Irland 2012

27. juli 2012
Vi havde haft rejseorlov I januar- midt april 2012, og det var derfor egentlig ikke meningen, at vi skulle på sommerferie. Men – nogle bonuspoint var ved at udløbe og en lille tur kunne man jo have brug for. Vi undersøgte, hvor vores SAS Eurobonus point kunne bruges, og det var ikke mange steder på dette tidspunkt (vi var i maj 2012 – 2½ måned før afgang). Valget faldt på Irland, hvor vi aldrig har været før. Vi forventede en oplevelse lidt a´la den, vi i påsken 2011 havde i sydengland.
 

Kennet levede sig ind i det at være irsk !!

Afgang fra Randers fredag morgen klokken lidt i fem om morgenen. Mærkeligt nok, var jeg ikke træt, da vækkeuret ringede kl. 4. Det var dejligt lyst uden for, fuglene sang og hvem er ikke frisk, når man ved, at man er på vej på ferie?
Der var absolut ingen trafik på vejen til Aalborg Lufthavn, og 50 min. senere havde vi fundet en parkeringsplads og var på vej igennem sikkerhedskontrollen. Eftersom alt var gået så nemt, sad vi i afgangshallen i meget god tid; men hellere det end at være i sidste øjeblik.
En lille kort flyvetur og så var vi i København. Et lille kig i tax-free, men vi manglede ikke noget, så det blev ved det. Boarding til tiden på flyet til Irland, og da vi bestilte billetter var der kun economi-plus billetter tilbage, så derfor sad vi forrest og fik serveret en ganske udmærket morgenmad. Efter 2 timers flyvning var vi i Dublin. Jeg har lidt spændt på vejret, da jeg jo havde læst, at Irland altid har regn og rusk. 13 grader og letskyet meddelte kaptajnen. Ja, ja, vi havde heldigvis medbragt godt med tøj.

Vi fik hurtigt bagagen og fandt Trifthys skranke. Der var lidt kø, men det gik ok hurtigt. Vi blev præsenteret for selvrisiko på 1600 euro, hvis der skete noget med bilen. Det fik os (selvfølgelig) til at købe en forsikring med selvrisiko på nul. Prisen var omkring 2000 kr. men vi fik den ned i 1500. Så ud og finde en shuttlebus, der skulle køre os hen til udleveringsstedet. Vi synes der gik lidt længe, inden Thifthys bus dukkede op, men til sidst kom den. Vi kørte et godt stykke, synes vi, og så ind på et kontor og stå i kø igen. Vi fik udleveret nøglerne til en Hundai i20, og spurgte, om det kunne passe at det var en mid-size bil, som vi jo havde betalt for. Jo, det var det, sagde damen. Vi gik ud til bilen men måtte tilkalde damen, da der var et stenslag, vi godt ville have tilføjet på lejedokumenterne. Da ser vi, at hele det nederste af bagenden er ridset, bulet og skrammet. Helt klart har bilen været i et uheld. Vi nægter at tage den bil til fuld pris. Den ligner et trafikuheld. Kennet og damen diskuterer længe og chefen og ham, der klarede vores papirer i terminalen bliver også inddraget. Det ender med, at vi bliver opgraderet til en i35x. En fin bil - lidt stor til de irsk veje, men nu havde vi jo brokket os over den lille i20´er.

Kennet og vores bil

På med GPS´en og af sted. Uha, nogle af vejene var godt nok små! og fartgrænserne er helt vilde. 80 km i timen på en vej, der burde være ensrettet, da der vitterligt kun er plads til én bil. Heldigvis er Kennet en fantastisk bilist, så det gik fint.

Eksempel på en "vej"

Vi fandt første stop uden problemer.
Brú Na Bóinne. En by med flere gravhøje fra den yngre stenalder. Den største af sin slags i Europa. Oprindeligt bygget for ca. 5.000 år siden. Man parkerer ved besøgscentret og så kører man i bus ud til gravhøjen. Her får man en ca. 30 minutters introduktion til hvert sted og bagefter var der tid til selv at kigge. Der er to forskellige gravhøje. Knowth, den mindst kendte, men samtidig den største af de to steder og så Newgrange. Begge steder er specielle ved at gravhøjene er omkranset af flere tons tung sten. Mest berømt er dog vintersolhverv ved Newgrange. I 6 dage kommer solen ind i det inderste gravkammer, og skaber en helt speciel stemning. Man kan komme ind i Newgrange højen, mens man til gengæld kan komme op på Knowth.
Entre 11 euro p.p. for begge høje. Man kan også vælge kun at se den ene.  

