Natur, glimmer og mad i stor mængder ...
|
Antal indbyggere: 280.562.489 (estimeret juli 2002.) Areal: 9.629.091 km2 Hovedstad: Washington Købekraft pr. indbygger: 36.300 USD |
Vi fløj fra Billund (med Lufthansa) til Frankfurt og direkte videre til San Francisco. En tur på i alt 13 timer. Lidt trætte og spændte fik vi i lufthavnen at vide, at vores bagage desværre var strandet i Frankfurt. Det var aldrig sket for os før, og vi havde derfor ikke tænkt på at tage noget som helst brugbart med i håndbagagen.
Vi startede derfor vores besøg i byen med at købe sæbe, t-shirts og undertøj. Heldigvis er butikkerne i USA også åbne om søndagen. Tænk, hvis det havde været i Danmark?? Så skulle vi have købt ind på den lokale tankstation.
San Francisco er en fantastisk by. Vi bliver aldrig træt af Fishermanns Wharf, de stejle gader og de dejlige sporvogne.
Alcatraz Island ligger 2,5 km. fra kysten, og var engang et frygtet statsfængsel, som bla. Har huset Al Capone Pga. det kolde vand, strømmen i vandet og hajerne var det næsten umuligt at flygte. Fængslet blev brugt indtil 1963, og hed i daglig tale ”the Rock”.
På vej til Alcatraz
Billetter kan bestilles over internettet (klik her), og husk at gøre det i god tid, hvis I vil besøge fængslet i højsæsonen. Da vi var der i juli var der 5 dages ventetid på en tur.
I fængslet kan man leje en guidet walkman-tur, som er alle pengene værd. Man kommer rundt på hele området og får en god historie fortalt imens.
Absolut et ”must-see”.
Det er dyrt, men hyggeligt. Pier 39 området er for turister. Butikker, restauranter og forlystelser ligger side om side, og en aftentur herned er rigtig hyggelig.
I 1990 kom en ny attraktion til stedet. Californiske søløver indtog vandet ud for Pier 39. I dag er det opholdssted for flere hundrede larmende søløver.
Cable-cars
De gamle sporvogne er et symbol for San Francisco. Sporvognene kører stort set som de gjorde dengang i 1873, hvor det første eksemplar forsigtigt blev ført ned af Clay Street.
Cablecar
I godt 100 år forandrede de sig overhovedet ikke, men i 1982 blev systemet gennemgribende restaureret og forsynet med nye skinner, luftledninger, drejeskiver og trækkabler.
Når man er i San Francisco skal man køre i Cable Car – fordi det er hyggeligt og sjovt, men ikke mindst fordi det er et rigtigt godt transportmiddel i en by med så fantastisk mange bakker.
Lombard Street
Selvfølgelig skal ”verdens mest snoede vej” også besøges. Den har 9 hårnålesving på et par hundrede meter vej. Vejen er ikke kun en turistattraktion, men bruges som en ganske almindelig del af vejsystemet.
Rundt og rundt, ellers kommer man ikke ned
Chinatown
Flere steder i verden støder man på Chinatown – alligevel er Chinatown i San Francisco noget helt specielt. Jeg elsker at gå en tur i gaderne med alle de små forretninger.
Efter nogle dejlige dage i byen kørte vi ned langs kysten mod Los Angeles.
Año Nuevo
Reservatet
På vejen kørte vi ind omkring Año Nuevo Reservatet, som er kendt for sine mange søelefanter. Søelefanterne kommer hertil for at smide deres pels og senere for at parre sig.
Vi stoppede i Santa Cruz for at overnatte. Som bonus fik vi muligheden for om aftenen at besøge det ældste ”Beach Front” tivoli på USA’s vestkyst. Den mest berømte forlystelse er ”Giant Dipper”, en halv mil lang trærutschebane, som blev bygget i 1924.
Byen er er et populært weekendsted for indbyggerne i San Francisco.
