Bahrain 2013

D. 26.3
Ankomst 11.40 med Gulf Air fra Bahrain. Vi havde købt et E-visa hjemmefra, så vi skulle bare udfylde en indrejseblanket og kom hurtigt igennem immigrationen. Vores bagage var dog allerede taget af båndet, da vi nåede dertil. Bagagen og vi selv blev gennemlyst et par gange og så var vi ude og fandt en taxa. Vi blev kørt ind til byen. Der var ikke så langt (6-8 km) og vores gammelfar af en taxachauffør vidste på mirakuløs vis, hvor vores hotel lå, selv om det hverken var stort eller kendt eller havde en åben beliggenhed.

Det var nemt at tjekke ind. Bare skriv her, fik jeg at vide, og så fik vi vores værelse. Noget mere slidt end det i Kuwait, men prisen var også kun 1/3.

Vi gik ud i byen og konstaterede straks, at der var stor forskel på Kuwait og Bahrain. Kuwait var mere moderne med kun høje bygninger og luft imellem. Bahrain var mere traditionelt mellemøstligt med smalle gader med boder og butikker Mange lokale restauranter og købmænd.

Vi satte os på byens centrale plads og kiggede på bylivet. Straks kom en bahrainer hen og begyndte at snakke. Han ville vide noget om Europa, om Danmark og om at rejse. Kennet og han fik en god snak. Det med at tale med kvinder virkede ikke som noget, han var interesseret i. Efter en halv times snak gik vi videre. Vi var blevet peget i retning af en række biludlejningsbureauer, for vi ville høre, hvor meget det kostede. 160 kr. for en dag men til gengæld hang man så på 3000 kr. hvis man kørte galt. Dette kunne man dog ikke forsikre sig ud af. Det måtte vi lige overveje og så gik vi videre. Vi faldt over et center, som kun solgte guld og ure. Vi kiggede lidt rundt. Ingen priser, selvfølgelig, guldet bliver lagt på vægten og afregnet til dagskurs.

Vi gik lidt rundt på må og få. Midtbyen er ikke så stor, så man kan godt bare gå rundt. Til forskel fra Kuwait er her masser af supermarkeder og det virkede også som om der var masser af restauranter. Vi var hjemme på hotellet igen omkring kl. 16 og Kennet så fjernsyn og jeg hvilede. Et par timer senere var vi klar til at gå ud. Det var blevet noget køligere. Vi spurgte receptionisten, hvor der var en god indisk restaurant. Han pegede os i retning af byens torv, og så kunne vi dog alligevel ikke finde, hvad han mente .Men skidt med det. Vi fandt byens overdækkede souq, som var flot istandsat med mange butikker.

 Vi gik rundt og så også hvad vi tror er den iranske moske med masser af blå fliser. Vi stoppede hos en lokal indisk restaurant. Intet spisekort, men skidt, de talte engelsk, så vi fik bestilt salat, raita, masser af ris, to x curry brød og cola.

Lækkert og lige hvad de lokale spiste. Jeg var den eneste kvinde, men det generede hverken mig eller de andre spisende, og så spillede de Bollywood Film. Fantastisk. Pris 3 BD (51 kr.) for  - rørende billigt. Herefter nærmest trådte vi ud et stort handelsområde. Her solgte man alt. Tasker, tøj, ting til husholdningen, sødt osv. osv. Det var hyggeligt at gå rundt i området. Vi fortsatte til Moda Mall, som er stedet for alle mærkevarerne. Der var ikke så mange besøgende, til gengæld var butikkerne eksklusive.

På vejen tilbage tog vi en kop MD kaffe med tilbage og på hotellet købte vi internetadgang - 2 BD for hele opholdet. Herefter på værelset og se en dum film :-)

D. 27.3
Morgenmaden var noget mere simpel end den fantastiske i Kuwait. Men skidt den var faktisk ok, og der var kaffe, lidt grønt og lidt lunt og Kennet fik en omelet.

Vi pakkede tasken og gik ud. Det var helt sikkert noget varmere i dag, end det havde været de tidligere dage og så var det næsten vindstille.

Første stop var ved Beit al-Quran. Stedet er åbnet som museum i 1990 og huser en stor samling af koraner og andre skrifter. Mest berømt er miniaturekoranerne, hvoraf den mindste måler 4,7by 3,2 cm.

