GUATEMALA 2007

Vi havde brugt en uge i Belize, og skulle herefter videre ind i Guatemala.
At komme ind i Guatemala var lidt mere tricky end at komme ud fra Belize. Korruption er sikkert alle vegne i Guatemala, men det irriterer os alligevel. Ved grænsen ville den officielle grænsevagt ved paskontrollen have 1,5 USD fra os hver i indrejseskat. Der er ikke en sådan skat, så vi bad om en kvittering. Det kunne vi ikke få. Vi nægtede, men så kom vi ikke igennem. Vi ville ikke lave en stor scene pga. det lille beløb, men princippet i at offentlige ansatte putter bestikkelsespenge i egen lomme er os meget i mod.

Herefter var vi inde, og turen fortsatte på gåben op til Melchor de Mencos, ca. 500 m. fra grænsen. Her ventede vi kun 15 minutter, så kom en minibus, som vi kunne tage til Ixlu, hvor vi skulle skifte bus. Vejene var bestemt dårligere end i Belize, så det tog sin tid. Tid havde vi dog heldigvis masser af, da turen ind til nu var  forløbet glat. Vi hoppede af i Ixlu, og satte os i vejkanten for at vente på en bus. Flere biler ville give os et lift mod en klækkelig sum. Nogle forsøgte at overbevise os om, at der ikke kom en bus før om 4 timer mv, men.... den hoppede vi ikke på. Efter ca. 20 minutter kom den ventede minibus, og vi kom til Tikal.

Vi havde booket den billigste overnatning vi kunne i Tikal - nemlig eget værelse med delt bad og toilet på Jungle Lodge, som dog skulle være det bedste af de 3 hoteller i området. Hotellet lå meget tæt på indgangen til ruinerne, og det betød, at en meget emsig vagt krævede at vi betalte entre til parken for at vi kunne komme op på vores hotel. Vi forsøgte ihærdigt at undgå dette, men det lykkedes ikke. Han argumenterede med, at nu hvor vi var inde i nationalparken, så skulle der betales. Vi har flere gange oplevet, at man skulle betale et beløb for at komme ind i nationalparkerne (hvilket er helt ok), men problemet her var, at entreen til nationalparken var lig med entreen til ruinerne, hvilket vi ikke synes var fair. Vi kom til at betale, og gik derefter op på hotellet.

Vores værelse lå i denne fine hytte

Vi fik lidt vand i hovedet, og gik så ned til ruinerne. Nu havde vi jo betalt, så kunne vi lige så godt få noget ud af dagen - det var kun lige over middag.

Tikal - entre 50 Quetzales (38 Dkr)

Nogle hippier havde ikke forstået, at 60´erne er ovre.
De udførte underlige ritualer ved ruinerne

Om ruinerne

De første bosætter kom til området omkring år 900 f.Kr. På det tidspunkt var det ikke andet end en lille bebyggelse med stråtækte hytter. Omkring år 500 f.Kr. blev de første små stentempler bygget. Det var først omkring 250 f.Kr. at de væsentlige bygning i Tikal blev opført. En af de små bygninger blev udvidet og blev bygget til en stor pyramide. Omkring år 0 begyndte konturerne af den store centrale plads at tegne sig. På dette tidspunkt begyndte Tikal at få stor betydning i området og en stor permanent befolkning. Fra dette tidspunkt og 200 år frem blev alle de store arkitektoniske mesterværker bygget. Her startede også en kongerække, der kom til at bestå af 33 kendte konger frem til år 869 e.Kr. i Tikals glansperiode var der et vulkanudbrud, der ødelagde en af de andre store magter i området, El Mirador.

Tempel 1 - 44 meter højt og kaldes Jaguar-templet,
da der var indhugget en jaguar i indgangsdøren
(billedet er taget fra toppen af tempel 2)

Det udnyttede Tikal til at vokse sig stor og magtfuld. Fra år 400 - 900 etablerede Tikal sig som et magtcentrum i området Tikal lå i mere eller mindre konstant krig med Calakmul, der lå lige nord for Tikal. I slutningen af perioden styrtdykkede indbyggertallet i Tikal og de sidste inskriptioner på ruinerne stammer fra 869 ef.K. Omkring år 900 var hele området forladt.  Det ´skyldes sandsynligvis klimaforandringer og overbefolkning.

Stejl og ustabil trætrappe til toppen
Noget mere primitivt end i Mexico

Tempel 2 er sandsynligvis nogle få år ældre end tempel 1. 38 meter højt og skulle sammen med tempel 1 være mere dominerende end de gamle bygninger, således at de nye herskere kunne vise deres magt.

Vi var oppe kl. 5.30 og kl. 6.00 stod vi ved indgangen. Vi gik mod tempel II for at få en god solopgangsoplevelse. Desværre var det en af de dage, hvor solen ikke rigtigt ville vise sig. Vi måtte derfor nøjes med at se lyset komme. Vi kiggede og beundrede de ruiner, vi ikke havde set den foregående dag, og kl. 9 var vi færdige.

Vi skulle først tjekke ud fra hotellet kl. 13, så vi besluttede os for at benytte hotellets poolområde og slappe lidt af. Det var skønt at ligge og få lidt sol.

Kennet dypper fødderne i poolen

Kl. 12.30 gik vi ned til busområdet, og fandt med det samme en minibus til Flores. Vi havde hyggeligt selskab af Carol og George fra San Fracisco, så turen på 1 1/2  time gik hurtigt.

Flores
Flores er en lille (meget lille) turistby. Den ligger på en lille ø, og efter en halv times traven, så har man set byen. Heldigvis er der mange caféer og souvenierbutikker, hvor man kan stoppe op.

Byen har en flot kirke, hvilket vidst er eneste attraktion. Der udgår dog mange ture fra byen - fx. hule- og klippeklatring, men også ture til Tikal, Chicken Itza (i Belize) og Antigua (lidt uden for Guatemala City).

Flores har en søsterby, Santa Elena, der ligger lige på den anden side af broen ind til byen. Den er langt mindre turistet, mere travl og beskidt. Til gengæld har den også charme, markeder, mange butikker, mange mennesker mv. Vi gik en tur herover, hvilket er anbefalelsesværdigt.

Hovedgaden i Santa Elena

Afgang
V havde købt en busbillet med afgang kl. 9.30 var en plads nede ved broen. Vi var lidt spændte på, om det virkede. I Mexico var der jo computerreservation mv, her var der 50 agenter med hver deres notesblok.
Vi ventede og ventede, men endelig kom bussen, og der var afgang til tiden. Bussen havde ikke den lovede aircondition, men ellers var alt ok.

Kl. 18.30 ankom vi til Guatemala City, fik fat i en taxa, og blev kørt til det hostal, hvor vi havde booket et værelse. Det lå kun 800 meter fra lufthavnen, hvilket var praktisk, da vi skulle være i lufthavnen kl. 5 næste morgen.

Vi blev kørt til lufthavnen næste morgen - indcheckning gik glat, og snart var vi på vej mod Los Angeles, hvor vi havde 12 timers stopover inden turen gik videre til Cook Øerne.

Læs videre om Cook Øerne hér

Spørgsmål eller kommentarer ?? Skriv til os

rejser@pernille-kennet.dk