Havet ud for Monterey gennemskæres af en meget dyb canyon, der har tiltrukket et rigt udvalg af havets dyr. Akvariet er et forsøg på at bringe havets forunderlige verden op på land – et særdeles vellykket forsøg.
Her er omkring 6.500 dyr og planter udstillet i 83 akvarier.
Sæt god tid af, akvariet er kæmpestort.
Næstefter Disneyland er det barokke hjem, som avis- og filmkongen William R. Hearst byggede til sig selv, Californiens største turistattraktion. Håndværkere arbejdede i 28 år på at skabe dette slot. Hearst arvede sine mange penge fra sin far, som var blevet mangemillionær på sine guld-, sølv- og kobberminer. Da forældrene døde engagerede Hearst arkitekten Julia Morgan til at tegne den udsmykkede hovedbygning med de to tårne og de 38 soveværelser, den gotiske spisestue, 2 svømmebassiner samt 2 gæstehus. Han anbragte dyr fra hele verden på sin jord, og hjembragte møbler og antikviteter fra Europa til at fylde huset.
Indgangen til slottet
Blandt gæsterne til de overdådige fester på slottet i de svingende 20’ere var politikere, præsidenter og Hollywood-stjerner.
Hearst døde i 1951.
I 1958 forærede familien Hearst, til gengæld for skattelettelser, slottet til den californiske stat.
Der er flere daglige rundvisninger i huset. Man kan vælge imellem 4 forskellige. Hvis man er førstegangsbesøgende kan tur nr. 1 anbefales. Her får man set de nederste etager, en spisesal, biografen, et gæstehus samt de to fantastiske svømmebassiner.
Slottet har mere end 1 million besøgende hvert år – og et stop her er yderst anbefalelsesværdigt. Hvis man kommer i højsæsonen er det en rigtig god ide at reservere tur på forhånd.
Når man er på de kanter skal man besøge Solvang.
Solvang er Danmarks hovedstad i USA – men næppe mange danskere vil kunne genkende Danmark i Solvang. Bindingsværkshusene er lavet af brædder og beton, stråtagene er lavet af små kantede træklodser, storkene er af plastik, og gaderne er så bedre, at der kan parkeres dollargrin i begge vejsider.
… Men der er alligevel noget dansk over byen.
Dansk (??) mølle i Solvang
Der bliver serveret dansk morgenmad, bla. ”æbleskivers” – siden hvornår er danskerne begyndt at spise det til morgenmad? Man kunne købe Hariboslik (selv om det er tysk) og en CD med Jodle Birge.
Byen var klinisk ren og overalt var der hyggeligt, sødt og småt – amerikanernes forestilling om Skandinavien.
På forunderlig vis var det lykkedes at bygge en rigtig dansk kirke i Solvang, Bethania Evangelical Lutheran Church. Medlemmer af kirken tager sig af vedligeholdelse af både kirken og de udendørs arealer.
Byen rummer desuden et par små museer, som er værd at besøge. Det lille Elverhøj Museum fortæller en del af byens historie, og har mange effekter udstillet. Fortæl at du er fra Danmark, og du vil opnå en stor interesse fra de frivillige, som arbejder på det lille museum.
Byen er absolut rigtig god at bruge 3-4 timer i. Der var mange hyggelige overnatningssteder, og havde det passet bedre ind i vores planer havde vi nok valgt at overnatte her.
De første to overnatninger tog vi på vandrehjem Venice Beach. Det var dyrt men til gengæld centralt. Vi havde bil med, hvilket ikke er så hensigtsmæssigt de dage, hvor man bare skal rundt i byen. For en sikkerhedsskyld bør man parkere i parkeringshus. Undersøg markedet lidt. Det er voldsomt dyrt at parkere, men nogen steder kan man spare en del, hvis man parkerer efter 17. Hvis man ankommer kl. 15.00, kan det betale sig at parkere, hente bilen kl. 17.30, køre ud, for derefter at køre ind igen. Så slipper man billigere.