Vi tog et kig på vandet. Det var ikke badevand, men meget pænt.

Herefter en tur på Nationalmuseet. Entre 1 BD. Et ganske fint museum med forskellige udstillinger, også en omkring liv og skikke i Bahrain.

Nationalmuseet

Vi kom forbi fredagsmoskeen, som ikke er åben for turister. Vi tog derfor kun et kig udefra.

Der er en del byggeri i gang i Manana. Derfor er nogle veje spærret af, andre bare svært fremkommelige. Når man er på gåben og det er hedt ønsker man ikke for mange og lange omveje, så vi måtte halse over et par meget store veje og forcere en byggeplads. .

Vel tilbage på den centrale plads var det tid til en is på McDonalds. Det var tiltrængt i varmen. På hotellet tid til bad og afslapning og omkring 16.30 gik vi ud igen.
Første stop skulle være Hard Rock Cafe. Der var tvivl om, hvor caféen lå, alt efter om man kiggede på Hard Rocks hjemmeside eller på et kort, som vi havde fået. Vi havde spurgt i vores reception og han lød overbevisende. Og ganske rigtigt, midt på en hovedgade, mellem pizza- og burgerbarer, lå Hard Rock Cafe. Vi gik ind i butikken og købte den obligatoriske t-shirt til Kennet.

Vi fortsatte til Al-Fatih Moskeen. Den lukkede kl. 17, så vi måtte nøjes med at se den udefra. Vi havde godt læst, at den lukkede kl. 17, men det kunne jo være, at det bare betød, at turister ikke var velkomne, og at vi kunne smutte ind alligevel. Men, vi måtte konstatere, at den var helt lukket. 

Vi kom forbi en boghandel og kiggede ind. Mange bøger, som ud fra forsiden at dømme, indeholdt historier med forfærdelige vesten og islams fortræffeligheder. Vi nøjedes med at købe et vejkort til næste dag. (Da vi kom hjem og åbnede det konstaterede vi dog, at det kunne være lige meget, efter som alle veje var indtegnet hulter til bulter uden angivelse af vejnavn - note til os selv - husk at tjekke vejkortet i butikken inden du køber det).

Vi sluttede af i Adliya Her boede de rige og de hang ud mellem dyre restauranter og butikker. Vi spiste fint på Casa Mexicana. Levende musik, fine tjenere, drinks på spisekortet - og ikke mindst rigtigt god mexicansk mad. Prisen var også derefter (17 BD), men nogle gange skal man flotte sig lidt.

Godt mætte gik vi hjem. Det var blevet til mange kilometer i dag, så benene var ømme.

D. 28.3
Vi stod op kl. 7.30 og spiste morgenmad. Den underlige musik fra kassettebånd kørte stadig i caféen. Skidt Kennet fik sin omelet og jeg noget grønt og kaffen og juicen kan man jo altid bruge.
I dag ville vi leje en bil og gik ned til busstationen og fandt "Royal Rent a car". Vi tjekkede lige at betingelserne var som aftalt den anden dag, og det var de. 10 BD for bilen og 150 BD hvis vi kørte galt og det var vores skyld. Egentlig var der 200 km. inkluderet, men kørte vi længere, så var det ok.
Vi udfyldte diverse papirer og en ansat kørte med hen på tankstationen for at sikre, at vi kunne finde den. Vi tankede, hvad vi troede vi max. skulle bruge - nemlig 30 l - pris 3 BD (45 kr.), det er jo fantastisk.

At komme ud af Manana er være en prøvelse. Vores indkøbte vejkort var ikke meget bevendt, men heldigvis lykkedes det Kennet efter lidt køren rundt at komme på den korrekte motorvej og i den korrekte retning.

Vi forsøgte at finde Sar begravelseskamre, men det lykkedes ikke. Der skulle være skilte, skrev gudebogen, men vi så ikke nogen. I stedet satte vi kursen mod. Qala´at al-Bahrain  (Bahrain Fort. Heller ikke det var så nemt at finde. Vi spurgte om vej og en ung fyr i en lækker lille gul bil sagde "følg mig". Han viste os derhen - fantastisk service.