   
Newgrange                                             Knowth                                                    Knowth

Klokken var efterhånden ved at være 17.30 og turen gik mod Trim, hvor vores første overnatning var.
Små veje, men skidt, Kennet havde styr på det :-)

Vi fandt hurtigt hotellet, selv om de ikke havde opgivet deres vejnummer, men kun vejen. Det var et fint, gammelt hotel. På vej igennem byen havde vi set en indisk restaurant og der gik vi ned og spiste en tiltrængt aftensmad.


Vores hotel

Bagefter hjem på vores værelse, hvor jeg sank ned i et dejligt varmt karbad, mens Kennet hentede cola i restauranten. Ferie er skønt!

28. juli 2012
Vi startede med en morgenmad, for Kennets vedkommende bestående af flæsk, æg og blodpølse. Velbekomme!

Herefter tjekkede vi ud og kørte ned til Trim Castle. Entre 4 Euro p.p.
Slottet er bla. blevet brugt som setting i Braveheart. Er bygget i 1120´erne for at holde de indfødte klaner på afstand. Den oprindelige bygherre, Hugh de Lacy (den engelske konges stedfortræder i Irland) fik dog aldrig set sin borg færdig, da en irsk arbejder huggede hans hoved af med en økse.

                         
                                 Trim Castle                                                Ruin ved Trim                                             Muren rundt om Trim Castle


Der er ikke noget tilbage inden i borgen, men udefra er den ret imponerende.

Herefter gik turen til Clonmacnoise. Entre 6 Euro p.p.
Stedet er et af Irlands helligste steder. St. Kieran anlagde det store kloster ved bredden af Shannonfloden i 548. Ruinerne af  katedralen, fem små kirkebygninger og halvandet rundtårn står endnu - sammen med tre højkors. Korsene er dog replika, de originale er i museet på stedet. 

   
                                                                       Omgivelserne ved Clonmacnoise

Et dejligt sted at gå rundt, også selv om vi fik et par regnbyer undervejs. Der er små guidede ture, og ved siden af ligger den nye kirkegård, som også er et besøg værd.

Højkors

Herefter gik turen til Galway, hvor vi fandt vores B&B, og gik straks ned for at kigge på Galway, som var en hyggelig by med gågader, butikker og masser af spisesteder og pubs. Vi fandt en pub, hvor Kennet fik turens første øl!

Galway midtby

Utroligt, så små og snoede Irlands veje er. Min chauffør, Kennet, virkede dog hurtigt som om han havde styr på det. Heldigvis for det, for jeg ville under ingen omstændigheder køre på de veje, der mest af alt mindede om cykelstier. Hov, det har jeg vidst skrevet før - men det er ikke desto mindre rigtigt!

29. juli 2012
Kennet satte igen flæsk, æg, toast og pølse til livs. Fantastisk, at maven kunne klare det. Jeg "nøjedes" med cornflakes, brød, yoghurt, brød og frugt. 

Vi kørte rundt i området omkring Connemara National Park og så smukt landskab, smalle veje og kørte forbi Kylemore Abbey, som ligger virkeligt smukt.

Kylemore Abbey

 
Ved Connemara National Parks besøgscenter parkerede vi bilen, tog regntøjet på og gik ud på en lange vandretur (ca. 6 km), der fik os igennem moselandskab, let skov og op på Diamond Hill (727 m).

Fantastisk natur og udsigt fra toppen. Turen tog lidt over 2 timer og på trods af en lille byge på vejen ned, en fantastisk tur.

 
Connemare

Vi kørte herefter ind til Clifden by og kiggede ind forbi turistkontoret. Vi fik kigget lidt kort og fortsatte ud ad "Sky Road", som er en billedflot vej, som snor sig i landskabet højt over det blå hav.

Aftenen tilbragte vi igen i Galway by, og igen på en pub med god mad og selvfølgelig en øl til Kennet (ingen feriedag uden en øl)

30. juli 2012
Efter morgenmaden pakkede vi vores habengut og satte næsen mod Cahercommaun Stone Fort. Det lykkedes ikke at finde det. GPS´en kendte det ikke, men vi fandt senere et andet stenfort og fandt ud af, at vi nok ikke var gået glip af noget. Det var lidt ligesom Fyrkat - "her har engang ligget noget. Man kan ikke se det mere, men der er nogle sten og sorte huller i jorden". I stedet kørte vi til Poulnabrone Dolmen, som er en stor stendysse. I 1986 fandt arkæologer et gravkammer med resterne af ca. 30 mennesker under dyssen. Dyssen er 4-6000 år gammel og har mange myter tilknyttet. Området er særpræget med sandsten i jorden.

Vi ville gerne have gået en tur i området, men det lykkedes os ikke at finde vandrestiens start ved Burren. Vi kørte lidt rundt, men uden held. Derefter kørte vi igennem et par små byer med deres mange pubber og små butikker.