Venice Beach
Venice Beach skulle have været Californiens svar på Venedig. Kanalerne blev da også gravet i begyndelsen af dette århundrede, men den rige idemand Abbot Kinneys drøm om en flot kopi er aldrig gået i opfyldelse. Efter nogle år, hvor byen tiltrak turister, gik Venice i forfald. Siden er mange kunstnere dog flyttet til, og de har pustet nyt liv i stedet. Et flot sted at gå en tur.
Hollywood
Hollywood er USA’s drømmefabrik. Her er mange filmstudier, og der produceres tv til hele verden. Der er masser af rigdom – og masser af fattigdom og bristede drømme.
Det er her, de rige bor, og man kan tage en guidet tur rundt i rigsmandskvarterene.
En tur ned af Walk of Fame er et must. Find dit største idol og se hans/hendes ”stjerne-flise”. Vi synes det var lidt skuffende. Det var småbeskidt og butikkerne lurvede.
Det er dyrt at parkere i Hollywood, men kør lidt omkring og kig på priserne på de private parkeringspladser – der er stor forskel.
Igen en tur i Disney. Vi elsker det, og går aldrig glip af en god, glad tur til Mickey Mouse-land.
Vi forlod det dyre vandrehjem i Los Angeles (60$), og tog et motelværelse i Anaheim tæt på Disney (40$). Det var billigere og så fik vi vores eget bad og toilet.
Disney igen, igen
Parken er fra 1955 og er den ældste af Disneys parker. Det kan mærkes på forlystelserne, der alle er lidt langsommere end man finder dem i Paris og Florida.
Kom på en hverdag og meget gerne lige så snart parken åbner. Dermed undgår man de værste køer. Der er mange forlystelser, og hele oplevelsen af glæde og fornøjelse er ubeskrivelig, når man nu er en rigtig Disney-fan.
Er man i Los Angeles en søndag kan en gudstjeneste i Crystal Cathedral stærkt anbefales. Er det ikke søndag kan man jo bare kigge ind forbi – katedralen er fantastisk i sig selv. Bare det at se den kæmpe TV-skærm i kirken er imponerende.
Den stjerneformede kirke er bygget af over 10.000 spejlvinduer, og har plads til mere end 3.000 tilhørere. Hver søndag er der 2 gudstjenester, som transmitteres via TV til store dele af verden.
Udsendelsen kaldes ”the hour of power”. Krystalkirken er stiftet af Robert Schuller. Han prædiker næsten hver søndag og det handler om at tænke positivt og arbejde hårdt som vejen til personlig succes.
Crystal Cathedral
En af Anaheims øvrige forlystelsesparker er Knott’s Berry. Her er ikke så mange besøgende som hos Disney, hvilket er befriende. Parken er en genskabt guldgraverby fra det 19. århundrede. Stedet voksede frem fra en landevejs-snackbar, der blev drevet af farmeren Walter Knott og hans kone Cordelia. De blev hurtigt berømte for deres stegte kyllinger og boysenbærtærter, og ligeså stille kom små forlystelser til, for at tiltrække flere publikummer. Stedet har i dag 165 forlystelser, og er mere uformel og personlig end Disney.
Temafiguren her er Nuser og Radiserne.
En Kennets foretrukne forlystelser i parken var Supreme Scream. Den giver et frit fald på 77 meter med en fart af 80 km i timen.
Rutschebanen Ghost-Rider skal også lige nævnes. Dette er en af verdens længste trærutschbaner. Turen er 1,4 km lang og 36 meter høj på det højeste punkt, og har en tophastighed på 90 km/t. Det største fald er på 33 meter (det største fald i det vestlige USA), og det giver et ordentligt sug i maven. Puha.
Stedet har også flere udendørs shows, fx cowboy-slagsmål.
