REJSETIPS GUATEMALA

Medbragte guidebøger:

Rough Guide Guatemala

Overnatning:

Vi overnattede følgende steder:

Tikal: Jungle Lodge: værelse med delt bad (flotte og rene fællesfaciliteter): 40 USD for et dobbeltværelse.

Flores: Mirador del Lago I: lille værelse med eget bad og toilet. Meget basis. Hotellet har en lille fælles terrasse med stole og borde. 80 Quetzales (ca. 60 kr.)

Los Volcanos. Dobbeltværelse med delt bad. 30 USD. Ligger meget tæt på lufthavnen i Guatemala City og inkluderer morgenmad (hvis man ikke er taget af sted kl. 8). Desuden bliver man afhentet og/eller bragt til lufthavnen ved ankomst/afrejse.

I guidebøgerne står, at man sagtens kan veksle sine Belize$ til guatemalske Quetzales ved vekselererne ved grænsen. Dette er ikke rigtigt. Kursen her er alt for dårlig, men det ved man først, når man kommer til en bank. Kursen i Tikal er lige så dårlig. Find en bank i grænsebyen Melchor de Mencos i stedet og veksel her.
Tikal: entreen til nationalparken er = entreen til ruinerne, dvs. 50 Quetzal (ca. 38 Dkr). Møder man på vej til hotellet en emsig kontrollør, så kommer man til at betale entre, også selv om man bare skal op på sit hotel når man ankommer til området. Det virkede som om at hvis man boede på Jaguar Inn eller Tikal Inn så kom man ikke til at betale, da de to hoteller lå væk fra ruinernes indgang. 
Transport::

Melchor de Mencos   - Ixlu: minibus i 1 time - 40 Q pr. person (ca. 30 Dkr.)

Ixlu - Tikal: minibus i 1 time -  45 Q pr. person (ca. 34 Dkr.)

Tikal - Flores: minibus i ca. 1 1/2 time - 40 Q pr. person (ca. 30 Dkr.) 

Flores - Guatemala City: 1. klasses bus, Linea Dorada 8 timer - 150 Q (ca. 113 Dkr)

Busstationen i Guatemala City - vores hotel: taxa 90 Q (ca. 68 Dkr.)

Korruption: er sikkert alle vegne i dette her land. Ved grænsen ville den officielle grænsevagt ved paskontrollen have 1,5 USD fra os hver i indrejseskat. Der er ikke en sådan skat, så vi bad om en kvittering. Det kunne vi ikke få. Vi nægtede, men så kom vi ikke igennem. Vi ville ikke lave en stor scene pga. det lille beløb, men princippet i at offentlige ansatte putter bestikkelsespenge i egen lomme er os meget i mod.
Der er mange internet-cafeer i Flores. Prisen er omkring 10  Quetzales i timen (ca. 7,50 kr.)
Der er mange rejseagenter i Flores, der sælger ture og busbilletter. Billetter kan også købes på gaden af forhandlere, hvilket vi dog blev frarådet.
Der er forskellige afgange og busselskaber,  og prisen på billetterne varierede fra 140 Q til 190 Q. Vi købte en billet til 150 Q med selskabet Linea Dorada. vi blev lovet en 1. klasses bus med aircondition, tv, toilet, og at den kørte direkte. Tv´et virkede ikke (men godt det samme), værre var det, at der overhovedet ingen aircon var, og bussen var steghed. vi kørte nok så direkte, som en bus i Guatemala gør det. Den satte af og tog passagerer på et par gange, ligesom vi holdte i 30 minutter for frokost.
Afrejse fra den internationale lufthavn i Guatemala går let. Der var overraskende meget styr på indcheckning, bagage, sikkerhedskontrol mv.
Der er en "udrejseskat" på 3 USD, som ikke er inkluderet i flybilletten. kan betales i både US og Q.

 

 

Guatemala Billeder fra Guatemala Rejseoversigten Forsiden
Klik her Klik her Klik her Klik her

 

Spørgsmål eller kommentarer?? Skriv til os

rejser@pernille-kennet.dk