Vi endte ved Cliffs of Moher.

Entre 6 Euro p.p. Klippevæggen rager 100-200 m. lodret op af havet over en strækning på 5-6 kilometer og fuglelivet er rigt. Her kommer mere end 1 mill. turister om året - helt vildt - men ikke usandsynlig, når man så alle turistbusserne på parkerringspladsen. Der er små gåture op på toppene. Der er også et besøgscenter med film og udstilling om området.

Vi kørte herefter til Doolin og fandt vores B&B. Kennet tog løbetøj på og så 5 km. af området, mens jeg selv spiste chokoladekiks og læste avis. Vi har jo forskellige lyster !
Da Kennet kom tilbage var der brug for et bad til ham og bagefter gik vi en tur til Doolins lille pier - Fisherstreet. Hyggelig tur, flot natur og mange, mange turister. Samtidig var det sjovt at se, at hver andet hus i byen var et B&B.

Får, får og får - ja, der ER mange i Irland

Vi gik tilbage til vores del af byen og fortsatte ned til Roadford, som er en anden del af byen, og fandt MCGann´s Pub, hvor vi spiste Fish & Chips og nød de hyggelige "pub-omgivelser".

Herefter hjem til kaffe på værelset. 

31. juli 2012
Vi stod op til noget, der bestemt så ud som heldagsregn. Måske ville de gå over, mens vi spiste morgenmad? Nej, selv om vi sad længe over stempelkaffen og det hjemmebagte brød, så blev det ved med at regne. Vi pakkede bilen og kørte til Dysert O´Dea Slot.

Det regnede, men heldigvis var slottet jo indenfor. Entre 4 Euro p.p. Slottet er tilbage fra 1470 og i dag vises udstillinger om slottets historie og de mennesker, der har boet her. Der er også en film, der fortæller stedets historie. I omegnen er der desuden små seværdigheder, som er gratis at kigge på. Vi stoppede og gik ned og så højkorset, men det regnede så meget at stien var mudret. Derfor blev det alene til denne lille tur.

Vi gjorde stop i Ennis og besøgte turistkontoret.

Ennis

Vi fik et par kort med os og blev enige om at køre til Bunratty Castle & Folk Park. Entre 15 Euro p.p. Det skulle godt nok være lidt turistet, men det var der nok en grund til.

Slottet var fint og bagved var en del gamle huse (lidt ligesom Hjerl Hede). Husene var fine, men det havde været rigtigt godt, hvis der havde været årstal på, ligesom det var synd, at den tidligere skrædders hus var lavet om til et hus, hvor man kunne købe tøj, i stedet for at lave et arbejdende værksted. Det samme gjorde sig gældende ved alle husene. Men hvad. Når man ikke kunne se, hvordan de havde lavet bolsjer og bon´bons i gamle dage, så kunne man da altid købe nogen og spise :-)

 
Folkeparken - butikker og hovedgaden

Herefter til Adare og tjek in på vores B&B. Det var et af dem ejet af en moden dame, som havde sørget for, at sengetæpperne matchede gardinerne og der var duftende lys og blomster over alt.

En af Adares mange pubber

Efter anbefaling fra vores vært gik vi op på Pat O´conners Pub. Hyggeligt sted, hvor vi fik noget så lokalt som chicken curry og halve kartofler med fyld, salat og pommes :-)
På vejen hjem kom vi forbi et supermarked og tankede lidt kiks og så nogle lækre muffins, som måtte med hjem til aftenskaffen. Denne blev indtaget sammen med herrehåndbold på computeren. NB Danmark vandt i øvrigt med ét mål over Spanien.

1. august 2012
Morgenmad i den fine stue. Man var næsten bange for at trække vejret, for sæt man nu kom til at vælte noget nips :-)

Solen tittede frem og det så ud som om, det kunne blive en lun dag. Men, nu havde vi jo været i Irland længe nok til at vide, at det skal man ikke lade sig snyde af - og ganske rigtigt! Da vi en time senere satte os i bilen for at køre mod Listowel begyndte det at regne :-)

I Listowel fik vi en guidet rundtur i deres slot. Den var gratis, og startede, når man anmeldte sin ankomst i turistbureauet, som lå lige ved siden af slottet. Det var en interessant tur på ca. 30 minutter.

Turen gik videre mod Dingle, hen over Irlands højeste pas - Connor Pass - som bragte os op i 456 m. Vejret var undervejs blevet godt med sol og udsigten hen over passet var fantastisk. På toppen af passet stoppede vi og gik en lille tur op på den nærliggende top. Turen var meget populær blandt turister og der var mange biler på den lille vej, som nogle steder ikke var bredere end en udvidet cykelsti.

