Grækenland - Athen 2005

Sidste års efterårsferie til Libanon var et hit. Det var dejligt at komme ned i varmen og slappe af, og derfor bestemte vi os for en tur til Athen i efteråret 2005.

Vi startede hjemmefra fredag d. 14. oktober. Turen gik med DSB til Kokkedal, hvor vi overnattede hos Kennets moster og onkel. Det var tiden for store og trælse DSB forsinkelser, men vi nøjedes da heldigvis med 45 minutter.

Lørdag morgen tog vi toget til Kastrup. Mens vi stod i kø for at aflevere vores bagage hørte vi, at kronprinsesse Mary om natten havde født en lille ny prins. Jo, jo, tillykke med det. Heldigvis slap vi for de mange ekstraudsendelser, der ville komme de næste døgn i TV. Ved gaten blev vi kaldt til side. Det virkede som om de havde overbooket flyet. Øv altså, vi skulle jo på ferie. Heldigvis blev der plads til alle, og vi blev endda opgraderet til Business-class, og det betød mad og drikke - stor luksus for de to snowflake-rejsende. Hvor mange gange har vi ikke hørt reklamen "vi sidder forrest - du sidder bagerst?". Nå, vi kom i hvert tilfælde til at sidde meget "forrest."

Athen

Kl. 13.30 stod vi i Athen. Fandt et tog mod byen. Skiftede til undergrunden og kun 4 minutter på gåben fra Omonia station lå vores hotel, Hotel Alma. Vi var lidt spændte - hvad kunne man mon få for 40 Euro pr. nat. Vi blev positivt overrasket. Værelset var ok og der var endda gratis internet på hotellet. Beliggenheden var også helt perfekt, en god start på ferien.

Vi gik en lille tur for at se byen. Byen er nem at finde rundt i, når man undtager den gamle del omkring Akropolis, Plaka, som til gengæld er utroligt charmerende og rigt på restauranter og cafeer.
Akropolis

Agora

Agora er den gamle handelsplads. Hefaistos templet er en dominerende struktur, men overgås dog på nært hold af den mere farverige museumsbygning, som man på billedet i midten kan ane bag templet. Attalos Stoa kaldes den, og er opført som en kopi af datidens indkøbscenter. Det giver et godt indblik i, hvordan det må have set ud dengang. Selve museet er også ret interessant, men man skal nok have en vis baggrundsviden for at få det fulde udbytte, da informationerne på stedet er ret begrænsede. Entreen er betalt via entreen til Akropolis.

Akropolis

Akropolis er nok den mest kendte del af Athen. Det er også hele turen værd, og kan besøges, selv om man kun har en enkelt dag i byen. For 12€ for man entre til både Akropolis og en række andre seværdigheder. Overvej at komme tidligt, da solen bager ret hårdt ned over området, selv i oktober. Ovenfor ses billeder af indgangspartiet, Propylæerne, til venstre, og det berømte Parthenon til højre. Partehenon, der blev på fundamenterne af mindst 4 tidligere Athene templer, tjente to formål - dels husede det Fidias berømte statue af Athene, dels tjente det som Athens skatkammer. Det er Grækenlands største doriske tempel, og det eneste, der bortset fra trælofterne, blev opført udelukkende i marmor.

 Erechtheion er et jonisk tempel som er bygget på det mest hellige sted i Akropolis. Det var her, hvor striden mellem Poseidon og Athene foregik i følge overleveringen. Athene vandt da hun plantede et oliventræ. Ovenfor kan ses en del af templet, hvor man kan se seks yndefulde kvinder, der bærer taget. Alle er de kopier af meget medtagne originaler. Lord Elgin fik som sædvanligt sin del af det smukke tempel og forurening har taget resten. Det har desuden været brugt til lidt af hvert i tidens løb - en kirke i 500-tallet og et harem i 1400-tallet. Restaurering med metaldele har heller ikke været nogen succes, og man har i en årrække erstattet metallet med titanium.

Udsigt over byen fra Akropolis.

Ved siden af Akropolis (på bagsiden i forhold til centrum) ligger Pnyxhøjen. Demokratiets vugge er måske en lidt svulstig kommentar, men det var her, at demokratiets fædre mødtes. Pnyx betyder "jeg kvæles" og hentyder til, at der kunne være ret tætpakket med folk. Demokratiet havde i øvrigt en interessant "ventil". Som det kendes i alle foreninger, kan visse elementer blive meget irriterende og hæmme enigheden. Til at løse dette problem, kunne man landsforvise visse personer. Man indskrev på et potteskår om man stemte for eller imod. Derefter blev potteskårene talt op og personen evt. landsforvist.