Videre fra Los Angeles og ud i ørkenen.
Sand, sand og atter sand. På vejen til Grand Canyon mødte vi ikke mange biler. Det var rart med cruise-control, og at dreje på rattet var heller ikke nødvendigt.
Et kig ud over Grand Canyon
Et så fantastisk stykke natur kan ikke beskrives – det skal opleves. Sæt mindst 2 dage af her, og gerne mere.
Hvis man vil bo i parken, og ikke vil af med en formue, skal overnatningen bestilles tidligt. På vores rejsetidspunkt (i 2000) blev der åbnet op for bestillinger 6 måneder før overnatningstidspunktet hos xanterra.com, og der skulle bestilles straks. På deres hjemmeside ser det nu ud som om der kan bestilles længere tid i forvejen. Se mere om overnatningsmulighederne på www.grandcanyonlodges.com og priser HER.
Vi boede på Bright Angel Lodge. Vi havde eget toilet men delt bad. Stedet var rigtigt hyggeligt og virkeligt rent og pænt. Vi betalte omkring 65 US$ pr. nat inkl. skat for et dobbeltværelse, hvilket må siges at være en rigtig god pris for en placering ganske få meter fra kanten til Grand Canyon.
Grand Canyon er 446 km lang, op til 30 km bred og 1,6 km dyb. Nede i bunden flyder Coloradofloden.
Flere tager ikke udfordringen og går ned – det er synd og skam. Man kan ikke opleve Canyon fra kanten. Ikke alle har mod på at gå ned i bunden, men for at få oplevelsen er en tur på bare en halv time ned og op igen også fin. I modsætning til at vandre i bjerge skal man altid huske, at det er nemt at komme ned, men man skal altså OP igen. Overvurder derfor ikke egne evner.
Vi tager et lille hvil
Når det er sagt vil vi også sige, at de lokale rangere vil forsøge at tale jer fra at gå helt ned og op samme dag – det er alt for hårdt. Måske for en gennemsnitlig, overvægtig amerikaner, men en ung dansker i god form kan sagtens gøre det. Vi lyttede (desværre) til rangerne, og tog følgende tur:
Vi gik ned af Bright Angel Trail, som er den længste, men også den nemmeste vej. Vi gik til Indian Garden og videre til Plateau Point, hvor der var en fantastisk udsigt over canyonen og Colorado-floden.
Vi startede omkring kl. 5 om morgenen. Det er nødvendigt, da det bliver virkeligt hedt i Canyon omkring middagstid. Vi spiste morgenmad på Plateau Point, og hvilede her. Derefter begyndte opturen, som var hård, men ikke umulig. Vi var oppe igen kl. 13. (ned ca. 2½ time – op 4½ - resten til pause nede ved Plateau Point). På Bright Angel er der mulighed for at få fyldt vanddunkene på vejen. Vandet er godt og kan drikkes uden problemer. Husk at drikke meget – ellers bliver man dårlig, og kommer aldrig op. Medbring brød og chips – salt er skønt når man virkelig sveder. Chokolade er også godt, men umulig at tage med pga. varmen.
Det er muligt at overnatte nede i bunden på Phantom Ranch. Det koster 26 US$ i sovesal, og skulle være en stor oplevelse. Det gør vi næste gang.
Små gåture omkring kanten er også fornøjeligt, og der er flere gode udsigtspunkter. Grand Canyon er et sted, som man kommer tilbage til. Det er fantastisk.
Selv om Pernille er en god vejkort-læser gik det alligevel galt. På vejen fra Grand Canyon til Las Vegas skulle vi i Fredonia have taget et venstresving og tage et genvej. Vi fik aldrig drejet, og pludselig var vi i Zion. Nu da vi alligevel var i parken tog vi et lille kig.
Klipperne i Zion er hvide, røde og pink og ser ved første kig ud som om de er menneskeskabte. Vejen gennem parken var også ret speciel, den var nemlig rød ligesom mange af klipperne.
