REJSETIPS Estland

Medbragt guidebøger: Lonely Planet Estonia, Latvia & Lithuania og Turen går til Estland, Letland og Litauen

28. december 2012

Aalborg - København SAS

06.45 – 07.35

København - Tallin Estonian Air

08.50 - 11.25

 
1. januar 2013

Tallinn - København Estonian Air 18.15 - 18.50
København - Aalborg SAS

20.30 - 21.15

 
OVERNATNING

Vi boede på hotel Kreutzwald på et Zen-værelse. Booket via Booking.com kr. 727,50 pr. nat m/morgenmad. Hotellet ligger ca. 10-15 min. gang fra den gamle by, altså lidt væk fra midtbyen. Til gengæld er det et stille område. Vi fik et værelse om mod gården, hvis man boede ud til vejen ved jeg ikke, om der var larm. Vi havde givet ekstra for at få et Zen-værelse. Dette betød ekstra flot interiør og ikke mindst - spa-bad. Værelset var ok i størrelse med tekedel og coffemaker. Der kom nyt kaffe og te hver dag. Rent. Mulighed for massage og andre behandlinger på hotellet. Morgenmaden blev ensformig efter et par dage, da det var det samme hver dag - men ok. Venligt personale.  

TRANSPORT

Det er nemt at gå rundt i Tallin - byen er ikke så stor, men skal du med bybus eller sporvogn, så køb billetten i en af "R-kioskerne", som findes rundt omkring. Billetprisen er 1 Euro pr. billet ved køb i kiosken og 1,60 Euro hvis den købes hos chaufføren.

Du kan komme fra lufthavnen med taxa (ca. 10 euro ind til byen), shuttle-bus direkte til hotellet (5 euro p.p) eller en "alm" lufthavnsbus med faste opsamlingssteder.

Måske var vi bare uheldige med taxachauffører? Men vi vil gerne give historien videre:

På turen ind fra lufthavnen kom vi til at betale ca. 13 euro. Det var i overkanten, efter som vi havde læst, at et nok ville koste 7-10 Euro. Da vi kom op på værelset kiggede vi på et kort og kunne konstatere, at vi var blevet kørt en kæmpe omvej.
På turen til lufthavnen bad vi hotellet om at ringe efter en taxa. Vi holdt øje med vejen denne gang, og det virkede ok. Kennet kiggede på taxameteret og det så også fint ud undervejs. Da vi nåede lufthavnen havde taxameteret pludselig taget et ordentligt hop og prisen var oppe på 13 Euro. Det kunne jeg ikke forstå, men der var jo ikke så meget at gøre. Jeg bad om en kvittering. Her kunne jeg se, at vi havde kørt 5,5 km. Det skulle jf. prisen i vinduet koste omkring 5 euro og så var startgebyret 3,20 ... og så stod der et eller andet "akkolyko" eller sådan noget. Jeg spurgte chaufføren hvad det var, for det kostede 5 euro. Han så noget utilpas ud og svarede "ja, 13 euro". Jeg  spurgte igen, mens jeg pegede på de 5 euro. "øhh, problemer med maskinen" svarede chaufføren mumlende mens han gav mig lidt over 5 euro tilbage. Fup og svindel. Det er dog utroligt. Så et godt råd - hold øje med taxametret, bed om en kvittering og hold øje med den vej, I kører.

God hjemmeside ved planlægning af tur til Tallin: Tallinn Tourism
Du kan bruge dit kreditkort (Mastercard/visa) overalt: restauranter, butikker, hoteller og attraktioner. Der kan også nemt hæves kontanter i Tallinn, ligesom vi så mange vekselbutikker/boder.
Engelsk niveauet er højt i Tallinn. Vi fik at vide, at man, selv for 10 år siden startede med engelskundervisning i 1. klasse i skolerne. Flere af servitricerne og de ansatte på vores hotel talte så godt engelsk, at vi var i tvivl om, hvorvidt de var estere.
Tallinn kan bare varmt anbefales til en kortere ferie.

 

Estland Billeder fra Estland Rejseoversigten Forsiden
Klik her Klik her Klik her Klik her

 

Spørgsmål eller kommentarer ?? Skriv til os

rejser@pernille-kennet.dk