På gårtur ved Connor Passet

Turen gik igennem Dingle by. Vi stoppede ikke, for vi ville senere på dagen komme tilbage, da vi skulle sove i Dingle. Vi tog ruten "slea head" rundt om Dingle Bay. Vi stoppede ved en strand. Det var køligt, men det afholdt ikke irerne for at være ved stranden - iført godt med tøj. Herefter stoppede vi ved Dunberg Fort - entre 3 Euro. Der var en lille film om stedet og herefter kunne man se ruinerne af Fortet. Her taler vi om et "Fyrkat-fort", dvs. ikke så meget tilbage. Udsigten var dog fin.

Udsigten ved Dunberg Fort

200 meter herfra lå Fahan Famine Cottages. Entre 3 Euro. Her fortalte man historien om sultkatastrofen i 1840´erne. Et fint lille sted med en god historie.   

Vi fortsatte rundt og så den fantastiske natur. Vi stoppede ved en kirkegård og tog et kig på de meget farverige grave. Meget mere pyntede end hjemme i Danmark med lys, blomster, små mindesten, bamser osv.

Efter 7½ time i bilen satte vi næsen mod Dingle og fandt vores overnatningssted, selv om de små, ensrettede gader i Dingle drillede lidt.

Dingle by

Vi gik ud i byen og kiggede på de flotte små huse og fiskerihavnen. Aftensmadsstedet faldt på Dingle Pub, hvor Kennet indtog den daglige øl og vi fik lam og fajitas til aftensmad.

Hyggelige huse i Dingle

Hjemme igen hørte vi damehåndbold på computeren. Ikke noget at huske, så jeg vil lade være med at skrive resultatet her.

2. august 2012
Morgenmaden startede egentlig først kl. 9, men vi fik lov til at starte 8.30. Vi ville gerne af sted, da vi havde mange km. foran os.

Dagens mål var at køre vejen "Ring of Kerry". "Ringen" rundt om Kerry, er en af de smukkeste ruter i Irland. Det er en 179 km. lang rundtur om Iveragh-halvøen.  Første stop på dagen tur var Kerry Bog Village Museum. Entre 5 Euro p.p.
Et mindre museum, der viste forskellige huse fra en typisk irsk "mose-by". Der var også et par ponyer og irske hyrdehunde.

Det lykkedes med lidt held at finde Ballycarberry Castle, som er en stående ruin fra slottet, som er bygget i 16. hundrede tallet. Videre herfra og til de to runde stenforts Cahergall og Leacanabuile fra omkring år 1000. Vi så det største af dem, og selv om fortet er 1000 år gammelt står det fortsat flot og i rigtig god stand.

 
Ballycarberry Castle                                    Cahergall

Vi stoppede i Caherciveen, fordi jeg gerne ville se deres store kirke (nok mest en katedral). Efter et kig her gik vi op ad hovedgaden, og Kennet synes det var tid til turens Irish Coffee. Man var vel i Irland? Vi stoppede derfor ved Franks Corner, som var en hyggelig pub, hvor vi vidst var de eneste turister. Alle andre virkede lokale. Vi satte os ved baren og fik Bailey-kaffe og Irish Coffee. Uhmm, det lunede helt ned i det nederste af maven.

Vi kom forbi et sted, hvor der blev reklameret med "den bedste udsigt" og den måtte vi selvfølgelig ind og se. Entre 4 Euro p.p. Lige i overkanten for en 10 min. gåtur og så en udsigt, men hvad! Det blæste en vældi´ vind derude på kanten og udsigten fejlede helt sikkert ikke noget.

Vi var i god tid så vi snuppede også lige en lille ekstra tur - Skellig Ring. Igen små veje, stejle klipper, udsigt over vandet, masser af får og bare udsigt, så langt øjet rakte. 

Så gik turen mod Kenmare og vores B&B. Selvfølgelig kendte vores GPS ikke B&B´ets adresse, så det blev fundet ud fra den kørevejledning, vi havde fået tilsendt. Det betød, at det tog et par forsøg, inden det lykkedes. Vi fik et stort værelse på 1 sal og så tog Kennet løbetøjet på og joggede ud i regnvejret. Ambitiøs ung mand :-)

Efter et bad kørte vi ned i Kenmare og fik aftensmad. NB pizza på en pub er no-go. Det kan de altså ikke finde ud af. Hjemme igen fandt Kennet ud af, at man på TV´et i B&B´ens opholdsstue kunne se håndboldherrerne spille mod Serbien, og så var hans aften reddet.