Vi tog en lille gåtur på stien ”Canyon Overlook”, og fik en fantastisk udsigt for anstrengelserne.
Det var ikke præcist en stor spillehal, som mormonerne drømte om, da de kom til stedet i 1855. De forsøgte at opdyrke jorden, men efter nogle år måtte de give op. Senere blev Las Vegas til en kvægfarm og en mineby. Først da jernbanen kom forbi i 1905 kom der lidt liv i byen. I 1931 begyndte Las Vegas’ ”guldalder”. Nevada havde længe haft problemer med ulovlige spillebuler. Det problem løste politikkerne fra den ene dag til den anden ved at tillade spil. Samtidig strømmede der kunder til byen, da arbejdet på den kæmpestore Hoover-dæmning kom i gang.
Byen er et fænomen, som ændrer og udvikler sig hele tiden.
De store og bedst kendte hoteller ligger på ”The Strip” – Las Vegas Boulevard. Her er bl.a. New York, MGM Grand (et af verdens største hoteller med over 5.000 værelser), The Mirage m.fl.
Mørket falder på i Las Vegas
Vi fortrak et par gader væk fra hovedgaden, og fik et dobbeltværelse på Days Inn til under 40$ pr. nat – lidt dyrere i weekenden. Her var swimming-pool, et lille casino i forhallen og kun få minutters gang til hovedgaden.
Las Vegas er glimmer-og-glammer, men de fleste vil overgive sig til de mange shows, imponerende hoteller og alt neonlyset. Det er en oplevelse i sig selv at gå fra hotel til hotel og se de forskellige casinoer og hotellernes indretninger. Der er åbent alle steder, også selv om man ikke bor der.
Der er selvfølgelig også alle muligheder for at spille, hvis man skulle have de lyster. Vejret er fantastisk, og da de fleste hoteller har svømmebassiner, er Las Vegas også en god mulighed for at tage et par dages afslapning til en rimelig pris.
Death Valley er USA’s største nationalpark (Alaska undtaget). Her findes 900 arter af ørkenplanter – 21 af dem findes kun i Death Valley.
En flok guldgravere forsøgte i 1849 at skyde genvej gennem dalen til guldminerne. De kom hurtigt til at mangle mad og vand, og i desperation spredte de i alle retninger på flugt fra den golde ørkendal. Flere døde før de nåede minerne.
Det blæste - som at kigge ind i en hårtørrer
Dødens Dal er om sommeren det varmeste sted i USA. Gennemsnitstemperaturen er i juli på 47 grader, men der er målt temperaturer på over 55 grader i skyggen.
Scotty’s Carstle
I den nordlige del af Death Valley ligger Scotty’s Carsle. Dette slot blev bygget i 1920’erne i spansk-maurisk stil af endnu en excentrisk millionær – Albert Johnson. Slottet er opkaldt efter en af Alberts gode venner – Walter E. Scott – også kaldet Death Valley Scotty. Han var forfatter af bl.a. Ivanhoe.
Slottet blev bygget da Albert på grund af dårligt helbred blev anbefalet at flytte til et tørt og varmt klima. Slottet har kostet 2 mill. US$ og har 25 værelser.
Der er daglige rundvisninger.
Haven og den udendørs pool blev aldrig færdiggjort. Albert døde i 1948 og Scotty i 1953.
Sidste stop inden vores første togtur.
Sacramento er Californiens hovedstad, og blev i mange år betragtet som en kedelig bondeby, hvor statsadministrationen og en stakkels guvernør blev tvunget til at bo. Turisterne susede forbi på vej til San Francisco eller Lake Tahoe.
Dette har ændret sig, og byen er i dag en af de hurtigst voksende byer i USA. Interesseorganisationer og højteknologiske industrier har fået øje på byen som et godt og billigt sted at etablere sig.
