BELIZE 2007

Vi kom ind fra Mexico, og tog med det samme til Orange Walk. Pga. andres dårlige erfaringer med Belize City valgte vi denne fra, og kørte "ud på landet".
Vi havde sat en lille uge af til at se dele af Belize.

Orange Walk

Vi bookede en tur gennem hotellet til Lamanai. Prisen var 40 US pr. person + entre 5 US. incl. guide, transport fra hotellet, frokost og drikkevarer.
Vi blev hentet kl. 9 og kørt til floden. Her kom vi ombord på en turbåd med påhængsmotor, og sejlede de 30 km. til Lamanai. Undervejs gjorde skipper holdt og fortalte om dyr, træer og planter.

Lang vej til toppen                    På gårtur ved Lamanai

Da vi nåede Lamanai fik vi en fin frokost og herefter gik vi til ruinerne. Lamanai har haft den længste beboelse af Mayaer som nogen by overhovedet. Allerede år 1500 FC var stedet beboet og helt op til 1500 tallet boede der stadig Mayafolk her. De er ved at udgrave de mere end 700 bygninger, der er fundet her, men man vil næppe grave dem alle ud. Stedet har en af de mindste boldbaner i Maya-riget. Neden under boldbanen har man fundet kviksølv, men kender ikke formålet. Nord for boldbanen er den højeste bygning i området på 45 meter. Den blev bygget allerede år 100 FC hvilket er særdeles tidligt. Dette var den eneste bygning i området man kunne klatre op på. Der var en fin udsigt heroppe fra. 

Kennet slapper af ved vores hotel

Crooket Tree

Med kun 900 indbyggere var vi virkelig på vej til en lille by. Vi stod af bussen ved hovedvejen - herfra var der 6 km. ind til selve byen, men vi håbede på at få et lift af en beboer fra byen. Vi havde kun ventet i 3 minutter da en bus drejede ned ad vejen - hmm, der skulle ikke komme busser den vej. Det viste sig at være en busfuld af skolebørn på tur. Chaufføren havde ikke noget problem med at have to turister med, og så kom vi ned til byen i løbet af nul-komma-fem. Hvor heldig må man være :-)

Main Street :-)
 

Ved indgangen til byen betaler man 8 Belize$ for at komme ind i naturområdet. Byen har ingen butikker eller andre handlende. Sodavand kan købes på et af de tre overnatningssteder eller en af byens 3 "restauranter"/barer.
 

Her boede vi

Vi tog en guidet tur på floden. Den kostede 25 USD pr. person (hvis man er flere end 4) og tager 2 1/2 - 3 timer. Guiderne ved en del om fuglelivet i området.

Når entreen til området betales får man udlevet et håndtegnet kort over området. Det viser bla. forskellige gåture ad naturstier. Mange er ikke så godt afmærkede så vi fór vild på en af turene. Det var en varm og lang tur tilbage til vores B&B. Aldrig tror jeg, at jeg har svedt så meget.

Vi forlod byen kl. 8. Vi håbede på at få et lift ud til vejen. Desværre så byen lidt øde ud - det var jo også søndag morgen. Vi bestemte os for at starte med at gå de 6 km. Så blev vi nok indhentet af en bil. Heldigvis var det ikke helt så varmt denne morgen, for der kom ingen biler! Det tog en times tid at komme ud til vejen, men det var vel også helt godt gået med fuld opbakning. Vi fangede en bus til Belize City og herfra til San Ignacio. Omkring kl. 14 var vi fremme.  

San Ignacio                
Byen er ret lille, men det var rart at komme til en "rigtig" by igen. Vi brugte byen som udgangspunkt for et par ture:

Byen

Belize Zoo       
Vi havde ikke lyst til at bo i Belize City, men ville stadig gerne se den berømte Belize Zoo. Derfor tog vi bussen fra San Ignacio til Belize Zoo. Det tog næsten 2 timer, men vi havde tiden til det, og der er stadig meget at se på, når man kører bus. Entreen til zoo´en er 16 Belize$ (ca. 45 Dkr.). I Zoo´en er der kun dyr, der naturligt lever i Belize. Flere af dyrene er truede, og man forsøger at lave bevarelsesprogrammer mv. Zoo´en var bestemt køreturen værd. Dyrene havde god plads, området var velholdt og interessant lavet med sjove og informative skilte.

Belmopan
Ja, jeg troede også, at Belizes hovedstad var Belize City, men sådan er det ikke. Siden 70´erne har hovedstaden heddet Belmopan. Man besluttede at bygge en ny hovedstad, da Belize City pga. orkaner ikke var sikker. Flytningen slog dog ikke rigtigt igennem, og Belmopan er stadig en "lille" by med kun 12.000 indbyggere, og mange ambassader, virksomheder mv. er ikke flyttet.  Vi gjorde et stop i byen på vejen tilbage fra Zoo. Så kan vi sige, at vi har set Belizes hovedstad. Det var hurtigt overstået. Der er ingen museer, ingen flotte bygninger - ingenting.

Regeringsbygningerne lignede nærmest Gellerup-parken på en dårlig dag!

Til gengæld er byen et trafikknudepunkt, og kan man ikke finde en direkte busforbindelse til der, hvor man ønsker at komme hen, så kan man altid tage til Belmopan, og finde en bus.

Gåtur   
San Ignacio har en ganske lille bymidte med restauranter, tur-arrangører og butikker. En kort gåtur uden for turistområdet bringer dig op i beboelseskvarteret, ligesom man på en lille gåtur kan krydse en af de to broer over Macal -River til Santa Elena.

Turen til Guatemala 

Vi startede ud omkring kl. 8. Vi kunne lige så godt komme af sted, og muligheden for at fange en minibus til Tikal forventede vi var større tidligt på dagen.
Inden vi nåede busstationen blev vi råbt an af en fælles-taxa, der skulle helt til grænsen. Vi hoppede på. Vi var hurtigt ved grænsen og efter at have betalt vores udrejseskat til Belize var vi ude. At komme ind i Guatemala var lidt mere tricky. Korruption er sikkert alle vegne i Guatemala, men det irriterer os alligevel. Ved grænsen ville den officielle grænsevagt ved paskontrollen have 1,5 USD fra os hver i indrejseskat. Der er ikke en sådan skat, så vi bad om en kvittering. Det kunne vi ikke få. Vi nægtede, men så kom vi ikke igennem. Vi ville ikke lave en stor scene pga. det lille beløb, men princippet i at offentlige ansatte putter bestikkelsespenge i egen lomme er os meget imod.

Herefter var vi inde, at turen kunne fortsætte med bus.

Læs videre om vores oplevelser i Guatemala hér

Spørgsmål eller kommentarer ?? Skriv til os

rejser@pernille-kennet.dk