D. 3. august 2012
Det småregnede, mens vi spiste morgenmad og det blev kun værre. Optimistiske, som vi jo er, pakkede vi dog rygsækken og kørte til Gleninchaquin Park. De sidste 8 km. ind til parken var ad en lille, smal vej, som gjorde forbikørsel noget vanskelig. På parkeringspladsen blev vi mødt af en ældre mand, der gav gode råd om gåturene i parken. Bla. anbefalede han os at holde os væk fra den gule rute, som vi ellers havde planlagt at tage. Den ville nok være for våd. Vi tog i stedet den røde, som ville bringe os op og over vandfaldet (140 meter højt). Entre p.p. 5 Euro.

   

Det smådryppede kun lidt og vi begav os af sted. Det regnede ind imellem, men udsigten var fantastisk. Da vi nåede toppen skulle vi beslutte, om vi alligevel ville tage det gule loop. Lige på det tidspunkt begyndte det at høvle ned, så vi besluttede os for at følge den røde rute ned. Nedturen var noget mere våd og ujævn end opturen og våde og mudrede fødder var uundgåeligt. Turen var sat til en niveau 4 (ud af 5 mulige), men var tydelig afmærket og ikke så hård endda. 

Smuk regnbue på vejen

Da vi kom tilbage til P-pladsen var det næsten holdt med at regne og vi tog også lige den lilla tur. Den var noget nemmere og ikke så lang. Vi nåede lige tilbage til bilen, inden det startede med at styrtregne. Vi besluttede at køre tilbage til Kenmare. Vi stoppede for at kigge ind forbi Turistkontoret, men de havde lukket en times tid. De spiste frokost :-) Det besluttede vi var signal til, at det var på tid at komme hjem og få tørt tøj på. Vi kørte hjem og skønt, skønt, skønt med tørt tøj, kaffe og kiks i opholdsstuen og Kennet klinet til skærmen, hvor vores B&B jo havde den store TV-pakke :-)

Det blev tørt sidst på eftermiddagen og vi tog ned i byen og gik en lille tur rundt og så de gamle huse. Vi sluttede af på en pub med Irish Stew og Fish & Chips - så bliver det ikke mere irsk :-)

D. 4. august 2012
Vejret så bedre ud i dag, så vi vågede pelsen og satsede på at skulle ud at gå i Glengarriff Woods Nature Reserve.
Vi sagde farvel til vores flinke værter og kørte til Gengarriff. Vi parkerede og tog Esknamuchky-ruten.  En lille tur på ca. 3 km. som bragte os opad. Vi kombinerede med Waterfall-turen så vi også fik set det. I forhold til det store vandfald i Glenninchaquin Parken dagen før var dette et meget lille vandfald, men en meget køn tur. Vi sluttede med The Medow-walk, som var en let gåtur rundt om området.

Så havde vi fået frisk luft nok for i dag og kørte videre til en indendørs aktivitet.

Bantry House. Entre 11 Euro p.p for hus + have.Et elegant hus, som blev opført i 1700-tallet af jarlen af Bantry og tilhører stadig familien. Huset er løbende sat i stand og indeholder mange smukke gamle effekter - herunder mange malerier - fra tiderne siden 1700-tallet. Der er en god udsigt ud over vandet og en mindre have. Det er et flot sted, men 11 euro er nok i overkanten, når man ser, hvad entre koster andre steder. Man må dog tænke på, at pengene helt sikkert er medvirkende til den fortsatte restaurering af stedet.

   
Bantry house

På vejen kom vi også forbi en af de utallig mange kirkegårde - eller nærmere gravpladser, da der ikke er en kirke i forbindelse med gravene. Denne her lå smukt i en lille oase langs landevejen. Der var mange gamle grave men også nogle nye. De er alle meget pyntede og flere med højkors.

Vi kørte herefter til Clonakilty, hvor vi skulle sove. Der var et stykke vej og klokken var efterhånden sidst på eftermiddagen.
Vi ankom ved 17-tiden, fik vores værelse og gik ned i byen for at få noget at spise. Helt klart en by uden så mange turister som de tidligere steder. Mange pubs, men ingen havde spisekort ude, så vi var i tvivl om, hvorvidt de havde andet en våde varer. Vi endte derfor på en indisk restaurant - det ved man jo hvad er :-)

D. 5 august 2012
Vi sov længe - dvs. til 8.30. Vi havde ikke så travlt i dag, og det var vel søndag :-)
Ned til et dejligt stort morgenbord med mange slags yoghurt og morgenmadsprodukter, frugt og brød. Lækkert.

Kl. 10 var vi ude ad døren og kørte mod Kinsale. Det var en skøn morgen, hvor solen skinnede så dejligt efter alt det regn, vi havde fået. Underligt nok, var luften fortsat kølig, men i solen var der dejligt.
Vi skulle finde Charles Fort, som blev bygget sidst i 1600 tallet for at beskytte, hvad der dengang var Irlands vigtigste havn. Vi kunne umiddelbart ikke finde det og stoppede ved turistinformationen for at spørge om vej. Det var lukket om søndagen. Hmm, det virkede noget besynderligt i en by, der var stop-fyldt med turister. Men, der var heldigvis et kort i deres vindue, og det kunne hjælpe os videre.