Vi boede på byens vandrehjem, et restaureret hus i victoriansk stil fra 1885 Huset var hyggeligt indrettet med dejlige fællesarealer – kan bestemt anbefales som overnatningssted.
Californiens
regeringsbygning – Capitol
Lige som i Washington er den lovgivende forsamling inddelt i to kamre; Repræsentanternes Hus og Senatet. Hver time er der gratis rundvisning i bygningen– særdeles interessant, da guiderne er meget vidende om bygningen og de politiske forhold i USA. Det er også muligt at se de to kamre i funktion, hvis man kommer på et tidspunkt, hvor der ikke er ferie.
Bygningen er fra 1874, men fik en kraftig ansigtsløftning i 1982 til næsten 70 mill. US$.
Parlamentsbygningen
Old Sacramento
Bydel med restauranter og museer. Et område på ti gadeblokke er ombygget til et levende museum med saloons, plankefortov, gaslamper mv. Her er mange butikker og ikke svært at finde et sted hvor sulten kan stilles.
Togtur
Snyd ikke dig selv for en fantastisk oplevelse, nemlig at rejse gennem USA i tog. Det er afslappende, og man kan nyde landskabet mens man suser gennem det. Der er nummererede pladser, masser af benplads, en spise- og en snackvogn, gode og rene toiletter samt en panoramavogn med glassider og loft, så man rigtigt kan følge med i alt udenfor.
Vi tog turen fra Sacramento til Denver – ca. 36 timer. Pris - 81$
Klar til afgang
Maden er lidt dyr på toget, men det er helt sikkert en oplevelse at reservere tid til aftensmad i spisevognen, og sidde her og nyde et måltid mad mens man suser hen over USA.
Læs mere på Amtrak’s hjemmeside.
Efter 36 timer ankom vi til Denver, hvor vi straks hentede vores bil. Vi havde besluttet først at se Denver senere. Vi skulle nemlig videre med toget herfra en uge senere.
Ugen i og omkring Denver skulle bruges til naturoplevelser. Derfor kørte vi til Vail (det største skisports-resort i USA), Aspen (de virkelig riges ski-legeplads) og videre til Frisco.
Området er ekstremt dyrt om vinteren pga. de fantastiske skimuligheder. Amerikanerne har nu også opdaget områdets fortræffeligheder om sommeren, hvorfor overnatning og mad ikke var helt billigt.
Vi fandt et B&B (Woods Inn) med delt bad til 50 US$ - det kunne vidst ikke gøres billigere i området. Stedet var nyåbnet af Les og Kathleen Kennedy, et særdeles venligt par, som kan en masse interessante historier, og altid er klar til en snak. Morgenmaden er god og beliggenheden kan man bestemt heller ikke klage over.
Området har mange afmærkede ruter. Korte og lange, alt efter om man vil bruge en hel dag eller mindre. Området er stort, hvorfor man ofte har stierne for sig selv, og kan få nogle dejlige og stille naturoplevelser. Husk at betale p-afgift! Selv om stierne ligger langt fra alfarvej, kommer der kontrol. Vi fik en venlig besked i forruden om at betale. Ellers ville politiet blive underrettet. Pengene går til at vedligeholde stierne, så det er vel egentlig ok.
Fantastisk natur
Flere steder i Frisco udlejes cykler, og en rask lille cykeltur i Rocky Mountains kan også anbefales. Vi var lidt for kæphøje, og lejede cyklerne for en hel dag. Vi måtte dog give op før – det var simpelthen for hårdt.
Great Sands Dunes
Rio Grande floden aflejrer ved sin bred sand og andet materiale fra bjergene. Herfra blæser en kraftig vind sandet over bjergene, hvorefter vinden aftager og gennem mange år har aflejret sand i området. Dermed er skabt en ørken til trods for at der er store søer i området.
På afstand er det svært at se, men de højeste klitter er over 200 m. høje. Da der ikke er nogen træer, bygninger eller lign. er det meget svært at vurdere afstand og højder.
