd i ørerne faldt vi i søvn.

Turen ud af Ukraine
Vi stod så en tidlig morgen på Chernivtsi banegård, og ville købe en togbillet til Rumænien. Der var heldigvis en speciel kø for udlandsbilletter - så kunne de nok også tale engelsk... nej ... hvordan kunne vi dog tro det. Ingen sprogkundskaber hos personalet ud over ukrainsk. Kennet fandt dog ud af, at en togbillet til en tur på max. 30 km. ville koste 3 gange så meget som nat-turen, vi lige have gennemført. Det virkede alt for dyrt, og vi besluttede os for at tage en taxa til busstationen, da vi vidste, at der også gik busser.

Inde på busstationen lagde taxachaufføren vores rygsække over i en anden taxa. De kunne uden problemer køre os over grænsen. Prisen var såmen lavere end toget, men stadig for høj. I en anden taxa sad en canadier, der også ventede på at komme over grænsen. Efter lang tids diskussion med chaufførerne fik vi lov til at køre med i den anden taxa, og for 40 kr. p.p kom vi således til Rumænien.

Turen ud af Ukraine gik forbløffende let. Det tog ikke så lang tid og der var ingen roden i bagage eller nærgående spørgsmål ... dejlig måde at tage afsked med Ukraine på.

Besøget havde været spændende og interessant, og vi kommer gerne igen når ukrainerne bliver lidt bedre til engelsk. Så vil vi en tur i Karpaterbjergene. På gensyn!

Læs her om den videre tur i Rumænien.