Vi ankom lige i tide til fortet til at kunne komme med på en guidet rundtur, som var inkluderet i entreprisen på 4 Euro p.p. En interessant historie om det store og meget velholdte fort varede ca. 45 minutter. Derudover var der 2 plancheudstillinger på stedet.

Vi satte herefter næsen mod Cobh. På vejen ledte GPS´en os til en lille færge. Den mindede om Voer-Mellerup ruten, tog ca. 7 min. og kostede 5 Euro, og sparede os sikkert for nogle km. Vi var kørt til Cobh for at se deres museum om alle de irere, der i tidernes løb er emigreret; primært til USA, men også til Canada og Australien. Udstillingen hedder "the Queenstown Story" og handlede om hele byens historie - fx. også om Titanic, da skibet gjorde holdt her, inden det stævnede ud.
Entre 7,50 euro p.p. en godt museum, som dog ikke kom i dybden med mere personlige historier, som vi har set i andre lande. Der er et par gode videoer/film og vi brugte vel ca. 1½ time på stedet. Museet ligger i den gamle jernbanestation, som er lavet om i bedste Disney-stil med cafe, souvenirbutikker og så museet.

         
Anni More - bysbarn, der tog turen til USA

Efter besøget gik vi en lille tur i byen. Der var rigtigt mange turister i byen - også pga. et meget stort cruiseskib, der havde lagt til netop i dag.
Vi kiggede ind i byens imponerende katedral, som lå flot med udsigt over hele byen.

Corb by

Så gik turen til Cork og vores B&B, som vi fandt på trods af en igen noget mangelfuld adresse. Vi blev taget imod af virkelig flinke ejere. Vi gik ned i midtbyen. Nu var vi kommet til en storby (Irlands 2. største med 190.000 indbyggere). En del af Disney-charmen, som de mindre byer havde, var ikke her. Her var tiggere, mærkelige hippier og unge mennesker med flere huller i ansigtet end de fleste. Vi spiste på en lille fin restaurant (god mad, men når man er blevet vant til pub-mad med kæmpe portioner, så bliver man ikke mæt af maden på en finere restaurant - konkluderede Kennet).

Cork

Herefter hjem til OL i fjernsynet.

D. 6. august 2012
I dag var vejret dejligt fra morgenstunden. En god dag til lidt udeaktiviteter. Derfor pakkede vi bilen og kørte til Ardmore, en lille bitte landsby ved havet. Der skulle kun bo 400 mennesker, men antallet af turister overgik langt det antal. Allerede fra morgenstunden var stranden godt besøgt. Der var børn i våddragter, som svømmede mens forældrene sad på stranden og andre byggede sandslotte. Alt var helt normalt, hvis man altså glemte, at der kun var 17 grader.

Sjove huse i Ardmore ... eller det er faktisk ikke "huse" men bare facade

Byen havde en meget populær 5 km. gåtur langs vandet. Vi gjorde som de lokale og gik turen. Den gik forbi St. Declan´s brønd, hvor pilgrimme engang vaskede sig, når de ankom til byen. Turen endte ved St. Declan´s Kirke fra det 12. århundrede og et 1100-tals rundetårn. Der var også en interessant kirkegård på stedet.

Turen gik også forbi lidt almindelige boliger og det er jo altid interessant at se, hvordan de lokale bor. Umiddelbart i store huse med meget velholdte haver, hvor græsplanerne ligner golfbaner - nok primært pga. al den regn, de får.

Herefter gik turen videre til Youghal, hvor vi opsøgte turistkontoret og fik et kort over den lille by, som havde en del interessante gamle bygninger. Vi fulgte turen rundt og endte ved vandet, lige som det begyndte at dryppe oppefra. Det måtte betyde, at det var tid til en øl og en cola. Vi tog plads ved baren. Jeg vender mig aldrig til at skulle klatre op på den høje stol, men når man først er plantet der, så er det et ret interessant sted at sidde.

Vi kørte tilbage til Cork og efter en halv times hvil var regnet hørt op og vi gik ind til byen. Her var flere gåture og vi tog et par stykker af dem .Vi fik set flere flotte katedraler og mange flotte gamle huse - herunder også tidligere arbejderboliger, der ligger i alle byer. På rad og række og fuldstændig ens. Disse her var dog meget små.

Vi sluttede dagen på Gourmet Burger Bistro, hvor vi fik en ikke så ringe burger - og tænk hvilket udvalg!