Sandet er meget varmt. Husk derfor at tage strømper med, også selv om du går i sandaler. Ellers vil du opleve at fødderne ”brænder” efter den første km. Husk også masser af vand. Det tager lang tid at komme op på toppen.
Nogen kælkede ned, andre løb. Pernille listede lige så stille ned med små forsigtige skridt.
Pernille på vej ned i fuld fart
Zapata-fales
Mindre en 2 km. fra klitterne ligger vandfaldene Zapata-fales. Vær klar på at blive lidt våd, hvis I vil ind os se vandfaldene tæt på. Dejligt forfriskende efter timer omgivet af støv og sand.
I amerikansk målestok en lille by – kun 500.000 indbyggere. Området er for friluftsmennesker. Fladt terræn og et stort antal stier gør cykling til en god måde at komme rundet på. Om vinteren står alle på ski i de omkringliggende bjerge.
Det er først for nylig at Denver kulturelt er vågnet op., Der er dog mange, som stadig betegner Denver som en forvokset prærieby.
Vi oplevede byen som pæn og ren – og særdeles stille.
Hvis vi ser bort fra de høje bygninger med glasfacader, kunne det havde været Århus.
Baseball
Når man rejser i USA med en sports-idiot skal man se mindst en sportskamp. På denne tur blev det en baseballkamp – Oakland Athletics mod Colorado Rockies.
Selv for en ikke sportsfan var det en stor oplevelse at mærke stemningen. Stadion havde plads til ca. 45.000 og det var over 2/3 fuldt. Rockies spiller 83 hjemmekampe på en sæson. Baseball er den billigste sport at overvære. De spiller også i Juli måned og er derfor perfekt for danske turister.
Desværre blev det regnvejr i 4. inning og resten af kampen blev
aflyst. Vi kunne få billetter til kampen dagen efter, men vi skulle desværre
med toget og kunne ikke blive.
Denver Zoo
Denver har en fin lille zoo. Ikke noget specielt, men et godt sted for lidt afslapning.
Denver
Museeum of Natural History.
Et virkelig spændende museum, hvor man bør bruge mindst et par timer. Flere spændende udstillinger og IMAX-teater. Tillige en ret spændende udstilling i ”Hall of Life”, hvor man gennem forskellige prøver får udarbejdet et skema over kondition, blodtryk, puls og en generel vurdering af din ”tilstand”.
Byen har flere spændende museer, som vi bare ikke nåede at besøge denne gang.
Togtur
Vi var rutinerede fra sidste gang, men oplevelsen var ikke mindre. Det er en befrielse at kunne tjekke bagagen ind på banegården, og så ikke behøve at tænke mere over den, før man er fremme. Tillige overrasker komforten os stadig. Det er bestemt en fornøjelse at køre i tog i USA.
Som alle andre storbyer er Chicago dyr at overnatte i, hvis man gerne vil bo centralt. Vi valgte Chicago Summer Hostel, som i skoleåret huser studerende, og i sommermånederne turister. På nuværende tidspunkt er der åbnet et nyt, flot vandrehjem mere centralt (se det her). Prisen har også fået et hak opad. Her koster det 30$ pr. person, excl. skat for sovesal (6-12 personer). Har du ikke vandrehjemskort koster det 3$ ekstra pr. nat.
Et privatværelse kostede 80 US$, hvilket var alt for meget. En seng i et delt værelse var til at overkomme til 20 US$ p.p. Det specielle var, at delt værelse bestod af kun 2 senge. To af disse værelser delte et desuden et opholdsrum og badeværelse. Det var kun muligt at bo 2 af samme køn i værelserne – ellers skulle man have et privat værelse.
Få huse fra dette vandrehjem ligger en mindre italiensk restaurant, Edwardo´s. Fantastiske pizzaer og pastaer. Skal prøves.