Der er ikke meget at se på selve højen, men stedet er flot med skyggefulde høje træer og en fantastisk udsigt.

Synoyaoa teatret

Som det er tilfældet i Romerriget, så var det gamle Grækenland også rigt på teatre. Kulturen spillede en stor rolle, og skuespil var kilde til stor fornøjelse for borgerne.

Her i Dinoysos teatret blev klassiske skuespil af Sofokles, Euripides og Aristofanes uropført. Til venstre på billedet kan man ane kejser Hadrians særlige marmorstol, hvor han sad og nød skuespillene. Den forreste række af tronstole, var forbeholdt præsterne. Teatret rummede plads til 17.000 tilskuere i sin storhedstid. Oprindeligt var der træsæder, men i 330 f.kr. blev de udskiftet med de noget flottere, men også mere ubekvemme, stensæder.

Olympieion

Forsiden af den udgave af Lonely Planet vi brugt, viste ovenstående billede i en lidt anden vinkel. Når man ser det i dag, er det ikke det helt store sus. Søjlerne er dog meget flotte og imponerende i højden. Det tog 700 år at bygge templet, men det foregik med lange pauser. Man begyndte i år 500 f.kr. men fik det først gjort færdigt i 131 e.kr. hvor Hadrian færdiggjorde det. I al ubeskedenhed opstillede han en statue af sig selv, ved siden af en statue af Zeus, imponerende udført i guld og elfenben.

Templet blev ødelagt af Goterne og af de oprindeligt 104 korintiske søjler står kun de 15 tilbage, hver af dem ca. 17 meter høje. I området er der andre ruiner, men det kræver en god guide bog at finde hoved og hale i stumperne.

Athens 1. kirkegård

Mausolæum på kirkegården

En overset seværdighed, er den første kirkegård i Athen. Omgivet af pinjer og oliventræer ligger flere af Grækenlands kendteste personer begravet. Vi besøger mange kirkegårde når vi rejser, og denne er så absolut på højde med de flotteste vi har set, som f.eks. kirkegården i Lviv. Der er mange imponerende bygningsværker og gravstene. I forhold til andre historiske kirkegårde, er denne speciel, da den stadig bruges. Er man heldig, møder man ortodokse præster i deres letgenkendelige gevandter og frisure.

Keramikos

Udsigt fra Keramikos

Keramikos var Athens gamle begravelsesplads, indtil romeren Sulla ødelagde byen i 86 f.kr. Det var de dygtige pottemagere der gav navn til stedet. Ordet Keramike er det græske ord for ler, og ordet er båret over i dansk - keramik. Stedet rummer mange ruiner fra det gamle Athen. Stedet deles af en å, der ikke indeholdt meget vand da vi var der, men man kunne høre frøerne og se en enkelt skildpadde. Der er flere gravmonumenter, men de flest er kopier. Man kan fornemme den gamle gades forløb, hvor de fine mennesker lå begravet på den ene side. Stedet er meget stemningsfuld, men da det ligger lidt i et hul, vil vi tro, at det er meget varmt om sommeren. Det ligger en lille gåtur væk fra Akropolis, så der er lidt færre mennesker her, hvilket er en rar afveksling. Bydelen Psiri ligger lige øst herfor, og er meget hyggeligt med små butikker og kirker. Specielt om aftenen er der et leben af mennesker og udendørs bespisning.

Athens gamle olympiske stadion

Det gamle olympiske stadion.

Athen og Grækenland er nok mest kendt for OL. De oprindelige lege var kun for Grækere og blev afholdt i Athen. Baron de Coubertin genoplivede de gamle lege i 1896, og det på samme sted, som de gamle lege - Athen. Det gamle stadion fra den gang står der stadigt, og man kan få et kig ind. Det tætteste man kan komme er vist på billedet. Ifølge guidebøgerne så bruges det stadig til koncerter og sportsbegivenheder. Det virker ikke helt troværdigt, idet stadionet er meget smalt og helt åbent i den ene ende (den ende hvor billedet er taget fra). Der er tale om bænke af sten, så det må også være særdeles ubehageligt at overvære en koncert. Det er desværre ikke muligt at komme ind men det er ret flot set udefra.

