Vi fløj med Snowflake fra København. Pris pr. billet incl. skatter kr. 1.190,00. | |
Medbragte guidebøger:
Turen går til Athen og det græske fastland |
|
Et par links til gode sider om Grækenland:
Matt Barretts travel guide om Athen - mange rigtig gode
informationer om Athen. HER Vejret i Athen - DMI - klik hér
og hvordan føltes det? |
|
Vi overnattede på hotel Alma. Det var booket gennem : www.accomline.com, og prisen kom helt ned på 40 Euro pr. nat incl morgenmad for et værelse med eget bad og toilet, a/c og tv. En ret god pris. | |
Når man ankommer til lufthavnen skal man gå udenfor, over vejen, op ad en trappe og over en gangbro. Her kommer man til en station. Herfra kan man købe en billet til byen med metroen. Er man to, kan det gøres for i alt €10 (enkeltbillet). Metroen kører 2 gange i timen - hver hele og halve time. Det kan gøres billigere hvis man tager bussen. Den er lidt langsommere, og man skal være opmærksom på, hvor man havner henne. Du kan læse mere her. Bedste råd må være at tage bussen E94. Den kører til nærmeste metro station. | |
Bemærk, at der er to busstationer i Athen. Skal man til Nafplion finder man tidsplanen her, hvor man også kan se busruter til resten af Grækenland. Husk, at den vesteuropæiske stavemåde ikke anvendes helt konsekvent og ensartet. Man skal tage bus 051 til stationen, hvor busserne til Peleponnes kører fra. Bussen kører hver 10. minut fra et sted i nærheden af Omonoia. Du finder stedet ved at opsøge et buslæskur. Her er en oversigt over stoppestederne, og så er det ikke så svært at finde. | |
Restaurant Sholarhio, Tripodon 14 i Plaka kan anbefales. For kun 10 Euro p.p. serveres 5 retter efter eget valg ved bordet. Der serveres brød og sodavand/øl til, og der sluttes af med et stykke kage. | |
Vi havde for sjov taget skridttæller med. Det var overraskende, hvor meget man fik gået på 6 dage - 86 km. blev det til .... |
Athen | Billeder fra Athen | Rejseoversigten | Forsiden |
Klik her | Klik her | Klik her | Klik her |
Spørgsmål eller kommentarer?? Skriv til os