Kære alle

Ja, ja, tiden går, og vi har snart været her i Australien i en måned. Det betyder også, at timeglasset er ved at rinde ud for denne destination, og at Indien venter i horisonten.

Skal – skal ikke til Australien

Hvad bruger man så 1 måned på i Australien? Tja, landet er jo kæmpestort, så vi har kun lige smagt på en lille del. Vi har tit talt om at besøge Australien, men syntes, at det var for lang en rejse til en almindelig ferie, men NU skulle det være. Vi har også mange gange ”truet” med at skulle besøge Bob og Vanessa – et australsk par bosiddende i Canbarra (Australiens hovedstad; bare til info for dem, der troede, at Sydney var hovedstaden), som vi mødte på Samoa for snart 5 år siden.

Og er der så egentligt noget at se i Australien?

Vi startede ud i Sydney. En overraskende, fantastisk storby med lilleby-følelse. Vi følte os hjemme med det samme, og virkede ikke som om, vi var omgivet af over 4 mill. mennesker. Jeg har altid gerne villet se operahuset (ikke det danske, men det australske!), hvilket jeg til fulde fik opfyldt. Vi boede ikke langt fra det, og det lykkedes mig at se det: om morgenen, om aftenen, indefra og udefra samt fra landsiden, vandsiden og fra luften! Så kan det vidst ikke gøres bedre. En anden stor ting i Sydney var ”bro-klatring” på Sydney Bridge. Vi havde besluttet os for, at det var en af de ting, vi ville opleve – også selv om vi hver især måtte betale næsten 900 kr. for at få lov til at iføre os en lækker grå kedeldragt, hængte sig på en wire og så tage turen op (helt op) på broen. (På det medsendte billeder af broen kan I måske fornemme nogle små sorte klatter oppe på broen – det er klatrehold). Desværre (?) var det ikke farligt. Vi var hægtet fast på alle mulige måder, og ville man hoppe ud over brokanten måtte man vidst vride sig ud af sin kedeldragt, for wirerne sad så stramt, at forsøgte man at hoppe ud over kanten så nåede man vidst kun lige ud over…..

Ayers Rock

Vi havde virkelig overvejet, om vi skulle tage til Ayers Rock. Nogle siger, at det ”bare er en sten”, andre, at det er en fantastisk oplevelse. Vi valgte at tage chancen og flyve de 3 ½ time til Ayers Rock. Vi valgte luksus-løsningen (dem skal der være nogle af på sådan en tur), og boede på resortet helt ude ved Ayers Rock (dvs. 20 km. fra stenen – men tættere kommer man ikke på). For selv at kunne bestemme hvad og hvornår vi ville se de forskellige ting valgte vi at leje en bil et par dage. Der er 3 udlejningsselskaber – de to havde alle biler udsolgt. Gæt hvor meget det sidste selskab smilede da vores Visakort kørte igennem! Nå, jeg har heldigvis en god og forstående bankrådgiver J

Nu var det jo også sådan, at jeg havde fødselsdag mens vi var ved Ayers Rock. Fejret blev jeg nu ikke, for da klokken var godt over middag måtte jeg spørge Kennet, om ikke der var noget han havde glemt? Han var helt blank …. og det var så den fødselsdag. Vi har besluttet at fejre den næste år!

Ayers Rock og klippeformationerne ”The Olgas” samt Kings Canyon, som vi også besøgte, var helt fantastiske. Vi var enige om, at det var alle pengene værd. Naturen er helt ubeskrivelig der ude midt i ørkenen.

Vi fandt i øvrigt også ud af, at vandhanevand i Australien godt kan drikkes. Man drikker en del i 35 graders varme, og da resortet krævede 30 kr. hver gang vi købte 1½ l. vand så gik vi over til hanen.

Melbourne

Herefter med fly videre til Melbourne. Her mødtes vi med Bob (som vi senere skulle besøge) for at se Aussie Rules – australsk fodbold. Bob havde på motorcykel kørt de 600 km. fra Canbarra til Melbourne for at se fodbold med os – det kan man kun tage hatten af for, også selv om et af holdene var hans ”barndomsklub”. Han havde desuden taget en af sine Melbourne-venner med, og vi havde alle 4 en hyggelig aften, hvor jeg faktisk blev lidt bidt af Aussie Rules. Selv om en kamp tager 4 * effektive 25 minutter så fløj tiden af sted. Der skete så meget på banen. Det hjalp også, at ”vores hold” heldigvis vandt efter at have været bagud.

Great Ocean Road
Videre fra Melbourne havde vi lejet bil.
Nu kan jeg jo sagtens sige, at det ikke er noget problem at køre i den forkerte side, for det er Kennet, der kører, men det ser ud som om han klarer det uden problemer.  

Vi brugte 4 dage på at se flot natur, små hyggelige badebyer, en gammel guldgraverby (som Den gamle By i Århus), små landsbyer, hvor stilen fra 1800-tallet var bibeholdt med salons, gamle hoteller mv.

Canbarra

Og så kom vi til Canbarra, hvor vi skulle være 4 dage hos Bob, Vanessa og deres 1½ årige datter Olivia. Det er altid dejligt at bo privat. Så får man set, hvordan andre bor og lever ligesom man har mulighed for at få besvaret alle mulige spørgsmål om det land, man besøger. Vi havde nogle gode dage, hvor vi var på tur, museer mv. ligesom vi også lavede en ægte australsk BBQ. Australierne er altid gode for at smide lidt kød på en grill og så fremtryller de salat, chips og øl – og så er der fest.