Byzantine and Christian Museum

En del af en gammel kirke udstillet på Byzantine and Christian Museum.

I "Turen går til Athen.." nævner man dette skønne sted på kun 4 linjer. Det er en skam. Museet fortæller historien om det Byzantinske riges opståen og fald med faldet af Konstantinopel. Museet har en glimrende kronologisk gennemgang af det Byzantinske riges historie. Det er utroligt flotte genstande man har udvalgt, og de er præsenteret meget smagfuldt med gode forklaringer. Stedet er så nydeligt, at man ved indgangen ser nogle flotte vægtavler ligefremme, hvorefter man fortsætter forbi og ....... ind på toilettet... Husk at holde til højre :-)

Umiddelbart kræver det ingen forkundskaber om tiden at besøge museet om end det nok er en fordel. De gode udstillinger på et let forståeligt engelsk er en stor hjælp for den ukyndige. Når man har set kirker med malerier som f.eks. i Rumænien vil man sætte stor pris på de sidste udstillinger, hvor man har fjernet dele af gamle kirker og udstillet dem som det kan ses på billedet ovenfor.

Lige ved siden af ligger krigsmuseet. Da vi var der (oktober 2005) var de ved at bygge om, og der var derfor gratis entre. Når først de er færdig, vil det være interessant for drenge i alle aldre. Det var lidt tomt, men de havde et par flotte jetjagere udenfor og en kort men interessant udstilling om Grækenland under 2. verdenskrig. Den var dog lidt for indforstået, således at hvis man ikke har det store kendskab til Grækenland under 2. verdenskrig kan det være noget svært at følge med.

Nafplion

Tirsdag efter morgenmaden tog vi en bybus ud til byens busstation. Her fandt vi bussen til Nafplion. Det gik nemt med at købe en billet, og kl. 11 gik bussen - præcist til tiden. Det var en moderne langtursbus, pæn, ren og i god stand. Meget anderledes end så mange andre steder, vi har rejst.

Det småregnede mens vi kørte så det var en god dag vi havde valgt til transport. Til tiden, efter små 3 timer, var vi i Nafplion. Vi gik igennem byens stejle gader mod vores pensionat, Pension Eleni.  Vi fik en virkelig hjertelig modtagelse af ejeren, en ældre dame. Hun kunne næsten ingen engelsk, men fik med tegn og fagter forklaret os det vigtigste omkring nøgler mv.

Værelset var ikke rengjort endnu, men vi gik en tur i byen imens. Vi gik ned til havnen, og kunne se, hvorfor flere guidebøger beskriver Nafplion som "Grækenlands smukkeste by".

Havnepromenaden med den veniezianske fæstning Burtzi i baggrunden

                                                                                                                '

Nafplion har ca. 12.000 indbyggere og har tidligere været Grækenlands hovedstad. Byens stejle gader og statelige gamle huse fører tankerne hen på Italien.

Palamidi fæstningen (entre 3 Euro)
Næste dag pakkede vi rygsækken og gik ad de 1000 trin op til den imponerende fæstning Palamidi. Fæstningen er opført 1711-1714 og ligger 215 m.o.h. Det er den ældste af byens borge. På vej op føltes de 20 graders, der var i luften vel nærmest som 30, og der blev pustet lidt.

Udsigt fra fæstningen og ud over byen
 

                                                       Vi tager et hvil. Pernille nyder udsigten.

Palamidi er den største af de tre fæstningsværker i den gamle hovedstad, Nafplion. Man kommer derop via en trappe på ca. 1.000 trin. Det er umuligt at tælle efter, om det er korrekt, men der var mange trin. Da vi var der i oktober, henlå store dele af trappen i skygge. Om sommeren må det være uudholdeligt varmt. "Turen går til" omtaler kun dette fort i korte vendinger. Det er en skam. Det er nemt at få flere timer til at gå her. Fæstningen er med velholdt og imponerer uden at være for turistet. Det er rig mulighed for at gå på fortets tykke mure og få en fornemmelse af, hvordan det var, dengang hvor en fjendtlig styrke kunne dukke op over bakkerne i det fjerne. Fortet er langt større end det umiddelbart ser ud til nedefra, og der er mange trapper.

Vi besøgte ikke de to andre fæstninger. Det ene er det meget lille fort, der ligger i havnen. Det er muligt at tage en båd derud fra havnen. Det andet ligger i nærheden af byens fineste og dyreste hotel. Det var ikke umiddelbart til at se, om man kan besøge stedet. Når man første har besøgt Palamidi, har man også fået nok af slotte og borge i en rum tid.

