REJSETIPS MALAYSIA - 2010 priser

Medbragte guidebøger:

- Lonely Planet: Malaysia, Singapore & Brunei

- Lonely Planet Borneo

Flyplanen ser sådan ud

Udrejse 26.6.2010

08.50-10.00 Hamborg-Amsterdam KLM
12.00-06.05 Amsterdam-Kuala Lumpur Malaysia Airlines
08.15-10.00 Kuala Lumpur-Kuching Malaysia Airlines

 

Hjemrejse 22.7.2010

23.55-06.35 Kuala Lumpur-Amsterdam Malaysia Airlines
10.05-11.10 Amsterdam-Hamborg KLM


og så en masse indenrigsflyvninger:

Kuching - Miri
Miri - Bario
Bario - Miri
Brunei - Kota Kinabalu
Kota Kinabalu - Sandakan
Sandakan - Kuala Lumpur

Vi overnattede her

Kuching:

Harbour View Hotel. 175 RM (333 Dkr. pr. nat) for et deluxe værelse. Stort værelse med A/C. God seng. Central placering i byen.  Morgenmad ikke inkluderet. Kan tilkøbes for 25 MYR (45 kr. p. p).  Blev booket over nettet på hotellets egen hjemmeside.

Tune Hotel: 107 RAM (214 Dkr. pr. nat). Konceptet er, at man betaler for et værelse, og så tilkøbes trådløst internet, A/C og håndklæder, hvis man ønsker det. Værelset var pænt og rent, men ikke så stort. Der er gratis internet i receptionen. Vi var uheldige at få et værelse lige ved siden af receptionen, hvor der var lidt støj.

Miri:
Somerset Hotel: 115 RM (218 Dkr. pr. nat). Stort værelse, wifi i lobbyen. Ligger godt. Lidt slidt. Te og kaffe på værelserne.

Bario
Jungle Blues Dream: 140 RM (266 Dkr. pr. nat) incl. 3 måltider pr. dag. Delt toilet og bad (koldt vand). Virkeligt dejligt sted. Rent og enkelt med den mandlige ejeres (Stephen) flotte malerier over alt. Den kvindelige ejer (Tine) er dansker, hvilket gør opholdet og mulighederne for at spørge til alt omkring Borneo og Sarawak fantastiske. 

Pa' Lungan: 140 RM (266 Dkr. pr. nat) incl. 3 måltider pr. dag. Delt toilet (squat) og bad (koldt vand). Et lidt rodet sted og sengene kunne godt bruge nye madrasser. Stedets ejere er virkelig flinke og de laver god mad.

Kóta Kinabalu
One Hotel: 75 RM (142,50 Dkr. pr. nat). Wifi på værelset. Kaffe og kogekedel. Ok A/C. Et mindre værelse men med satellit TV. Lå lidt langt uden for bycentrum, men det var muligt at gå. Meget lydt fra de andre værelser.
 

Bilkit
Bilkit Rainforest Lodge. Overnatningen var en del af en pakketur, så det vides ikke helt præcist, hvad en overnatning ville have kostet, men i vores program stod, at ekstra overnatning kostede 500 RM (950 Dkr.) incl. fuldpension og en bådtur.
Dejligt store hytter, rent, stort bad, god A/C, veranda med hængekøje, gratis Wifi i restauranten (virkede dog for det meste ikke), gratis internetmaskiner ved restauranten (langsomme men virkede dog ind imellem). Fuld forplejning (3 hovedmåltider pr. dag + kage til kaffen samt te og kaffe hele dagen). Buffet. God varierende mad, dog blev den til tider kold, hvis man kom til sidst, da de glemte at forny fyrfadslysene under fadene.

Sandakan
Sabah Hotel. 1. nat via ovenstående tur, 2. nat bookede vi selv via www.laterooms.com til 210 RM (399 Dkr) pr. nat incl morgenmad. Store værelser, virkelig flot hotel med dejlig pool og liggestole. Kan anbefales til et par dages afslapning. Ligger ca. 15 min. gang til midtbyen.

Kota Kinabalu
One hotel. Standardværelse 75 RM (Dkr. 142,5). Internet og kaffe på værelset. Ligger lidt for langt fra midtbyen, men billigt og rent.

Melakka
City Park Hotel.
Differentierede priser - dyrest i weekenderne. Med lille morgenmad.
Ligger ikke i China-town, som ellers er "stedet, hvor man skal bo". Lille værelse, men ok. Ligger i fin gåafstand til byen, når man lige finder ud af, hvor den nemmeste vej er.

Kuala Lumpur
Sentral Hotel. Booket via Otel.com. Ligger meget centralt. Fine værelser. Internet og kaffe/te på værelserne. God morgenmad, selv om personalet ikke kan finde ud af, at juice og mælk skal være koldt og at man skal fylde de tomme fade op.

 

Prøv den lokale kage - Kek Lapis Sarawak. Den bliver solgt i gadeboder rundt omkring og i mange forskellige farver og mønstre. Prisen er ca. 10 RM (19 Dkr.). De fleste handlende har smagsprøver, så du kan finde en variant, du kan lide.
Der er ingen toiletpapir i Bako National Park, i hvert tilfælde ikke i den hytte, hvor vi boede eller i på toiletterne i fællesområderne. Medbring dit eget.
Tag også selv alt andet med, som du skal bruge. Der er en lille kiosk, hvor du kan købe vand/sodavand og chips/kiks, men heller ikke andet. 
Når en restaurant eller et hotel skriver ++ efter deres pris betyder det, at der skal tillægges 10% i skat og 5% i service. 
"Tørtiden" er måske mere tør end regntiden, men alligevel våd. Husk regnjakke til jungle og båd- og vandreture og paraply til dagene i storbyerne.

 

 

Malaysia Billeder fra Malaysia Rejseoversigten Forsiden
Klik her Klik her Klik her Klik her

 

Spørgsmål eller kommentarer?? Skriv til os

rejser@pernille-kennet.dk