D. 7. august 2012
Så var det tid at pakke og forlade Cork og det virkelig flinke værtspar Dolores og John.
Turen gik til Cahir Castle. Entre 3 Euro. Da vi ankom småregnede det, men skidt, det var vi vant til efterhånden. Vi skulle gætte, hvor lang tid vi mente vores besøg ville tage, for på P-pladsen skulle der forudbetales. Irriterende, men man kan vel ikke klage, når det samme er gældende hjemme for de gæster, der kommer til Randers Regnskov.

Slottet daterer sig helt tilbage til 1142, hvor Connor O´Brian fik det bygget. Der var en fin lille udstilling om "kvinder på slottene" og ellers små fortællinger rundt om i nogle af værelserne. Vi kom for tidligt til den guidede tur, så den måtte vi springe over.

Herefter videre til Cashel og til det store og imponerende slot her - Rock of Cashel. Entre 6 Euro p.p. Der er rundture som tager ca. 45 min og giver en fin introduktion til slottet. Den ældste bygning på stedet er "rundetårn" som er tilbage fra 11 eller 12. hundrede tallet. Det mest imponerende var ruinerne af den gamle katedral fra det 1300 århundrede.

Vi skulle sove i Kilkenny og der kunne lige nås et par ting inden vi satte næsen i den retning.

Vi stoppede i den meget ordinære by Fethard med 1400 indbyggere. En almindelig lille landsby, skulle man synes, men bag de store, velbevarede bymure lå den flotte Holy Trinity Kirke fra 1300 tallet. Kirken var lukket men selv udefra var den imponerende, og lige så var selve området.

Som de eneste turister (nogen sinde tror jeg) stoppede vi ved Callan Famine Gravyard, et mindesmærke for alle dem, der er døde i sultkatastrofer - herunder hungersnøden i Irland i 1840´erne. Turen gik ad en mudret markvej, og de ellers så rene sko, blev mudrede igen.

I Kells stoppede vi og så ruinerne efter et kloster. Det var et virkeligt stort område, som kun blev delt med fårene. Der er kun få officielle skilte og ingen entre eller guider.

Så var det ved at være aftenstid men vi gjorde lige et stop ved Kilkenny turistinformation og samlede info til næste dag.

Herefter til vores B&B. Vi tjekkede ind på et dejligt stort værelse og så gik turen ned i byen for at få noget aftensmad. Umiddelbart en dejlig, livlig by. Mange turister, mange butikker og spisesteder. 

D. 8. august 2012
Først en lækker morgenmad. Vores vært præsterede nogle dejlige pandekager (et første sted, hvor det har været en mulighed) med friske bær, rigtig franskbrød (godt nok toastet men alligevel) og hjemmebagte muffins. Derudover alt det "sædvanlige".

5 minutter på gåben og så var vi på det imponerende Kilkenny Castle. Entre 6 Euro p.p. Borgen blev bygget i 1100 tallet for at kontrollere trafikken over Norefloden. i 1391 blev den købt af den rige Butler-familie, som flyttede fra Irland i 1935. De fleste ejendele blev herefter solgt på en auktion, og derefter gik borgen i forfald. Tapeter rådnede op og gulve brød sammen. I 1967 solgte familien resterne til Kilkennys bystyre for 50£, og den er siden blevet restaureret. Nogle møbler er blevet sporet rundt om i Europa og købt tilbage, andre er genskabt ud fra fotografier. Det er derfor ikke alt, der er originalt på stedet, men imponerende er det helt sikkert.

Der er også en fin have (park) tilknyttet, og denne er velbesøgt om aftenen, hvor mange går eller løber en tur her.

Det var ikke tilladt at tage billeder indenfor men ude i parken var ok.

Vi havde hele morgenen forsøgt at booke en tur på det lokale bryggeri, men de tog ikke telefonen. Vi gik forbi turistinformationen for at høre, om de kunne hjælpe os. Vi fandt ud af, at bryggeriet først åbnede deres booking kl. ca. 11.30. Så måtte vi vente.

I mellemtiden gik vi en tur i Kilkenny og så på de gamle huse. Vi gik også ind i St. Canice Katedralen (entre 4 Euro p.p). Det er Irlands næststørste middelalderkirke - bygget mellem 1202 og 1285. Uden for er et 30 m. højt rundtårn fra 847. Pris for at komme op og nyde udsigten 3 Euro. 

Kennet havde indtalt besked på bryggeriets telefonsvarer og sørme om de ikke ringede til os kl. 11.30. Super service. Vi bookede en rundtur kl. 13.

