Alle overnatningsstederne er med eget bad og
toilet og incl. morgenmad.
Alle overnatningsstederne med undtagelse af Esplanade Hotel i Bray
er booket direkte ved hotellet/ B&B.
Trim.
Castle Arch Hotel. 79 Euro.
Ligger rigtigt godt - 3 minutters gang fra byens centrum. Stor
parkeringsplads. Fint stort værelse og badeværelse med kar.
Hotel med charme. TV og
kaffe/te faciliteter på værelset, men kun kaffe med mælk. Alm. kaffe
blev dog fremskaffet nemt og uden problemer, da Kennet kontaktede
receptionen.
Irsk morgenmad og yoghurt, cornflakes og brød. En lidt lille
morgenmad, når man tænker på, at det var et fint hotel.
Internet men kun på de offentlige arealer.
Galway.
The Swallow B&B. Vi skulle have boet
her, men da vi ankom viste de os ned ad gaden. Vi troede, at de
havde udsolgt men lavet en overbooking, men der stod ikke optaget.
Underligt. I stedet kom vi til
Elite B&B. 70 Euro. Lille værelse og toilet. Flinke værter. God
internetforbindelse. Irsk mogenmad, cornflakes og brød. Da værterne
fandt ud af, at jeg var vegetar fremskaffede de også yoghurt og
frugt.
Ligger 10 minutters gang fra midtbyen.
Doolin.
Dubhlinn House B&B. 70 Euro. Fint
stor værelse, mindre badeværelse. Flink ejer. Ligger fint. Stor P-plads.
Te og kaffe på værelset. Wifi men ustabilt og ikke så hurtigt.
Muligt at betale med kreditkort, hvis man insisterer.
Adare.
Berkeyley House. 70 Euro. Fint stort
værelse og relativt stort badeværelse. Ligger fint i forhold til
hovedgaden. Te og kaffe på værelset. Ok hurtigt wifi. Meget pyntet
sted med nips. Problemer med vandtrykket i bruseren. God morgenmad
med flere muligheder end sædvanligt. Man kan betale med kreditkort.
Dingle.
An Capall Dubh. 80 Euro.Fint stort
værelse og godt badeværelse. Et større sted flere værelser end et
normalt B&B - jeg vil nærmere beskrive det som et lille hotel, og
dermed også med mindre charme. Hurtigt internet, når det lykkedes at
komme på. Ligger virkeligt centralt i en by fyldt med turister og
for få P-pladser hvorfor den private P-plads bag bygningen er guld.
Morgenmaden gennemsnitligt. Dog var myslien rigtigt god. Desværre
ingen ost, selv om stedet på deres hjemmeside reklamerer med "mange
forskellige slags oste".
Kenmare.
Brambles B&B.
60 Euro. Ligger et
par km. uden for bycentrum, i et roligt kvarter. Godt stort værelse
med eget Walk In Closet :-) Hyggelig fællesstue med te/kaffe og et
TV i ordentligt størrelse (hvorfor har alle B&B-værelser tv i 14
tommer?). Morgenmaden gennemsnitlig med cornflakes, æg og Full
Irish. Meget flinke ejere.
Clonakilty.
Macliam Lodge. 80 Euro.
Et lidt større overnatningssted med vel omkring 10 værelser. Gode P-forhold.
Stedet skriver, at der er 5 min. gang til midtbyen, jeg vil sige, at
der nærmere er ca. 15.
Lille værelse (døren til badeværelset kunne ikke åbnes helt uden at
støde ind i sengen). Endeligt et sted, hvor man ikke kunne høre alle
naboerne :-) God stor morgenmad og mulighed for at lave te og kaffe
på værelset.
Ejerne var ikke så varme og velkomne som de andre steder, men det er
sikkert fordi, der mere var tale om et logde (et lille hotel) end et
B&B.
Cork.
Avondale B&B. 80 Euro.
5-10 min. gang fra midtbyen. Hyggeligt hus, god størrelse værelse og
meget flinke ejere, der mødte os med te/kaffe og lidt sødt ved
ankomst.
Værelset var ikke så stort, men ok. God seng og godt bad. Rigtig god
morgenmad, hvor der også var frugt. Parkering ved vejen og foran
huset. I gåafstand til Cork midtby.
Kilkenny.
Carriglea
Kilkenny. 72 Euro. Ligger 10 min. fra centrum på gåben og næsten
lige ved siden af slottet. Perfekt beliggenhed. Vi fik triple-værelset,
hvilket var dejligt stort og med et godt lysindfald da der var flere
vinduer i værelset. Te og kaffe på værelset. Lækker morgenmad!
Bray.
Esplanade Hotel. 79 Euro. Booket via
www.booking .com.
Et hotel i Best Western kæden og så¨sætter man forvetningerne lidt
højere. Hotellet lå godt på strandpromenaden i Bray, men der var alt
for få parkeringspladser på den tilknyttede parkeringsplads bag
hotellet. Vi holdte på kryds og tværs, men det gik. Hotellet var
pænt ude fra og lobbyen var også hyggelig holdt i gammel stil.
Værelset derimod trængte til en overhaling. TV´et var tapet sammen i
rammen, badeværelset havde mug ved badekarret og toiletholderen var
knækket så rullen stod bare ved vasken. Vi havde værelse 612, som lå
nede i enden, tæt på køkkenets store ventilator. Den larmede fra kl.
06.00 - 22.00. Vi kontaktede receptionen, men der var selvfølgelig
ikke noget at gøre. Hotellet har toget i baghaven, men det generer
ikke os, men vil være irriterende for nogen. Heldigvis er byens
fester i den anden ende af promenaden, og der var virkelig høj musik
- jeg mener dog det stoppede omkring kl. 22.
Hurtigt internet og ok morgenmad, som dog først åbnede kl. 7.30,
hvilket kan virke underligt sent.
Her er gode muligheder
for forbedringer!