Hancock Building
Bygningen er meget mindre turistet end Sears Tower, og dermed er køen kortere. Selv om Hancock ”kun” er den 3. højeste bygning så er udsigten fra 338 m.’s højde også ret fantastisk. Der er et lille museum oppe i toppen, der fortæller Chicagos historie.
Udsigten kan man ikke klage over
Gåtur
Lonely Planet giver et ganske godt forslag til en gåtur rundt i byen hvor man ser nogle af de flotte bygninger i byen. Turen kan anbefales (se Lonely Planet Chicago, 1998, s. 42.)
Desuden rummer Chicago masser af spændende museer, gallerier, parker, jazz cafeer, forlystelser mv., alt efter interesse. Kig i Lonely Planet eller/og besøg et af byens turistkontorer.
Marina City
Komplekset er fra 1967, og rummer butikker og ejerlejligheder. Tårnene er på 60 etager, og ligner to gigantiske majskolber. Beboerne parkerer bekvemt deres bil på de første 18 etager og fortsætter op til deres lejlighed eller ned til lystbåden.
Navy Pier
Den næsten 1 km. lange havnekaj Navy Pier, vokser sig år for år til et stadig vigtigere samlingspunkt for turister og Chicagos befolkning. Her er små forlystelser, boder og restauranter – en fin stemning og masser af liv.
Tur med ”The EL”
Chicagos centrum kaldes ”the loop” fordi det på alle sider er omkranset af tog, der skrigende kører på et banelegeme højt hævet over gaderne.
Vi tog en tur helt ud til en endestation, og fik god mulighed for at se det ”rigtige” Chicago. Toget kaldes i folkemunde ”the EL”.
Der er 7 linier, og med disse er der god mulighed for at komme rundt i Chicago. Blandt andet kan man komme tæt på Cabrini-Green. Et meget berygtet socialt boligbyggeri der viser hvor galt det kan gå. I stedet for at være et billigt boligtilbud til underprivilegerede blev det til hjemsted for de socialt udstødte. Enlige mødre kunne ikke holde øje med deres børn i dette kæmpe boligkompleks og bander overtog stedet. Stedet ligger nu i et smørhul af nybyggeri. Der er ingen tvivl om, at stedet om kort tid vil blive jævnet med jorden og dyrt byggeri vil skyde op. Beboerne vil så blive flyttet til andre del af byen.
Vi så kun stedet udefra. Lonely Planet beskriver stedet som farligt at besøge både dag og nat. Blandt andet ild fra snigskytter gør stedet farligt (Lonely Planet, Chicago, p. 158).
Fængslet
Tilfældigt kom vi forbi dette fængsel. Oppe i toppen kunne man se fangerne i orange kedeldragter på gåtur.
Museum of Science
& industri
Museet rummede forskellige store og små udstillinger, bl.a. U505, en tysk ubåd fra 2. verdenskrig, en kulmine samt et gammelt United Airlines fly.
Det mest aparte var dog udstillingen af gennemskårede kropsdele. I 1943 blev en død mand og en død kvinde frosset og efterfølgende skåret i hhv. vertikale og horisontale skiver. Her vises virkelig alle aspekter af kroppen.
Tak for kaffe – og pludselig er man ikke sulten mere. Har man børn med kan man undgå denne udstilling. Den findes i trappeopgangen. Tag elevatoren hvis du ikke ønsker at se et øje skåret på tværs.
Lystbådehavnen
Et godt område at slappe af, og drømme om, at en af de mange luksusbåde var min.
Et godt sted at slappe af
Efter:
10.000 km i fly
3.760 km i tog
4.760 km i bil
tog vi fyldt med oplevelser igen til Danmark. Ovenstående tur tog 4 uger.
| Flere billeder fra USA | Rejsetips for USA | Rejseoversigten | Forsiden |
| Klik her | Klik her | Klik her | Klik her |
Spørgsmål eller kommentarer ?? Skriv til os