Man følte sig hensat til Italien, når man gik i Nafplions gader

Kirkegården i Nafplion

Kirkegården er ikke beskrevet i guidebøgerne, men bestemt et besøg værd. Der er mange flotte monumenter, alle utroligt velholdte. På vejen mod byen ligger der et lille marked, hvor man købe alt fra vintønder over fisk til tøj og krydderier. Det er meget lokalt.

Nafplions kirkegård.
 

Efter en god nats søvn afregnede vi og gik mod busstationen. Vi satte os på torvet og fik lidt interimistisk morgenmad mens vi ventede på afgang. Bussen kørte til tiden, og vi var tilbage i Athen i løbet af 3 timer.

Athen

Tilbage i Athen havde vi lige et par dage, hvor vi kunne se de sidste par ting, vi ikke havde nået.

Plaka

Det idylliske men meget turistede område "Plaka"  skal opleves. Her er mange restauranter, cafeer og turistbutikker, og et hyggeligt sted for en aften-gåtur. 

Hadrians trimfbue

Hadrians triumfbue

Da vi første gang besøgte Olympieion undrede vi os over guidebogens beskrivelse af Hadrians triumfbue, som vi ikke kunne se nogen steder. Den var nemmere at se udefra, her fotograferet fra Akropolis siden. På toppen havde Hadrians fået indgraveret "Her er Athen, Theseus gamle by" på den side vi her kan se. På den modsatte side står der "Hadrians by og ikke Theseus".

Piræus
Athens havn ligger egentlig i en helt anden by. Nu er de vokset sammen, men Piræus har stadig sit eget navn og indbyggerne betragter sig heller ikke som en del af Athen. Man kan bruge en lille dag på at se området, herunder lystbådehavnen. Tag metroen mod Piræus og stå af på næstsidste station. Derfra er det lidt rodet at finde vej, men gå over motorvejen, fortsæt gennem parken på bagsiden af et sportscenter. Nu kommer man ned til vandet, og kan fortsætte hele vejen rundt, indtil man kommer til den kommercielle havn hvor færgerne sejler til øerne uden for Athen.

Man kommer forbi et par tennisbaner og en lille havn, inden man kommer til den runde lystbådehavn, hvor det ene pragtfartøj afløse det andet i en uendelighed. De store er ikke lystbåde, men nærmest færger med mange ansatte. De fleste bærer bekvemmelighedsflag fra Barbados eller kanaløerne. På vejen derud ligger mange restauranter med en forrygende udsigt, mens der på den anden side af vejen ligger mere ydmyge spisesteder.

Skal man ned til færgehavnen skal man fortsætte til sidste stop på metroen. Havnen her er den diametrale modsætning til lystbådehavnen - stor, beskidt og ganske ucharmerende. Har man brug for en færgebillet, er der dusinvis af bureauer der sælger billetter.

Vindenes tårn
Vindenes tårn ligger på det romerske forum. Den blev anlagt af Julius Cæsar i d. 1. århundrede. På det tidspunkt stod vindenes tårn der allerede. Det er en otte-kantet bygning, hvor der på hver side er figurer, der illustrerer de forskellig vindretninger. Det er svært at se på billedet, men på siden er der en pind, hvorfra der falder en skygge, der fungerer som solur. Resten af dette tidligere handelscentrum i Athen henligger som ruiner. Der ligger restauranter på kanten af forum, som ligger lavere end omgivelserne.

Vindenes tårn

Så var vores efterårsferie gået, og vi skulle hjemad. Allerede inden vi forlod hotellet kunne vi på internettet se, at vores fly var flere timer forsinket. Vi tog i lufthavnen alligevel - for en sikkerhedsskyld. Vi blev 3 timer forsinket, og velankommet til Kastrup fandt vi ud af, at det sidste tog mod Randers var gået. Det var jo lørdag, og her stopper DSB ret tidligt med at køre nogen som helst steder nord for Århus. Vi tog toget til Århus, og fik undervejs fat i Pernilles forældre, der var så venlige at hente os i Århus, lige før midnat.
Det var selvfølgelig træls at være forsinkede, men det kunne ikke ødelægge at vi havde haft en skøn tur.

Spørgsmål eller kommentarer ?? Skriv til os

rejser@pernille-kennet.dk