Videre ud i landet

Fra Canbarra havde vi igen bil, og så gik turen ud i landet. Vi besluttede os for ikke at følge de almindelige turistruter og har derfor været ude i en masse sjove små byer, som ikke engang er nævnt i vores guidebog. Vi har bla. været i Dubbo Zoo (som, ligesom alt andet her, er kæmpestor), besøgt jernbanemuseer og gamle kirkegårde, hvor Australiens indvandring fra hele verden afspejles, sejlet med hjuldamper, set museum med Aboriginal kunst, studeret gamle bygninger fra ”guldgravertiden” samt brugt mange dage med rygsækken pakket og så ud at vandre – nu dog med mobilos! En stor oplevelse var at besøge en lille zoo med syge/forældreløse australske dyr. Her faldt vi i snak med en af de ansatte, og fik lov til at komme med ind i koala-buret og klappe koalerne. Mere om Australiens dyr nedenfor.

Vi har haft mange både store og små oplevelser på vores tur rundt i landet. Tiden er fløjet af sted, og vi skal tilbage og se resten af landet på et tidspunkt.

Australiens dyr   

Jeg har altid haft den forventning, at I Australien havde edderkopperne øjne som tekopper, slangerne var på størrelse med sjippetove og skorpionerne nok typisk ville holde til på det motelværelse, hvor jeg skulle bo.

Jeg må dog sige, at vi ikke har set et eneste farligt dyr. Der var da godt nok en edderkop med lange ben, der valgte at tage brusebad med mig en dag, men den var ikke større, end hvad man finder hjemme i baghaven. Så nej – vi har ikke set et eneste ulækkert, kriblende dyr.

Til gengæld har vi set både kænguru og koalabjørne ude i naturen. Det er lidt surrealistisk at komme kørende og så vupti står der en kænguru inde i vejkanten/ude på vejen. Første gang var vi lige ved at køre galt for at kigge, nu tænker man næsten ”så flyt dig dog fra vejen, dumme dyr” J.
Koalerne har vi også set ”live”, men det bedste kig har vi dog fået i zoo og naturparkerne. Det er simpelthen verdens sødeste dyr.    

Kan man bo på en pub?
Her i Australien kan det være svært at finde budgetovernatning, hvis man ikke medbringer eget telt. Vi har boet på hostel og også på motel og hotel et par gange. Bob foreslog os at holde øje med de gamle hoteller, som de fleste byer har inde midt i centrum. I stueplan er en pub og ovenpå lejer de normalt budgetværelser ud. Dette har vi benyttet os flere gange. Der er virkelig meget charme over de gamle hoteller og man ser mange sjove mennesker i tv-stuen. Ok, de er slidte og der er altid delt bad og toilet på gangen, men det er kun træls, hvis man skal tisse midt om natten. Normalt har jeg bad og toilet for mig selv, for der kommer ikke mange ”damer” på disse ”pub-stays”. Den normale gæst har langt, viltert hår, rødt stort skæg og lugter af sved, da han højst sandsynligt arbejder på den nærliggende byggeplads, og kun er hjemme i weekenden. Når jeg møder de her mænd på gangen bliver de fuldstændig ude af flippen og næsten bukkende bakker de baglæns mens de siger ”so sorry ma´m” … og så føler jeg mig som en dame på 55 med knold i nakken.

En anden god ting er at disse pubs altid har tilknyttet en bistro. Det fungerer som en blanding mellem et cafeteria og en kro, og de serverer god, gammeldags mad til fornuftige priser. Dvs. at Kennet i mange dage har kunnet få kartofler/kartoffelmos, sovs, grøntsager og kød, hvilket gør ham tæt på lykkelig.

Vores store ”held” med biler
Som skrevet har vi lejet bil 3 gange. I Ayers Rock gik det fint, hvis man lige undlader at tænke på, at andre handlende ville være blevet dømt for åger, hvis de havde taget lignende priser. Bil nr. 2 gik det fint med, lige indtil en modkørende kastede en sten på forruden og slam et stenslag vi fik os. Og hvad mon Avis så vil tage for det? Det vil tiden vise.

Bil nr. 3 var en lille Hyundai magen til den vi har hjemme. Det er jo en fin lille bil … men træls var det den formiddag vi havde bestemt, at vi ville køre en tur ud i den nærliggende nationalpark og gå en tur, og så kigger vi på bilen. Baghjulet er fladt. Aldrig i mine mange år som bilist har jeg oplevet en punktering. Hmm, så er gode råd dyre, specielt fordi det jo ikke ligefrem er den lille mekaniker, som jeg rejser rundt sammen med.

Heldigvis boede vi også denne nat på en pub. Kennet gik ind i baren og med hjælp fra bartenderen fandt han to friske unge mænd, der mod en stor fadbamse som betaling, gerne ville skifte vores dæk. (det skal lige siges, at de lige var kommet, og dermed helt ædru).

Det klarede de lige på 10 minutter – super! Vi ringede til Avis som kunne fortælle, at det kom til at koste 500 kr, da de altid skiftede dækket til et nyt. Hvad!? Vi måtte dog også gerne selv få slangen repareret hos en automekaniker. Vi valgte den sidste løsning, og på vej igennem en lille-bitte sovelandsby med 1200 indbyggere fandt vi en mekaniker. Han ordnede dækket for 125 kr, og så var alle glade.

Send flere penge..

Australien er på ingen måde et billigt land at rejse i. Det er ikke helt priser som i Danmark, men overnatning, mad og entrepriser er godt på vej.

Det betyder, at både Mastercard og Visakort gløder.

Da denne mail sendes både til vores forældre, min rige lillesøster, min chef samt vores bankrådgiver Lone så må dette være det rette forum at sige ….

så lover vi at blive væk lidt længere …. J

Mange aussie-hilsener

Sheila og Paul

Alias Pernille og Kennet

Næste rejsebrev