I tiden indtil da kiggede vi inden for i Rothe House (entre 4.80 euro p.p) Bygget imellem 1594 og 1610 viser bygningen et eksempel på et typisk irsk handelsmandshus. Huset var oprindeligt beboet af en købmand, som samtidig var Kilkennys borgmester og da børneflokken voksede til at bestå af 12 til sidst, byggede han to huse sammen med de eksisterende ene. Et fint lille museum.

Gågaden i Kilkenny

Kl. 13 var der bryggeritur. Pris 10 euro p.p. Vi fik en god og indlevende fortælling om bryggeriet Smithwicks, deres  historie, lidt om bryggemetoder og så et kig i hallerne med den karakteristiske maltlugt. Turen sluttede i deres lille pub, hvor vi alle fik en pint. For søren der var nogen med et godt synk. Jeg synes min Smithwicks Pale Ale smagte godt, men at kyle den ned på 10 minutter kunne jeg ikke.

Vi faldt i snak med et amerikansk par i pubben og fik en rigtig hyggelig eftermiddag ud af det. Han underviste ligesom Kennet og hun arbejdede med HR. Hvad er oddsene for det?

Vi gik i det lokale supermarked og købte nogle Smithwicks som selvfølgelig skal med hjem. Derefter hjem til lidt afslapning, inden Kennet så Sverige slå danskerne i håndbold - og dermed var Danmark ude af OL. Hmm øv.

Aftensmad på en nærliggende pub. Fish & Chips, så bliver det næsten ikke mere irsk.

D. 9.8.2012
Vi tog afsked med Kilkenney og gå gik turen til Glendalough National Park.

Vi stoppede ved besøgscentret og købte et kort (50 cent) over områdets vandremuligheder. Vi valgte den hvide rute "Spinc and Glenealo Valley" - sat til 9 km og 3½ time. Turen til og fra denne rute lagde 1,5 km. til i hver ende. Turen betød en stigning på 380 m. og skulle give en fantastisk udsigt fra toppen. Det var dejligt vejr og specielt nede omkring søen skinnede solen. Indrømmet, det var lidt hårdt at komme op, men ikke umuligt på nogen måde. Udsigten ud over landskabet var fantastisk - også selv om det lige dryppede lidt, da vi nåede toppen. Turen ned var ad en stenet sti og derfor lidt hård. Vel nede igen havde nationalparken strategisk placeret en isbod og så fik vi turens første is.

Området råder også over en ruin af en "klosterby", som man selvfølgelig tager et kig på, når man alligevel kommer forbi.  Munkene har for længst forlagt stedet, men resterne af de håndbyggede huse, kirker og et rundtårn står stadig.

Godt træt i benene kørte vi til vores sidste overnatningssted i Bray, en badeby, hvor der gang i den på strandpromenaden. Vi tjekkede ind på vores hotel og fandt så straks en pub. En af Brays lokale atleter, bokseren Katie Taylor skulle nemlig bokse om OL-guld og den kamp skulle selvfølgelig ses sammen med de lokale. Der var tykt af mennesker alle steder. Vi masede os ind på en pub, så kampen og de glade irere, da Katie vandt.

Om aftenen spiste vi pubmad for sidste gang i denne omgang og gik derefter hjem for at pakke. Underligt som beskidt tøj altid fylder så meget mere end rent tøj!

D. 10.8.2012
Vækkeuret ringede 6.50. Det er jo altid vigtigt at være i god tid, når man skal nå en flyver, og vi var lidt i tvivl om, hvor lang tid det ville tage at komme til Dublin Lufthavn. Vi gjorde klar til morgenmad og gik ned for at tjekke, at vi overhovedet kunne få vores bil ud fra hotellets meget lille parkeringsplads, hvor alle holdt på kryds og tværs. Men, det lykkedes og vi parkerede på gaden og gik ind for at spise morgenmad.

Vi tjekkede herefter ud og satte næsen mod Dublin. Det tog kun 35 minutter - ingen kø eller noget, selv om det var i morgentrafikken. Vi afleverede bilen og det gik noget nemmere end ved afhentning. Vi blev kørt til terminalen og tjek ind gik hurtigt. Sikkerhedskontrollen kunne vi tage i fast-lane, da vi havde economi-plus billetter.

Vi kiggede lidt i butikkerne og satte os herefter og ventede.

Afgang til tiden og en hurtig flyvning til Danmark. Et par timer går hurtigt, når man får lidt at spise og kan læse en dansk avis. 3 timer skulle der slås ihjel i Københavns Lufthavn inden vi igen var i Jylland. Det er underligt, som det altid tager længst tid at komme indenrigs og ikke udenrigs :-)

Som altid kommer bagagen rimeligt tjept i Aalborg og så gik turen hjemover. Vi havde arrangeret aftenskaffe hos Pernilles forældre - hjemmebagte boller og kage - ikke så ringe en afslutning på en dejlig sommerferie.