På stedet var et museum (entre 500 fills) , en cafe og så selve fortet. Fra cafeen skulle være en flot udsigt ud over vandet, men der var ekstremt lavvandet, så udsigten var ikke sååå fantastisk i dag.

Turen gik videre mod Al Areen, et naturreservat på 10km2. Entre 1 BD.

Stedet har mange forskellige dyrearter og er det dejligt sted at gå rundt. Hver time kører en bus, som tager dig ud til de yderste dele af parken. Turen siges at vare 45 min, men den kunne vidst med lidt venlighed siges at vare 25.  Et godt sted at bruge nogle timer.

Vi så på kortet, at man kunne se det første sted, der var boret olie i Bahrain. Vi fandt det uden problemer (fantastisk). Der var også et museum, men det havde lukket. 

 
Den første olieboring fra 1932                       Aktuel olieboring

Så gik turen mod Riffa Fort.  Entre burde være 500 fills, men måske var det fordi vi kom lige inden lukketid, at der ingen billetmand var?
Fortet var flot restaureret (fra 1983). Der er en fin udsigt fra fortet og desuden en helt ny interaktiv udstilling om stedet, emir-familien mv.

     
Fortet

Sidste stop skulle være A´ali, hvor der skulle være masser af de berømte gravhøje. Vi kørte lidt rundt ,men fandt ikke stedet og besluttede at køre tilbage mod Manama.

Pludselig kom vi til at tænke på, at vi faktisk ikke helt vidste, hvor vi skulle aflevere bilen. Jo, altså ved busstationen, men den var ikke på kortet. Vi tog en chance og kørte ind mod byen og kom også af det rigtige sted. Vi kunne faktisk se biludlejningsfirmaet, men pga. ensretning måtte vi ikke køre ind. Vi kørte lidt rundt og rundt og til sidst holdt vi mere eller mindre uden for deres parkeringsplads, men måtte ikke køre ind. Det gjorde vi så alligevel, for ellers var det nok aldrig lykkedes os.

Vi afleverede bilen i fin stand og udlejer var tilfreds. Vi gik op til hotellet. Selv om vi havde siddet meget inden for i dag synes jeg alligevel, at jeg var noget støvet. Vi tjekkede mail og gik ud for at spise. Vi fandt en indisk restaurant tæt ved vores hotel. De havde et lille men ok spisekort og vi bestilte salat, curry, ris, brød og cola. Det smagte virkeligt godt, og prisen 2,2 BD (32 kr.) for to personer var jo så billigt, at man gned sig i øjnene.

Vi brugte aftenen i Mananas fantastiske souq. Tøj, souvenirs, mad - alt i en pærevælling. Det underlige var, at her næsen kun var mænd, men det var nok fordi, området her nærmest måtte betegnes som "lille Pakistan" eller "lille Indien". Her holdt alle gæstearbejderne til og deres bedre halvdele var jo hjemme i Pakistan eller Indien. Vi kiggede kun, en plastik moske eller en tøjkamel kunne ikke lige friste i dag.

Kennet bliver interviewet til Bahrains TV om
emnet "hvad han synes om den nye souq"

Hjemme på hotellet pakkede vi og gjorde klar til afgang næste morgen.

D. 29.3
Vækkeuret ringede 6.30. Ikke meget ferie over det. Vi pakkede og gik ned for at få lidt morgenmad. Restauranten var knap åben, men så var maden i hvert tilfælde frisk. Kl. 7.30 havde vi tjekket ud og gik op på den centrale plads og fandt en taxa. Det ar jo fredag i dag, så  der var ganske lidt trafik. Vi var derfor i lufthavnen i løbet af 15 min. Taxachaufføren mente, at han skulle have mere end de 3,125 BD, som stod på taxameteret, men han argumenterede ikke længe med Kennet, så vi havde jo nok ret i, at prisen var korrekt.

Lufthavnen er ganske fin. Lidt guld og masser af parfume og en reklame for at man kunne købe et lod til et lotteri, hvor præmien var 6 luksusbiler. Bare at få lov til at bringe dem med ind i Danmark ville koste så meget i afgifter, at  vi ville skulle sælge vores hus. Et lod kostede 1250 kr. så man købte nok heller ikke lige 5.

Afgang til tiden - dejligt.

Læs mere om vores dage i Qatar her