 |
Japan er et dyrt land at rejse i. Heldigvis er vi jo vant
til høje priser fra Danmark, så det kan godt lade sig gøre at rejse i
Japan - hvis man tænker sig om. |
|
Overnatning
|
|
Hvis man vil overnatte billigt i Tokyo, skal man reservere hjemmefra -
specielt hvis man skal bo i Tokyo i løbet af weekenden. Det billigste
overnatningssted i hele Tokyo er New
Koyo. Værelserne er små, der er fælles bad og toilet, og der er mange
om at dele. Til gengæld kan man bo for kun kr. 260 pr. nat for et
dobbeltværelse - og det er virkeligt billigt i Japan. |
|
Kennet står ude på gangen og tager billedet
af vores dobbeltværelse på New Koyo. Værelset var 2m x 2,5m, og der var kun
lige plads til en dobbeltmadras på gulvet. Vores rygsække var stablet foran
døren, og vores tøj, toilettasker mv. hang på bøjler langs loftet. |
|
I Kyoto er der flere billige overnatningssteder. Vi valgte
Toji-An Guesthouse. Beliggenheden var god, og der var gratis morgenmad
(toastbrød) samt te og kaffe hele dagen. Værelserne var ok. Et
dobbeltværelse med køjeseng kostede kr. 250 pr. nat. Madrasserne er
meget tynde. Det er som at sove direkte på gulvet at ligge i den nederste
køje, og i den øverste kunne man mærke metalrammen. En sovepose som underlag
gør underværker. Selve hotellet var
rodet og ikke så lækkert, og rådede ikke over varmt vand. Bad skal derfor
tages i det japanske bad lige rundt om hjørnet, hvilket er en stor
oplevelse. Alligevel et ok
budget-tilbud, da der var en hyggelig atmosfære og mange andre backpackere
på stedet. |
|
I Nara findes mange Ryokans (traditionelle japanske
gæstehuse), og de er væsentlig billigere end dem i Tokyo. Så hvis man vil
give sig selv en luksus, skal man overnatte i Ryokan. En nat i
"luksus" på Ryokan Matsumae kostede os ca. 600 kr. Der var
privat toilet, og japansk bad på 1. sal. Badet var bag lukket dør, og blev
lukket af, således at hvert par fik sit eget bad. Der var slippers og
morgenkåber. Man sov på tykke madrasser på gulvet, og de traditionelle
lave borde og puder på gulvet fik man også med i købet. Et absolut most
efter en uge på vandrehjem i storbyerne. |
|
Vore værelse |
|
I alle de større byer kan turistinformationerne hjælpe med at skaffe
overnatning - også i andre byer. De har også et fotoalbum med billeder fra
de forskellige Ryokans, så man kan se, inden man bestiller. Man betaler til
bureauet, og får en kvittering med til Ryokanen på, at alt er betalt. Det
er nemt og let, da de mindre Ryokans ikke nødvendigvis har engelsktalende
personale. |
|
Andet
|
|
Man tænker altid på Japan som et højtudviklet og internationalt land.
Derfor kan det komme som en stor overraskelse, at en del japanere ikke taler
engelsk overhovedet. Det gælder også for de unge. Vær derfor forberedt
på at bruge en del tegn- og kropssprog. På busstationen og i Disneyland
oplevede vi, at billetsælgere og servitricer ikke kunne engelsk
overhovedet. |
|
I såvel Tokyo som Kyoto er der gratis internet-cafeer. I Tokyo ligger den
i forbindelse med "Tokyo International Forum" og i Kyoto lige
bagved hovedpostkontoret (spørg i turistbureauet). |
|
Trænger man til et billigt og velkendt måltid mad i Tokyo er
Farmgrill stedet at gå. Her får man en buffet med alt-du-kan-spise til
omkring 100 kr. indtil kl. 16, og 150 kr. herefter. Kvaliteten er god,
og der er meget at vælge imellem, incl. desserter og is. |
|
Turistinformationen i Nara kan give dig ideer til mindst 1 uges ophold. De
er virkelig engagerede og kan hjælpe med alt. Desuden findes i byen 2
muligheder for at blive vist rundt med guide - gratis. Vi brugte
studenterforeningen. Man møder op på deres kontor (aftal gerne tid dagen i
forvejen), og får selskab af en studerende, som kommer fra Nara. Han eller
hun viser dig rundt i byen og fortæller om seværdighederne og svarer på
spørgsmål om Japan og japanerne. "Modydelsen" er, at den
studerende får trænet sit engelsk. Man betaler for guidens entrebilletter,
men da de har studiekort/guidekort betyder det ofte, at der ingen entre er.
Det er virkelig en god ide, og alle bør tage sådan en dag. |
|
|
Når man tager undergrundsbanen i Tokyo kan det være lidt
svært at finde ud af, hvor meget man skal betale. Derfor er det nemmeste
ofte, at købe den billigste billet (ca. 210-240 Yen). Når man kommer
frem til bestemmelsessteder går man mod udgangen og putter sin billet i
automaten der lukker dig ud. Hvis du ikke har betalt nok, får du din
billet igen. Herefter går du over til en automat ved siden af, hvor du
stikker dit kort ind. Her får du så at vide, hvor meget du mangler at
betale. Det er i øvrigt en af de eneste automater der har engelsk skrift.
Betal, og gå til udgangen igen. Nemt og smertefrit, og du slipper for at
betale for meget. Der er i øvrigt ikke kun turister der benytter sig af
denne fremgangsmåde.
Hvis du forventer at skulle tage mere end 3-4 ture om dagen, så kan
det betale sig at købe en dagsbillet. Hver dog opmærksom på, at der
findes 3 transportselskaber i Tokyo og at kortene som udgangspunkt ikke
kan bruges på tværs af selskaberne. |
